|
LCA-uddannelse 5 DialogmødetFormålet med dialogmødet var
I dialogmødet deltog repræsentanter fra
Flere højere læreanstalter samt ingeniørteknika var inviterede, men havde ikke mulighed for at stille deltagere. I alt deltog 26 personer inkl. projektgruppen i dialogmødet. (Program og Deltagerliste fra dialogmødet kan ses i bilag) 5.1 Dialogmødets forløbForud for mødet, var spørgeskemaundersøgelsens primære resultater tilsendt deltagerne. Selve dialogmødet startede med en plenumsession, hvor projektgruppen uddybende kommenterede spørgeskemaundersøgelsens resultater samt præsenterede et oplæg til det efterfølgende gruppearbejde. Deltagerne var inddelt i 4 tvær-institutionelle grupper, sådan at hver gruppe så vidt muligt havde repræsentanter fra de i forrige afsnit nævnte institutioner. Hver gruppe havde en rapporteur fra projektgruppen. Efter gruppearbejdet fulgte endnu en plenum session hvor rapporteurs præsenterede resultatet af gruppearbejdet. Dialogmødet blev afrundet med en plenum diskussion og opsummering af mødets resultater. Hver gruppe blev bedt om at komme med forslag til følgende:
De fire gruppers tilbagemelding til plenum er refereret i det følgende. 5.2 gruppe 1Gruppen: Michael Søgaard Jørgensen, rapporteur (universitet), Michael Hauschild (universitet & konsulent), Claus Berner (konsulent), Vibeke Riisberg (designskole), Per Christensen (universitet), Lone Rosing (produktionsvirksomhed), Grethe Hjortbak (konsulent): Gruppearbejdet omhandlede
Hvem: Vækstgrupper/netværksgrupper er et brugbart uddannelseskoncept for personer fra virksomheder, der ønsker at tilrettelægge inddragelse af miljøhensyn i produktudviklingen og andre forandringer set ud fra et livscyklusperspektiv. Især er det vigtigt at kunne arbejde med egne cases. Man skal være opmærksom på, at der er forskellige målgrupper, eksempelvis 1)Miljøspecialister, 2)Produktudviklere og 3)Ledere. Målgrupperne har et fælles kompetencebehov i form af at være i stand til at oversætte mellem forskellige faggrupper sådan at rationaler og arbejdsmåder bliver oversat til den enkelte målgruppes "sprog", og kunne analysere beslutningsrum ud fra en livscyklusforståelse. Alle tre grupper har også et kompetencebehov inden for miljøvurdering, men på et meget forskelligt niveau. Miljøspecialister har behov for den "dybeste" kompetence og skal i nogen virksomheder og i nogle situationer kunne oversætte disse vurderinger til andre faggrupper. Hvordan:
En særlig målgruppe er små og mellemstore virksomheder, som har behov for også at kunne anskue de daglige beslutninger ud fra et miljøaspekt. En mulig strategi for SME'er kan være
Hvem:
Hvordan: En række forskellige uddannelsesforløb inden for de enkelte fagområder har behov for at der suppleres med undervisning i livscyklusrelaterede emner. Der er tre eksempler på ingeniøruddannelsesforløb, der har brug for at få livscyklusrelateret undervisning integreret:
Igen, som også nævnt for vækst- og netværksgrupper, er der et fælles kompetencebehov, i form af at kunne foretage en oversættelse mellem forskellige rationaler og arbejdsmåder, samt en analyse af beslutningsrum ud fra livscyklusforståelse. Godt at have kurser, som går på tværs af uddannelserne for at give erfaring med problemorienterede situationer i kompleks sammenhæng, som minder om den senere arbejdssituation (f.eks. som Integreret Design hvor Handelshøjskolen København, Danmarks Tekniske Universitet og Designskolen deltager). Der er barrierer for tværgående kurser, som skal overvindes. Erfaringen viser, at der kan opstå problemer med for lange undervisningsforløb, når det skal koordineres mellem forskellige undervisningsinstitutioner. Der kan endvidere opstå problemer med indlejring af kurserne når flere institutioner involverede. 5.3 Gruppe 2Gruppen: Ole Broberg, rapporteur (universitet), Henriette Ølgaard (GTS), Arne Egelund (universitet), Erik Hansen (konsulent). Afbud fra Knud Erik Poulsen (konsulent), Mikkel Thrane (universitet) Gruppearbejdet omhandlede
hvor integration er fx produktudviklere
1 & 2 Uddannelse og Efteruddannelse - LCA-orienteret uddannelse
Hvordan: Uddannelsen bør omhandle såvel tekniske som sociale færdigheder. Af tekniske færdigheder bør indgå en bred miljø-fundering, videnskabelige metoder, LCA-metodik, viden om produktion m.m., organisationsviden og forandringsprocesser i organisationer. Viden om produktion er væsentlig, men også organisationsviden er en forudsætning, hvis man skal være i stand til at integrere livscyklus/miljøstrategier i organisationers øvrige strategier. Af sociale færdigheder er træning i både kommunikation og teamwork vigtige. Læring i disse discipliner fremmes måske bedst via projektorienterede uddannelser, fx med hovedvægt på projektarbejde i studieforløbene. - LCA/miljø-orienteret efteruddannelse
Hvordan: Efteruddannelse af specialister bør indbefatte LCA-metode på MEKA-niveau, evt. med en overbygning, som dog forudsætter at der udvikles et brugervenligt værktøj på et niveau, som ligger mellem MEKA og de mere komplicerede LCA-værktøjer. Også andre typer af viden kan indgå i et efteruddannelsesforløb. Det kan fx være viden om miljøeffekter og kemikalier, men hvis der kommer eksempelvis nye varedeklarationer, kunne dette også være grundlag for efteruddannelse. - LCA/miljø-orienteret integration-uddannelse og efteruddannelse
Hvordan: Fagintegration, hvor hovedvægten ligger mere på et bredt miljøperspektiv end på egentlig LCA. Hvis man ønsker at integrere LCA-kompetencer i uddannelserne, kan man for grunduddannelserne have et grundlæggende kursus i enkel LCA i uddannelsesforløbene For alle efteruddannelsestilbud gælder, at de i høj grad skal være job orienterede, således at man efter et kursusforløb kan gå tilbage i jobbet og direkte anvende den tilegnede viden. 3. Kommunikation via bl.a. en LCA-eksempelsamling Det vil være hensigtsmæssigt at få udarbejdet og udgivet en eksempelsamling over udførte LCA'er. For at nå andre end den sædvanlige målgruppe er det vigtigt at være i stand til at kommunikere til en bredere kreds om hvad LCA kan bruges til og hvad der egentlig kommer ud af LCA'er udført i og på virksomheder. Hvad blev LCA'erne brugt til, og hvilken betydning har det haft for virksomheden. En let tilgængelig eksempelsamling vil være et godt redskab til formidling og motivation. 5.4 Gruppe 3Gruppen: Henrik Wenzel, rapporteur (universitet og konsulent), Nana Eckhardt (konsulent), Tim McAloone (universitet), Ninkie Bendtsen (myndighed), Bo Weidema (konsulent) Morten Als Pedersen (universitet) Gruppearbejdet omhandlede
1. Klassificeringssystem for LCA-relateret uddannelse og online uddannelseskatalog En mulig model for et online katalog indeholdende en klassificering af niveauerne (se figur 5.1) Kataloget kan fx være tilgængeligt på Miljøstyrelsens hjemmeside. 1. Online katalog - Efteruddannelser Online kataloget skal bl.a. indeholde:
Online kataloget indeholder også en klassificering af undervisningstilbud og en angivelse af målgruppe for de enkelte kursustilbud. Strukturen for opbygningen af kataloget ses i figur 5.1. Figur 5.1 Kursusudbud skal kunne kombineres sådan at man kan få et uddannelsesforløb som fx er sammensat af et internet kursus og en workshopserie, herunder også virksomhedsspecifikke workshops. Udover de beskrevne kursustilbud, skal kursuskataloget også indeholde meriterende efteruddannelser, fx som 2 års masteruddannelsen til Teknisk Miljøleder, men også andre kurser, som akkrediterer kursisten, herunder AMU-kurser. Produktmiljøforståelse kan introduceres allerede på gymnasieniveau og siden fortsættes på de videregående uddannelser. De højere læreanstalter kan konstruere tværfaglige kurser, som kunne dække flere aspekter af LCA og produkttilgangen. Nedenfor ses 7 punkter med forslag til de forskellige uddannelsesniveauer:
I forbindelse med uddannelse i produktmiljøforståelse og LCA kan de kompetencer der er nødvendige groft grupperes i
Hver af de tre punkter med følgende underpunkter: Generelt:
Produktudvikling:
Produkt-/værdikæden
5.5 Gruppe 4Gruppen: Niki Bey, rapporteur (universitet og konsulent), Kim Christiansen (konsulent), Kristine Keiding (teknologisk informationscenter), Christian Poll (myndighed), Thorvald Isager (virksomhed), Sven Havelund (konsulent) Gruppearbejdet omhandlede
