| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Afgivelse af organisk stof fra polymere materialer - mikrobiel vækst
Første trin i at fastlægge en ekstraktionsmetode var at afgøre om ekstraktionen af
materialet skulle forløbe med eller uden tilstedeværelsen af testbakterierne. En
mulighed var at ekstraheres materialet uden tilstedeværelse af testbakterier, med en
efterfølgende ordinær AOC-bestemmelse på ekstraktet. En anden mulighed, som i højere
grad ville simulere forholdene i distributionsnet, ville være at ekstrahere materialet
med testbakterierne tilstede, hvorved AOC-værdien bestemmes samtidigt med ekstraktionen.
En tredje mulighed ville være at ekstrahere materialet sammen med en naturlig
drikkevandspopulation, hvilket ville give en endnu bedre simulering af forholdene i et
distributionsnet. Dette ville dog ikke resultere i en konkret AOC-værdi, men det
maksimalt opnåede bakterieantal ville i stedet kunne anvendes som mål for
eftervækstpotentialet. For at afgøre hvilken type ekstraktion af materialet der var mest
hensigtsmæssig, blev følgende tre ekstraktionsmetoder afprøvet:
 | Ekstraktion uden aktive bakterier (med efterfølgende AOC-bestemmelse på ekstraktet) |
 | Ekstraktion med P17 og NOX (samtidig AOC-bestemmelse) |
 | Ekstraktion med en naturlig population (som kontrol blev AOC bestemt efterfølgende) |
De tre ekstraktionsmetoder blev afprøvet i serier opdelt i to faser på hver 20 døgn.
Teststykker blev ekstraheret fra dag 0 til dag 20, hvor stoffer fra materialerne kunne
afgives til vandfasen. Dag 20 blev teststykkerne taget op, hvorved der fra dag 20 til dag
40 kunne måles AOC på ekstrakterne uden teststykkernes tilstedeværelse.
Teststykker blev ekstraheret ved 10° C, mens ekstrakterne
blev inkuberet ved 15° C. Testvandet blev i dette forsøg
tilsat 10 m g KH2PO4-P/L inden brug for
at hindre, at væksten skulle blive begrænset som følge af phosphormangel.
I Figur 3 er angivet en principskitse af undersøgelsen af ekstraktionsmetoder.
Forbehandlede teststykker med ballastmateriale (pasteuriseret i 30 minutter) blev
ekstraheret i pasteuriseret testvand uden omrystning i mørke ved 10°
C i 20 døgn. Dag 20 blev det ved en pladespredning kontrolleret, at der ikke var aktive
bakterier tilstede i vandfasen. Derefter blev testmaterialet taget op, og ekstrakterne
blev podet med P17 og NOX til AOC-bestemmelse. Ekstrakterne blev inkuberet i mørke ved 15° C i yderligere 20 døgn, hvor kimtallet blev bestemt på R2A-agar
dag 20, 25, 27, 30, 35, 40.
Forbehandlede teststykker med ballastmateriale (pasteuriseret i 30 minutter) blev
ekstraheret i pasteuriseret testvand, der dag 0 blev podet med P17 og NOX, så
ekstraktionen forløb samtidig med væksten af P17 og NOX. Den kombinerede ekstraktion og
AOC-bestemmelse forløb uden omrystning i mørke ved 10° C i
20 døgn, hvor kimtallet blev bestemt på R2A-agar dag 0, 5, 7, 10, 15, 20.
Forbehandlede teststykker med ballastmateriale (pasteuriseret i 30 minutter) blev
ekstraheret i pasteuriseret testvand, der dag 0 blev podet med testvand i forholdet 9:1
(180 mL pasteuriseret testvand og 20 mL testvand). Ekstraktionen forløb efterfølgende
ved 10° C i 20 døgn, hvorunder kimtallet for den naturlige
population bestemt på R2A-agar (14 døgn ved 25°
C) dag 0, 5, 7, 10, 15, 20. Dag 20 blev testmaterialet taget op. For at undersøge om der
var tilgængeligt AOC tilstede efter denne inkubering, blev ekstrakterne pasteuriseret som
ved en vanlig AOC-bestemmelse, podet med P17 og NOX og derefter inkuberet i mørke ved 15° C i endnu 20 døgn, hvor kimtallet blev bestemt på R2A-agar
dag 20, 25, 27, 30, 35, 40.

