|
LCA-uddannelse SammendragSpørgeskemaundersøgelsen Rapporten indeholder en kortlægning af eksisterende tilbud inden for uddannelse og efteruddannelse i livscyklusvurdering (LCA) og livscyklustankegang i Danmark. Den afdækker også hvilke fremtidige behov der er for at supplere de nuværende undervisningstilbud og giver forslag til hvordan dette kan gøres. Undersøgelsen er udført for Miljøstyrelsen i vinteren 2001/2002 af Instituttet for Produktudvikling og Institut for Produktion og Ledelse, fagområdet Innovation og Bæredygtighed, Danmarks Tekniske Universitet. Projektet skulle som udgangspunkt:
Desuden inkluderede projektgruppen følgende mål:
For at opfylde projektets formål er anvendt et undersøgelsesmetode, hvor der er indhentet både kvantitative og kvalitative oplysninger. De kvantitative oplysninger er indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse og de kvalitative via et dialogmøde for særlige interessenter. Se figur 1.1. projektets "site-map" på næste side.
Figur 1.1 I forbindelse med kortlægningen af status og identificering af behov er udarbejdet to spørgeskemaer:
Begge skemaer blev lagt ud på Internettet for at muliggøre en online-besvarelse af spørgsmålene. Internet-adressen og en kort beskrivelse af projektets formål blev via brev udsendt til ca. 840 respondenter i Danmark. Svarprocenten har været på godt 10%. Respondenterne omfattede virksomheder, universiteter, arkitekt- og designskoler, handelshøjskoler, teknika, teknologiske informationscentre, konsulenter og andre private kursusudbydere. Ca. 60% af de virksomheder, som har besvaret spørgeskemaet, er små og mellemstore virksomheder (SME’er). Spørgeskemaerne indeholdt følgende kategorier af spørgsmål: Til udbydere:
Udbyderskemaet blev udfyldt af 20 institutioner dækkende 47 undervisningstilbud. Til modtagere:
Modtagerskemaet blev udfyldt af 57 respondenter omfattende 41 virksomheder inden for en række brancher og spændende fra små og mellemstore virksomheder til store virksomheder (fællesbetegnelse "virksomheder") og 16 rådgivningsvirksomheder, brancheorganisationer, tilsynsmyndigheder og offentlige serviceorganisationer (fællesbetegnelse "rådgivere"). I dialogmødet deltog udover projektgruppen i alt 20 personer, som repræsenterede universiteter, virksomheder, myndigheder, teknologiske informationscentre og konsulentbranchen. Med udgangspunkt i de præliminære resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, bad man i alt 4 tvær-institutionelt sammensatte grupper komme med deres opfattelse af behovet for fremtidig uddannelse og efteruddannelse inden for LCA og livscyklustankegang. Status for uddannelses- og efteruddannelsestilbud I spørgeskemaundersøgelsen er registreret 20 udbydere af uddannelse og efteruddannelse, fordelt som
Målgruppen for uddannelsestilbuddene er studerende på korte videregående og videregående uddannelser, først og fremmest ingeniøruddannelser, men også på uddannelser til designer, arkitekt og produktionsteknolog gives undervisning i LCA og livscyklustankegang. Målgruppen for efteruddannelsestilbuddene er i de fleste tilfælde virksomheder og deltagerne er oftest miljømedarbejdere, men der er også enkelte tilbud til offentlige myndigheder og til arbejdsløse. Uddannelses- og efteruddannelsestilbuddene på læreanstalterne har haft op mod 3.000 deltagere gennem årene. Offentlige rådgivere (bl.a. TIC m.fl.) har undervist ca. 200 personer. Rådgivningsvirksomheder har undervist ca. 500 personer. På cirka 2/3 af uddannelsestilbuddene og ca. 1/3 af efteruddannelsestilbuddene præsenteres også praktiske erfaringer med LCA og livscyklustankegangen via gæsteforelæsere fra industri, rådgivere, myndigheder og brancheorganisationer. Størstedelen af tilbuddene inden for både uddannelse og efteruddannelse anvender konkrete produkt/virksomheds- cases i undervisningen. Ca. 1/3 af uddannelsestilbuddene har LCA som hovedtema, mens 2/3 har andre emner som hovedtema, f.eks. miljøledelse, bæredygtighed samt miljø & arbejdsmiljø. Derimod har ca. 2/3 af efteruddannelsestilbuddene LCA som hovedemne. UMIP-metoden er den metode, der anvendes mest i både uddannelse og efteruddannelse. I ca. 1/3 af tilbuddene inden for både uddannelse og efteruddannelse inddrages ISO 14040-serien i undervisningen. Både uddannelsestilbuddene og efteruddannelsestilbuddene giver overvejende kvalifikationer på et "kende"-niveau i form af grundprincipperne i LCA og mulighederne forbundet med LCA. Op mod en fjerdedel af begge typer uddannelsestilbud giver kvalifikationer på et "kunne"-niveau f.eks. i form af at de studerende lærer selv at kunne gennemføre en forenklet LCA. De færreste tilbud giver kvalifikationer på et "beherske"-niveau i form af at de studerende lærer f.eks. selv at gennemføre og reviewe en LCA på højt niveau (ca. 15 % af uddannelses- og ca. 5 % af efteruddannelsestilbudene). Erfaring med LCA og Livscyklustankegang Omkring 70 % af virksomhederne og 85 % af rådgiverne der deltog i undersøgelsen har erfaringer med LCA. 85 % af virksomhederne og alle rådgiverne har erfaringer med at anvende livscyklustankegangen. Ca. halvdelen af virksomhederne har mindre end 3 års erfaring med anvendelse af LCA og livscyklustankegangen. For rådgiverne har 75% mere end 3 års erfaring. De fleste virksomheder og rådgivere med erfaring i LCA har erfaring med UMIP, mens cirka halvdelen har erfaringer med forenklede metoder som livscykluscheck, screening og MEKA-vurdering. Udover LCA PC værktøjer, der er det mest anvendte type værktøj, anvendes papirbaserede systemer og checklister. Kompetencen i relation til LCA og livscyklustankegang opbygges først og fremmest hos personer, der arbejder inden for miljøområdet. Det gælder både hos virksomheder og rådgivere. Virksomhederne vurderer, at deres kompetence er højest i LCA-metodik og igangsætning af LCA-arbejde og lavest i at involvere forskellige afdelinger og medarbejdergrupper i arbejdet. Rådgiverne vurderer, at deres kompetence er højest i forhold til LCA-metodik og i forhold til igangsætning af LCA-arbejde og lavest inden for beregningsværktøjer. Kompetenceopbygningen sker i dag i virksomheder mest ved "learning by doing", ved at give udvalgte medarbejdere mulighed for at sætte sig ind i området og ved at sende udvalgte medarbejdere på eksterne kurser. Nogenlunde den samme fordeling gør sig gældende blandt rådgivere, idet ansættelse af medarbejdere med kompetence dog her anvendes hyppigere end at sende medarbejdere på kurser. Kompetenceopbygningen i virksomhederne er taget til gennem de seneste år og over en tredjedel fandt sted alene i 2001. Over 85% af alle virksomhederne påtænker at øge aktiviteterne til kompetenceopbygning eller fortsætte dem på det nuværende niveau. Dette fordeler sig jævnt på de virksomheder der angiver at have erfaringer med brug af LCA. Blandt virksomheder uden erfaring med brug af LCA angiver halvdelen at de vil påbegynde kompetenceopbygning. Den foretrukne måde at styrke kompetencen på fremover er ved at sende medarbejdere på eksternt kursus, mens afholdelse af interne kurser ved egne medarbejdere også er attraktive især for virksomheder med nogen erfaring med brug af LCA. Ud fra en sammenligning af modtagernes nuværende kompetencer og de kompetencer modtagerne mener, der er behov for, synes virksomhederne at opleve et behov for at styrke deres kompetence inden for LCA-metodik, beregningsværktøjer, involvering af afdelinger og medarbejdergrupper i LCA-arbejde samt anvendelse i forbindelse med miljøstyring. Rådgiverne synes at opleve et behov for at styrke deres kompetence inden for beregningsværktøjer og involvering af afdelinger og medarbejdergrupper i LCA-arbejde. De mest efterspurgte emner for fremtidig efteruddannelse i anvendelse af LCA er anvendelse forbindelse med produktudvikling og produktdokumentation, som halvdelen af alle respondenter efterspørger og dernæst planlægning i forbindelse med miljøstyring og procesoptimering. Forslag til fremtidige aktiviteter Spørgeskemaundersøgelsen blandt udbydere og modtagere har peget på en række ideer og behov, der kan indgå i den videre udvikling af undervisning inden for området. Der blev også fremsat en række ideer og forslag på dialogmødet, der afholdtes med deltagelse af centrale udbydere og modtagere af undervisning i LCA og livscyklustankegang. En række udbydere af uddannelse angiver i spørgeskemaundersøgelsen undervisningsbehov, der ikke dækkes i dag, bl.a.
Også en række udbydere af efteruddannelse peger på undervisningsbehov, der ikke dækkes i dag, bl.a.
Flere udbyderes overvejelser om udvikling af undervisningen i anvendelse af LCA og livscyklustankegang i produktudvikling stemmer overens med især erfarne virksomheders ønske om undervisning inden for dette område. Endvidere er der overensstemmelse mellem enkelte udbyderes overvejelser om udvikling af undervisningen i anvendelse af LCA og livscyklustankegang i forandringsprocesser i virksomheder og produktkæder og især rådgivernes behov for yderligere kompetenceudvikling i at involvere afdelinger og medarbejdergrupper i LCA-arbejde. Endelig foreslås længerevarende efteruddannelseskurser, f.eks. over nogle uger samt tilbud om efteruddannelse over Internettet og på arbejdspladsen. I spørgeskemabesvarelserne har udbyderne også peget på behov for nyt og forbedret undervisningsmateriale. Udbyderne af uddannelse peger bl.a. på:
Udbyderne af efteruddannelse peger bl.a. på behov for:
Dialogmøde-interessenterne fremsatte forslag om
Ligeledes udtrykte myndighedsrepræsentanterne ønske om at "vende virksomhedspyramiden på hovedet" og få større fokus på det store lag af små og mellemstore virksomheder og deres særlige vilkår. På mødet fremhævedes gode erfaringer med kompetenceopbygning gennem netværk hvor deltagerne med udgangspunkt i egne cases gennemgår et fælles kursusforløb. Det videre arbejde med at analysere og udvikle uddannelse og efteruddannelse Kortlægningsarbejdet har givet billedet af et omfattende udbud af såvel uddannelses- som efteruddannelsesmuligheder inden for livscyklusområdet. På modtagersiden viser kortlægningen en voksende interesse blandt studerende for læreanstalternes uddannelse og blandt danske virksomheder og rådgivere for efteruddannelse. Der er behov for en bedre formidling af det eksisterende kursusudbud, f.eks. gennem et centralt katalog over eksisterende tilbud om uddannelse og efteruddannelse inden for livscyklusområdet. Der kan også være behov for en koordinerende aktivitet og for finansiering for at sikre, at de bedste blandt de eksisterende efteruddannelsestilbud videreføres. Undersøgelsen har også peget på behov for efteruddannelse, der ikke er opfyldt i det eksisterende udbud. Der er på flere områder overensstemmelse mellem udbyderes og modtageres overvejelser om udviklingen i den fremtidige undervisning, f.eks. i relation til behovet for mere anvendelsesorienteret undervisning i LCA, hvor især behovet i relation til produktudvikling står centralt i både udbyderes og modtageres overvejelser. Nærværende undersøgelse har ikke givet mulighed for dybere indsigt i virksomhedernes konkrete anvendelse af LCA og livscyklustankegang og hvilken kompetence der rent faktisk opbygges ved forskellige strategier for kompetenceopbygning. Der er behov for en undersøgelse af i hvilken grad forskellige kompetenceopbygningsstrategier faktisk resulterer i en øget kompetence til at nedbringe miljøbelastninger og ressourceforbrug i et livscyklusperspektiv. Tilfredsheden med de nyuddannedes uddannelsesniveau blandt især virksomheder synes således at være forholdsvis lav og udviklingen af læreanstalternes undervisning har brug for en mere systematisk og konkret tilbagemelding fra aftagersiden. En række behov for nye undervisningsmaterialer og oversigt over eksisterende undervisningsmaterialer, rapporter og metoder og rapporter peger på behovet for et styrket samarbejde mellem underviserne (uddannelsesinstitutioner og rådgivere), om den fremtidige undervisning. Dette kan ske gennem et netværk mellem undervisere og modtagere, som foreslås oprettet – f.eks. i relation til et kommende LCA-videncenter. Et sådant netværk kan endvidere varetage tilbagevendende opfølgende undersøgelser som dem der er gennemført i dette projekt, i form af spørgeskemaundersøgelser og dialogmøder. En LCA rapportdatabase bør opbygges og vedligeholdes af et af universiteterne for at gøre databasen almen tilgængelig og sikre adgang til flere konkrete eksempler til brug i undervisning. En yderligere udbredelse af LCA og livscyklustankegang i virksomheder synes især at skulle motiveres gennem myndighedskrav og markedskrav. Motivationen gennem myndighedskrav kan styrkes ved at produktaspekter i højere grad indgår i godkendelses-/tilsynsmyndigheders dialog med virksomheder, hvilket der endnu kun er spredte erfaringer med i amter og kommuner. Efteruddannelsesaktiviteter rettet mod offentlige indkøbere kan udbrede erfaringer med grønne offentlige indkøb som led i at styrke efterspørgslen efter mere miljøvenlige produkter og ydelser. Markedskravene til grønne produkter kan også påvirkes positivt gennem undervisning i miljø, forbrug og bæredygtig udvikling til brug i folkeskole og gymnasier samt undervisning i strategier for dialog og dynamik i produktkæder i videregående uddannelser og efteruddannelse.
|
