| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det moderne Grønland

Sundhed i Sisimiut

Hvert år er der i Sisimiut (Holsteinsborg) en uges kampagne for at forbedre sundhedsvanerne. Det drejer sig altid om at få borgerne til at være aktivt opmærksomme på at forebygge sygdomme gennem en sund levevis.

Årets uge 46 er noget særligt i Sisimiut. Den uge syder det af aktivitet i medborgerhuset. Det er årets sundhedsemne, der er til debat. Igennem de 6 forudgående uger har sygehusets personale sammen med andre institutioners personale forberedt dette emne. I år var temaet: Egenomsorg.

I medborgerhuset er der oprettet en række boder, hvor man kan diskutere mad og ernæring, vægtproblemer, man kan få bestemt sit Body Mass Index, der er et simpelt udtryk for, om man er overvægtig, man diskuterer hygiejne, og hvordan man ved at ændre vaner kan være med til at forebygge mange sygdomme. I sundhedsugen er der mulighed for at deltage i fællesspisning i medborgerhuset og få opskrifterne med hjem bagefter.

"Vi har tradition for denne aktiveringsmetode," siger Ove Rosing Olsen, der er chefdistriktslæge i Sisimiut. "Forberedelsen betyder meget. Det er der meningsdannelsen og holdningsdannelsen bliver til."

Det er et meget populært arrangement. Cirka halvdelen af befolkningen er med. Det er blevet en fast etableret tradition, og der er lavet en skabelon for metoden, så den kan bruges alle steder i Grønland.

Der er en almen oplysende del og en videnskabelig del, hvor man efter at have aktiveret befolkningen laver undersøgelser af sundhedsproblemer i lokalområdet.

I den videnskabelige del er der kontakt med Statens Serum Institut, med epidemiologisk afdeling, hvor der er en forskergruppe, som man arbejder sammen med. Det kan være forekomsten af den bakterie, Helicobacter pylorii, der skaber mavesår. Eller det kan være forskellige former for kønssygdomme. Lige nu er man i gang med at undersøge leverbetændelse. Tidligere er der lavet undersøgelser af parasitter, som lever på mennesker, specielt hos børn (børneorm, piskeorm, spolorm og de forskellige bændelorme). Og om allergi. Denne sidste undersøgelse er udvidet til at omfatte andre byer (Aasiaat og Ilulissat).

For nyligt har man afsluttet et projekt om "Børn og Sygdom". Det viste sig, at i 40% af børnenes levetid havde de symptomer på en eller flere luftvejsinfektioner. Dette er tæt på at være verdensrekord. Overraskende nok var disse luftvejsinfektioner lige hyppige sommer og vinter.

Det blev afsløret, at de vigtigste årsager var rygning i familien, opholdet i institutioner, samt at man sov sammen med andre i soverummet. Endelig så det ud til, at børn, der blev ammet i hvert fald til 6-måneders alderen, havde færre luftvejsinfektioner end de, der stoppede før. Der er lavet massiv reklame for projektet i en tidligere uge 46. Tilslutningen til projektet var enorm. 88% af forældrene i byen sagde ja til at deltage.

Hele sundhedscentret arbejder sammen om disse projekter. Kampagneavisen Peqqik Sisimiut bliver uddelt til alle husstande.

De videnskabelige resultater bliver bragt både i Ugeskrift for Læger og i internationale videnskabelige tidsskrifter. Men lige så vigtigt er det, at der sker en tilbagemelding til lokalbefolkningen skrevet i menneskesprog. "Snot og host hos børn i Sisimiut", som artiklen i kampagneavisen hedder.

Føden og forureningen

Hvordan kan man fortælle om belastningen af føden med tungmetaller og med POP´er på en rimelig måde, spurgte jeg Ove Rosing Olsen.

"Vi har ikke beskæftiget os meget med forureningen af vores madvarer. På det sidste er vi et par stykker, der har beskæftiget os med spisevaner hos børn og unge og lavet kostundersøgelser i skolerne. For at undersøge, hvordan landet ligger og fremme brugen af traditionel kost.

Men spørgsmålet om, hvad toxiske stoffer betyder i naturen og i fødeemnerne, er ikke en daglig diskussion i lokalbefolkningen. Det har heller ikke været et uge 46- projekt."

Bevidstheden om forurening af fødeemner er tydeligvis meget nedtonet. Der er tale om en almindelig resignation, for man kan alligevel ikke lave den del af sit liv om. Du kan ikke holde op med at spise sælkød. En oplysning om, at der er forurenende stoffer i sællever fører ikke til, at man holder op med at spise sællever, højst at man ikke spiser så store mængder.

Men det må jo i høj grad være dit problem, som leder af sundhedscentret, insisterede jeg. Du ved hvor høj belastningen er, og ved samtidig, at befolkningen ikke ønsker at diskutere, om det betyder noget for sundheden.

"Spørgsmålet er, hvad der kan betale sig," svarer Ove Rosing Olsen. " Jeg ser bogstaveligt talt folk dybt i øjnene. Når jeg tager folks blodtryk, kigger jeg rutinemæssigt på de små kar i nethinden. Og der er så godt som ingen ændringer i den bageste del af øjnene. I andre befolkninger, fx den danske, vil du se en meget stor grad af forandringer. Så der må være en karbeskyttende faktor her i Grønland, måske kosten. Det er ikke sandsynligt, at det skyldes noget genetisk."

Ove Rosing Olsen fortæller videre, at patienter, der har leverbetændelse eller folk som drikker meget, ikke har den samme grad af leverforandringer som i Danmark. I Grønland ser man så at sige ingen med skrumpelever. Der er meget få langtidsvirkninger for patienter med leverbetændelse virus B, som er almindeligt forekommende her. Han ser ikke i synderlig grad hjertekarforandringer hos sine patienter. Det er sjældent, at han ser grelle hjertekarforandringer, som man ser det i andre lande.

"Konklusionen for mig er, at der er nogle væsentlige beskyttelsesforhold, som jeg lægger stor vægt på. Jeg har en vis tro på, at en del af forklaringen ligger i kosten", slutter Ove Rosing Olsen, der bruger disse ting behandlingsmæssigt. Han bruger næsten aldrig medicin, som nedsætter kolesterolindholdet i blodet. Det bruges i meget stor grad i det danske samfund. De grønlandske patienter, der har forhøjet blodtryk - ud over dem der har familiær hyperkolesterolami - får kostvejledning. De får besked på at spise sælspæk. Og spæk fra hvidhval. Hvidhvalspæk er det mest virksomme anti-kolesterolmiddel, han kender.