Figur 3:
Principskitse af undersøgelsen af ekstraktionsmetoder: Ekstraktion uden
aktive bakterier; Ekstraktion med P17 og NOX; Ekstraktion med en naturlig population.
Jævnfør ovenstående tekst.
Ekstraktionsmetoderne blev undersøgt med to materiale-typer: hvidt PEX-rør og blåt
PEM(1)-rør. I hvert PEX-rørstykke blev en glaskugle (renset på samme måde
som testflaskerne) sat i spænd i den ene ende som ballastmateriale, men enkelte af
rørstykkerne blev så påvirket af pasteuristeringen, at spændet på glaskuglerne ikke
kunne holdes. Dette blev dog skønnet ikke at have den store indflydelse på forsøget, da
mindre end 2% af de pågældende rørs totale overflade ikke var vanddækket. Til
PEM-rørstykkerne blev der anvendt net af rustfrit stål som ballastmateriale.
Bakteriekoncentrationer og AOC-værdier er angivet i Bilag H.
I ekstrakterne af PEX og blåt PEM(1) fremstillet uden aktive bakterier
nåede vækstkurverne for P17 og NOX et maksimum, hvorefter de stagnerede eller faldt
inden for 20 døgn (Figur 4 og Figur 5). Koncentrationerne af P17 var højere i
ekstrakterne end i blindprøverne, mens der ikke var den store forskel på
koncentrationerne af NOX imellem ekstrakter og blindprøver.

Figur 4:
Vækstkurver for P17 (A) og NOX (B) i ekstrakter af PEX materiale og i
tilhørende blindprøver. Ekstraktionen forløb over 20 døgn ved 10°
C uden omrystning. Efter materialet var taget op, blev ekstrakterne podet med P17 og NOX
og inkuberet ved 15° C.
Ved beregning af gennemsnitlige AOC-værdier (Tabel 5) var AOCTotal for
begge materialer 19 m g acetat-C/L, men for PEM materialet var
AOCNOX lavere i ekstrakterne end i de tilhørende blindprøver. Dette kan
forklares ved den kraftige vækst af P17 i ekstrakterne. De mange P17 har omsat stofferne,
som P17 og NOX konkurrerer om, og har derved ikke levnet substrat til de færre NOX. Dette
har ikke været tilfælde med blindprøverne, hvor P17 og NOX har haft mere ligeværdige
konkurrenceforhold.

Figur 5:
Vækstkurver for P17 (A) og NOX (B) i ekstrakter af blåt PEM(1)
materiale og tilhørende blindprøver. Ekstraktionen forløb over 20 døgn ved 10° C uden omrystning. Efter materialet var taget op, blev
ekstrakterne podet med P17 og NOX og inkuberet ved 15° C.
Tabel 5:
Gennemsnitlige AOC-værdier ved AOC-bestemmelse på ekstrakt: Ekstraktionen
forløb over 20 døgn ved 10° C uden omrystning og ved et
S/V-forhold på 0,5 cm-1. Efter materialet var taget op, blev ekstrakterne
podet med P17 og NOX og inkuberet ved 15° C.
|
[mg acetat-C/L] |
Materiale |
+
blindværdi |
-
blindværdi |
|
AOCP17 |
AOCNOX |
AOCTotal |
AOCP17 |
AOCNOX |
AOCTotal |
PEX
Blind
Blå PEM(1)
Blind |
22
5
29
6 |
6
4
4
7 |
28
9
32
13 |
17
22
|
2
-3
|
19
19
|
I ekstrakter af PEX og blå PEM(1) fremstillet med samtidig AOC-bestemmelse
stagnerede eller faldt vækstkurverne for P17 og NOX ikke inden for den 20 døgns periode
(Figur 6 og Figur 7). Der blev opnået en smule højere P17 koncentrationer i ekstrakterne
end i blindprøverne, hvilket ikke gjorde sig gældende for NOX koncentrationerne.

