Miljørigtig udvikling i produktfamilier

1 Forord

Formålet med håndbogen er at gøre det lettere at udvikle miljørigtige produkter. Bogen beskriver i alt fem produktfamilier, men giver også generel information om livcyklusvurdering, hvad det er, og hvordan det bruges.

En produktfamilie er en gruppe af produkter med mange fællestræk, bl.a.de miljømæssige konsekvenser. Resultaterne fra en miljøvurdering for et medlem af en produktfamilie kan til en vis grad overføres til andre medlemmer af produktfamilien. Her i bogen findes retningslinier, der kan benyttes ved udvikling af nye produkter, uden at virksomheden først skal i gang med miljøvurderingsarbejdet. En stor del af det arbejde er allerede udført.

Håndbogen beskriver resultater fra projektet "Miljørigtig udvikling inden for produktfamilier", der er gennemført i perioden 1998-2001 med støtte fra Miljøstyrelsen, Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

Projektdeltagere

Projektet er udført af Instituttet for Produktudvikling (IPU) og Dansk Industri i samarbejde med 5 danske virksomheder.Projektdeltager fra Dansk Industri var Tina Sternest, fra Danfoss A/S deltog Erik Kyster og Lars Bo Kjøng-Rasmussen, fra Jakobsson deltog Flemming Kristensen, fra Nilfisk-Advance A/S deltog Bent Jørgensen og Jakob Honoré, fra Semco A/S var det Ib Larsen og fra Telital A/S deltog Keld Roed og Søren Geertsen. Fra IPU deltog Hanne Erichsen, Niels Frees, Torben Lenau, Christine Molin, Stig Irving Olsen, Henrik Wenzel og Ole Willum