| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det moderne Grønland

TB i Grønland i 90-erne

Et afgørende forhold for udviklingen af tuberkulose er, hvor tæt man bor. Et andet hygiejnen. Men måske vigtigst er det at holde øje med sygdommen, for den kan ikke udryddes. I hvert fald ikke foreløbig.

Tuberkulosen var ved krigens afslutning et kæmpeproblem. En tredjedel af samtlige dødsfald i Grønland skyldtes på det tidspunkt tuberkulose. Man besluttede derfor omkring 1950 at gøre en kæmpeindsats. Man fik bygget Dr. Ingrids sanatorium i Nuuk i 1954. Man fik skibet "Misigssut" for at kunne opspore nye TBtilfælde.

Operationen lykkedes, ikke så mange af patienterne døde! I 1955 var antallet af nye tilfælde af tuberkulose 23 pr. 1.000 indbyggere. I 1965 var det tilsvarende tal 2,9. Det kraftige fald skyldtes en kombination af vaccinationer og hurtig opsporing af nye tilfælde. I samme periode var man tillige blevet i stand til mere effektivt at behandle tuberkulose med antibiotika, bl.a. streptomycin. Sygdommen var i løbet af bare 10 år bragt ned på nogenlunde samme niveau som i Europa.

Flere og flere bedre boliger

I de seneste år har der imidlertid været udbrud af tuberkulose i Kullorsuaq i Upernavik distrikt, i Uummannaq distrikt, i Nanortalik, Narsaq og Qagortoq (Julianehåb).

Jeg spurgte Gunnar Pallisgaard, speciallæge i lungemedicinske sygdomme i Nuuk, om det er umuligt at komme tuberkulosen til livs.

"TB-epidemien i Kullorsuaq kom til syne i 1994. 20 tilfælde blandt 300 mennesker. Er der først en sådan hyppighed som i Kullorsuaq, er der god mulighed for, at den breder sig. Måske først og fremmest på grund af den befolkningstæthed, der var i boligerne. På 70 m2 kunne der bo 18 mennesker. Vi underviste på livet løs og holdt møder om hygiejne. Ove Rosing Olsen gennemførte et projekt, hvor hygiejnen blev forbedret, dumpen blev udbedret, der blev bygget flere huse og først og fremmest et servicehus, der fik navnet "Prins Henrik". I 2001 har der været 4 nye tilfælde af TB. Sygdommen ulmer tydeligvis stadigvæk."

Både i Danmark og i Grønland kom faldet i TB med bedre boligforhold, bedre institutioner, bedre sociale forhold. TB faldt endnu mere, da man omkring 2. verdenskrig fik effektiv medicin mod sygdommen. Alt sammen faktorer der er medvirkende til at befolkningens almindelige modstandskraft mod tuberkulosen bliver forbedret.

Både i Grønland og i Danmark har man set stigende forekomst af TB de senere år. I Grønland på grund af mikroepidemier, i Danmark på grund af relativ stor forekomst af TB hos indvandrere.

Et sundt immunsystem i en sund krop

Bliver man smittet med tuberkulosebakterien breder sygdommen sig til hele kroppen i løbet af 6 uger. Derpå begynder man at danne antistoffer og kan bekæmpe sygdommen. Man kan have hvilende former, således at man er smittet men ikke har nogen sygdomssymptomer. Hvis man senere bliver svækket af andre grunde, kan sygdommen bryde igennem som lungetuberkulose, eller tuberkulose andre steder i kroppen.

Man kan modvirke sygdomme ved at have et så godt immunsystem som muligt. Dvs. undgå rygning og andre former for belastning af immunsystemet.

Sundhedsvæsenet i Grønland har ikke haft de bedste betingelser de sidste 10-15 år. En del af sundhedspersonalet har været  ansat i korte perioder. De har ikke haft overskud til at tage sig af TB.

Derfor er det af stor betydning, at embedslægen får anmeldt alle nye tilfælde af TB. Der er oprettet et team bl.a. med en specialuddannet TB-sygeplejerske, der rykker ud, hvis der opstår nye epidemier.

"TB skal man se i øjnene lige som med en arrig køter. Hvis man vender den ryggen, bider den," som Gunnar Pallisgaard udtrykker det.

Tuberkulosen vil fortsætte

Mens influenza og mæslinger har udbrud, der varer uger, kan TB tage mange år. Kortlægger man TB gennem det sidste 100 år, kan man konkludere at faldet i TB i denne periode skyldes sygdommens egen dynamik. Der er et samspil mellem på den ene side TB-bakterien og på den anden side vaccine og antibiotika. Der er stærkt varierende beskyttelse ved vaccination (fra 0-80%). Der er stigende forekomst af tuberkulosebakterier, der er resistent over for mange antibiotika. Således er der lang vej at gå endnu før sygdommen er udryddet.

Ser vi hen over det næste århundrede vil TB, malaria, spedalskhed og mæslinger fortsat dominere klodens sygdomsmønster. TB er ikke udryddet, men kan begrænses meget betydeligt gennem gode boliger og sund levevis.