Til yderligere evaluering af metoden blev der gennemført feltmålinger under realistiske forhold. Felttesten omfattede:

	En række målinger af indtrængningen af PCE til et kælderlokale på en nedlagt renserigrund, og den målte indtrængning blev vurderet i forhold til den beregnede indtrængning efter Miljøstyrelsens vejledning 6/98.
	Fastlæggelse af procedurer til brug for fremtidige målinger i felten.
	Målinger af indtrængningen fra åbne gulvarealer, og som et supplement blev der udført måling af bidraget fra kraftige revnedannelser i gulvet, bl.a. omkring gennemføring af kloakrør.
	Udeluft- og indeluftmålinger, målinger af koncentrationen i jordluft under gulv, luftskiftemålinger, måling af temperaturer samt trykforskelle ude/inde og over/under gulv.
	Måling på et betongulv i kælderen i en nærliggende, ikke-forurenet bygning med henblik på at undersøge eventuelle baggrundsbidrag.

For detaljerede oplysninger om projektet henvises til /ref. 20/.

I det følgende præsenteres de væsentligste resultater og vurderinger fra teknologiaktiviteterne:

	Der er udviklet en operationel metode til måling af bidraget af gasformige komponenter fra forurenet jord til indeluften.
	Der er beskrevet en procedure for metoden til bestemmelse af bidraget af forurening fra gulvarealer der ligger på områder med forurenet jord.
	Forsøg med målinger på gulvområder med særligt høje bidrag har vist, at metoden med fordel kan bruges til bestemmelse af indtrængning af forurening til indeluften via sprækker og revner i gulve. Sådanne områder vil især ligge omkring rørgennemføringer mv. Målingerne viste, at afgrænsede gulvområder med revner og sprækker kan udgøre helt dominerende kilder til bidraget af forurening til indeluften. Bidrag fra sådanne kilder kan være vanskelige at forudsige ved beregning, og målemetoden vurderes derfor at være et nyttigt supplement til den traditionelle beregning af bidraget.
	Ud fra forsøgene i laboratoriet og i felten blev metodens samlede usikkerhed vurderet at være fuldt acceptabel i forbindelse med målinger i felten, og for standardiserede forhold er der fundet god overensstemmelse mellem målte bidrag og bidrag beregnet efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7 af 1998.

4.1.3 Økonomi

Aktiviteterne under Teknologiprogrammet havde til formål:

	At afgrænse den trufne forurening.
	At belyse tilstedeværelsen af eventuelle kildeområder for forurening som ikke var lokaliseret ved de tidligere undersøgelser.

Med henblik på at opfylde disse formål er der med støtte fra Teknologiprogrammet udført følgende:

	Installation af 45 GoreSorbere ca. 1 m u.t. i et fem gange fem meter net over hele grunden.
	Analyse af GoreSorberne for 18 forskellige chlorerede forbindelser, herunder PCE, TCE samt nedbrydningsprodukter herfra.
	Sammenstilling af resultaterne fra de tidligere udførte undersøgelser med resultaterne fra GoreSorberne.

For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 21/.

I det følgende præsenteres de væsentligste resultater og vurderinger fra teknologiaktiviteterne.

	Ved sammenligning med resultater fra traditionelle forureningsundersøgelser på Ravnsbjergvej, Alsønderup har GoreSorber metoden vist sig at være velegnet til at undersøge fordelingen af forureningen i moræneler, i en situation hvor traditionel måling af poreluft ikke kan bruges.
	Installationen af GoreSorbere foretages manuelt med håndudstyr og stiller ingen særlige krav til adgangsforhold mv.
	GoreSorber metoden kræver, at der i et veldefineret undersøgelsesområde installeres et tilstrækkeligt antal sorbere til at opfylde kravet om detaljeringsniveau i forureningskortlægningen. Resultaterne af undersøgelsen foreligger først efter indsamling af sorberne og laboratorieanalyse. Set i forhold til traditionel poreluftmåling med feltanalyse, hvor man successivt kan tilrettelægge undersøgelsen, kan dette være en ulempe ved metoden.
	Samme GoreSorber modul kan anvendes til samtidig kvantificering af en lang række forskellige stoffer, herunder bl.a. olieprodukter, opløsningsmidler, chlorerede forbindelser og tjærestoffer. For blandingsforureninger kan dette medføre betydelige besparelser.
	Da opsamlingen foretages over en til to uger, er metoden relativt ufølsom overfor korttidsfluktuationer i temperatur, lufttryk mv.
	Metoden er beregnet til anvendelse i den umættede zone, og er ikke følsom overfor selv meget høje vandindhold i jordlagene. Dette skyldes, at det adsorberende materiale er indkapslet i GoreTex, som hindrer vand i at trænge ind i selve sorberen og dermed nedsætte adsorbtionen af forureningskomponenter.
	Den væsentligste ulempe ved metoden er, at der er tale om en relativ målemetode, hvor absolutte koncentration af forureningskomponenter i poreluften ikke kan bestemmes. I mange tilfælde er metoden desuden dyrere end traditionelle poreluftmålinger.
	Det bedste resultat fås, hvis GoreSorber modulerne installeres i et finmasket net over lokaliteten. Maskevidden bør dog varieres i forhold til størrelsen af den forventede forureningsudbredelse. For at dække en 1.000 m² grund med en maskevidde på 5 x 5 m kræves 40 moduler, mens f.eks. et 7,5 m net ville fordre 17 moduler

4.2.3 Økonomi

Formålet med projektet var:

	At identificere de organiske stoffer, som der bør kunne gennemføres udvaskningstests for.
	At vurdere mulighederne for at bruge udvaskningstests til at bestemme risikoen for udvaskning af organiske stoffer fra forurenet jord og restprodukter med fokus på jord.

Med henblik på at opfylde disse formål er der med støtte fra Teknologiprogrammet udført følgende:

	Etableret en oversigt over "state of the art" med hensyn til de processer og faktorer, som er styrende for udvaskningen/desorptionen af organiske stoffer fra forurenet jord og restprodukter.
	Foretaget en vurdering af anvendelsesbetingelser og begrænsninger for forskellige testmetoder og testprincipper i relation til udvaskning af organiske stoffer fra jord og restprodukter.
	Foretaget en klassifikation af relevante organiske stoffer i forhold til mulighederne for og relevansen af at teste deres udvaskning fra jord og restprodukter.
	Gennemført eksperimentelle afprøvninger af testmetodikker på 5 udvalgte forskellige jordprøver.
	Foretaget en samlet vurdering af den indsamlede viden, de gennemførte beregninger og resultaterne fra de eksperimentelle undersøgelser samt opstillet anbefalinger for den eventuelle videre udvikling af en testmetodik.

For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til ref. 22.

I det følgende præsenteres de væsentligste resultater og vurderinger fra teknologiaktiviteterne:

	Litteraturgennemgangen har vist, at erfaringerne med at teste udvaskningen af organiske stoffer fra forurenet jord og restprodukter er begrænsede. Der eksisterer stort set ingen veletablerede udvaskningstests til dette formål.
	Hvis den forurenede jord indeholder fri fase af organiske stoffer, vil opløsningen heraf være styrende for udvaskningen af forureningskomponenter. Såfremt der ikke er indhold af fri fase, vil udvaskningen være styret af desorption af forureningskomonenter fra de faste partikler i jorden.
	Opløsning fra frie og residuale faser af organiske stoffer i jord er en relativt hurtig proces (minutter/timer).
	Desorptionen af organiske stoffer fra jord er i mange tilfælde langsom (dage/uger) og vanskelig at forudsige
	Bestemmelse af jordmaterialets indhold af naturligt organisk kulstof kan benyttes til at få et generelt indtryk af prøvens forventede sorptionskapacitet.
	Udvaskningen af organiske stoffer fra jord er i mange tilfælde styret af desorptionskinetik. I udvaskningstests er kontakttiden mellem jorden og udvaskningsmediet således en nøgleparameter.
	For flygtige stoffer kan tab i forbindelse med prøvehåndtering og –forbehandling i praksis hindre anvendelsen af udvaskningstests.
	Udvaskningstestene vanskelliggøres af finkornet materiale, som suspenderes i eluatet og komplicerer separationen.
	Ved anvendelse af rustfrit stål og teflon i forsøgsopstillingen er der ikke konstateret tab af organiske stoffer. Anvendelse af glas medførte målbare tab.
	For oliestoffer, chlorerede opløsningsmidler og PAH´er findes der et godt fagligt grundlag for at arbejde videre med en testmetodik for stofudvaskningen. Der er således udarbejdet et indledende forslag til en testmetode til bestemmelse af udvaskningen af ikke-flygtige organiske stoffer som olieprodukter (benzin undtaget) og PAH’er fra jord. Stoffer som MTBE og DEHP er i mindre grad undersøgt.

4.3.3 Økonomi

Formålet med projektet er:

	At danne grundlag for konkrete anvisninger på en bedre bestemmelse af forureningskoncentrationen i porevandet end der opnås med de gængse metoder. Disse baseres på antagelser om, at koncentrationen i det nedsivende vand svarer til den maksimale opløselighed for det aktuelle stof eller på ligevægtsberegninger udfra målte indhold i poreluft og jordprøver.
	At beskrive og afprøve kolonne/sugecelle- og lysimetermetoden til bestemmelse af forureningskoncentrationen i mobilt porevand. Dette foretages under kontrollerede laboratorieforhold, som tilnærmes naturlige forhold.
	At beskrive usikkerhederne ved henholdsvis kolonne/sugecelle- og lysimeterforsøg.
	At give anbefalinger med hensyn til valg af metode til bestemmelse af forureningskoncentrationer i porevandet.

Med henblik på at opfylde disse formål er der med støtte fra Teknologiprogrammet udført følgende:

	Forsøg med kolonner forsynet med sugeceller. Forsøgene er udført i laboratorium, og der er anvendt uforstyrrede sandkerner med gennemsivning af vand med konstant forureningsindhold. Kolonnerne er tilsat henholdsvis TCE eller benzin/phenanthren. Fra kolonnerne er der udtaget porevandsprøver med sugeceller udført i henholdsvis PTFE og stål. Desuden er der udtaget jord- og poreluftprøver til analyse, og der er udført udvaskningstest med bestemmelse af porevandskoncentrationen, dels udfra en simpel opblandingsbetragtning og dels ved anvendelse af fugacitetsprincippet. Der er moniteret på tilsat og afledt vand samt vand udtaget fra sugecellerne.
	Lysimeterforsøg. Der er anvendt fire lysimetre (diameter på 60 cm og højde på 100 cm): To med intakte lerkerner og to som er pakket med sand, svarende til det anvendte i kolonneforsøgene. Lysimetrene er tilført TCE, benzin/phenanthren og/eller MTBE. Der er foretaget forsøg med henholdsvis en "low-flow" konstant tilsætning af vand (svarende til en nettonedbør på 3 mm/dag) og en "high flow" tilsætning af to pulser af 50 mm vand. Efter vandgennembrud er der etableret sugeceller i lysimetrene. Der er moniteret på tilsat og afledt vand samt vand udtaget fra sugecellerne.
	Sammenligning af de målte/beregnede porevandskoncentrationer fra kolonne- og lysimeterforsøgene med indløbs- og udløbskoncentrationer fra kolonnerne. Der er desuden udført jord- og poreluftanalyser og foretaget beregninger af ligevægtskoncentrationer, massebalancer for forureningskomponenter mv.
	Modelsimuleringer af den vertikale dynamiske diffusive forureningstransport op gennem lysimetrene. Simuleringerne er udført med programmet Hydrus-1D.

For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til ref. 23.

Forsøgene er endnu ikke afsluttede. Samtlige resultater foreligger således endnu ikke, og vurderingerne af resultaterne er ikke tilendebragt. I det følgende præsenteres de væsentligste foreløbige resultater og vurderinger fra teknologiaktiviteterne:

	Ved kolonneforsøgene er der opnået størst genfindelse af forureningskomponenterne (i forhold til niveauet i det tilførte vand) i prøver udtaget med sugeceller. Sugecellerne i stål gav klart større genfindelse end sugecellerne i PTFE, specielt ved forureninger med phenanthren. Dette skyldes, at phenanthrenen absorberede til PTFE-sugecellerne.
	Kolonneforsøgene viste, at den mængde forurening, som sidder adsorberet til jordmatricen i batchbeholderne ikke kan negligeres i beregningerne.
	Ved kolonneforsøgene er de målte poreluftkoncentrationer af forureningskomponenterne væsentligt lavere end forventet udfra ligevægtsberegninger.
	Ved lysimeterforsøgene med "low flow" har detektionen af benzin, BTEX’er og phenanthren i vandprøver voldt vanskeligheder. Den oprindeligt anvendte GC/FID-metode er erstattet af en purge-and-trap metode med henblik på at opnå lavere detektionsgrænser.
	Ved lysimeterforsøgene med "low flow" er der ikke påvist nogen klar forskel i stål- og PTFE-sugecellernes evne til at opsamle de tilsatte forureningskomponenter.
	I lysimetrene med lerjord har TCE-koncentrationerne i porevæsken været stadigt stigende gennem forsøgsperioden. Koncentrationerne ligger over de koncentrationer, som er forventet udfra modelsimuleringer.
	I lysimetrene med sandjord har TCE-koncentrationerne i porevæsken været svagt faldende gennem perioden. Dette skyldes formentlig fordampning fra lysimetrene. Koncentrationerne i porevæsken svarer nogenlunde til det forventede udfra modelberegninger.

4.4.3 Økonomi

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |