Målgruppen for efteruddannelsestilbuddene er i de fleste tilfælde virksomheder. Ca. 40% har også miljøspecialister som målgruppe og ca. 25% nævner andre målgrupper som myndigheder, konsulenter eller arbejdsløse. Uddannelses- og efteruddannelsestilbuddene på læreanstalterne har haft flest deltagere, i alt op mod 3.000 deltagere gennem årene. Offentlige rådgivere har undervist ca. 200 og rådgivningsvirksomheder op mod 500 deltagere.

Ca. en femtedel af efteruddannelsestilbuddene er udviklet og gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen. Hertil kommer ét tilbud med tilskud fra et universitet og ét med amtsligt tilskud. Kun ved ét efteruddannelsestilbud (svarende til 5%) har deltagerne mulighed for at få tilskud.

Det største antal nye tilbud kom til i år 2000. Frem til 1998 blev der udviklet flest nye uddannelsestilbud, mens antallet af nye efteruddannelsestilbud har været størst i år 2000 og 2001. Antallet af tilbud har været stigende, idet kun få tilbud er helt nedlagt i perioden.

Undervisningens form

På cirka 2/3 af uddannelsestilbuddene får de studerende mulighed for at møde personer med praktiske erfaringer med at udføre eller anvende LCA og livscyklustankegangen via gæsteforelæsere fra f.eks. industri, rådgivere, myndigheder og brancheorganisationer. Det samme gør sig gældende på ca. 1/3 af efteruddannelsestilbuddene. Dertil kommer at en del af underviserne inden for uddannelse og efteruddannelse selv har praktisk erfaring med anvendelse af LCA og livscyklustankegangen. Størstedelen af tilbuddene inden for både uddannelse og efteruddannelse anvender konkrete cases i undervisningen.

Al undervisning, foregår som undervisning, hvor deltagerne mødes fysisk. Ved et tilbud anvendes der yderligere fjernundervisning over Internettet eller e-mail.

Ca. 1/3 af uddannelsestilbuddene har LCA som hovedtema, mens 2/3 har andre emner som hovedtema, f.eks. miljøledelse, bæredygtighed samt miljø & arbejdsmiljø. For efteruddannelse, derimod, har ca. 2/3 af tilbuddene LCA som hovedemne.

Undervisningens indhold

Både uddannelse og efteruddannelse er i et vist omfang anvendelsesorienterede, idet størstedelen af tilbuddene gennemgår ét eller flere anvendelsesområder for LCA. Uddannelsestilbuddene gennemgår hyppigst produktudvikling og produktdokumentation. For efteruddannelsestilbuddene er de hyppigst nævnte områder: produktudvikling, miljøstyring, produktdokumentation og offentlig regulering. Efteruddannelsestilbuddene synes således at have et bredere anvendelsesfokus end uddannelsestilbuddene. Det har dog ikke været muligt at finde ud af dybden af de anvendelsesorienterede kvalifikationer. Således angiver næsten alle uddannelsestilbuddene at de gennemgår anvendelse i forbindelse med produktudvikling, men det er kun få af tilbuddene, som faktisk angiver at de studerende opnår kvalifikationer inden for produktudvikling (jf. nedenfor).

Kvalifikationer

Uddannelsestilbuddene giver en række generelle kvalifikationer. Det drejer sig først og fremmest om livscyklustankegang og systemtænkning og dernæst viden om miljø- og arbejdsmiljøproblemer. Enkelte tilbud giver også kvalifikationer inden for anvendelsesområder, bl.a. miljøledelse og produktudvikling/design.

De specifikke kvalifikationer kan først og fremmest beskrives som kvalifikationer i livscyklusvurdering. Ca. halvdelen af uddannelsestilbuddene giver kvalifikationer på et "kende"-niveau i form af grundprincipperne i LCA og mulighederne forbundet med LCA. Op mod en fjerdedel giver kvalifikationer på et "kunne"-niveau f.eks. i form af at de studerende lærer selv at kunne gennemføre en forenklet LCA. Ca. 15% (svarende til tre tilbud) giver kvalifikationer på et "beherske"-niveau i form af at de studerende lærer f.eks. selv at gennemføre og reviewe en LCA på højt niveau. Det synes at være sådan, at de uddannelsestilbud, der har LCA som hovedtema, både underviser i meget forenklede metoder og mere omfattende metoder. Det ser ud til, at alle de uddannelsestilbud, der har LCA som hovedtema, gennemgår alle faser af LCA: målsætning og afgrænsning, opgørelse, vurdering og fortolkning.

Efteruddannelsestilbuddene giver generelle kvalifikationer i form af livscyklustankegang og systemtænkning, kendskab til produkters miljøegenskaber og tilrettelæggelse af miljøarbejdet. De specifikke kvalifikationer inden for LCA gives i de fleste tilfælde på et "kende"-niveau. En fjerdedel giver kvalifikationer på et "kunne"-niveau. Ét tilbud (ca. 5%) giver kvalifikationer på et "beherske-niveau. Alle efteruddannelsestilbuddene underviser i anvendelse af forenklede og meget forenklede metoder. Ca. en fjerdedel underviser også i detaljerede metoder. I de fleste tilfælde opnås kun kendskab til metoderne. Alle faser af LCA synes at indgå i stort set alle efteruddannelsestilbuddene

UMIP-metoden er den metode, der anvendes mest i både uddannelse og efteruddannelse. I ca. en tredjedel af tilbuddene inden for både uddannelse og efteruddannelse anvendes også ISO 14040. De fleste uddannelsestilbud med LCA som hovedtema anvender beregningsværktøjer. "Andet" angives som det hyppigst anvendte, dernæst UMIP PC-værktøj og SimaPro. Til sammenligning synes det kun at være en mindre del af efteruddannelsestilbuddene, der anvender beregningsværktøjer. Her angives "Andet" og UMIP PC-værktøj i samme omfang og dernæst SimaPro. For begge områder er "Andet" bl.a. MEKA-skema, Excel og Livscykluscheck.

I 90% af udbuddene evaluerer deltagerne undervisningen. For 90% af disse uddannelsestilbud er deltagerne tilfredse eller meget tilfredse. På alle de efteruddannelsestilbud, hvor der evalueres er deltagerne tilfredse eller meget tilfredse. Den deltagerkritik, der nævnes flest gange i spørgeskemaet er "fejl i PC-værktøj".

Forventet udvikling

Inden for uddannelse regner ca. 2/3 af udbyderne med at fortsætte på hidtidigt niveau, mens ca. 1/3 regner med at øge aktiviteterne. I et enkelt tilfælde anføres, at aktiviteten forventes stoppet.

Inden for efteruddannelse regner ca. halvdelen med at fortsætte aktiviteterne som hidtil, mens ca. 25% regner med at øge aktiviteterne, og ca. 25% regner med at reducere eller stoppe aktiviteterne. Nogle udbydere af efteruddannelse peger på, at et forestående ophør af tilskud vil gøre det svært at få aktiviteter til at "løbe rundt" økonomisk.

6.2 Nuværende, tidligere og potentielle modtageres erfaringer med og forventninger til uddannelse og efteruddannelse

Der er modtaget svar på spørgeskemaer fra 41 virksomheder og 16 rådgivere og offentlige myndigheder (herefter kaldet "rådgivere"). Omkring 70% af virksomhederne og 85% af rådgiverne har erfaringer med LCA. 85% af virksomhederne og alle rådgiverne har erfaringer med at anvende livscyklustankegangen. Ca. 60% af virksomhederne har mindre end 3 års erfaring med anvendelse af LCA og livscyklustankegangen og ca. 15% har mindre end 1 års erfaring. For rådgiverne har 75% mere end 3 års erfaring. Erfaringerne med LCA og livscyklustankegang synes således at sprede sig blandt virksomheder, således at rådgiverne inden for området potentielt har fået et større kundegrundlag, hvilket bekræftes af at mange virksomheder peger på eksterne kurser som et middel til kompetenceopbygning.

