| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljørigtig udvikling i produktfamilier
UMIP-metoden (Udvikling af Miljøvenlige Industrielle Produkter) til miljøvurdering af
produkter blev udviklet i perioden 1991-1996. En erfaring fra UMIP-projektet er, at
produktudviklere og beslutningstagere har behov for enkle og ikke mindst operationelle
konklusioner på miljøvurderinger af produkter.
Hot spots i produkterne
I produktfamilie projektet er det demonstreret, at det er muligt at identificere de
miljømæssigt vigtigste Hot Spots i produkterne. Miljøvurderinger viser, hvor i
produktets livsforløb de alvorligste miljøbelastninger forekommer, og identificerer de
væsentlige miljømæssige forbedringspotentialer som gælder for produktet og beslægtede
produkter. De miljømæssige konklusioner vil være gældende i en årrække og kan
anvendes af såvel producenter som andre interessenter, f.eks. kunder, til at prioritere i
deres fremtidige planlægning.
Enkle retningslinier
Miljøvurdering af et produkt er imidlertid en stor opgave, som kan tage lang tid. Det
er en fordel, hvis man kan drage et antal generelt gældende miljømæssige konklusioner
for beslægtede produkter produktfamilier i en og samme miljøvurdering.
Derved kan de miljøforbedringspotentialer, som er identificeret, anvendes i en bredere
gruppe af produkter.
Formålet med håndbogen og det arbejde, som ligger bag, har været at give forenklede
retningslinier for miljøforbedringer inden for forskellige produktfamilier, sådan at
virksomhederne kan introducere miljøforbedringer uden selv at skulle lave hele
miljøvurderingsarbejdet.
I projektet er der udført grundige miljøvurderinger af en række produkter, hvor
hvert produkt repræsenterer en produktfamilie. Håndbogen præsenterer konklusioner,
retningslinier og anbefalinger for den enkelte produktfamilie, såvel som for elementer et
produkt har tilfælles med andre produkter.
Hvad er produktfamilier
I dette projekt er produktfamilier defineret som en gruppe af produkter, der har samme
karakteristika enten funktionelt eller teknologisk.
Funktionelt familieskab
En funktionel familie er produkter, der leverer samme funktion eller ydelse,
eksempelvis kan et ventilationssystem give samme funktion som et åbent vindue, eller en
støvsuger har i visse tilfælde samme funktion som en kost.
Teknologisk familieskab
Teknologisk familieskab betyder, at produkter anvender samme teknologi, eksempelvis
anvendes elektromotorer i en lang række elektriske husholdningsmaskiner (støvsuger,
el-plæneklipper, boremaskine, røremaskine etc.)
Undersøgte produkter
Miljøvurderingerne er gennemført på de fem produktfamilier:
- Belysning
- Ekspansionsventiler
- Mobiltelefoner
- Støvsugere
- Ventilation
Ved udvælgelse af produkterne er der lagt vægt på følgende kriterier:
 | at det er produkter, som produceres i et stort volumen, |
 | at der er et stort miljømæssigt forbedringspotentiale, |
 | at forbedringspotentialerne er forretningsmæssigt relevante, |
 | at der er tale om et geografisk relevant område (DK, Skandinavien, EU). |
For hver enkel produktfamilie er der valgt et produkt, som repræsentativt for hele
familien og vurderingen er gennemført i samarbejde med en dansk virksomhed.
Miljøvurderingen
Miljøvurderingerne af de enkelte produktfamilier er gennemført med UMIP-metoden og
UMIP PC-værktøjet. Metoden bygger på "vugge til grav" princippet, dvs. at
produkternes miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus er medtaget, fra råstofferne
graves op af jorden til produktet bortskaffes.
De medvirkende virksomheder har for deres egen produktion leveret data vedrørende
energi- og materialeforbrug, udledninger til luft og vand samt affaldsproduktion. Desuden
har de medvirket ved indsamling af data fra leverandører samt ved skøn vedrørende brug
og bortskaffelse.
På den baggrund er det for hvert enkelt produkt vurderet, hvor i produktets
livsforløb de væsentligste miljøbelastninger ligger og de miljømæssige
forbedringspotentialer er identificeret. Ved undersøgelsen af forbedringspotentialer er
der sigtet mod, at de skal være gældende for hele produktfamilien.
Teknisk og forretningsmæssig vurdering
De identificerede forbedringspotentialer forventes kun gennemført, hvis det rent
teknisk er muligt og hvis der er et markedsmæssigt potentiale for forbedringen.
Virksomhederne har derfor vurderet den tekniske og forretningsmæssige betydning af de
foreslåede forbedringspotentialer.
Konklusioner
En generel konklusion er, at der findes teknisk mulige miljøforbedringsmuligheder, som
også rent økonomisk vil være rentable med en relativt kort tilbagebetalingstid.
Det har vist sig at være el-forbruget i brugsfasen, som er af afgørende betydning for
miljøbelastningen i flere af produktfamilierne. Kun mobiltelefoner og ekspansionsventiler
har miljøbelastninger i materiale- og produktionsfasen som har betydning i forhold til
el-forbruget i brugsfasen. Ekspansionsventilen har til gengæld væsentlig indflydelse på
energiforbruget i det system ventilen er en del af. En optimeret funktion her kan spare
mange gange miljøbelastningen fra materiale- og produktionsfasen. Det har også vist sig,
at brugsmønstret for batteriopladeren til mobiltelefonen har væsentlig betydning for det
samlede energiforbrug i brugsfasen større end forbruget ved samtaler.
Det gennemgående tema er, at væsentlige miljømæssige besparelser fås ved tiltag,
som retter sig imod at spare på energien i brugsfasen. Derfor skal produktudviklere og
andre være særligt opmærksomme på muligheder for el-besparelser i produktets
brugsfase. De konkrete og undersøgte forbedringsforslag er selvfølgelig forskellige
mellem produktfamilierne og fremgår af de enkelte kapitler i håndbogen.
Vigtige erkendelser
Arbejdet med de enkelte produktfamilier gav en række erkendelser af, hvordan man
sparer ressourcer og belaster miljøet mindre. Erkendelserne er fælles for nogle af
produktfamilierne, men de rækker også ud over de produktfamilier, som er behandlet i
dette projekt. De vigtigste erkendelser er samlet i det følgende skema.
Tabel 2.1
Oversigt miljømæssige erkendelser, hvilke produkter erkendelserne
vedrører, og hvilke besparelser der opnås
Erkendelse |
Gyldig for |
Besparelse |
Styring og regulering efter behov kan
reducere el-forbruget væsentligt |
Køle- og fryseskabe, køleanlæg
(ekspansionsventilen), ventilationsanlæg og belysning. Anlæg, hvor hel eller delvis
automatisk regulering af elforbruget er mulig (pumper, varmeanlæg, kompressor-anlæg,
vaske /skylleprocesser, støvsugere?, etc.) |
Giver generelt så væsentlige
el-besparelser, at selve produktionen af komponenterne er ubetydelig i forhold. Kort
tilbagebetalingstid. |
Anvend elspare-motorer, hvor det er
muligt |
Produkter med mindre elmotorer (<7,5
kW), f.eks.: Husholdningsapparater, cirkulationspumper, fyr, ventilations-, pumpe- og
kompressoranlæg. |
Små elmotorer (<0,5 kW) kan spare op
mod 10 % energi. Gevindsten bliver mindre jo større motoren er. Energisparemotorer er
ikke ret meget dyrere og tilbage-betalingstiden derfor kort. |
Nedbring tab og øg effektiviteten |
Støvsugere, belysning,
ventilationsanlæg og alle energiforbrugende produkter generelt |
Optimering af et produkt kan oftest
nedbringe tab og dermed øge effektiviteten. Tilbagebetalingstiden skal holdes op mod
styring og regulering. |
Overvej behov og anvend ikke større
ydelse end der er behov for |
Støvsugere, belysning,
ventilationsanlæg og alle energiforbrugende produkter generelt |
Energiforbruget kan begrænses ved ikke
at investere i større ydelse end der reelt er behov for. "Fremtidssikring" af
ydelsen er ofte en driftøkonomisk dårlig idé. |
Reducer energi-forbrug ved eller undgå
stand by funktion |
Mobiltelefon og andre elektroniske
komponenter (TV, PC) |
Energiforbruget kan nedsættes, i nogle
tilfælde væsentligt, ved at reducere eller helt undgå stand by energi. |
Nedbring forbrug af eller erstat
sparsomme ressourcer
NB! Det er vigtigt at erstatning af en sparsom ressource ikke
forringer produktets effektivitet. |
Alle produktfamilier med elektroniske
komponenter eller sparsomme ressourcer, se eksempler nedenfor. |
Forbruget af sparsomme ressourcer
nedbringes eller elimineres. |
Etablér effektiv indsamling og
genvinding, herunder identifikation og adskillelse. |
Alle produktfamilier med elektroniske
komponenter eller sparsomme ressourcer, f.eks.: Mobiltelefon, mekaniske og elektroniske
reguleringsenheder, elmotorer, lyskilder, batterier. |
Forbruget af sparsomme ressourcer og
ressourcer i det hele taget nedbringes. Nogle sparsomme ressourcer genvindes dog ikke i
indsamlingssystemer generelt . Dette gælder f.eks. nikkeloverflader på stål. Andre
genvindes dårligt, f.eks. kobbertråd i elmotorer eller zinkoverflader på stål. |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|