Figur 6:
Vækstkurver for P17 (A) og NOX (B) i ekstrakter under ekstraktion af PEX
materiale og i tilhørende blindprøver. Ekstraktionen forløb under tilstedeværelse af
P17 og NOX over 20 døgn ved 10° C uden omrystning.
Tabel 6:
Gennemsnitlige AOC-værdier ved samtidig ekstraktion og AOC-bestemmelse:
Ekstraktionen forløb under tilstedeværelse af P17 og NOX over 20 døgn ved 10° C uden omrystning og ved et S/V-forhold på 0,5 cm-1.
|
[mg acetat-C/L] |
Materiale |
+
blindværdi |
-
blindværdi |
|
AOCP17 |
AOCNOX |
AOCTotal |
AOCP17 |
AOCNOX |
AOCTotal |
PEX
Blind
Blå PEM(1)
Blind |
6
2
5
1 |
5
5
2
4 |
11
7
7
5 |
4
4
|
0
-2
|
4
2
|
Ved beregning af maksimale gennemsnitlige AOC-værdier (Tabel 6) var AOCTotal
for PEX materialet 4 m g acetat-C/L og 2 m
g acetat-C/L for blåt PEM(1), hvilket kun var 10-20% af niveauet fundet ved
ekstraktion uden aktive bakterier (Tabel 5). Bestemmelsen af AOC-værdier i ekstrakter
fremstillet uden aktive bakterier forløb som en normal AOC-bestemmelse ved 15° C, mens AOC-bestemmelsen med samtidig ekstraktion blev udført ved
10° C. Vækstforholdene for P17 og NOX var således forskellig
i de to undersøgelser, og da væksthastigheden af de to bakteriestammer formentlig er
lavere ved 10° C end ved 15° C, er
det muligt, at bakterierne ikke nåede vækstmaksimum inden for testperiodens 20 døgn.
Det var således nok i højere grad den lavere vækststemperatur end ekstraktionsmetoden,
der var årsag til de lavere AOC-værdier.

Figur 7:
Vækstkurver for P17 (A) og NOX (B) i ekstrakter under ekstraktion af blåt PEM(1)
materiale og i tilhørende blindprøver. Ekstraktionen forløb under tilstedeværelse af
P17 og NOX over 20 døgn ved 10° C uden omrystning.
I ekstrakter fremstillet under tilstedeværelse af en naturlig population formede
vækstkurverne for naturlige population sig anderledes end for P17 og NOX, idet den
naturlige population voksede gennem hele 20 døgnsperioden (Figur 8). Dette kan skyldes,
at startkoncentrationerne af den naturlige population var langt lavere (<15 CFU/mL) end
startkoncentrationerne af P17 og NOX (200-500 CFU/mL).
På trods af at en maksimal bakteriekoncentration formentlig ikke blev opnået, kunne
der dag 20 registreres forskel på ekstrakter og blindprøver (Tabel 7). Der var lidt
højere bakteriekoncentrationer i ekstrakterne end i blindprøverne, hvorved afgivelser
fra de testede materialer understøttede væksten af den naturlige population.
Tabel 7:
Bakteriekoncentrationer af en naturlig population i ekstrakter med materiale
efter 20 døgns ekstraktion ved 10° C uden omrystning og et
S/V-forhold på 0,5 cm-1.
|
PEX |
Blind |
Blå PEM(1) |
Blind |
Bakteriekoncentration
[´ 104 CFU/mL] |
4,0
7,8
4,9 |
1,9
0,7 |
4,2
5,9 |
4,8
3,0
3,4 |

Figur 8:
Vækstkurver for en naturlig population under ekstraktion af PEX materiale
(A) og blåt PEM(1) materiale (B). Ekstraktionen forløb ved 10° C uden omrystning.
