Miljørigtig udvikling i produktfamilier

2 Sammenfatning og konklusion

UMIP-metoden (Udvikling af Miljøvenlige Industrielle Produkter) til miljøvurdering af produkter blev udviklet i perioden 1991-1996. En erfaring fra UMIP-projektet er, at produktudviklere og beslutningstagere har behov for enkle og ikke mindst operationelle konklusioner på miljøvurderinger af produkter.

Hot spots i produkterne

I produktfamilie projektet er det demonstreret, at det er muligt at identificere de miljømæssigt vigtigste Hot Spots i produkterne. Miljøvurderinger viser, hvor i produktets livsforløb de alvorligste miljøbelastninger forekommer, og identificerer de væsentlige miljømæssige forbedringspotentialer som gælder for produktet og beslægtede produkter. De miljømæssige konklusioner vil være gældende i en årrække og kan anvendes af såvel producenter som andre interessenter, f.eks. kunder, til at prioritere i deres fremtidige planlægning.

Enkle retningslinier

Miljøvurdering af et produkt er imidlertid en stor opgave, som kan tage lang tid. Det er en fordel, hvis man kan drage et antal generelt gældende miljømæssige konklusioner for beslægtede produkter – produktfamilier – i en og samme miljøvurdering. Derved kan de miljøforbedringspotentialer, som er identificeret, anvendes i en bredere gruppe af produkter.

Formålet med håndbogen og det arbejde, som ligger bag, har været at give forenklede retningslinier for miljøforbedringer inden for forskellige produktfamilier, sådan at virksomhederne kan introducere miljøforbedringer uden selv at skulle lave hele miljøvurderingsarbejdet.

I projektet er der udført grundige miljøvurderinger af en række produkter, hvor hvert produkt repræsenterer en produktfamilie. Håndbogen præsenterer konklusioner, retningslinier og anbefalinger for den enkelte produktfamilie, såvel som for elementer et produkt har tilfælles med andre produkter.

Hvad er produktfamilier

I dette projekt er produktfamilier defineret som en gruppe af produkter, der har samme karakteristika enten funktionelt eller teknologisk.

Funktionelt familieskab

En funktionel familie er produkter, der leverer samme funktion eller ydelse, eksempelvis kan et ventilationssystem give samme funktion som et åbent vindue, eller en støvsuger har i visse tilfælde samme funktion som en kost.

Teknologisk familieskab

Teknologisk familieskab betyder, at produkter anvender samme teknologi, eksempelvis anvendes elektromotorer i en lang række elektriske husholdningsmaskiner (støvsuger, el-plæneklipper, boremaskine, røremaskine etc.)

Undersøgte produkter

Miljøvurderingerne er gennemført på de fem produktfamilier:

  1. Belysning
  2. Ekspansionsventiler
  3. Mobiltelefoner
  4. Støvsugere
  5. Ventilation

Ved udvælgelse af produkterne er der lagt vægt på følgende kriterier:
at det er produkter, som produceres i et stort volumen,
at der er et stort miljømæssigt forbedringspotentiale,
at forbedringspotentialerne er forretningsmæssigt relevante,
at der er tale om et geografisk relevant område (DK, Skandinavien, EU).

For hver enkel produktfamilie er der valgt et produkt, som repræsentativt for hele familien og vurderingen er gennemført i samarbejde med en dansk virksomhed.

Miljøvurderingen

Miljøvurderingerne af de enkelte produktfamilier er gennemført med UMIP-metoden og UMIP PC-værktøjet. Metoden bygger på "vugge til grav" princippet, dvs. at produkternes miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus er medtaget, fra råstofferne graves op af jorden til produktet bortskaffes.

De medvirkende virksomheder har for deres egen produktion leveret data vedrørende energi- og materialeforbrug, udledninger til luft og vand samt affaldsproduktion. Desuden har de medvirket ved indsamling af data fra leverandører samt ved skøn vedrørende brug og bortskaffelse.

På den baggrund er det for hvert enkelt produkt vurderet, hvor i produktets livsforløb de væsentligste miljøbelastninger ligger og de miljømæssige forbedringspotentialer er identificeret. Ved undersøgelsen af forbedringspotentialer er der sigtet mod, at de skal være gældende for hele produktfamilien.

Teknisk og forretningsmæssig vurdering

De identificerede forbedringspotentialer forventes kun gennemført, hvis det rent teknisk er muligt og hvis der er et markedsmæssigt potentiale for forbedringen. Virksomhederne har derfor vurderet den tekniske og forretningsmæssige betydning af de foreslåede forbedringspotentialer.