1. Brugen af LCA og anvendelsen af resultater Vigtigt at få klargjort hvad det er for holdninger, som ligger bag brugen af LCA - holdninger som kan være såvel politiske som samfundsmæssige. Incitamentet til at bruge LCA kan fx være forventede fremtidige kundekrav og økonomi. I selve brugen af LCA'ens resultater, er det nødvendigt at forholde sig kritisk til resultaterne, og at afstemme anvendelse af LCA i forhold til det niveau, som den er udført på; eksempelvis: meget forenklet, forenklet, detaljeret. Resultaterne skal ligeså formidles på den rigtige måde. Forskellige værktøjer til forskellige målgrupper Der er mange forskellige værktøjer til de forskellige LCA niveauer; værktøjer som er tilegnet forskellige målgrupper. Inden for de forenklede værktøjer, er et eksempel herpå:
Både i anvendelses- og undervisningssammenhæng har konsulenterne og underviserne brug for værktøjer som strækker sig fra små helt enkle LCA'er til de mere komplicerede. I Holland arbejdes der også med et LCA koncept, som ligner det danske TIC-koncept. TIC har erfaring for, at selv niveauet som fx i "Håndbog i miljøvurdering af produkter, en enkelt metode" kan være for kompliceret for virksomhederne. På Aalborg Universitet har Arne Remmen udarbejdet en brochure for Miljøstyrelsen, som beskriver en undersøgelse af kvalitative værktøjer. Brochuren er forventes udgivet af Miljøstyrelsen (februar 2002). Produkteksempler - datablade- innovation Hvad der kunne være nyttigt som indgangsvinkel til virksomheders LCA-arbejde er gode produkt-eksempler, som man bl.a. kan vise ledelsen i virksomheder. Det kunne fx gøres ved at udgive en slags datablade som beskriver produkt-LCA'er, og som fortæller om hvordan de har været anvendt i virksomhederne, og hvordan virksomhed/produkt har profiteret af den innovation som ligger i livcyklustankegangen såvel økonomisk som miljømæssigt. 2. Undervisning, kurser, workshop-kæder og netværk Generelt er det nok vigtigt at erkende, at kurser som regel kun udarbejdes og udbydes såfremt de subsidieres, dvs. at der gives økonomisk støtte. Kurser Generelt om undervisningsformen, bør man forlade det vanlige koncept med envejs kommunikation med forelæsning på forelæsning og i stedet søge at veksle mellem forelæsninger og en mere deltageraktiverende undervisnings- form. Det stiller imidlertid også krav til moderne undervisningsfaciliteter, som det kan være vanskeligt at finde på mange af de højere læreanstalter, herunder også DTU. Ved kurser på virksomheder skal der allokeres timer til at medarbejderne selv formulerer hvad det er virksomheden har brug for. Indtil nu har udbyderne af LCA-undervisning ikke altid til fulde vidst hvad kunderne gerne vil have. Erfaringen fra afviklingen af kurser på virksomheder viser at i løbet af et to-dages kursus, er det typisk 3-4 ting fra kurset, som virksomheden senere anvender i sin produkttilpasning. Workshop-kæder I forbindelse med kursusvirksomhed, er det under alle omstændigheder vigtigt at holde gryden i kog,. Det kan fx gøres ved at man afvikler en kursusserie med fem kursusdage fordelt over seks måneder. Netværk Man har erfaring for at netværk fungerer godt i forhold til undervisning, bl.a. fordi man sidder i en kreds, som man allerede kender. Helt ideelt kunne det være, hvis man i en undervisningssituation kunne få en hel produkt-kæde sat sammen om et bord/, eller i et netværk. Ligeledes kunne et samarbejde i produktkæder understøtte den data-indsamling som ligger til grund for miljøvurderingerne. 5.6 Plenum diskussion og sammenfatningEfter gruppepræsentationerne fulgte en plenum diskussion, hvor gruppernes indlæg blev kommenteret og hvor dialogmødets ordstyrer Michael Hauschild fra Danmarks Tekniske Universitet opsummerede gruppernes forslag. I det følgende er givet et resume af dialogmødets plenum diskussioner. Generelt om aktuelle projekts empiriske undersøgelse Der blev stillet spørgsmål til indsamlingen af de kvantitative data, om man kun havde spurgt de virksomheder og institutioner, som man kendte i forvejen, altså vennerne. Det havde projektgruppen lagt vægt på netop ikke at gøre, og mailinglisten med de godt 600 adresser var generet via en samkørsel af forskellig lister som projektgruppen havde adgang til samt søgninger via internettet, eksempelvis Kraks virksomhedsoversigt, offentlige lister over undervisnings- institutioner etc. Hvad angik spørgeskemaerne, havde nogle haft den opfattelse at de specifikt henvendte sig til LCA-folk, og man syntes at LCA og Livscyklustankegangen nok burde have været forklaret bedre i skemaet. Hvad angik de kvalitative data, dvs. input fra dialogmødet, blev det konstateret at grupperne egentlig var ret enige og at tilbagemeldingerne fra grupperne meget konsistente. Målrettede kurser til Små og Mellemstore Virksomheder Der blev gjort opmærksom på de særlige vilkår og forudsætninger som gælder for SME'er når det drejer sig om kurser og uddannelse, herunder især varigheden af kursusforløb. En hel arbejdsdag er lang tid for disse virksomheders medarbejdere at afsætte til kursusdeltagelse, og derfor bør man målrette specielle kurser til SME'er. AMU kurser er også et godt koncept for SME'er. Fra myndigheds side er der også et ønske om så at sige at vende pyramiden af virksomheder (store/ små og mellemstore) om og få afdækket hvilke uddannelsesbehov, der er i det underste lag af pyramiden, dvs. hos de mindre virksomheder. Netværk for undervisere og virksomheder Der blev stillet forslag om at etablere et landsdækkende netværk for undervisere fra læreanstalter og universiteter og folk fra virksomheder. Et sådant netværk vil udgøre et godt grundlag for at kombinere den teoretisk undervisning med praktiske øvelser. Udover en gensidig inspiration mellem undervisningsinstitutioner og virksomheder, skulle formålet med et sådant netværk gerne udmønte sig i et mere håndgribeligt samarbejde. Subsidiering af undervisning i LCA og Livscyklustankegangen2 Der blev stillet spørgsmål til i hvor høj grad man kan forvente at LCA-undervisning vil blive subsidieret. Det er vigtig for virksomhederne af få sparring, og erfaringen var at miljøkompetence ordningen har været god. Det er vigtigt at der afsættes midler til udvikling af nye og gode undervisningskoncepter og tilbud inden for LCA og Livscyklustankegangen. Motivation til anvendelse af livscyklustankegangen Grønt offentlig indkøb er en god motivator, og der bør fra offentlig side stilles miljømæssige krav til produkter og regulering for at påvirke markedskræfterne. Imidlertid har det vist sig at grønt offentlig indkøb ikke rigtigt fungerer i praksis, idet mange statslige indkøberne simpelthen ikke kan overskue at købe miljøfornuftigt ind. Som det ser ud nu (primo 2002), forventes det ikke at der stilles yderligere lovmæssige krav til produkters miljøegenskaber. Derfor kan en af vejene frem være at fremvise gode eksempler på hvordan man gør andre steder, også i udlandet. Gode eksempler er motiverende, og en eksempelsamling et godt middel, også til at nå topledelserne i virksomheder og institutioner. Online katalog over undervisningstilbud og klassificering af niveauerne Kursusudbud skal kunne kombineres sådan at man kan få et uddannelsesforløb som fx er sammensat af et internet kursus og en workshopserie, herunder også virksomhedsspecifikke workshops. Kursuskataloget skal ligeledes indeholde meriterende efteruddannelser, fx som 2 års masteruddannelsen til Teknisk Miljøleder, men også andre kurser, som akkrediterer kursisten, herunder AMU-kurser. Et eksempel på hvordan online kataloget kan bygges op er vist i figur 5.1. Endnu en mulighed kunne være at prøve at samle en hele produktkæder til introducerende temadag om livscyklustankegangen, også fx. mhp. at få etableret et produktkæde netværk, hvilket også senere hen kunne understøtte det ofte tidskrævende arbejde med dataindsamling. Der var en kort snak om de forskellige benævnelser man bruger for de forskellige LCA-niveauer. Et forslag gik på at man også kan kalde det små og store LCA'er, da det jo under alle omstændigheder altid omhandler hele produktets livscyklus. Det blev også omtalt hvordan man grafisk tegner en produktlivscyklus, hvor det i bortskaffelsen er vigtigt at nævne muligheden for genvinding, idet meget i princippet kan genvindes, i hvert fald for visse produktkategoriers vedkommende. Denne snak førte videre over i at tale om produkters miljøpåvirkninger og til hot-spots i miljøpåvirkningerne fra livscyklus, som der hvor man i første omgang kan sætte ind med forbedringer. Dette blev skitseret som vist i figur 5.2. som illustrerer et produkts livscyklus og påvirkningerne fra alle faserne. Der hvor påvirkningerne topper, også kaldet hot spots, er dér hvor man i første omgang skal sætte ind med forbedringer, sådan at man får skåret toppen af miljøpåvirkningerne, sådan som stregerne i figuren viser.
Figur 5.2
|