Blandt virksomhederne omfatter LCA i de fleste tilfælde mere end ét produkt, men kun i få tilfælde et helt produktsortiment. Antallet af gennemførte LCA’er typisk mindre end fem. Til sammenligning har ca. en tredjedel af rådgiverne (4) gennemført mere end ti LCA’er.

90% af virksomhederne har en miljøpolitik, hvor livscyklusperspektiv indgår i cirka halvdelen (dvs. ca. 45% af respondenterne). For rådgiverne har cirka halvdelen en miljøpolitik og cirka halvdelen heraf indeholder et livscyklusperspektiv (dvs. ca. 25%). Ca. 40% af virksomhederne er certificeret i forhold til ISO 14001 og ca. 25% er EMAS-godkendt. Ca. 60% af virksomhederne producerer produkter, der skal overholde internationale krav i f.eks. CE- og/eller DIN-standarder.

De fleste virksomheder uanset størrelse har erfaringer med renere teknologi i form af ressourcebesparelser, ændringer i råvare- og materialevalg, ændringer i produktionsprocesser og produkter. Tilsvarende angiver de fleste rådgivere at have erfaringer inden for disse områder. Det er ikke muligt via spørgeskemaet at få belyst, hvilken rolle anvendelsen af LCA og livscyklustankegang konkret har spillet. En kausal sammenhæng antydes dog af, at de fleste virksomheder der har omfattende eller nogen erfaring i brug af LCA eller livscyklustankegang også har erfaring med indførelse af forskellige former for renere teknologi, mens denne andel er klart mindre for virksomheder med begrænset eller ingen erfaring i brug af livscyklustankegang.

De fleste virksomheder og rådgivere med erfaring i LCA har erfaring med UMIP, mens cirka halvdelen har erfaringer med forenklede metoder som livscykluscheck, screening og MEKA-vurdering. LCA PC værktøjer er den mest anvendte metode (UMIP PC værktøj, SimaPro, egne værktøjer og BEAT i nævnte rækkefølge). Derudover anvendes papirbaserede systemer og checklister.

Kompetencen i relation til LCA og livscyklustankegang opbygges først og fremmest hos personer, der arbejder inden for miljøområdet. Det gælder både hos virksomheder og rådgivere. På spørgsmålet om opbygning af mere specifikke kompetencer vurderer virksomhederne selv at deres kompetencer i gennemsnit ligger mellem "i mindre grad" og "i nogen grad", mens rådgiverne i gennemsnit vurderer deres kompetence til at være "i nogen grad". Virksomhederne vurderer, at deres kompetence er højest i LCA-metodik og igangsætning af LCA-arbejde og lavest i at involvere forskellige afdelinger og medarbejdergrupper i arbejdet. Rådgiverne vurderer ligeledes, at deres kompetence er højest i forhold til LCA-metodik og i forhold til igangsætning af LCA-arbejde. Rådgiverne vurderer også deres kompetence til at involvere andre afdelinger og medarbejdergrupper blandt de laveste (dette kan i princippet både gælde kompetencen til at gøre dette i egen organisation og hos dem, der rådgives).

En forskel mellem virksomheders og rådgiveres kompetence ses i relation til kompetencen til at integrere LCA i miljøstyring. Her vurderer en række virksomheder, at de kun har kompetence i mindre grad, mens flertallet af rådgiverne vurderer, at de har kompetence i nogen grad. Det kunne altså tyde på, at rådgiverne ikke har været gode nok til at assistere med at få LCA integreret i miljøstyring eller at virksomhederne ikke har efterspurgt denne ydelse fra rådgiverne.

Tilfredsheden med nyuddannede kandidaters uddannelsesniveau i forhold til virksomhedens LCA-aktiviteter er både for virksomheder og rådgivere mindst blandt gruppen "alle medarbejdere", dvs. dem der ikke arbejder inden for miljøområdet eller er LCA-specialister. I forhold til miljøarbejdere og LCA-specialister ligger virksomhedernes tilfredshed i gennemsnit midt mellem "i mindre grad" og i nogen grad", hvilket umiddelbart synes at være lavt. Rådgiverne har samme vurdering af nyuddannede miljømedarbejdere, men er mere tilfredse med LCA-specialisternes uddannelsesniveau.

Kompetenceopbygningen sker i dag i virksomheder mest ved "learning by doing", ved at give udvalgte medarbejdere mulighed for at sætte sig ind i området og ved at sende udvalgte medarbejdere på eksterne kurser. Nogenlunde den samme fordeling gør sig gældende blandt rådgivere, idet ansættelse af medarbejdere med kompetence dog her anvendes hyppigere end at sende medarbejdere på kurser. De medarbejdere der får mulighed for efteruddannelse er i lidt højere grad LCA-specialister end miljømedarbejdere generelt. Kompetenceopbygningen i virksomhederne er taget til gennem de seneste år og over en tredjedel fandt sted alene i 2001. For rådgiverne er den foregået mere jævnt fordelt over årene. Den efteruddannelse, der er modtaget er i prioriteret rækkefølge: netværk med andre brugere af LCA, eksterne kurser ved konsulenter og efteruddannelse på universitet eller højere læreanstalt. Adspurgt om hvilke muligheder der kan tænkes anvendt fremover går det samme mønster igen, hvilket kan være et udtryk for tilfredshed med resultaterne af efteruddannelsen. Hertil skal dog bemærkes, at der er et meget stort antal medlemmer af LCA-netværk blandt respondenterne.

Over 85% af alle virksomhederne påtænker at øge aktiviteterne til kompetenceopbygning eller fortsætte dem på det nuværende niveau. Dette fordeler sig jævnt på de virksomheder, der angiver at have erfaringer med brug af LCA. Blandt virksomheder uden erfaring med brug af LCA angiver halvdelen, at de vil påbegynde kompetenceopbygning. Den foretrukne måde at styrke kompetencen på fremover er ved at sende medarbejdere på eksternt kursus, mens afholdelse af interne kurser ved egne medarbejdere også er attraktiv, især for virksomheder med nogen erfaring med brug af LCA.

Modtagerne er også blevet spurgt om, hvilke kompetencer der er brug for i deres virksomhed: LCA-metodik, beregningsværktøjer, igangsætning af LCA-arbejde, involvering af afdelinger og medarbejdergrupper i LCA-arbejde og integration af LCA-arbejde i miljøstyring. Ved at sammenholde de nuværende kompetencer med kompetencebehovet fås en indikation af vigtige områder for fremtidig kompetenceopbygning, og dermed bl.a. for fremtidig uddannelse og efteruddannelse. Denne analyse peger på, at virksomhederne angiver at have behov for yderligere kompetenceudvikling inden for alle de nævnte områder, pånær igangsætning af LCA-arbejde. Rådgiverne angiver at have behov for yderligere kompetenceudvikling inden for beregningsværktøjer og involvering af forskellige afdelinger og medarbejdergrupper i LCA-arbejde (igen må det anføres at dette kan omfatte både egen virksomhed og kundernes virksomheder).

Kompetenceopbygning kan bl.a. ske gennem efteruddannelse. Modtagerne er blevet spurgt hvilke emner i form af anvendelsesområder for LCA, der i fremtiden ønskes undervisning inden for. De mest efterspurgte emner er brug af LCA i produktudvikling og i produktdokumentation, som halvdelen af alle respondenter efterspørger. Herefter følger planlægning i forbindelse med miljøstyring og procesoptimering. Efterspørgslen fordeler sig imidlertid ikke jævnt mellem virksomhederne, når der ses på virksomhedernes erfaring med LCA. Andelen af virksomheder, der efterspørger undervisning i brugen af LCA ved produktudvikling, er relativt størst i gruppen af virksomheder med nogen erfaring i brug af LCA. Dette kan både skyldes, at virksomhederne ikke synes at hidtidig undervisning har givet tilstrækkelig kompetence på dette område og at anvendelsen i produktudvikling har vist sig vanskeligere end forventet. Efterspørgslen blandt virksomheder med begrænset erfaring med LCA fordeler sig mere jævnt mellem undervisning inden for anvendelsesområderne produktdokumentation, planlægning af miljøstyring, produktudvikling og procesoptimering. Virksomheder uden erfaring efterspørger først og fremmest undervisning inden for produktdokumentation, planlægning af miljøstyring og produktudvikling, men på grund af det lille antal respondenter må områderne anvendelse til procesoptimering, offentlig regulering og systemanalyse også fremhæves som efterspurgte undervisningsområder.

Der er endvidere en tendens til at virksomheder, der allerede har ekspertise inden for brug af LCA i planlægning eller produktudvikling efterspørger kompetenceopbygning inden for brug af LCA ved produktudvikling. Det betyder, at selvom en virksomhed har modtaget undervisning inden for et område, kan anvendelsen af LCA give behov for yderligere undervisning. Det peger på, at der skal udvikles undervisning på forskellige niveauer, f.eks. introducerende og videregående.

Modtagerne har ikke haft mulighed for direkte at angive de førnævnte kompetenceområder som emner for undervisning. Det betyder, at de ikke-anvendelsesorienterede områder som LCA-metodik og beregningsværktøjer ikke direkte har kunnet efterspørges som emner for undervisning. Her må virksomheders og rådgiveres påpegning af behovet for yderligere kompetenceudvikling også inden for LCA-metodik og beregningsværktøjer lægges til grund. Dette peger altså på, at der også inden for LCA-metodik og beregningsværktøjer er behov for undervisning fremover.

Cirka halvdelen af respondenterne foretrækker almindeligt kursus som efteruddannelsesform, mens en tilsvarende andel angiver ekstern workshop og workshop-række med praktisk arbejde mellem sessionerne som en form man ville vælge. De fleste respondenter blandt såvel virksomheder som rådgivere vurderer, at forenklet LCA (1 uges uddannelsesvarighed) er det mest relevante niveau for deres efteruddannelse og finder at 1-2 dage om året pr. medarbejder er et passende omfang af efteruddannelsesaktiviteten på LCA-området.

De medarbejdergrupper, der er i fokus for den fremtidige kompetenceopbygning er først og fremmest miljømedarbejdere og LCA-specialister og i mindre omfang gruppen "alle medarbejdere". Der er dog godt 10% af virksomhederne, der har planer om kompetenceopbygning blandt alle medarbejdere.

Det er markedskrav (kundekrav, image), myndighedskrav og et ønske om at være på forkant der for såvel virksomheder som rådgivere er de væsentligste faktorer bag en beslutning om øget kompetenceopbygning på livscyklusområdet. Økonomiske besparelser og økonomisk støtte rangerer blandt de mindst betydende faktorer.

6.3 Forslag til fremtidige aktiviteter

Dette afsnit giver en række forslag til den fremtidige udvikling af uddannelse og efteruddannelse inden for LCA og livscyklustankegang. Spørgeskemaundersøgelsen blandt udbydere giver i nogle tilfælde kommentarer og ideer fra respondenterne, der kan indgå i den videre udvikling af undervisning inden for området. Analysen af modtagernes skemaer peger også på en række behov for fremtidig kompetenceudvikling og undervisning. Disse overvejelser blev diskuteret på dialogmødet med deltagelse af centrale udbydere og modtagere af undervisning, hvor der også fremkom en række yderligere ideer. Endelig kan en sammenstilling af udbydernes overvejelser om fremtidig undervisning og modtagernes overvejelser om fremtidig kompetenceudvikling og undervisning pege på, om udbud og efterspørgsel passer sammen nu, og om de kan forventes at komme til at passe sammen fremover.