Konklusioner

En generel konklusion er, at der findes teknisk mulige miljøforbedringsmuligheder, som også rent økonomisk vil være rentable med en relativt kort tilbagebetalingstid.

Det har vist sig at være el-forbruget i brugsfasen, som er af afgørende betydning for miljøbelastningen i flere af produktfamilierne. Kun mobiltelefoner og ekspansionsventiler har miljøbelastninger i materiale- og produktionsfasen som har betydning i forhold til el-forbruget i brugsfasen. Ekspansionsventilen har til gengæld væsentlig indflydelse på energiforbruget i det system ventilen er en del af. En optimeret funktion her kan spare mange gange miljøbelastningen fra materiale- og produktionsfasen. Det har også vist sig, at brugsmønstret for batteriopladeren til mobiltelefonen har væsentlig betydning for det samlede energiforbrug i brugsfasen – større end forbruget ved samtaler.

Det gennemgående tema er, at væsentlige miljømæssige besparelser fås ved tiltag, som retter sig imod at spare på energien i brugsfasen. Derfor skal produktudviklere og andre være særligt opmærksomme på muligheder for el-besparelser i produktets brugsfase. De konkrete og undersøgte forbedringsforslag er selvfølgelig forskellige mellem produktfamilierne og fremgår af de enkelte kapitler i håndbogen.

Vigtige erkendelser

Arbejdet med de enkelte produktfamilier gav en række erkendelser af, hvordan man sparer ressourcer og belaster miljøet mindre. Erkendelserne er fælles for nogle af produktfamilierne, men de rækker også ud over de produktfamilier, som er behandlet i dette projekt. De vigtigste erkendelser er samlet i det følgende skema.

Tabel 2.1
Oversigt miljømæssige erkendelser, hvilke produkter erkendelserne vedrører, og hvilke besparelser der opnås

Erkendelse

Gyldig for

Besparelse

Styring og regulering efter behov kan reducere el-forbruget væsentligt

Køle- og fryseskabe, køleanlæg (ekspansionsventilen), ventilationsanlæg og belysning. Anlæg, hvor hel eller delvis automatisk regulering af elforbruget er mulig (pumper, varmeanlæg, kompressor-anlæg, vaske /skylleprocesser, støvsugere?, etc.)

Giver generelt så væsentlige el-besparelser, at selve produktionen af komponenterne er ubetydelig i forhold. Kort tilbagebetalingstid.

Anvend elspare-motorer, hvor det er muligt

Produkter med mindre elmotorer (<7,5 kW), f.eks.: Husholdningsapparater, cirkulationspumper, fyr, ventilations-, pumpe- og kompressoranlæg.

Små elmotorer (<0,5 kW) kan spare op mod 10 % energi. Gevindsten bliver mindre jo større motoren er. Energisparemotorer er ikke ret meget dyrere og tilbage-betalingstiden derfor kort.

Nedbring tab og øg effektiviteten

Støvsugere, belysning, ventilationsanlæg og alle energiforbrugende produkter generelt

Optimering af et produkt kan oftest nedbringe tab og dermed øge effektiviteten. Tilbagebetalingstiden skal holdes op mod styring og regulering.

Overvej behov og anvend ikke større ydelse end der er behov for

Støvsugere, belysning, ventilationsanlæg og alle energiforbrugende produkter generelt

Energiforbruget kan begrænses ved ikke at investere i større ydelse end der reelt er behov for. "Fremtidssikring" af ydelsen er ofte en driftøkonomisk dårlig idé.

Reducer energi-forbrug ved eller undgå stand by funktion

Mobiltelefon og andre elektroniske komponenter (TV, PC)

Energiforbruget kan nedsættes, i nogle tilfælde væsentligt, ved at reducere eller helt undgå stand by energi.

Nedbring forbrug af eller erstat sparsomme ressourcer

NB! Det er vigtigt at erstatning af en sparsom ressource ikke forringer produktets effektivitet.

Alle produktfamilier med elektroniske komponenter eller sparsomme ressourcer, se eksempler nedenfor.

Forbruget af sparsomme ressourcer nedbringes eller elimineres.

Etablér effektiv indsamling og genvinding, herunder identifikation og adskillelse.

Alle produktfamilier med elektroniske komponenter eller sparsomme ressourcer, f.eks.: Mobiltelefon, mekaniske og elektroniske reguleringsenheder, elmotorer, lyskilder, batterier.

Forbruget af sparsomme ressourcer og ressourcer i det hele taget nedbringes. Nogle sparsomme ressourcer genvindes dog ikke i indsamlingssystemer generelt . Dette gælder f.eks. nikkeloverflader på stål. Andre genvindes dårligt, f.eks. kobbertråd i elmotorer eller zinkoverflader på stål.