| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Effekter af sprøjtemiddelafdrift på bærbærende buske og træer som indikator for biodiversitetsforandringer

5. Insekter i tjørnehegn

5.1 Introduktion

Når man skal planlægge et forsøg vedrørende bærbærende buske og træer (her tjørn) som indikatorer for biodiversitetsforandringer ved sprøjtemiddelafdrift er insekterne interessante af to grunde. For det første er de en del af biodiversiteten og for det andet kan de planteædende arter påvirke det vi måler på (bærmængden). Courtney og Manzur (1985) fandt at nedfaldet af bær i hegn domineret af tjørn var relateret til insektangreb, frugtmængde, nærmeste nabo (konkurrent) og bredde af hegnet. De insekter, der findes i hegnet, kan være der for at søge forskellige ressourcer. De kan udnytte urtevegetationen, søge byttedyr, nektar eller pollen. Endelig kan de udnytte hegnsplanten som føde. Insekternes effekt på plantens vækst og reproduktion er det vigtigste for planlægningen af forsøget. Vi har derfor undersøgt hvilke arter der er registreret som hjemmehørende i tjørnehegn og hvilke der forekommer i de hegn som vi har arbejdet i i pilotforsøget.

5.2 Metode

Insekterne blev indsamlet ved både såkaldte bankeprøver, altså en skærm bestående af en ramme på ca. 1 ´ 1 m hvori hvidt stof udspændes, holdes under en gren, som bankes og rystes grundigt; ved individuel indsamling på enkelt grene og ved ketcherslag. Indsamlingerne blev lavet flere gange gennem sæsonen for at repræsentere forskellige fænologiske perioder. Indsamlingsdatoerne var: 30. maj, 14. juni, og den 15. august. I laboratoriet blev dyrene sorteret og konserveret i sprit. En række blomster og knopper blev dissekeret for herbivore larver. De indsamlede arter vil blive sammenlignet med de registrerede arter på tjørn.

5.3 Resultater og diskussion

Der er registreret en lang række insektarter i tjørnehegn. Vores indsamlinger viste at arterne i de udvalgte hegn var at finde blandt de registrerede. Der registreredes meget naturligt en fænologisk forskydning mellem arter der henholdsvis udnytter knopper, blomster og bær (Tabel 5.1).

Indsamlingerne af blade og reproduktive enheder viste at der er et meget stort tab af reproduktive enheder gennem udviklingen (Figur 5.1). Tabet kan være plantens strategi for at optimere de ressourcer der er til rådighed, men det er også en respons på herbivori. Som det ses ud af figuren forekom nedfaldet i 2001 først og fremmest i knop- og blomsterstadiet.

Tabel 5.1
Oversigt over de arter der er almindeligt hjemmehørende i tjørnehegn i Danmark samt en opgørelse af de arter der er fundet i forsøgshegnene hhv. den 30. maj, 14. juni og 15. august.

Se her!
   

Figur 5.1
Det gennemsnitlige antal reproduktive enheder per sidegren afhængigt af udviklingsstadie. Data er opsplittet efter højde i hegnet (Bund, Mellem, og Top). De præsenterede afvigelser er standardfejlen på middeltallet.

Fire billearter med tilknytning til hvidtjørn blev identificeret. Anthonomus pedicularius og A. sorbi er begge snudebiller som angriber hvidtjørnens blomster og frugtknopper i maj-juni. A. pedicularius larver er kendt for at være årsag til fænomenet "springende knopper", dvs. knopper som bevæger sig i små spring, hvis man tager dem op i hånden eller lægger dem på et bord. Springene forårsages af snudebillelarverne inde i knoppen ved forstyrrelser. A. pedicularius kan undertiden angribe æble og pære. A. sorbi træffes også på slåen og hæg. Det er uvist i hvilket omfang larverne bevirker at knopperne på et tidspunkt aborteres og falder til jorden; men vores data viser at en meget stor andel af knopperne og blomsterne tabes (Figur 5.1). Hvad angår blomsterne skal det bemærkes at indsamlingstidspunktet betyder at vi reelt ikke kan sige om tabet finder sted i blomsterfasen eller i fasen mellem blomster og bær ~ frugtanlægsfasen. Larverne forpupper sig i jorden og de voksne biller klækker i løbet af sommeren og opsøger overvintringssteder i tjørnen.

En anden snudebille, Rhynchites aequatus, er ud over tjørn og slåen også fundet på blomme. Den angriber den grønne frugt og frugten falder til jorden hvor larven overvintrer. Imago klækker næste forår. Det ser ikke umiddelbart ud til at denne art har haft stor effekt på mængden af bær. Antallet af modne bær er af samme størrelse som antallet af grønne bær.

Tjørnebladbillen, Lochmaea crataegi, yngler i følge vores oplysninger udelukkende på hvidtjørn. De voksne biller træffes på hvidtjørn fra april til juni. Larverne gnaver af bladene. Vi fandt ingen larver af denne art.

De tre snudebiller nævnt ovenfor var klart de hyppigste insekter i alle hegnene.

5.4 Konklusioner for kommende forsøg

Pilotforsøgets indsamlinger viser at der er en række insekter der angriber blomsterknopper og bær som kan forårsage at disse aborteres. Arterne angriber på forskellige tidspunkter og derfor skal indsamlingerne foretages med relativt korte intervaller for at få et realistisk skøn over insektmængden. Da nedfaldet af knopper, blomster og bær skyldes insekter, er det vigtigt at bestemme hvor stor en andel af de reproduktive enheder der er angrebet. Dette gælder både de der er på træet og de nedfaldne. Der skal altså indsamles knopper, blomster og bær gennem sæsonen. Disse skal efterfølgende dissekeres for at se om de er eller har været angrebet af insekter. Derudover opsættes bakker til at opsamle nedfaldne knopper, blomster og bær.