Der blev gennemført et lille pilotsprøjteforsøg med metsulfuron. Dette forsøg,
havde til formål at fungere som range-finding for et forsøg til belysning af tjørn som
indikator for biodiversitetspåvirkning ved drift af herbicid fra mark til hegn.
Før eksponering med metsulfuron blev der tilfældigt udvalgt 6 træer i hegn C. I
hvert af disse træer blev 10 blomsterskud mærket. Den efterfølgende dag blev et træ
sprøjtet for hver af følgende sprøjtedoser: 0, 1, 5, 10, 20, 40 % af den anbefalede
markdosis for metsulfuron (4 g a.i. ha-1) i kornafgrøder. Sprøjtetidspunktet
blev valgt således at et formodet "worst case scenario" opnåedes. Det vil sige
at der blev sprøjtet på det tidspunkt hvor planten begynder at føre ressourcer fra
bladene til de reproduktive organer, jævnfør sprøjtemidlets virkning i sublethalt
påvirkede planter hvor resultatet er at frøene bliver mindre .
Planterne blev sprøjtet med en azo-sprøjte, hvor sprøjtebommen blev holdt
lodret, således at planterne sprøjtedes med den ønskede dosis i et "bælte"
fra jordoverfladen og op til ca. 2 m. Der blev kun sprøjtet på den ene side af hegnet.
Sprøjtningen blev gennemført den 27. juni. Da forsøget var ment som et pilotforsøg
blev der ikke foretaget verifikation af den eksponering grenene var udsat for.
Væskemængden der blev udsprøjtet svarede til 200 l ha-1. Denne mængde blev
opnået ved at justere ganghastigheden i forhold til den væskemængde som azosprøjten
leverer ved 2 atm arbejdstryk og med Hardi 4110-16 dyser monteret.
Forud for sprøjtningen blev de enkelte frugtskud, der skulle høstes 22 dage
senere, afmærket og antallet af blomster, frugter og insektangrebne frugter registreret.
Ved høst blev disse "frugtklaser" atter optalt. De 10 skud høstet for hver
sprøjtedose blev udvalgt i ca. en meters højde over jorden på et træ.
Der blev fundet en klar negativ effekt ved at eksponere engriflet hvidtjørn for
metsulfuron i doser op til 40% af anbefalet markdosis (se Figur 4.1). Sammenhængen kan
beskrives ved følgende ligning.
Andel tilbageblevne bær = 0,287 - 0,0067 x Dosis; r2 = 0,232
N=59 ,
hvor "Dosis" er % af den anbefalede markdosis og "Andel tilbageblevne
bær" er den relative mængde af bær der var tilbage ved høst 22 dage efter
sprøjtning. Ved sprøjtning på dette tidspunkt viser disse data at den største effekt
af en given øgning af dosis opnås mellem 10 og 30 % af anbefalet markdosis. Ovenstående
relation er blevet etableret på basis af optælling af både beskadigede og ubeskadigede
bær. De beskadigede bær blev observeret som sorte prikker der indikerer herbivorangreb
eller som unormale bær i øvrigt. I nogle tilfælde kunne vi se af vores optællinger at
antallet af angrebne bær var forøget ved slutningen af forsøget. Da det i starten af
forsøget var vanskeligt at erkende de angrebne bær antog vi at de der var tilstede ved
høst også havde været angrebet ved start. Vi havde bare ikke været i stand til at
detektere dem.

Figur 4.1.
Sprøjteforsøgets resultater præsenteret som andel tilbageblevne bær ved
forsøgets afslutning som funktion af dosis. De præsenterede afvigelser er standardfejlen
på middeltallet.
Dataanalysen af pilotforsøgets sprøjteforsøg viste at det er vigtigt at opgøre
antallet af angrebne bær, så de kan udelades i nogle analyser (Fig. 4.1). Det var
således nødvendigt at korrigere for de frugter der var angrebet på sprøjtetidspunktet
da der for disse var et mindre nedfald end for de tilsvarende bær uden insekter.
Det er dog muligt vi ville have set at de angrebne bær også var faldet hvis vi var
fortsat med at observere de angrebne bær i en længere periode, eventuelt kun ved de
højeste doser. Hvordan og i hvilken grad de angrebne bær påvirkes af metsulfuron er dog
uklart. Muligheden for at de angrebne bær også falder af, blot senere, bygger vi
primært på en ikke-systematisk observation nogle uger efter afslutningen af forsøget
hvor stort set alle bær var væk i de sprøjtede områder. Vi har tidligere iagttaget at
angrebne bær i ikke-herbicidpåvirkede hegn kan blive hængende helt ind til næste års
løvspring. Vi tror at dette skyldes at bærrene ikke er attraktive for fugle og måske
også at nogle arter af insektlarver inducerer en ændring i planten som gør at bærrenes
stilk bliver hængende unormalt længe. Dette må betyde at de angrebne bær ikke
påvirkes af sprøjtemidlet på samme måde som de uangrebne. Måske udsender insekterne i
de angrebne bær en forbindelse der modvirker herbicidets hæmning af allokering fra blade
til reproduktive dele, f. eks. er det vist at tilførsel af de forgrenede aminosyrer
L-valine, L-leucine og L-isoleucine kan ophæve virkningen af chlorsulfuron hos Almindelig
pengeurt Thlaspi arvense . Grunden til at træet aborterer de uangrebne bær så
hurtigt skyldes uden tvivl sprøjtemidlets hæmning af translokation af
fotosynteseprodukter til frugtanlæggene.
Det er vores forventning at tilsvarende sprøjteforsøg udført i andre niveauer i
træet vil være sammenlignelige med det udførte forsøg på grund af at hæmningen af
transporten af fotosynteseprodukter er lokal. Det er vigtigt at kende såvel variationen i
sprøjtemidlets afsætning, som dets halveringstid under de givne forhold (lys/skygge,
top/bund, kort/langskud, etc.). Derudover vil der eventuelt skulle tages højde for en
forskel i mængden af insektangrebne bær mellem niveauer. Sådan en forskel er ikke
usandsynlig, idet f. eks. snudebillerne pga. vind vil have svært ved at bevæge sig op i
tjørnens øverste dele. I og med at vi tager højde for disse forhold, mener vi fortsat
at vi kan nøjes med at gennemføre sprøjtninger i et niveau af træerne. Det er vigtigt
at konstatere at også kontrolplanter tabte en vis andel blomster/frugter. Ved forsøgets
slutning var der således kun 30% af de optalte bær tilbage på kontrolplanterne. De
øvrige er formodentlig tabt på grund af herbivore insekter eller som et resultat af
plantens "prioritering". Dette er i modsætning til det store tab af knopper og
bær der forekommer tidligere (planten aborterer f. eks. på grund af dårlig bestøvning
eller insekter i blomster/frugtknopper (snudebiller som Anthonomus pedicularius, A.
sorbi og Rhyncites aequatus) se iøvrigt afsnit 5.3).
Samlet kan man sige at resultaterne af dette meget begrænsede sprøjteforsøg oplyser
os om at: