| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

LCA-uddannelse

4 Modtagersiden - Spørgeskemaundersøgelsens resultater

4.1 Indledning

Undersøgelsens spørgeskema for modtagere af undervisning på LCA-området (gengivet i bilagsdelen) blev besvaret af i alt 57 virksomheder og institutioner, der fordeler sig med 41 virksomheder, der leverer en række forskellige produkter og ydelser (herefter kaldet "virksomheder") og 16 rådgivere og offentlige myndigheder m.m. (herefter kaldet "rådgivere"). Kapitlet beskriver og kommenterer de indkomne svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er der foretaget en række krydstabuleringer mellem forskellige spørgsmål for at belyse mulige sammenhænge mellem svarene på de enkelte spørgsmål, f.eks. om der er sammenhæng mellem modtagernes erfaring med LCA og ønskerne til fremtidig undervisning. Disse tabeller er placeret i bilag.

Respondenterne spreder sig over mange forskellige aktivitetsområder og deres tilknyttede organisationer har mellem 5 og 20.000 ansatte. Tabel 4.1 giver et overblik over de forskellige typer respondenter, organisationens størrelse i form af antal ansatte, samt en afgrænsning af små og mellemstore virksomheder (SMEer) fra store virksomheder. Her er EU’s grænse på 250 ansatte benyttet. Knap 60% af virksomhederne, der har besvaret spørgeskemaet, er således SMEer.

Tabel 4.1:
Overblik over respondenterne af modtagerspørgeskemaet

  
Som tabel 4.2 viser dækker virksomhederne et bredt spektrum af produkter og ydelser i en række forskellige brancher.

Tabel 4.2:
Oversigt over virksomhedernes produkter og ydelser (udvalg)

  
Kategorien "rådgivere" omfatter rådgivende ingeniører og konsulentvirksomheder samt brancheorganisationer, tilsynsmyndigheder og offentlige serviceorganisationer.

Tabel 4.3:
Rådgivernes arbejdsområder

  
I alt 57 personer har udfyldt skemaerne heriblandt 16 miljø-/miljø- og kvalitetschefer, 7 miljøledere, 3 direktører.

Selve spørgeskemaet er gengivet i bilag, og her kan man se hvordan de enkelte spørgsmål og svarmuligheder var udformet, om der f.eks. var flere svarmuligheder, om der var mulighed for kommentering osv.

For at forklare grundlaget bag de i det følgende viste tal er antallet af besvarelser generelt nævnt under hvert spørgsmål, idet ikke alle respondenter konsekvent besvarede alle spørgsmål eller delspørgsmål fordi spørgeskemaet gav mulighed for at springe spørgsmål over, hvis man havde besvaret tidligere spørgsmål på en bestemt måde.

Besvarelserne

I det følgende er besvarelserne kommenteret og opsummeret i skemaform. Der anvendes forkortelsen "spm." for "spørgsmål". Nogle opsummeringer er ikke vist i skemaform, men er blot beskrevet i teksten.

Spm. 1 - 2 vedrører oplysninger om virksomheden og om personen, der udfylder skemaet mv.

4.2 Rammesituationen

Spm. 3 og 4: Flertallet af virksomhederne har en nedskrevet miljøpolitik, og i cirka halvdelen af disse miljøpolitikker er produktets livscyklus-perspektiv indeholdt.

Spm. 3:
Har virksomheden en nedskrevet miljøpolitik?

  
Spm. 4:
Hvis "Ja" i spm. 3:
Er produktets livscyklus-perspektiv indeholdt i miljøpolitikken?

  
Spm. 5: Dette spørgsmål om "kapitel 5"-godkendelse er taget ud af undersøgelsen på grund af en teknisk fejl i skemaet. Fejlen blev opdaget efter en deltager på dialogmødet (se kapitel 5) havde påpeget, at antallet af "ja"-svar var ualmindelig høj. Dette spørgsmål var det eneste af de i alt 83 spørgsmål i undersøgelsen, hvor der opstod en teknisk fejl.

Spm. 6 og 7: Omkring halvdelen af respondenterne er certificeret i henhold til ISO 14001, mens et mindre antal er registreret i henhold til EMAS-forordningen. Det er først og fremmest virksomhederne, der har et certificeret/registreret miljøledelsessystem. Derudover skal en række af respondentvirksomhederne opfylde krav i bl.a. CE-/DIN-standarder

Spm. 6:
Er virksomheden certificeret/registreret i henhold til en af følgende standarder?
(sæt gerne flere krydser)

   
Spm. 7:
Skal virksomhedens produkter opfylde krav i internationale standarder?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 8: De fleste virksomheder, uanset størrelse, har erfaringer med renere teknologi i form af ressourcebesparelser, ændringer i råvare- og materialevalg og ændringer i hhv. produktionsprocesser og produkter. Tilsvarende angiver de fleste rådgivere at have erfaringer inden for disse områder.

Spm. 8:
Har virksomheden erfaringer med indførelse af Renere Teknologi i form af ...?
(sæt gerne flere krydser)

4.3 Livscyklustankegang og LCA

Spm. 9 og 10: 85% af virksomhederne og alle rådgiverne har erfaringer med at anvende livscyklustankegangen. Ca. 34% af virksomhederne har mere end 3 års erfaring med anvendelse af livscyklustankegangen. Blandt rådgiverne har 69% mere end 3 års erfaring med brug af livscyklustankegang.

Spm. 9:
I hvilket omfang har virksomheden erfaringer med brug af livscyklustankegang?

 
Spm. 10:
Hvor lang tid har virksomheden arbejdet med livscyklustankegang?

  
Spm. 11: Godt ¼-del af respondenterne har ikke modtaget undervisning inden for LCA. Blandt både virksomheder og rådgivere, var planlægning og tilrettelæggelse f.eks. i forbindelse med miljøstyring det mest underviste anvendelsesområde for LCA, som blev gennemgået i undervisningen. Dernæst er produktdokumentation og produktudvikling de områder, som LCA-undervisningen hyppigst har behandlet. I kategorien "Andet" har respondenterne nævnt f.eks. "værktøjer". 

Spm. 11:
Til hvilke anvendelsesområder for LCA har virksomheden modtaget undervisning?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 12 og 13: Ca. ¼-del af respondenter har ikke lavet erfaringer med brug af LCA, og det er alt overvejende virksomheder. Spurgt efter baggrunden for ikke at have erfaringer med LCA, svar de fleste, at de kan se fordele i at bruge LCA på virksomheden, men ikke har ressourcerne til at komme i gang (4 svar + én kommentar). Næsten lige så mange kan dog ikke se fordele i at bruge LCA i deres virksomhed. Andre årsager end de nævnte svarkategorier er f.eks., at LCA ikke har været et formelt tema på virksomheden og at man ikke har nogen direkte produktion.

Spm. 12:
I hvilket omfang har virksomheden erfaringer med brug af livscyklusvurderinger (LCA)?

Spm. 13:
Hvis svaret er "Intet" i spm. 12, besvar venligst følgende spørgsmål og gå derefter videre til spørgsmål 28:
Hvad er grunden til, at virksomheden ikke har erfaringer med brug af livscyklusvurderinger?

  
Spm. 14: Næsten halvdelen af de respondenter, der har arbejdet med LCA, har gjort det i mere end 3 år, og i alt 38 af de 57 virksomheder (2/3-dele) har mindst 1 år erfaring. Rådgiverne har i gennemsnit længere erfaring med livscyklusvurdering end virksomhederne.

Spm. 14:
Hvor lang tid har virksomheden arbejdet med livscyklusvurdering?

  
Spm. 15: De fleste respondenter har gennemført mellem 2 og 5 livscyklusvurderinger eller er i gang med dette. Spørgsmålet blev besvaret af 38 respondenter, ud af 43 mulige, der svarede andet end "intet" i spm. 12.

Spm. 15:
Hvor mange livscyklusvurderinger har virksomheden gennemført eller er i gang med at gennemføre?

  
Spm. 16: De gennemførte eller igangværende livscyklusvurderinger er for det meste produkt-LCA’er, dernæst LCA’er af produktionsprocessen. Under "andet" blev der overvejende nævnt "kundens produkter".

Andre anvendelsesområder nævnt af respondenterne er f.eks. "leverandører", "bortskaffelse" og "kraft-varme produktion" men også "som del af implementering af amtets miljøpolitik" og "livscyklus-perspektiv - offentligt forvaltning".

