| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Afgivelse af organisk stof fra polymere materialer - mikrobiel vækst
Det kunne ikke på forhånd udelukkes, at pasteurisering af teststykkerne ved 60° C ville påvirke materialerne, så afgivelsen ville forløbe
anderledes end i den virkelige brugssituation. Desuden var der risiko for, at en betydelig
del af den mulige afgivelse fra materialerne ville foregå under opvarmningen, og derved
ikke blive registreret ved den egentlige ekstraktion. Der blev derfor afprøvet en
alternativ metode til desinfektion af teststykkerne.
Klorforbindelser anvendes ved desinfektion af distributionsnet, hvorfor teststykkerne
alternativt kunne desinficeres ved henstand i en vandig kloropløsning. Klor kan dog også
kunne påvirke materialerne, idet klorforbindelser generelt er kraftigt oxiderende.
For at kunne påvise en eventuel effekt af desinfektion blev der anvendt en kontrol i
form af materiale, der ikke blev desinficeret. Dermed kunne undersøgelsen ikke udføres
med en renkultur, og der blev i stedet anvendt testvandets naturlige population.
Testvandet blev således ikke pasteuriseret inden anvendelse, og ekstraktion og væksten
af den naturlige population forløb således samtidig.
I forventning om at sikre et tydeligt respons blev der anvendt et S/V-forhold på 1,0
cm-1. Alle teststykker blev for-vasket efter proceduren angivet i afsnit 3.2.3,
for efterfølgende at gennemgå én af følgende type videre behandling (jævnfør
principskitsen af undersøgelsen på Figur 11):
Desinfektion af teststykker ved kloring:
 | Henstand et døgn i en vandig kloropløsning |
 | Grundig skylning ved overhældning med upasteuriseret testvand |
Desinfektion af teststykker ved pasteurisering:
For at forbehandle alle teststykker ens henstod teststykkerne i postevand indtil
pasteuriseringen, dvs.:
 | Henstand i postevand i et døgn minus pasteuriseringstiden |
 | Pasteurisering i postevand (60° C, 30 minutter) |
 | Grundig skylning ved overhældning med upasteuriseret testvand |
Ingen desinfektion af teststykker:
For at forbehandle alle teststykker ens henstod teststykkerne også her yderligere i
postevand:
 | Henstand et døgn i postevand |
 | Grundig skylning ved overhældning med upasteuriseret testvand |
Efter skylningen i upasteuriseret testvand blev teststykkerne overført til testflasker
med upasteuriseret testvand. Blindprøver omfattede ballastmateriale forbehandlet uden
desinfektion, idet der blev antaget, at de forskellige typer desinfektion ikke havde
indflydelse på ballastmaterialet. Undersøgelsen blev udført af to omgange med to
forskellige materialer og klorkoncentrationer:
Lav klorkoncentration
Undersøgelsen blev udført med blåt PEM(1) materiale og med en 1 mg/L
kloropløsning (vandig opløsning af Ca(OCl)2 indeholdende 35% aktivt klor),
svarende til opløsning anvendt til desinfektion af testudstyr af Bellen et al. /1993/.
Bakterieantallet blev fulgt over 20 dages ekstraktion ved 10°
C i mørke, hvor flaskerne henstod uden omrystning.
Høj klorkoncentration
Undersøgelsen blev udført med sort PEM materiale og med en 22 mg/L kloropløsning
(fortyndet natriumhypoklorit-opløsning indeholdende 1% aktivt chor), svarende til
koncentration anvendt ved desinfektion af ledningsnet. Bakterieantallet blev fulgt over 55
døgns ekstraktion ved 10° C i mørke med omrystning (95
omdrejninger/min).
Kimtalsbestemmelser blev udført som ved en AOC-bestemmelse, og udstrygningerne blev
inkuberet ved 25° C i 14 døgn.

Figur 11:
Principskitse af undersøgelsen af desinfektionsmetoder, jævnfør
ovenstående tekst.
Bakteriekoncentrationer for den naturlige population er angivet i Bilag H.

Figur 12:
Vækstkurver for en naturlig population i ekstrakter og blindprøver under
ekstraktion af materiale. Ekstraktionen forløb ved 10° C ved
et S/V-forhold på 1,0 cm-1, hvor materialet dels ikke var desinficeret og dels
desinficeret ved pasteurisering eller ved henstand i en kloropløsning.
A: blåt PEM(1) materiale, 1 mg/L kloropløsning, ekstraktionen forløb uden
omrystning.
B: sort PEM materiale, 22 mg/L kloropløsning, ekstraktionen forløb med omrystning.
Kloropløsningen på 1 mg/L var ikke tilstrækkelig til at desinficere teststykkerne,
idet der ved en udpladning kunne konstateres aktive bakterier i kloropløsningen efter et
døgns henstand (data ikke vist). Under ekstraktionen af blå PEM(1) i
upasteuriseret testvand stagnerede vækstkurverne for den naturlige population ikke i
løbet af testperioden (Figur 12A), og det kunne således ikke antages, at maksimale
bakteriekoncentrationer blev opnået. Der var en mindre forskel på
bakteriekoncentrationerne i ekstrakter og blindprøver. Dag 20 var der statistisk
signifikant flere bakterier i ekstrakter end i blindprøver testet ved en ensidet
variansanalyse på 5 % signifikansniveau.
