| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Afgivelse af organisk stof fra polymere materialer - mikrobiel vækst
Ekstraktion af polymere materialer uden tilstedeværelse af aktive bakterier viste sig
at være en egnet ekstraktionsmetode, som giver mulighed for at vælge
ekstraktionsforholdene uden hensyntagen til bakteriers vækstforhold (høje temperaturer,
variation i pH, høje klorkoncentrationer). Ekstraktionsmetoden muliggør desuden, at der
også kan udføres f.eks. GC-MS eller toksikologiske undersøgelser af ekstraktet. For at
kunne ekstrahere uden aktive bakterier blev materialet desinficeret inden ekstraktionen. I
det eksperimentelle arbejde blev der afprøvet to desinfektionsmetoder; pasteurisering og
kloring. Der blev ikke set nogen forskel i afgivelsen fra materialerne som følge af
desinfektionsmetode, og data gav ikke indikation af, at materialerne blev påvirket af
desinfektionen.
Ved den valgte metode kan det dog være vanskeligt at sikre sterile forhold og der er
en risiko for kontaminering af ekstrakterne organisk kulstof. Uønskede bakterier kan
overleve pasteuriseringen og ekstrakterne kan bliver kontamineret med uønskede bakterier
i forbindelse med optagningen af teststykker og efterfølgende podning. Ikke alle de
uønskede bakterier detekteres ved kimtalsbestemmelserne i forbindelse med
AOC-bestemmelsen. Dette skyldes dels, at pladernes inkubationstid er for kort til, at
disse bakterierne når at danne synlige kolonier, og dels at disse bakterier ikke kan
danne kolonier på R2A-agar. Undersøgelser viste, at måling af ATP i
forbindelse med kimtalsbestemmelserne er en velegnet metode til at afgøre, om et ekstrakt
er blevet kontamineret med uønskede bakterier under ekstraktionen. ATP-målinger vil
eventuelt helt kunne erstatte kimtalsbestemmelser ved bestemmelse af afgivelsen fra et
polymert materialer, men vil under alle omstændigheder være et godt supplement som
kvalitetssikring.
Anvendelse af renkulturer til måling på ekstraktet er at foretrække frem for en
naturlig bakteriepopulation ud fra et standardiseringssynspunkt. De udførte
undersøgelser viste desuden, at der ved kimtalsbestemmelser på R2A-agar var
mindre forskel imellem prøver og blindprøver ved anvendelse af en naturlig
bakteriepopulation end ved anvendelse af de anvendte renkulturer (P17 og NOX).
De indledende undersøgelser med P17 og NOX viste, at de stoffer, der afgives fra de
undersøgte materialer, kun har indflydelse på antallet af P17. NOX giver således blot
anledning til kolonier, der mindsker præcision af bestemmelsen af P17 ved optællingen,
hvorfor bestemmelserne blev udført med P17 alene.
Ved de udførte korttidstest var der en tydelig afgivelse af biotilgængeligt organisk
stof fra de undersøgte polymere materialer. Undersøgelser med blåt PEM materiale viste
en signifikant afgivelse selv efter kun 5 døgns ekstraktion ved 20°
C. Undersøgelserne viste, at der ikke var tale om en kort initial afgivelse, men en
afgivelsen over længere tid. I en undersøgelse med sort PEM materiale blev der
observeret en konstant afgivelse over 60 døgns ekstraktion. Der blev ikke fundet en
entydig sammenhæng imellem afgivelsen og S/V-forhold. Der blev set en tendens til
stigende AOCP17-koncentration i vandfasen med stigende S/V-forhold indtil et
vist S/V-forhold, hvor der ikke blev afgivet væsentligt mere til vandfasen. Omregnet til
flux var afgivelsen omvendt proportionalt med anvendte S/V-forhold.
Afgivelserne fra de fem undersøgte polymere materialer var af samme størrelsesorden:
3,5-5,5´ 10-3 mg
acetat-C/d/cm2, og vil kunne have betydning for den mikrobiologiske kvalitet af
drikkevand, såfremt opholdstiden i forsyningsrør og husinstallationer overskrider mere
end et par dage.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|