Spm. 16:
Hvis virksomheden har gennemført eller er i gang med at gennemføre livscyklusvurderinger: Hvad har livscyklusvurderingen/-erne omfattet? (sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 17: UMIP-metoden er den mest benyttede metode blandt både virksomhederne og rådgiverne. Dog bruges sammenlagt cirka lige så mange forenklede hhv. andre metoder. Som forenklet metode nævnes eksempelvis "Livscykluscheck" og som andre metoder f.eks. "screening", "MEKA" og "egne".

Spm. 17:
Hvilke/-n metode/-r benyttes i arbejdet med livscyklusvurdering?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 18: Som værktøjer til arbejdet med livscyklusvurdering bruger de fleste respondenter computerprogrammer. Her nævnes f.eks. "LCV-system" (13 x), "SimaPro" (5 x) og "BEAT" (2x) mv. Næstmest benyttede værktøjer er papirbaserede værktøjer og checklister.

Spm. 18:
Hvilke værktøjer benyttes til arbejdet med livscyklusvurdering
(sæt gerne flere krydser)

4.4 Kompetencer og uddannelse

For at efterlyse status vedrørende kompetencer og uddannelse, blev en del spørgsmål formuleret således, at de kunne besvares ved hjælp af et kvalitativ udsagn i form af "i mindre grad", "i høj grad" osv. For at kunne sammenligne disse udsagn, blev disse angivelser tillagt værdierne 1, 2, 3 og 4 (med højeste værdi for "i høj grad"), hvorefter der kunne dannes en middelværdi (m). Middelværdien er angivet sammen med det antal besvarelser, der blev afgivet for de enkelte svarmuligheder. På den måde bliver det også synligt, at ikke alle svarmuligheder blev besvaret af lige mange respondenter ved nogle af spørgsmålene.

Spm. 19: Livscyklustankegangen er mest indarbejdet i det daglige arbejde af medarbejdere, der arbejder indenfor miljøområdet. Det gælder for både virksomheder og rådgivere.

Spm. 19:
I hvor høj grad har følgende medarbejdergrupper indarbejdet livscyklustankegangen i deres daglige arbejde?

  
Spm. 20: Virksomhederne og rådgiverne har generelt kompetencer inden for alle LCA-aktiviteter i mindre eller nogen grad, dog mest inden for LCA-metodik og igangsætning af LCA-arbejde. Som "andet" næves – ofte som kommentar - f.eks. samarbejde med andre virksomheder, konsulenter og/eller studerende.

Spm. 20:
Hvilke kompetencer i relation til LCA-aktiviteter findes i din virksomhed?

  
Spm. 21: Blandt virksomhederne er der især brug for kompetencer inden for beregningsværktøjer og inden for LCA-metodik. Blandt rådgiverne er der især brug for kompetence inden for LCA-metodik, beregningsværktøjer og involvering af afdelinger og medarbejdere i LCA-arbejde. Forskellene mellem behovet for de forskellige kompetencer er forholdsvis små. Ikke alle spørgsmål blev besvaret af alle respondenter (der var f.eks. for virksomhederne mellem 36 og 41 besvarelser af 41 mulige). Dette tyder på, at dette spørgsmål (og lignende med kvalitativ udsagn) måske kunne misforstås. Afgivelsen af mange besvarelser ved en speciel svarmulighed – f.eks. et bestemt kompetenceområde - tyder dog også på, at området anses for relevant.

Spm. 21:
Hvilke kompetencer i relation til LCA-aktiviteter er der brug for i din virksomhed?

  
Spm. 22: Der er ikke særlig stor tilfredshed med nyuddannede kandidaters uddannelsesniveau i forhold til respondenternes LCA-aktiviteter. Størst tilfredshed er der blandt rådgivere med LCA-specialisternes uddannelsesniveau og dernæst med miljømedarbejdernes. Hos virksomhederne er der nogenlunde sammen tilfredshed med miljømedarbejdernes og LCA-specialisternes uddannelsesniveau.

Spm. 22:
Har nyuddannede kandidater blandt følgende medarbejdergrupper det passende uddannelsesniveau til de LCA-aktiviteter, der er brug for i din virksomhed i den pågældende medarbejdergruppe?

