| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det moderne Grønland

Speciale i alting

Det faglige uddannelsessystem er klar til at uddanne folk til at gå i gang med at renovere boliger og institutioner. Nu mangler alene startskuddet, dvs. frigivelsen af de penge, der er bevilget til istandsættelsen.

Det er ambitiøst at have et fuldt udbygget uddannelsessystem for en befolkning, der ret beset kunne bo i en by af Esbjergs størrelse, men er spredt i 18 kommuner langs Grønlands kyster.

Af mange årsager har man valgt at uddanne egne håndværkere i Grønland.

Der er allerede en mangeårig tradition for at uddanne tømrere, VVSmontører, malere og andre i de faglige færdigheder, der er brug for ved byggeri og anlæg i Grønland.

Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut (Holsteinsborg) er hjemstedet for de faglige uddannelser, der alle er tilpasset de særlige grønlandske forhold. Hvad det er, handler det følgende om, men det kan allerede røbes, at det vigtigste kodeord er, at de uddannede håndværkere skal kunne handle selvstændigt.

Ventetid

I den kommende tid skal der som bekendt for alvor gang i renoveringen af plejehjem, sygehuse, børnehaver, anlæg og boliger m.v.. Men er der fagfolk nok til at varetage denne kæmpeopgave? Jeg lod spørgsmålet gå videre til Torben Jürgensen, der er inspektør på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut.

"Der er i Grønland en lang række mennesker, som er uddannet til de forskellige jobs, der er nødvendige inden for byggeri og anlæg. Når politikerne giver midlerne til renovering fri, så har vi allerede folk, der er uddannet på de fleste felter.

Bygge- og Anlægsskolen uddanner tillige i samarbejde med AMU-Midtvest i Danmark folk, der er klar til betonarbejde. Men da der endnu ikke er kommet rigtigt gang i renoveringen, er der en hel del, der er faldet fra."

Ventetiden er farlig, hvis man vil bevare kvalificeret arbejdskraft. Så længe politikerne ikke har meldt ud og så længe man ikke ved, hvor det bærer hen, er der folk, der finder ind på andre arbejdspladser, hvad man ikke kan fortænke dem i.

På Bygge- og Anlægsskolen har man presset på for at få en kortlægning af renoveringens arbejdsopgaver, så man kan udbyde de rigtige kurser.

Altmulighed

I moderne tid er træ det mest anvendte materiale ved husbyggeri i Grønland. Derfor ligger uddannelsernes tyngdepunkt på tømrer- og snedkeruddannelsen.

Men samlet er der et bredt spektrum af opgaver i Grønland. Herunder anlæggelse og vedligeholdelse af veje, lufthavne, kajer, sprængninger til nye byområder. Disse anlægsopgaver har ført til, at der er en særlig uddannelse til mineentreprenørarbejder. Det vil sige en entreprenørarbejderuddannelse, der er tilpasset de arktiske forhold. Denne uddannelse er speciel for Grønland.

Der uddannes flest inden for de traditionelle håndværk: tømrer og snedker, bygningsmaler og VVS-montør. Der uddannes i øjeblikket ingen murere i Grønland, da der er meget få stenhuse. Imidlertid er det for en stor del betonbyggeriet fra 60´erne og 70´erne, der skal renoveres. Her er det et problem, at byggeriet i den periode både i Danmark og i Grønland var montagebyggeri og at renovering i højere grad kræver, hvad man kunne kalde de traditionelle gamle håndværkerdyder. I princippet kræver det større kunnen at reparere end at bygge nyt.

Som svar på dette, er de faglige uddannelser derfor ved at blive ændret. Man er ved at opbygge et nyt fagligt uddannelsessystem, hvor man samler alle, der ikke har med tømrerfag, malerfag og VVS at gøre til en fælles grundskoling. Det betyder, at man bliver skolet til at kunne indgå i mange meget forskellige arbejdsopgaver.