Sammenlignes bakteriekoncentrationerne for dag 20 (Tabel 9), var der en vis gruppering
efter typen af behandling, hvor ingen desinfektion af teststykkerne gav de
højeste bakteriekoncentrationer og pasteurisering de laveste. Denne
gruppering var dog ikke statistisk signifikant på 5% signifikansniveau ved en ensidet
variansanalyse. Der var således ingen væsentlig effekt af desinfektion på
bakteriekoncentrationerne.
Tabel 9:
Bakteriekoncentrationer af en naturlig population i ekstrakter med blåt PEM(1)
materiale og tilhørende blindprøver efter 20 døgns ekstraktion ved 10° C uden omrystning og ved et S/V-forhold på 1,0 cm-1.
Materialet var dels ikke desinficeret og dels desinficeret ved pasteurisering eller ved
henstand i en 1 mg/L kloropløsning.
|
Behandling
af testmateriale |
|
|
Kloring 1 mg/L |
Pasteu-
risering |
Ingen Desinfektion |
Blind |
Bakterie-
koncentration
[´ 105 CFU/mL] |
2,3
2,1
2,5 |
2,7
1,7
1,9 |
2,7
2,2
2,8 |
1,2
1,4
|
Kloropløsningen på 22 mg/L var tilsyneladende tilstrækkelig til at desinficere
teststykkerne, idet der ved en udpladning ikke kunne konstanteres aktive bakterier i
kloropløsingen efter et døgns henstand (data ikke vist). Under ekstraktionen af sort PEM
i upasteuriseret testvand nåede vækstkurverne for den naturlige population et relativt
højt bakterieantal, hvorefter kurverne faldt (Figur 12B), hvilket var et andet forløb
end fra undersøgelsen med blåt PEM(1) materiale.
Tabel 10:
Maksimale bakteriekoncentrationer af en naturlig population i ekstrakter og i
tilhørende blindprøver under ekstraktion af sort PEM materiale ved 10°
C med omrystning og et S/V-forhold på 1,0 cm-1. Materialet var dels ikke
desinficeret og dels desinficeret ved pasteurisering eller ved henstand i en 22 mg/L
kloropløsning.
|
Behandling
af testmateriale |
|
|
Kloring 22 mg/L |
Pasteu-
risering |
Ingen desinfektion |
Blind |
Bakterie-
koncentration
[´ 105 CFU/mL] |
11,3
12,0
13,2 |
7,9
12,2
14,5 |
7,3
1,9
(27) |
3,5
1,1
1,1 |
Sammenlignes de maksimale bakteriekoncentrationer (Tabel 10), var der acceptabel
overensstemmelse imellem replika, med undtagelse af ekstraker med 'ingen behandling' af
testmaterialet. Medtages alle data vil der ikke være statistisk signifikant forskel ved
en ensidet variansanalyse på 5% signifikansniveau imellem behandlingstyper. Hvis der ses
bort fra værdien på 27*105 CFU/mL for 'ingen desinfektion' var
bakteriekoncentrationerne lavere for 'ingen desinfektion' end for desinfektion, mens der
ikke var forskel på de to desinfektionsmetoder. Ekstrakterne havde i begge tilfælde
højere bakteriekoncentrationer end blindprøverne.
Desinfektion havde ingen effekt på afgivelsen fra blåt PEM(1) materiale
ved undersøgelsen med 1 mg Cl2/L. For undersøgelsen med sort PEM materiale og
22 mg Cl2/L var der for stor variation på replika for 'ingen desinfektion'
til, at der entydigt kunne afgøres, hvorvidt der var en effekt af disinfektion. En
eventuel effekt må under alle omstændigheder accepteres, da fremstilling af ekstrakter
uden tilstedeværelse af aktive bakterier kræver desinfektion af testmaterialet.
For begge PEM materialer var der ikke forskel mellem de maksimale
bakteriekoncentrationer som følge af desinfektionsmetoden. Den korte opvarmning og en
eventuel oxidation af overfladerne havde således ingen eller samme effekt på afgivelsen,
og både pasteurisering og kloring kunne således vælges som desinfektionsmetode. Der er
dog en risiko forbundet ved at anvende kloring, da der kan blive overført klorrester med
materialet, hvis teststykkerne ikke skylles grundigt nok efter henstand i
kloropløsningen. Dette kan hæmme bakterievæksten i testflaskerne, og således resultere
i for lave AOC-værdier.
Den store forskel på forløb af vækstkurver i ekstrakterne af henholdsvis blåt PEM(1)
og sort PEM kunne dels skyldes de forskellige materialetyper, men omrystningen under
ekstraktionen af det sorte PEM materiale, kan også have haft effekt. Omrystningen kan
have fjernet de afgivende stoffer fra zonen omkring teststykkerne, hvorved stofferne
hurtige er blevet tilgængelige for den naturlige population.
Foretages en generel sammenligning af vækstkurver for den naturlige bakteriepopulation
og vækstkurver for P17 og NOX, var der større forskel på niveauet af vækstkurverne
imellem ekstrakter og blindprøver ved anvendelse af renkulturer. Anvendelse af
renkulturer øger således følsomheden af afprøvningen, når kimtallet opgøres ved
udpladning på R2A-agar.
Undersøgelserne med blåt og sort PEM materiale viste, at der ikke var forskel på
afgivelsen fra materialerne som følge af, om disse var desinficeret ved pasteurisering
eller ved henstand i kloropløsning. Der blev derfor fortsat med pasteurisering, som
desinfektionsmetode, da denne metode indebærer mindre risiko for introducering af
fejlkilder.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |