| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Effekter af sprøjtemiddelafdrift på bærbærende buske og træer som indikator for biodiversitetsforandringer

3. Biologisk relevans af effektniveau

3.1 Introduktion

I kapitel 2 valgte vi et effektniveau på 20% for vores styrkeberegninger. Formålet med nærværende kapitel er at evaluere om dette niveau er biologisk betydende for bærspisende fugle. Dette gør vi ved hjælp af viden og antagelser om danske tjørnehegns produktion af bær, bærrenes betydning for fugles vinterfouragering, og herbiciders påvirkning af frugtsætning hos bærbærende buske og træer. Afsnittet er opbygget således at det først gennemgår de forskellige delforudsætninger der indgår i ovennævnte vurdering. Dette gøres dels argumenterende, dels ved hjælp af den viden der findes rapporteret fra området. I tilfælde, hvor den eksisterende viden ikke er afklaret, har vi måttet træffe et argumenteret valg mellem de foreliggende resultater. Argumentet kan være at undersøgelsen er lavet under betingelser der er sammenlignelige med de danske forhold eller en vurdering af resultaternes pålidelighed.

3.1.1 Mængden af tjørnehegn

Det har ikke været muligt nøjagtigt at få fastslået hvor meget tjørn der er i Danmark. Vi ved det er en almindelig hegnsplante, både i markskel og omkring haver, og at den er almindelig i krat, specielt langs kyster. Et gæt baseret på hyppigheden af tjørnehegn i det område hvor vi fandt vores forsøgslokaliteter vil lyde på ca. 20.000 km tjørnehegn i Danmark eller ca. 500 m km^-2. Dette svarer igen til at hvis Danmarks areal på ca. 42.000 km² var en klods på 140 km x 300 km, så skulle man i gennemsnit støde på et tjørnehegn for hver anden kilometer hvis man gik på tværs af klodsen ~ 140/2 x 300 km = 21.000 km tjørnehegn. Til sammenligning findes der i Storbritannien angiveligt 430.000 km tjørnehegn, svarende til næsten 2.000 m km^-2 (Sparks et al. 1996) eller en tæthed af tjørnehegn som er 4 gange vores estimat for Danmark. Dertil kommer så hvad der findes rundt omkring i krat og på overdrev m.m.

3.1.2 Bedømmelse af produktionen af tjørnebær i tjørnehegn i Danmark

Vi antager altså at der er 20.000 km tjørnehegn i Danmark. Med produktionen i Storbritannien in mente ved vi at der i 1 km tjørnehegn kan produceres mellem 47 kg og 3.488 kg tjørnebær afhængigt af hvor intensivt det klippes og beskæres (. Da de fleste danske tjørnehegn er høje (4 – 7 m) og oftest kun bliver klippet i op til 2-3 meters højde (dog ikke hvert år) og kun sjældent bliver skåret ned må vi formode at den gennemsnitlige bærproduktion er væsentligt højere end 47 kg km^-1.

I vore beregninger har vi antaget at danske tjørnehegn som gennemsnit producerer 300 kg km^-1. Dermed har vi en produktion på 300 kg km^-1 ´ 20.000 km = 6.000.000 kg eller 6.000 tons tjørnebær produceret af danske tjørnehegn.

3.1.3 Tjørnebær som fødekilde

Når man skal vurdere betydningen af at tjørns frugtsætning reduceres er det vigtigt at kende tjørns værdi som fødekilde for fugle. Til belysning af dette foreligger der materiale først og fremmest fra England (Tabel 3.1). Vi har ikke fundet danske undersøgelser som kan supplere dette.

Tabel 3.1
Frugtkød- og kerneandele af tjørnefrugter Crataegus monogyna ifølge , Herrera (1987), og Eriksson og Ehrlen (1991).

  
Fuentes (1994) målte et forhold på 1,4 til 1 mellem frugtkød og frø på tjørnebær fra middelhavsområdet eller 42% frø og 58% pulp på vådvægtsbasis. Dette svarer til den frøvægtsandel på 43% der er rapporteret for engelske tjørn (Sorensen 1984).

Andre undersøgelser i England har vist, at fra begyndelsen af oktober begynder bærmængden at falde (. Med udgangen af december var bærrene væk i den pågældende vinter (1998-99). De bær der blev spist først var de største så da man nåede frem til januar, var der kun de mindste bær tilbage. Vægten af 50 bær faldt således fra 20,4 g i starten af oktober til 15,3 g den 17. december, medens frugtkødets tørstofandel steg fra 24,2% til 29,3% i samme periode. Nogle få bær blev hængende helt til løvspring. Forfatterne formoder at dette skyldes at de var af ringe værdi for fuglene eller at deres ringe antal gjorde fødesøgningen ineffektiv. Ligeledes må det formodes at en del af den observerede ændring i bærrenes totalvægt og tørstofandel skyldes en lettere udtørring af frugtkødet i perioden.

Tabel 3.2
Energi og næringsindhold i tjørnebær (efter ,Herrera (1987), Eriksson og Ehrlen (1991).

   
Sorensen (1984) har beregnet energimængden i 100 g tør pulp til at være 4,3 kcal hvilket er ca. 2 størrelsesordner mindre end værdien i Tabel 3.2. Vi formoder at der må foreligge en fejlberegning idet denne energimængde i pulpen ville betyde at en solsort dagligt skulle æde ca. 1200 g tør pulp (se Tabel 3.5 og afsnit. 3.1.6 "Drosselfugles energibehov i dansk vinter"). Ud fra forsøg med solsorte angiver at 66,2 % af energiindholdet i tjørnebær er metaboliserbart. I følge citater fra andre undersøgelser ( varierer udnyttelsesgraden hos 5 drosselarter mellem 62 og 85 %.

3.1.4 Hvilke fugle spiser tjørnebær

Det er primært drosselfugle som spiser tjørnebær (, men de spises også af andre fuglearter (Tabel 3.3). Nogle fugle spiser hele frugten (frugtædere), medens andre kun tager frugtkødet (pulpædere), endelig er der nogen få som spiser kernen (frøædere). I følge Hartley (1954) udgør tjørnefrugter den dominerende føde for sjagger, vindrossel og solsort, medens misteldrossel og sangdrossel foretrækker taks efterfulgt af tjørn og kristtorn.

Tabel 3.3
Fugle der spiser tjørnefrugter.

  
Collinge (1941) angiver at vild frugt udgør fra 26,5 til 30,5% af føden hos solsort. Dette er set over hele året ,og det er derfor klart at den vilde frugt må have stor betydning i efterår og vinter. Da solsort samtidig regnes som specialist i tjørnefrugter (, er det sandsynligt at størstedelen af dens fødeindtag i perioden fra oktober til januar er tjørnebær.

3.1.5 Mængden af fugle der spiser tjørnebær

Det er hovedsageligt drosselfugle som fouragerer i tjørnehegn. Derfor omfatter den følgende estimering af antallet af fugle der søger deres føde i tjørnehegn kun drosselfuglene.

Drosselfuglene i Danmark kan deles i to hovedgrupper standfugle og trækgæster. Solsorten er en standfugl, medens de øvrige drosler alt overvejende kommer igennem Danmark på deres træk fra Skandinavien til deres overvintringsområder. I følge Dansk Ornitologisk Forening er der ca. 2,25 mill. ynglepar af solsorte i Danmark. Med de unger de får og den dødelighed der finder sted, er der formentlig mindst fem millioner solsorte i den danske vinter. Det er dog langt fra alle solsortene der lever i tjørnehegn. I dagens Danmark er solsorten i høj grad blevet til en havefugl, og det er kun en mindre del af populationen som findes i mere naturlige habitater som hegn, krat og skov. Vi anslår at ca. 500.000 solsorte i en periode er afhængige af tjørnebær.

Antallet af trækfugle er det endnu sværere at anslå. Men der findes formentlig mindst 20 millioner andre drosler end solsorte i Sverige, Norge og Finland tilsammen (Asbirk 1997) (Tabel 3.4). Mange af disse passerer Danmark på deres trækrute. Derfor er det sandsynligt at ca. 10 mill. trækkende drosler passerer Danmark. Det vides ikke hvor længe de opholder sig her. Der er vel også tale om stor variation mellem år. På baggrund af antallet af potentielle trækfugle antager vi at der i gennemsnit er en halv mill. trækdrosler til stede hver dag fra midten af oktober til midten af november hvorefter antallet formodes at falde til nær nul omkring udgangen af november.

Tabel 3.4.
Ynglefugle af drosler i Skandinavien (antal mill. par) efter .

En fugl på ca. 100 g skal ved 0 ° C bruge ca. 50 kcal døgn^-1 for at opretholde sin kropsvægt ved et lavt aktivitetsniveau . Tilsvarende skal en fugl på 130 g bruge 55 kcal døgn^-1. Drosselfugle vejer typisk omkring 100 g i den del af sæsonen hvor der er modne tjørnebær (Tabel 3.5).

Tabel 3.5
Nogle bærspisende fugles vægt (efter Snow & Snow 1988).

3.1.7 Fødebehov i form af tjørnebær

Ved en udnyttelse af energien i føden på 75% og et energiindhold i tjørnebærs pulpdel på 3,24 kcal g^-1 tør pulp kan følgende fødebehov i form af tjørnebær beregnes (Tabel 3.6).

Tabel 3.6
Bærspisende fugles energi- og fødebehov per døgn under forudsætning af at energien skaffes fra tjørnebær (baseret på opgivelser hos (Snow og Snow 1988, Herrera 1998 og Eriksson, 1991).

   
Det gennemsnitlige energibehov per døgn for en drossel udtrykt i gram tjørnebær er således 100 g tjørnebær. Denne mængde benævnes et drosseldøgnækvivalent.

Dermed kan det beregnes at tjørnehegnenes 6.000 tons tjørnebær svarer til 60.000.000 drosseldøgn.

3.2. Beregninger

En kritisk størrelse i de kommende beregninger er hvor stor en andel af den tilstedeværende bærmængde der spises af trækgæsterne. Mængden er sandsynligvis variabel fra år til år. Den måde vi har valgt at anskueliggøre problemstillingen på, er ved at se på antallet af ubrugte drosseldøgn som funktion af reduktioner i bærmængden og som funktion af hvor mange bær de trækkende drosler fortærer. Dette gør vi på tre måder:

1. I Figur 3.1 viser vi hvordan mængden af drosseldøgn ændrer sig hvis trækgæsterne fortærer en fast procentdel af de bær der er til rådighed. Det vil sige at reduktionen i bærmængden modsvares fuldstændig af en reduktion i fortæringen (20% færre bær medfører 20% mindre fortæring).
2. I Figur 3.2 viser vi hvordan mængden af drosseldøgn ændrer sig hvis trækgæsterne fortærer en fast mængde af bær uanset hvor meget bærmængden initielt er reduceret.
3. Da Figur 3.1 og 3.2 viser hver sin ekstreme situation, viser vi i Figur 3.3 gennemsnittet af Figur 3.1 og Figur 3.2. Vi mener at gennemsnitsscenariet af de tre præsenterede er det der kommer virkeligheden nærmest, idet det præsenterer en model der forudsiger at med faldende bærmængde til rådighed vil der i den periode hvor trækfuglene er i landet blive spist en større og større andel. Dog med den begrænsning at den totale mængde fortærede bær i modsætning til situationen i Figur 3.2 også falder med faldende bærmængde.

Figur 3.1
Trækdroslerne og solsortene fortærer en fast andel (0 – 1; vist vha. kurverne i spring af 0,1) af de bær der er til rådighed i den periode hvor trækdroslerne er i landet. x-aksen angiver reduktionen i bærmængden. På y-aksen vises den mængde drosseldøgn der vil være til rådighed for standfuglene efter at trækdroslerne har forladt landet.
    

Figur 3.2
Trækdroslerne og solsortene fortærer en fast mængde tjørnebær (0 – 1; vist vha. kurverne i spring af 0,1) i den tid trækdroslerne er i landet. x-aksen angiver reduktionen i bærmængden. På y-aksen vises den til reduktionen svarende mængde drosseldøgn der vil være til rådighed for standfuglene efter at trækdroslerne har forladt landet.
    

Figur 3.3
Trækdroslerne og solsortene fortærer en forøget andel af bærrene når bærmængden reduceres. Kurverne er fremkommet som gennemsnittet af Figur 3.1 og Figur 3.2. Ellers aflæses kurverne ligesom i Figur 1 og 2.

Hvis trækdroslerne og solsortene initialt fortærer hvad der svarer til 65% af de drosseldøgn der er til rådighed, så er der 21 mill. drosseldøgn tilbage til standfuglene. Hvis der samtidig er en 20 procents reduktion i den bærmængde der initialt er til rådighed vil vi ved aflæsning (Figur 3.3) se at mængden af drosseldøgn til rådighed for standfuglene falder fra 21,0 millioner drosseldøgn til 12, 9 millioner drosseldøgn, svarende til en nedgang på 38,6% (Figur 3.4). Ved henholdsvis en fast fortæring og en andelsmæssig fortæring ville de respektive nedgange være fra 21 til 9 mill. drosseldøgn ~ 57,1% og fra 21 til 16,8 mill. drosseldøgn ~ 20,0%. Når kurven går under nul betyder det ikke at droslerne begynder at spytte bærrene ud igen. Det betyder derimod at alle tjørnebærrene er fortæret og at trækdroslerne enten forlader landet eller begynder at fortære andre ressourcer f. eks. æbler eller andre bær.

Figur 3.4
Sammenhængen for gennemsnitsscenariet mellem den mængde bær der fortæres af trækfugle og standfugle i den periode trækfuglene er i landet og den reduktion denne fortæring afstedkommer i den bærmængde der er til rådighed for standfuglene efter at trækfuglene har forladt landet. Dette er præsenteret ved tre forskellige effektniveauer (5, 20, 40 % reduktion i bærmængden, f. eks. som følge af sprøjtemiddelafdrift).

3.3 Konklusioner for kommende forsøg

Under forudsætning af at de trækkende drosselfugle sammen med solsortene som udgangspunkt fortærer 65% af tjørnebærrene, medens trækfuglene er i landet, viser de tre scenarietyper at en 20% reduktion i bærmængden bevirker at der bliver mellem 20 og 57% færre bær tilbage til de bærspisende standfugle (hovedsagelig solsorte). Dette må antages at have en signifikant biologisk effekt for standfuglene. Det er dog klart at antallet af tilbageblevne bær på tjørnen er følsomt overfor hvor mange drosselfugle der trækker gennem Danmark. Derudover er det også af stor betydning hvor stor en del af de trækkende fugles føde der udgøres af tjørn. Dette afhænger igen af sæson og hvilke alternative fødekilder der er. Disse alternativer vil typisk være andre bær, f.eks. slåen, hyld, rose og kristtorn.