Da vækstkurverne for den naturlige population ikke stagnerede eller faldt gennem 20
døgn, var alt tilgængeligt substrat formodentligt ikke blevet omsat. Dette blev
bekræftet ved den efterfølgende AOC-bestemmelse. Denne blev foretaget dag 20, efter at
teststykkerne var taget op og alle ekstrakterne var pasteuriseret på ny. Der var
tilgængeligt substrat nok tilbage i vandfasen til, at både P17 og NOX kunne øge deres
bakteriekoncentrationer.
Vækstkurverne for P17 og NOX i de pasteuriserede ekstrakter (Figur 9 og Figur 10)
havde samme forløb, som vækstkurverne i ekstrakterne fremstillet uden aktive bakterier
(Figur 4 og Figur 5). Ligeledes var koncentrationen af P17 højere i ekstrakterne end i
blindprøverne. Bakteriekoncentrationerne af både P17 og NOX lå på et lavere niveau i
samtlige pasteuriserede ekstrakter, end i ekstrakter fremstillet uden aktive bakterier,
hvilke indikerede, at den naturlige population havde kunne omsætte et bredt spektrum af
de organiske forbindelser.
Ved beregning af maksimale gennemsnitlig AOC-værdier (Tabel 8) var der efter den
naturlige populations vækst et bidrag fra materialet tilbage på 3 m
g acetat-C/L for PEX og 18m g acetat-C/L for blåt PEM(1).
For ekstrakter fremstillet uden aktive bakterier blev der for begge materialer opnået 19 m g acetat-C/L (Tabel 5). Den naturlige population kunne således i
langt højere grad omsætte stoffer frigivet fra PEX materialet end fra det blå PEM(1)
materiale.

Figur 9:
Vækstkurver for P17 (A) og NOX (B) i ekstrakter af PEX materiale fremstillet
under tilstedeværelse af en naturlig population og i tilhørende blindprøver.
Ekstraktionen forløb over 20 døgn ved 10° C uden omrystning.
Efter materialet var taget op, blev ekstrakterne pasteuriseret, podet med P17 og NOX og
inkuberet ved 15° C.
Tabel 8:
Gennemsnitlige AOC-værdier i ekstrakter fremstillet under tilstedeværelse
af en naturlig population. Ekstraktionen blev udført over 20 døgn ved 10° C uden omrystning og ved et S/V-forhold på 0,5 cm-1.
Efter materialet var taget op, blev ekstrakterne pasteuriseret, podet med P17 og NOX og
inkuberet ved 15° C.
|
[mg acetat-C/L] |
Materiale |
+
blindværdi |
-
blindværdi |
|
AOCP17 |
AOCNOX |
AOCTotal |
AOCP17 |
AOCNOX |
AOCTotal |
PEX
Blind
Blå PEM(1)
Blind |
5
2
18
3 |
3
3
6
3 |
8
4
24
6 |
3
15
|
0
3
|
3
18
|

Figur 10:
Vækstkurver for P17 (A) og NOX (B) i ekstrakter af blåt PEM(1)
materiale fremstillet under tilstedeværelse af en naturlig population og tilhørende
blindprøver. Ekstraktionen forløb over 20 døgn ved 10° C
uden omrystning. Efter materialet var taget op, blev ekstrakterne pasteuriseret, podet med
P17 og NOX og inkuberet ved 15° C.
AOC-værdier opnået ved samtidig ekstraktion og AOC-bestemmelse var lavere end
AOC-værdier i ekstrakter fremstillet uden aktive bakterier. Foruden den allerede omtalte
temperatureffekt på bakteriernes væksthastighed er der et andet forhold, der kan have
haft betydning. AOC-metoden er designet ud fra, at bakterierne har adgang til den totale
mængde substrat fra start (AOC-bestemmelse på ekstrakt). Tilføres substratet i stedet
over tid (samtidig ekstraktion og AOC-bestemmelse), vil bakterierne vokse i takt med at
substratet tilføres, hvilket giver et andet vækstforløb. Dette kunne der korrigeres for
ved at fastlægge udbyttekonstanterne på samme måde. En sådan løsning vil dog være
kompliceret at gennemføre i praksis, og da hastigheden, hvormed substratet afgives,
sandsynligvis varierer imellem forskellig materialer; vil dette ikke være en brugbar
løsning.
I henhold til migrationsstandarden /DS/EN 852-1, 1997/ testes varmtvandsinstallationer
ved 60° C. Ved denne temperatur vil det ikke være muligt at
udføre ekstraktionerne sammen med aktive bakterier (medmindre der vælges termofile
stammer). Fremstilles der vandige ekstrakter, kan testtemperatur derimod vælges
vilkårligt, idet ekstraktet kan fremstilles ved den ønskede temperatur, hvorefter
AOC-bestemmelsen udføres ved 15° C. Dette giver samtidig
mulighed for at ekstrahere materialer under andre forhold, hvor bakterier ikke kan vokse
f.eks. ved høje klorkoncentrationer eller ved høj eller lav pH. Ekstraktionen udføres
under de ønskede forhold, og efter afkklorering af vandet eller indstilling af pH kan
AOC-bestemmelsen udføres med testbakterierne.
P17 kan omsætte aminosyrer, letomsættelige carboxylsyrer, carbonhydrater, alkoholer
og aromatiske forbindelser, mens NOX kan omsætte de svært-omsættelige carboxylsyrer
såsom format, oxalat, glycollat og glyoxylat /van der Kooij et al., 1995/. De
forbindelser man kan forvente afgivet fra polymere materialer, er således overvejende
stoffer som P17 kan vokse på, hvilket stemmer overens med resultaterne fra undersøgelsen
af ekstrationsmetoder. Materialernes eftervækstpotentiale kan dermed med rimelighed
forventes fastlagt som forskellen i AOCP17 imellem ekstrakter og blindprøver.
Dette betyder, at undersøgelserne vil kunne udføres med P17 som eneste testbakterie,
hvilket vil medføre nedenstående fordele:
 | AOCP17-værdier kan sammenlignes direkte imellem prøver
- da P17 og NOX konkurrerer om de stoffer begge bakteriestammer kan omsætte, vil
forholdet imellem startkoncentrationerne af de to bakteriestammer have indflydelse på de
maksimalt opnåede bakterieantal i en prøve /van der Kooij, 1990; Boe-Hansen, 1998b/. |
 | Større præcision på AOCP17-bestemmelsen
- ved AOC-bestemmelser med både P17 og NOX på dansk drikkevand, vil der i reglen vokse
langt flere NOX end P17 op. Ved bestemmelse af kimtal vil fortyndinger med et tælleligt
totalt antal kolonier derfor kun medfører få P17-kolonier, hvilket giver stor usikkerhed
på fastlæggelsen af AOCP17-værdien. |
Ved ekstraktion af materialerne sammen med en naturlig population blev vandet fra
Lyngby vandværk inden anvendelse fortyndet med pasteuriseret testvand for at opnå en
tilpas lav startkoncentration af bakterier. Ved at anvende en relativ lav
startkoncentration af bakterier var det forventet, at der tydeligere kunne ses en effekt
af afgivelserne fra materialerne. En tælling på vand fra Lyngby vandværk foretaget på
et senere tidspunkt viste imidlertid, at dette vand har en naturlig bakteriekoncentration
på omkring 200 CFU/mL. Den foretagne fortynding dag 0 har antageligvis således
resulteret i en startkoncentration af den naturlige bakteriepopulation på ca. 20 CFU/mL,
hvilket var langt lavere end forventet. For at opnå en startkoncentration af den
naturlige bakteriepopulation på samme niveau som P17 og NOX (200-500 CFU/mL), skulle
testvand udtaget på Lyngby vandværk havde været anvendt uden forudgående fortynding.
Den uhensigtsmæssige lave startkoncentration af den naturlige population kan tildels
være skyld i, at der ikke blev opnåede maksimale værdier inden for den 20 døgns
periode. Den lave startkoncentration resulterede i en lav initial væksthastighed, hvilket
betød at lange inkuberingstider ville havde været påkrævet for at opnå maksimale
værdier. Den lave startkoncentration kan endvidere have influeret på hvilke
bakterietyper, der voksede op og dominerede. Hurtigtvoksende stammer ville i langt højere
grad have kunne udkonkurrere langsomtvoksende, end hvis der havde været en større
initial koncentration. Desuden kunne der have manglet bakterier specielt gode til at vokse
på de stoffer, der blev afgivet fra materialerne.
Ekstrakterne fremstillet med en naturlig population tilstede blev pasteuriseret inden
den efterfølgende AOC-bestemmelse. Ved at sammenligne de opnåede AOC-værdier med de
tilsvarende værdier opnået i ekstrakterne fremstillet uden aktive bakterier, kan det
konstanteres, at pasteurisering af en vandprøve ikke frigiver en betydelig mængde AOC
fra de døde celler. En vandprøves naturlige indhold af bakterier har således ikke nogen
indflydelse på den AOC-værdi, der måles i prøven.
I tre af CEN-metoderne gennemgået i kapitel 2 er én af parametrene til fastlæggelse
af eftervækstpotentialet mængden af fasthæftet bakterier på overfladerne.
Teststykkerne af PEX og Blå PEM(1) fra ekstraktionen sammen med P17 og NOX og
fra ekstraktionen sammen med en naturlig population blev efter endt ekstraktion undersøgt
for fasthæftede bakterier /Corfitzen, 1999/. De fundne bakterieniveauer var af en så
lille størrelsesorden, at de kunne tilskrives, at der sad en vandfilm tilbage på
teststykkerne efter optagning. En kontaktperiode på 20 døgn ved 10°
C var således ikke tilstrækkelig til, at et betydende antal bakterier hæftede på
materialeoverfladerne. Fasthæftede bakterier var således ikke årsag til forskelle
imellem ekstraktionsmetoder, og afgivelsen fra materialerne kan reelt fastlægges ved
måling på vandfasen. Grunden til at der ikke blev dannet biofilm på
materialeoverfladerne var sandsynligvis den korte ekstraktionstid. For f.eks. KIWA metoden
vil der ikke kunne måles biofilm på materialet før 100-200 døgn efter podning.
Sammenholdt med de phosphor-koncentrationer, der generelt er i dansk drikkevand, ville
de observerede bakterieantal næppe give anledning til phosphor-mangel (idet bakterierne
generelt behøver C, N og P i forholdet 100:10:1). Det blev derfor besluttet ikke at
tilsætte phosphor til testvandet. Kontamineringsrisikoen forbundet med tilsætningen af
phosphor ville da blive elimineret.
På baggrund af de opnåede resultater fra undersøgelserne med PEX og blåt PEM(1)
er det hensigtsmæssigt at fastlægge polymere materialers eftervækstpotentiale som
AOC-værdien i et vandigt ekstrakt af materialet fremstillet uden aktive bakterier. Dette
giver mulighed for at anvende vilkårlige testforhold og forenkler tolkningen af
bakteriekoncentrationer. AOC-bestemmelsen kan med fordel udføres med P17 alene, da NOX
tilsyneladende ikke kan udnytte de stoffer, som bliver afgivet fra de undersøgte polymere
materialer.
Skal eftervækstpotentialet bestemmes ved brug af en naturlig population, skal
koncentrationen af aktive bakterier i vandet ikke fortyndes før brug.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |