| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Effekter af sprøjtemiddelafdrift på bærbærende buske og træer som indikator for biodiversitetsforandringer

4. Sprøjteforsøg

4.1 Introduktion

Der blev gennemført et lille pilotsprøjteforsøg med metsulfuron. Dette forsøg, havde til formål at fungere som range-finding for et forsøg til belysning af tjørn som indikator for biodiversitetspåvirkning ved drift af herbicid fra mark til hegn.

4.2 Metode

4.2.1 Forsøgsdesign

Før eksponering med metsulfuron blev der tilfældigt udvalgt 6 træer i hegn C. I hvert af disse træer blev 10 blomsterskud mærket. Den efterfølgende dag blev et træ sprøjtet for hver af følgende sprøjtedoser: 0, 1, 5, 10, 20, 40 % af den anbefalede markdosis for metsulfuron (4 g a.i. ha^-1) i kornafgrøder. Sprøjtetidspunktet blev valgt således at et formodet "worst case scenario" opnåedes. Det vil sige at der blev sprøjtet på det tidspunkt hvor planten begynder at føre ressourcer fra bladene til de reproduktive organer, jævnfør sprøjtemidlets virkning i sublethalt påvirkede planter hvor resultatet er at frøene bliver mindre .

4.2.2 Sprøjteprocedure

Planterne blev sprøjtet med en azo-sprøjte, hvor sprøjtebommen blev holdt lodret, således at planterne sprøjtedes med den ønskede dosis i et "bælte" fra jordoverfladen og op til ca. 2 m. Der blev kun sprøjtet på den ene side af hegnet. Sprøjtningen blev gennemført den 27. juni. Da forsøget var ment som et pilotforsøg blev der ikke foretaget verifikation af den eksponering grenene var udsat for. Væskemængden der blev udsprøjtet svarede til 200 l ha^-1. Denne mængde blev opnået ved at justere ganghastigheden i forhold til den væskemængde som azosprøjten leverer ved 2 atm arbejdstryk og med Hardi 4110-16 dyser monteret.

4.2.3 Prøvetagning

Forud for sprøjtningen blev de enkelte frugtskud, der skulle høstes 22 dage senere, afmærket og antallet af blomster, frugter og insektangrebne frugter registreret. Ved høst blev disse "frugtklaser" atter optalt. De 10 skud høstet for hver sprøjtedose blev udvalgt i ca. en meters højde over jorden på et træ.

4.3 Resultater

Der blev fundet en klar negativ effekt ved at eksponere engriflet hvidtjørn for metsulfuron i doser op til 40% af anbefalet markdosis (se Figur 4.1). Sammenhængen kan beskrives ved følgende ligning.

Andel tilbageblevne bær = 0,287 - 0,0067 x Dosis; r² = 0,232 N=59 ,

hvor "Dosis" er % af den anbefalede markdosis og "Andel tilbageblevne bær" er den relative mængde af bær der var tilbage ved høst 22 dage efter sprøjtning. Ved sprøjtning på dette tidspunkt viser disse data at den største effekt af en given øgning af dosis opnås mellem 10 og 30 % af anbefalet markdosis. Ovenstående relation er blevet etableret på basis af optælling af både beskadigede og ubeskadigede bær. De beskadigede bær blev observeret som sorte prikker der indikerer herbivorangreb eller som unormale bær i øvrigt. I nogle tilfælde kunne vi se af vores optællinger at antallet af angrebne bær var forøget ved slutningen af forsøget. Da det i starten af forsøget var vanskeligt at erkende de angrebne bær antog vi at de der var tilstede ved høst også havde været angrebet ved start. Vi havde bare ikke været i stand til at detektere dem.

Figur 4.1.
Sprøjteforsøgets resultater præsenteret som andel tilbageblevne bær ved forsøgets afslutning som funktion af dosis. De præsenterede afvigelser er standardfejlen på middeltallet.

4.4. Diskussion

Dataanalysen af pilotforsøgets sprøjteforsøg viste at det er vigtigt at opgøre antallet af angrebne bær, så de kan udelades i nogle analyser (Fig. 4.1). Det var således nødvendigt at korrigere for de frugter der var angrebet på sprøjtetidspunktet da der for disse var et mindre nedfald end for de tilsvarende bær uden insekter.

Det er dog muligt vi ville have set at de angrebne bær også var faldet hvis vi var fortsat med at observere de angrebne bær i en længere periode, eventuelt kun ved de højeste doser. Hvordan og i hvilken grad de angrebne bær påvirkes af metsulfuron er dog uklart. Muligheden for at de angrebne bær også falder af, blot senere, bygger vi primært på en ikke-systematisk observation nogle uger efter afslutningen af forsøget hvor stort set alle bær var væk i de sprøjtede områder. Vi har tidligere iagttaget at angrebne bær i ikke-herbicidpåvirkede hegn kan blive hængende helt ind til næste års løvspring. Vi tror at dette skyldes at bærrene ikke er attraktive for fugle og måske også at nogle arter af insektlarver inducerer en ændring i planten som gør at bærrenes stilk bliver hængende unormalt længe. Dette må betyde at de angrebne bær ikke påvirkes af sprøjtemidlet på samme måde som de uangrebne. Måske udsender insekterne i de angrebne bær en forbindelse der modvirker herbicidets hæmning af allokering fra blade til reproduktive dele, f. eks. er det vist at tilførsel af de forgrenede aminosyrer L-valine, L-leucine og L-isoleucine kan ophæve virkningen af chlorsulfuron hos Almindelig pengeurt Thlaspi arvense . Grunden til at træet aborterer de uangrebne bær så hurtigt skyldes uden tvivl sprøjtemidlets hæmning af translokation af fotosynteseprodukter til frugtanlæggene.

Det er vores forventning at tilsvarende sprøjteforsøg udført i andre niveauer i træet vil være sammenlignelige med det udførte forsøg på grund af at hæmningen af transporten af fotosynteseprodukter er lokal. Det er vigtigt at kende såvel variationen i sprøjtemidlets afsætning, som dets halveringstid under de givne forhold (lys/skygge, top/bund, kort/langskud, etc.). Derudover vil der eventuelt skulle tages højde for en forskel i mængden af insektangrebne bær mellem niveauer. Sådan en forskel er ikke usandsynlig, idet f. eks. snudebillerne pga. vind vil have svært ved at bevæge sig op i tjørnens øverste dele. I og med at vi tager højde for disse forhold, mener vi fortsat at vi kan nøjes med at gennemføre sprøjtninger i et niveau af træerne. Det er vigtigt at konstatere at også kontrolplanter tabte en vis andel blomster/frugter. Ved forsøgets slutning var der således kun 30% af de optalte bær tilbage på kontrolplanterne. De øvrige er formodentlig tabt på grund af herbivore insekter eller som et resultat af plantens "prioritering". Dette er i modsætning til det store tab af knopper og bær der forekommer tidligere (planten aborterer f. eks. på grund af dårlig bestøvning eller insekter i blomster/frugtknopper (snudebiller som Anthonomus pedicularius, A. sorbi og Rhyncites aequatus) se iøvrigt afsnit 5.3).

4.5 Konklusioner for kommende forsøg