  
Spm. 23: LCA-kompetenceopbygningen håndteres både hos virksomhederne og rådgiverne mest ved hjælp af "learning by doing" og ved at give udvalgte medarbejdere mulighed for at sætte sig ind i området. Dernæst benytter virksomheder den mulighed at sende medarbejdere på eksterne kurser og rådgivere at ansætte medarbejdere med kompetence.

Spm. 23:
Hvordan er kompetencen omkring LCA og livscyklustankegang blevet opbygget i virksomheden?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 24: Godt 1/3-del (15 af 41) af virksomhederne og knap 2/3-dele (10 af 16) af rådgiverne sender medarbejdere til livscyklus-relateret efteruddannelse. Det er for både virksomheders og rådgiveres vedkommende udelukkende miljømedarbejdere og LCA-specialisterne, der bliver sendt på efteruddannelse.

Spm. 24:
Sender din virksomhed medarbejdere på livscyklus-relateret efteruddannelse?

  
Spm. 25: Der bruges blandt respondenterne især netværk med andre brugere til at få efteruddannelse inden for LCA og livscyklustankegang. Cirka halvt så populær er eksterne kurser ved konsulenter og andre muligheder såsom seminarer og foredrag og efteruddannelse udbudt af højere læreanstalter. Det skal bemærkes, at der har været et relativt stort antal medlemmer af netværk blandt både virksomheder og rådgivere, der har udfyldt skemaet. Dette kan have forrykket svarfordelingen.

Spm. 25:
Hvilke muligheder har du brugt til at få efteruddannelse på området LCA og livscyklustankegang?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 26: Inden for de sidste 5 år var gennemførelse af interne kurser ved egne medarbejdere den oftest forekomne aktivitet blandt de fire mulige angivne muligheder for kompetenceopbygning. Svaret "0-10 gange" var givet af virksomheder med det højeste antal ansatte. Spørgsmålet blev kun udfyldt af mellem 33 og 38 respondenter.

Spm. 26:
Hvor tit skete følgende aktiviteter indenfor de sidste 5 år?

  
Spm. 27: Der har været en jævn stigning i virksomhedernes kompetencegivende aktiviteter siden 1998 og en voldsom stigning fra 2000 til 2001. Rådgivernes aktiviteter er foregået mere jævnt. Som anledning angives først og fremmest konkret (branche-) projekt (8 gange). Derudover bl.a. valg af materiale/produktudvikling (2 gange), generel interesse (2 gange), firmapolitik mv. (1 gang).

Spm. 27:
I hvilket år foregik de fleste af de i spm. 26 nævnte (kompetencegivende) aktiviteter og hvorfor?

4.5 Behov og planer for fremtiden

Spm. 28: Virksomhederne vil fremover især styrke kompetenceopbygningen blandt miljømedarbejdere, mens rådgiverne også i et relativt stort omfang vil have fokus på LCA-specialister. Cirka 30% af virksomhederne og 25% af rådgiverne har ingen planer om yderligere kompetenceopbygning.

Spm. 28:
Blandt hvilke medarbejdergrupper vil virksomheden styrke LCA og livscyklustankegang?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 29 og 30: Netværk med andre brugere er for ca. 2/3 af virksomhederne både den mest kendte og i fremtiden også muligvis mest brugte mulighed for at få efteruddannelse inden for LCA og livscyklustankegang. (Her er en mulig bias i og med at netværksdeltagere har gjort hinanden opmærksomme på spørgeskemaundersøgelsen ved netværksmøder. Dette giver en overrepræsentation af kendskabet til netværk og opfattelsen af netværk som meget egnet til kompetenceopbygning). For virksomhederne er eksterne kurser gennemført af konsulenter næsthyppigste svar både med hensyn til kendskab til muligheden for efteruddannelse og muligheden for anvendelse heraf. For rådgivere er eksterne kurser den næstmest sandsynlige form for efteruddannelse.

Kommentar fra respondent på "andet" i spm. 29: "Alle medarbejdere introduceres i LCA tankegang på et 3 dages AMU miljøkursus, hvor man kommer rundt om alle miljøforhold lige fra lovgivning til drivhuseffekt".

Kommentar fra respondent på "andet" i spm. 30: "Afhænger af udbud på det tidspunkt det er relevant. Så længe firmaet ikke presses af kunder er det tvivlsomt at der bliver investeret i LCA specialister ud over det miljøchefen selv kan overkomme."

Spm. 29:
Hvilke muligheder kender du, der kunne vælges for at få efteruddannelse på området LCA og livscyklustankegang?
(sæt gerne flere krydser)

   
Spm. 30:
Hvilke muligheder vil du muligvis bruge i fremtiden til at få efteruddannelse på området LCA og livscyklustankegang?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 31: Cirka halvdelen af respondenterne foretrækker almindeligt kursus som efteruddannelsesform, mens en tilsvarende andel angiver ekstern workshop og workshop-række med praktisk arbejde mellem sessionerne som en form man ville vælge. Kommentarer i forbindelse med svarkategorien "andet" antyder, at nogle personer gerne vil vælge en workshop række, men ikke regner med at kunne få lov hertil af virksomheden.

Spm. 31:
Hvilken form for undervisning ville du vælge for livscyklus-relateret efteruddannelse?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 32: Over 70% af alle modtagere påtænker at øge aktiviteterne til kompetenceopbygning eller fortsætte dem på det nuværende niveau. Dette fordeler sig jævnt på dem, der angiver at have erfaringer med brug af LCA. Blandt virksomheder uden erfaring med brug af LCA angiver halvdelen, at de vil påbegynde kompetenceopbygning.

Spm. 32:
Hvordan påtænkes aktiviteterne til kompetenceopbygning på livscyklusområdet udviklet indenfor de kommende 3-5 år?

  
Spm. 33: Det er markedskrav (kundekrav, image), myndighedskrav og et ønske om at være på forkant der for såvel virksomheder som rådgivere vil være de væsentligste faktorer bag en beslutning om øget kompetenceopbygning på livscyklusområdet. Økonomiske besparelser og økonomisk støtte rangerer blandt de mest ubetydelige faktorer. Andre forhold beskrives i et tekstfelt bl.a. som "Miljøvaredeklarationer type III" og "lovkrav".

Spm. 33:
I hvilken grad vil følgende forhold være relevant for virksomhedens beslutning om at øge kompetencen på livscyklusområdet?

  
Spm. 33:
I hvilken grad vil følgende forhold være relevant for virksomhedens beslutning om at øge kompetencen på livscyklusområdet?

  
Spm. 34: Blandt de virksomheder, der påtænker at øge eller fortsætte på det nuværende niveau med LCA-aktiviteter og anvendelse af livscyklustankegang, vil eksterne kurser spille den klart største rolle i virksomhedernes kompetenceopbygning. For rådgiverne er fordelingen mere jævn mellem de forskellige svarmuligheder.

Spm. 34:
Hvis aktiviteterne påtænkes øget eller fortsat på samme niveau:
Hvilke midler påtænkes brugt hertil?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 35: Undervisning inden for forskellige anvendelsesområder for LCA ønskes af virksomheder især inden for anvendelse af LCA i forbindelse med produktudvikling og produktdokumentation. Procesoptimering og planlægning/tilrettelæggelse og systemanalyse spiller en vis rolle. Blandt rådgiverne er svarene mere jævnt fordelt mellem de forskellige svarmuligheder med anvendelse i forhold til produktudvikling, miljøstyring og procesoptimering som de tre mest hyppige.

Spm. 35:
Til hvilke anvendelsesområder for LCA ønsker virksomheden at modtage undervisning?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 36 og 37: De fleste respondenter blandt såvel virksomheder som rådgivere vurderer, at forenklet LCA (1 uges varighed) er det mest relevante niveau for deres efteruddannelse og finder, at 1-2 dage om året pr. medarbejder er et passende omfang af efteruddannelsesaktiviteten på LCA-området.

Spm. 36:
Hvilket niveau af LCA vurderer du at være mest relevant for din virksomheds LCA-arbejde og dermed for den uddannelse virksomhedens medarbejdere skal have?

   
Spm. 37:
Hvor megen tid ville det være rimelig at investere i efteruddannelse på området LCA og livscyklustankegang?