|
LCA-uddannelse 10 Bilag10.1 Kommentarer tilsendt projektgruppen fra eksterne interessenterI det følgende er gengivet et udvalg af de kommentarer, som spørgeskema modtagerere udenfor selve besvarelsen af spørgeskemaet er fremkommet med i projektforløbet. Kommentarerne er i nogen grad anonymiseret, og i hvert enkelt tilfælde er der indhentet tilladelse fra afsenderen til at gengive indlægget. Flere af kommentatorerne deltog efterfølgende i dialogmødet. Projektgruppen har valgt at lade de modtagne kommentarer supplere de øvrige kvalitative data indhentet via dialogmødet. Kommentar fra rådgivningsvirksomhed A Jeg arbejder i et rådgivningsfirma, der i nogen udstrækning anvender LCA i forbindelse med vores ydelser. Vi udbyder IKKE LCA-undervisning. Jeg gik derfor ind i skemaet som potentiel modtager af LCA-undervisning. Jeg synes dog ikke, at det giver mening at udfylde skemaet for et firma Som vores, da langt de fleste spørgsmål kun er relevante for (som jeg ser det) produktionsvirksomheder. Jeg tror dog, at der er et stort behov for efteruddannelsesmuligheder for konsulenter. Kommentar fra rådgivningsvirksomhed B Jeg har udfyldt dit spørgeskema, men kun én gang selvom jeg havde krydset af i "Flere kurser". Det er fordi vores typiske kursus er et 2-dages crash-kursus, men vi gennemfører også længerevarende forløb, som dog vanskeligt lader sig passe ind i din skabelon. Vi kalder det kompetenceopbygning eller Product Chain Building de foregår typisk på selve arbejdspladsen i grupper af medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde og jobfunktioner. For en konsulentvirksomhed som vores er det jo også tit svært at skelne mellem rådgivning og uddannelse. Typisk har vores rådgivningsopgaver også et element af uddannelse indbygget. Jeg har dog forsøgt at svare på de aktiviteter der er "ren" uddannelse, selvom det jo igen er svært at skille ud, idet deltagerne typisk kommer med deres egne helt konkrete problemer, som de så får løst i løbet af kurset. Jeg har været inde for at udfylde jeres spørgeskema. Det er imidlertid ikke rettet mod en organisation som Green Network hvad der er naturligt nok. Jeg vil imidlertid benytte lejligheden til at komme med vores ønsker som vi har givet styrelsen for lang tid siden. I Green Network ser vi behovet for et målrettet tilbud om LCA-undervisning (efteruddannelse) i lokalområdet. Et tilbud der primært er rettet mod virksomheder. Dvs. undervisningen skal foregå i sammenhængende moduler - evt. en eftermiddag hver 14. dag eller noget lignende. Derudover vil det selvfølgelig være meget fint hvis alle Ingeniøruddannelsesinstitutioner får LCA med i de relevante uddannelser. Har med åbent sind været inde og forsøgt på at udfylde spørgeskemaundersøgelsen, - men har også valgt at afstå !! For det første, så har jeres undersøgelse intet frit kommentarfelt, hvilket jeg synes er en stor fejl, men det får du så her i stedet for ! For det andet, synes jeg, at undersøgelsen lægger op til, at den udspurgte er tilfreds med det LCA-værktøj som der findes i dag. Jeg har fulgt med i LCA-udviklingen siden begrebet blev kendt og startede op med UMIP-processen, og jeg blev glad, da en rådgiver m.fl. startede netværksgrupperne op, for nu kom der da endelig noget konkret - troede jeg. Men jeg har også valgt at stå af igen. LCA-værktøjerne/metoderne er der formentlig ikke noget galt med, men de data som ligger til grund for arbejdet, er jo ikke blevet fornyet de sidste 5 - 10 år, og der mangler usandsynlig mange data som aldrig har været der. Når man så i netværksgrupperne får meldinger fra en konsulentvirksomhed såsom: "brug det endeligt ikke udadtil, men nøjes med at bruge det (LCA-beregningerne) internt i jeres virksomhed" , når man gang på gang støder på manglende data, hvor man så bruger data "som ligner" og når man tillader, at der i et videnskabelig objektivt værktøj ( !! ) indlægges (miljø-)politiske betragtninger som varierer fra land til land, ja, så er jeg stået af, og kan kun betragte LCA (som det ser ud i dag) som et akademisk tidsfordriv, og det tror jeg ikke der er ret mange private virksomheder som har råd til. Det nytter ikke noget, at myndigheder og div. rådgivere øser penge ud på et værktøj som er tandløst og i den grad mangler pålidelige stamdata. Hvor er kontakten til brugerne ? Hvorfor bliver de ikke inddraget mht. stamdata ? Desuden synes jeg, at der er en klar fejl i den måde LCA-vurderinger hidtil er blevet udarbejdet, hvor man ( i henhold til rådgiver ) bør gå helt tilbage til brydning af den jomfruelig råvare i sine beregninger ( men ikke er specielt krævende når det gælder bortskaffelse/genbrug). I stedet for mener jeg, at hvert "led i cirklen" skal redegøre for sin del af livscyklen, - på den måde vil man også kunne anspore langt flere virksomheder tilbage i kæden til at fremkomme med pålidelige data. Jeg håber, at man i en snarlig fremtid vil begynde at koncentrere sig om at fremskaffe pålidelige stamdata, for jeg synes at LCA-tankegangen er god og rigtig, men jeg er bange for, at mange virksomheder vil vende det ryggen, hvis det ikke bliver et nøjagtigt og pålideligt værktøj som kan bruges udadtil i konkurrenceøjemed. Jeg har haft lidt problemer med jeres spørgeskema, specielt når vi taler om klassificering af medarbejdere. Den måde vi har organiseret arbejdet på, her på virksomheden er, at der inden for LCA-arbejdet sidder en "tung" specialist. Ikke alle medarbejdere arbejder med LCA, men alle udviklingsfolkene bliver i mere eller mindre omfang berørt af det, da det er et krav i vores produktudviklingsproces, at der opstilles miljøkrav for produktet i forbindelse med afslutning af idefasen, og at der laves en LCA (Screening) når produktets udformning ligger fast. Så en stor del af vores medarbejdere kommer på interne og eksterne kurser, men naturligvis ikke alle, da det ikke er alle, der har med produktudvikling at gøre. Vi bruger også LCA til at vurdere ny teknologi f.eks. lasersvejsning, da virksomheden mener, at det er vigtigt ikke kun at optimere miljø belastningerne fra egen produktion, men for alle produktets livsfaser. Mens jeg sidder og udfylder skemaerne om LCA undervisning, slår det mig, at undersøgelsen efter min mening har et lidt for snævert fokus eftersom eksempelvis vores væsentligste bidrag til LCA- kompetenceopbygning ikke fanges af undersøgelsen. Det gælder desværre nok også andre udbydere. På Ålborg Universitet kører der for tiden ca. 10 kurser med LCA-indhold målrettet de forskellige behov på 10 forskellige uddannelser. Disse er beskrevet i undersøgelsen. Men det er vores væsentligste bidrag ikke. De af vores tidligere studerende, der i dag arbejder professionelt med LCA har ikke fået deres kompetence gennem kurser. De har fået kompetencen gennem projekter i deres studietid, som ikke nødvendigvis har meget med kurser at gøre. Med vores undervisningsform laver de studerende 10 større projekter gennem deres studietid. Nogle studerende vælger gennem projektvalg at give sig selv en stærk LCA-profil. Og det kan blive til mange timer. Eksempelvis yder en 5-mandsgruppe på 6. semester ifølge studieordningen 2700 mandtimer på projektet for det semester. I praksis yder de dog ofte meget mere. Undervejs får de 120 timers vejledning, som vel kan sammenlignes med undervisning. Hvis de samme studerende siden hen på flere semestre vælger at lave projekter indenfor LCM, DFE eller miljømærkning får de derved en meget stor LCA- kompetence som overgår hvad vi kunne give dem gennem kurser.Undersøgelsen af LCA-undervisning fanger ikke:
Det gælder ikke kun for Universiteter og andre læreanstalter. Det gælder også konsulentbranchens pendant hvor megen LCA-kompetenceopbygning foregår i netværk og erfagrupper og hvor vejledningen hedder sparring, hotline, seminarer osv men den største del af læringen foregår gennem hands-on erfaringer. Håber at undersøgelsen kan udbredes eller suppleres. 10.2 Dialogmødet, indbydelse, mailingliste, program og deltagerlisteSom led i projektet LCA-uddannelse og –efteruddannelse,- kortlægning, behovsanalyse og løsningsforslag i DK, som IPU udfører for Miljøstyrelsen, vil vi gerne invitere dig til et Dialogmøde fredag den 18. januar 2002 fra kl. 10-15 om projektets resultater. Mødet
afholdes i Dansk Design Center i København Du har også som led i dette projekt, modtaget et spørgeskema, som er udsendt til ca. 600 respondenter i Danmark. Husk også at besvare spørgeskemaet. Til dialogmødet er inviteret særlige interessenter inden for LCA-området. Vi vedlægger listen over inviterede samt en kort information om projektet. Formålet med mødet er at præsentere de preliminære projektresultater, og på baggrund heraf drøfte evt.udbygning af eksisterende tiltag, drøfte forslag til fremtidige initiativer inden for uddannelse og efteruddannelse i LCA, herunder hvilke instanser, der bør inddrages, samt organisering og finansiering. Vi har kaldt mødet for et dialogmøde fordi vi håber på en god debat om emnet, og fordi vi håber at nå frem til en række forslag til initiativer, der kan være konsensus om hos de forskellige LCA-aktører. Program udkast: Ankomst og kaffe Vi håber at du/I har mulighed for at deltage eller eventuelt sende en substitut til mødet. Et par dage inden mødet udsender vi en oversigt over preliminære resultater, som grundlag for jeres forberedelse til mødet. Vi vil bede jer give besked om deltagelse til Christine Molin, cm@ipl.dtu.dk helst inden 7. januar, 2002 Med venlig hilsen LCA-uddannelse og -efteruddannelse Projektets baggrund: Siden begyndelsen af 90’erne har der i Danmark været iværksat aktiviteter for udvikling af LCA-metodegrundlag og anvendelse af LCA som miljøvurderingsværktøj for industrien. I midten af årtiet blev den produktorienterede miljøindsats formuleret og sat på den politiske dagsorden i Danmark. Miljøstyrelsen har over årene initieret en lang række projekter, hvis hovedformål har været at udvikle brugbare miljøvurderingsværktøjer, skabe bred konsensus for de udviklede metoder og efterfølgende udvikle forenklede metoder, således at virksomheder i Danmark har adgang til værktøjer, som dækker flere forskellige niveauer i anvendelsen af LCA. Som en følge af disse aktiviteter, blev der tilbage i 1994 på Danmarks Tekniske Universitet udviklet og udbudt det første universitetskursus i LCA for ingeniørstuderende i Danmark. Siden er dette kursus udbygget og videreudviklet, og er i dag et af de faste kurser på Institut for Produktion (IPT) og Institut for Teknologi og Samfund (ITS), DTU. Parallelt med dette kursus udvikledes et kursus på diplomretningen på DTU, som siden 1995 er afholdt som et fælles kursus mellem diplomretningens institutter, og tilsvarende påbegyndtes omkring dette tidspunkt undervisningsaktiviteter i LCA på flere af landets ingeniørteknika og handelshøjskoler. Efter UMIP projektets afvikling afholdtes en stor informationsaktivitet og mange uddannelsesaktiviteter fulgte i kølvandet af denne, især mange kundespecifikke kurser og workshops. Senere har flere universiteter taget LCA op i deres curriculum, enten i form af kurser/dele af kurser eller i form af projektarbejde fra mindre projekter til eksamensprojekter. Der har udviklet sig et censorkorps blandt LCA eksperter, som tæller et begrænset antal mennesker, men som sidder med en værdifuld viden, idet de har et overblik over både kvantitet og kvalitet af det arbejde, som er et resultat af den danske undervisning i LCA på videregående uddannelsesinstitutioner. Et antal institutter og konsulenter i Danmark har fastholdt LCA-aktiviteten som fagområde både i nationale og internationale sammenhænge. Der har været arbejdet med både videre uddybning og forenkling af LCA metodegrundlaget, og der er udviklet undervisningsmateriale og kurser i forenklet LCA. Alt i alt har disse aktiviteter givet et vidt forgrenet netværk inden for undervisningsinstitutioner, offentlige institutioner og virksomheder. Samtidigt er skabt et godt overblik over LCA-undervisningsudbud og –behov. Nærværende projekt giver mulighed for sysematisk at undersøge, samle og afrapportere, hvilket LCA-undervisningstilbud og –behov der er i Danmark. Projektets formål
Erik Hansen, Cowi Dialogmøde om LCA-uddannelse i Danmark 18. januar 2002 fra 10-15 i Dansk Design Center H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 Kbh., tlf. 33693369 Projektet om LCA-uddannelse iværksat af Miljøstyrelsen og udført af IPU, DTU har til formål
Resultatet af dagens dialogmøde vil indgå i projektets afrapportering. Deltagerne i dagens møde er opdelt i grupper. Hver gruppe har en rapporteur fra projektgruppen på IPU, DTU, som refererer gruppediskussionerne til plenum senere på eftermiddagen. Der vil også blive taget referat af plenumdiskussionerne. Gruppebordene er opstillet i plenumsalen, og man bedes fra start sætte sig ved sit gruppebord.
Deltagerliste Claus Berner, Planmiljø Henriette Øllgaard, Teknologisk Institut Tim McAloone, DTU Kim Christiansen, dk-TEKNIK Projektgruppe fra Instituttet for Produktudvikling & Institut for Produktion og Ledelse, DTU Niki Bey, 10.3 SpørgeskemaerVedlagt i særskilt fil 10.4 KrydstabuleringerKrydstabuleringer kan benyttes for at finde sammenhæng mellem besvarelserne på forskellige spørgsmål. Nedenunder vises f.eks. sammenhæng mellem tidligere modtaget undervisning (spm. 11) og yderligere behov for undervisning (spm. 35). Tabellen viser, at der er 11 respondenter ud af alle modtagere, der både har modtaget undervisning omkring "Planlægning/tilrettelæggelse" og samtidig ønsker undervisning inden for "Produktudvikling" som anvendelsesområde for LCA. Nedenstående krydstabulering viser bl.a. et stærk sammenhæng mellem begrænset erfaring med brug af LCA på den ene side (spm. 12) og ønsket om undervisning omkring produktdokumentation samt produktudvikling (spm. 35). De følgende to krydstabuleringer viser kun sammenhæng mellem besvarelser fra virksomheder. Deres erfaringer med indførelse af Renere Teknologi er holdt op mod deres erfaringer med hhv. livscyklustankegang (nedenstående tabel) og med LCA (tabel længst nede). Denne krydstabulering peger på bl.a., at virksomheder, der har begrænsede erfaringer med LCA foretrækker at sende (yderligere) med arbejdere på eksterne kurser. På basis af nedenstående krydstabulering for alle modtagere, kan de siges, at niveauet "forenklet" er mest relevant for dem med noget erfaring med LCA. Selv blandt dem med omfattende erfaring betegner ingen "detaljeret" som det niveau, der er mest relevant for sin virksomheds LCA-arbejde.
De sidste to krydstabuleringer viser fordelingen af alle besvarelser over organisationens størrelse. I følge nedenstående tabel er kompetencen omkring LCA og livscyklustankegang i små og mellemstore virksomheder (SMEer) først og fremmest blevet opbygget ved hjælp af learning-by-doing og ved at lade udvalgte medarbejdere sætte sig ind i området. Nedenstående krydstabulering peger ud, at SMEerne, der har deltaget i undersøgelsen fremover muligvis især vil bruge netværk med andre brugere samt eksterne kurser ved konsulenter til at få efteruddannelse på området LCA og livscyklustankegang. Med hensyn til netværksaktivitet gælder den samme tendens også store og meget store virksomheder.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
