| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det moderne Grønland

Myter og meninger om sundheden i Grønland

I 90´erne har grønlænderne - og i særlig grad kvinderne - taget på i vægt. Følgen er en stigning i forekomsten af diabetes.

"Man har ikke i Grønland registreret noget sundhedsproblem, der skyldes miljøbelastningen. Man har selvfølgelig en masse formodninger om, hvordan det kan påvirke mennesker. Men dels er det formodninger og dels er det på marginalerne, det påvirker menneskene. Det er muligt, at fx den høje belastning med POP´er har en eller anden virkning på immunsystemet, så folk lettere får infektionssygdomme. Men at folk bor tæt sammen i boliger af dårlig kvalitet, ved man jo har kæmpe indflydelse på forekomsten af infektionssygdomme."

Peter Bjerregaard er professor i arktisk sundhed og arbejder til daglig på Statens Institut for Folkesundhed (SIF).

Peter Bjerregaard pointerer, at man indtil videre ikke har kunnet se, at miljøbelastningen med tungmetaller og POP´er har ført til flere syge i den grønlandske befolkning.

Hvad så, spørger jeg, med det faktum at lige nu tager befolkningen på, og det vil formentligt medføre, at grønlændere i løbet af få år vil få en række af de sygdomme, som vi advares mod i de vestlige lande?

"Det er rimeligt nagelfast, at befolkningen tager på", svarer Peter Bjerregaard. Han har sammenlignet en undersøgelse, SIF lavede i 1993-94 med en tilsvarende undersøgelse fra 1999.Det viste sig, at mens mændene ikke har taget på, har kvinderne på to år i gennemsnit taget et kilo på. Det skyldes formentlig, at man holder op med at spise traditionel kost og i stedet spiser underlødig kost og drikker sodavand, samtidig med, at man holder op med at røre sig så meget.

Mens man tydeligt kan konstatere, at kvinderne tager på, er der forskellige tendenser for mænd og for kvinder. Blandt mænd er der flest overvægtige i den højeste socialgruppe. Blandt kvinder er der flest i den laveste socialgruppe. Det samme har man fundet blandt inuitter i Canada. I Danmark er det generelt i den laveste socialgruppe, at folk både mænd og kvinder er fedest.

Skræmmebilledet fra Alaska

Antallet af fangere er gået ned gennem de senere år. Det at være fanger er nok det maximale, man kan byde en menneskekrop. Kaloriemæssigt er der i hvert fald ingen tvivl. Det er noget af det mest kaloriekrævende at være fanger i et koldt klima med hårdt fysisk arbejde.

Samtidig er det fangerne og folk ude i bygderne, der klager mest over gigtsmerter og ondt i leddene sammenlignet med folk i byerne. Der er en pris at betale for at bo i bygderne.

Ændringerne i livsstil viser den samme tendens hele vejen rundt om polkalotten.

"Det er ikke engang så udtalt i Grønland, som det er i Alaska", siger Peter Bjerregaard. "Eskimoerne i Alaska er mere amerikaniserede i deres livsstil, så de bruger mere tid foran fjernsynet og de kører rundt på snescootere og terrængående køretøjer, bare de skal i byen. Inden for en lille bygd kan de sagtens finde på at bruge snescooter, bare de skal et par hundrede meter. Grønlænderne går meget mere, og der er også mere sund kropskultur." 

Men sundhedstilstanden i Alaska kan bruges som forvarsel for, hvor udviklingen kan være på vej hen i Grønland.

I Alaska er der sket en firdobling af tilfælde af diabetes (sukkersyge) i løbet af 20 år. Der er også sket en stigning i Grønland, dog ikke så voldsom som i Alaska.

"I 60´erne fandt man næsten ingen tilfælde af diabetes i Grønland", fortæller Peter Bjerregaard og fortsætter. "Vi har de sidste par år målt sukkerindholdet i blodet, som er den bedste måde at stille diagnosen diabetes på. Vi undersøgte cirka 1000 grønlændere, og har fundet en høj forekomst af diabetes."

Det viste sig, at 10% af de undersøgte grønlændere over 35 år havde diabetes. Dette er på niveau med eller højere end i Danmark.

Blodpropper

"Det hedder sig, at grønlændere og inuitter ikke lider af hjerte-karsygdomme. Det passer bare ikke," er Peter Bjerregaards overraskende konstatering.

Man skal se for sig en liste over de forskellige hjerte-karsygdomme. Det ser ud til, at der er en meget lav forekomst af blodprop i hjertet, mens det er en helt anden historie med de andre hjertekarsygdomme.

Det er lidt kompliceret og bliver ikke mindre kompliceret, hvis man ser historisk på det.

Går vi lidt tilbage i historien ser det ud til, at der har været en tradition i Canada og Grønland som har sagt - alt sammen på anekdotisk baggrund - at der har været nogenlunde samme forekomst af blodprop i hjertet blandt inuitter som blandt den øvrige befolkning.

I Alaska har der været en anden lægelig tradition, der har sagt, at næsten ingen inuitter har haft blodprop i hjertet. Om nogen af disse anekdotiske overleveringer overhovedet er andet end grebet ud af luften, er vanskeligt at sige på nuværende tidspunkt. Men i 1960´erne tog den amerikanske tradition over og siden har det heddet sig, at der har været en meget lav forekomst af blodprop i hjertet. Men der er stadig ikke noget, der underbygger det.

Nu om dage er det i Grønland få dødsattester, der bliver skrevet blodprop i hjertet på. Men når man lever i en tradition, hvor man "ved", at det ikke er særligt hyppigt, at blodprop i hjertet optræder blandt grønlændere, så skriver lægen det nødigt på dødsattesten. Der er en selvformindskende virkning.

Usikkerheden omkring dødsattesterne i Grønland skyldes nok så meget, at det er usædvanligt, hvis der overhovedet foregår en obduktion. Heller ikke i de store byer. Det er kun ved drab, at der af retslægelige årsager foretages obduktion. Alt i alt er det nogle få procent af de døde, der obduceres. Den primære dødsårsag bliver derfor mere eller mindre et gæt.

Summa summarum så ved vi ikke med sikkerhed, i hvor høj grad hjertekarsygdomme har været årsag til døden.

Ser vi på alle hjerte-karsygdomme, altså ikke alene på blodprop i hjertet, så er der flere blandt inuitter end blandt befolkningen i Vesteuropa og USA. Der er stor forekomst af blodprop i hjernen eller hjerneblødning, der viser sig stort set på samme måde. Der er også en høj forekomst af det, der samles under betegnelsen "andre hjertesygdomme". Men det ser ud til, at der er en lav forekomst af blodprop i hjertet blandt grønlændere, selv om det ikke er endegyldigt bevist.

Livsstil og helbred

I de livsstilsundersøgelser, Peter Bjerregaard har været med til, har man spurgt folk om, hvordan de selv vurderede deres helbredstilstand. Man har spurgt om sygdomme og symptomer inden for de sidste 14 dage. Om tobak og alkohol. Hash. Indeklima. Arbejde. Gener fra arbejdsmiljøet. Alt muligt.

"Nogle af de mest markante resultater var, at fangerne og befolkningen i bygderne, som man med romantiske briller på kunne forestille sig havde et godt liv, faktisk beskrev deres eget liv som ringere end folk i byen," fortæller Peter Bjerregaard. "De sagde om sig selv, at de havde et dårligt helbred med gigt og andre gener fra arme, ben og ryg."

Det samme billede ser man i Danmark, når man sammenligner livet på landet med livet i byerne.

Med tørre tal viser undersøgelsen, at der er urimeligt mange, der ryger i Grønland. Men dem der ryger i Grønland ryger mindre, end dem der ryger i Danmark. Der er færre storrygere i Grønland. Men det er en større del af befolkningen, der ryger. I  90´erne var der omkring 80% der røg. Der er ikke nogen sociale forskelle i, hvem der ryger.

Mens det ifølge statistikken tidligere var sådan, at folk i Grønland i gennemsnit drak dobbelt så meget som folk i Danmark, er forbruget af alkohol nu gået meget ned. Indtagelsen af alkohol i Grønland ligger nu en lille smule over det gennemsnitlige danske forbrug.

Peter Bjerregaard har denne forklaring på nedgangen: "Det har altid været sådan, at dem der drak mest i Grønland, var danskere. Så en af forklaringerne på, at forbruget af alkohol er gået ned i Grønland, er, at der ikke er så mange udsendte danskere. Men endnu vigtigere, at der er ved at ske en holdningsændring i befolkningen."

Der er sociale forskelle på drikkeriet i Grønland. Men det er lidt vanskeligt at beskrive drikkemønsteret i Grønland, fordi det er så episodisk, måske hver fjortende dag, hvis du får fjortendagsløn, måske hver måned, hvis du får månedsløn. De almindelige måder at registrere på, som man bruger i Danmark og andre lande, slår ikke til, fordi det ikke så meget er det gennemsnitlige forbrug over et år, der er interessant, men det voldsomt episodiske.

Dertil kommer, at det er meget usikre svar, man får.

En anden myte, som Peter Bjerregaard gennemhuller, er, at forklaringen på de mange alkoholproblemer og det store alkoholforbrug skulle ligge i bestemte enzymforhold og dermed være genetisk bestemt. Altså at grønlændere lettere skulle blive fulde, fordi de ikke har de samme alkoholnedbrydende enzymer i leveren som fx danskerne. Det kan ikke underbygges.

Livskvalitet

Når man verden over ønsker at sammenligne sundhedstilstanden, er det bl.a. børnedødeligheden og levealderen, man opgør.

Spædbørnsdødeligheden i Grønland er høj. Kurven har ligget parallelt med den tilsvarende danske med et pænt fald, men 30 år forskubbet bagud i tiden. Spædbørnsdødeligheden i Grønland svarer til spædbørnsdødeligheden i Danmark for 30 år siden. I Grønland for 30 år siden svarede den til, hvad den var i Danmark for 60 år siden.

Den gennemsnitlige levealder har altid været lavere end i Danmark. Det skyldes at ulykkesandelen altid har været højere i Grønland end i Danmark og i løbet af de sidste 30-40 år tillige selvmordsraten. Specielt ungdomsselvmord blandt unge i 15-24 års alderen.

Man kunne få den tanke, at der sker flere selvmord om vinteren. Men det er ikke tilfældet. Man har været meget på udkig efter, om der skulle være en sammenhæng mellem vintermørket og antallet af selvmord, men det er der ikke noget som helst, der tyder på.

Derimod er der et klart sammenfald mellem vintermørket og antal timer foran fjernsynet. I Grønland ser man afsindigt meget fjernsyn i vintertiden og stort set overhovedet ikke fjernsyn i sommertiden.

Gennemsnitslevealderen er i Grønland 62 år for mænd og 68 år for kvinder. Til sammenligning er den på Færøerne henholdsvis 73 år og 80 år.

Man kan også registrere "tabte gode leveår", dvs. fx hvor mange gode leveår en 50-årig kan forvente. Men det bliver let så forfinet, at budskabet er vanskeligt at forstå.

Sundheden gennem et halvt århundrede

Indtil for 50 år siden var truslerne mod sundheden: Tuberkulose, polio, tyfus og andre smitsomme sygdomme. Ulykker var der også mange af.

Derefter kom den første moderniseringsperiode. Tuberkulosen forsvandt, i løbet af 50´erne blev infektionssygdommene meget mindre hyppige (dog er det i denne periode, at mæslingeepidemien sætter ind). I denne periode er alkoholproblemer og selvmord stigende.

Nu - i den tredje periode - er det velfærdssygdommene, der slår igennem.

Det er således disse kroniske lidelser, den fremtidige forskning skal koncentrere sig om. Hvad betyder det i praksis?

"Det lægger op til at undersøge detaljeret, hvorfor velfærdssygdommene begynder at optræde", svarer Peter Bjerregaard og fortsætter: "Vi ved selvfølgelig godt, at det er fedme, rygning og kostvaner, der danner grundlaget for disse sygdommes opståen, men vi vil forsøge at gå et skridt længere tilbage og se på, hvorfor det sker."

Den bedste måde at undersøge dette på vil være at opsøge grønlændere, der er flyttet til Danmark og sammenligne med grønlændere, der bor i Grønland i byer og bygder. Hvis man opsøger de samme mennesker igen efter 10-15 år, vil man kunne beskrive årsager til en uheldig udvikling.

Men - for at vende tilbage til startspørgsmålet - om nogen må Statens Institut for  Folkesundhed være vagthund for, hvornår miljøpåvirkningerne truer den arktiske folkesundhed.

"Ja", slutter Peter Bjerregaard, "alene det høje niveau i tungmetaller og POP´er er et faresignal. Selv om man ikke umiddelbart kan sætte en sygdom på, så er det en uønsket tilstand. Det kan ikke være sundt."