Det, der gør den faglige uddannelse i Grønland anderledes end den tilsvarende uddannelse i Danmark, er, at man som udgangspunkt uddanner en slags altmuligmænd i fagene, der siden hen kan tage kurser i forskellige specialer. Det er selvstændighed, der er brug for, ikke mindst ved arbejdsopgaver i bygder.

Uddannelse af grønlandsk arbejdskraft betyder, at viden og erfaringer bliver i Grønland og ikke flyver tilbage til Danmark eller andre lande når arbejdsopgaverne er færdige.

Byggesjak

Umiddelbart er der iøjnefaldende forskel på et grønlandsk sjak i forhold til et udenlandsk. Når et udenlandsk sjak ankommer til Grønland for at udføre en opgave, gælder  det typisk om at arbejde så mange timer i døgnet som muligt. Når man nu er på stedet, kan man lige så godt tjene så mange penge så hurtigt som muligt i løbet af en kort hektisk sommer. Hu hej vilde dyr.

En grønlandsk arbejder har fundamentalt andre interesser. Han er interesseret i at have arbejde over så lang tid som muligt, helst hen over vinteren, at have en almindelig arbejdsdag og at have fri i weekenden osv.

De grønlandske arbejdere har familier på stedet. De udenlandske er enten enlige eller har familie i Danmark, Norge eller Island.

Men betyder det, at blandede sjak er en rigtig dårlig idé?

"Ikke nødvendigvis, hvis man planlægger ordentligt. Men det er det, der er vanskeligt", svarer Torben Jürgensen. "Ofte er der tale om, at det er politikerne, der blokerer for en ordentlig planlægning. Finansloven bliver vedtaget om efteråret og frigivet i begyndelsen af det nye år, når budgetplanlægningen er i orden. Så går man i gang med undersøgelser, tegning osv. Det er man færdig med en gang i løbet af sommeren. Så bliver opgaven udbudt, således at byggeriet kan gå i gang, måske i sensommeren. Det vil sige, der bliver udendørs vinterbyggeri, hvilket selvsagt er dyrere og forceret. Samtidigt skal byggeriet stort set være færdigt, før det er begyndt."

Centrale erhversskoler

De lokale erhvervsskoler, der tidligere indgik som en væsentlig faktor i de faglige uddannelser, har udspillet deres rolle med  den nye uddannelsesrevision, der gennemføres i disse år. I stedet for lokale erhvervsskoler centreres bygge- og anlægsundervisningen nu til fire regionale erhvervsskoler, med hjemsted i Sisimiut (Holsteinborg), Aasiaat (Egedesminde), Nuuk (Godthåb) og i Narsaq.

Alle fire steder starter man med en fælles grunduddannelse inden for bygge og anlæg. Ingen specialisering fra starten. Direkte ind i det fælles system.

Det nye er også, at der nu kan lægges specielle kurser ud til andre byer. Der har lige været afholdt et mine- og entreprenørkursus i Nanortalik til renovering af veje.

Er der en presserende opgave, kan man hente instruktører fra samarbejdspartnere til snart sagt alle opgaver. Samtidig bliver den lokale lærerstab opkvalificeret.

Det er ikke vanskeligt at få budskabet om et nyt kursus ud. Man bruger fjernsynet - alle ser fjernsyn om vinteren - man bruger aviserne og endelig er der "kamikposten": at budskabet om gode kurser, går fra mund til mund.

I Danmark gik man fra mesterlære til EFG og tilbage til hvad man kunne kalde halv mesterlære. Den grønlandske faglige uddannelse kan lige som den danske nærmest betegnes som en halv mesterlære. Opholdet på virksomhederne er en meget stor del af uddannelsen. Vægten er lagt på, at de unge får en praktisk erfaring.

Frafald og flaskehalse

Torben Jürgensen beskriver de hidtidige forløb for en typisk årgang således: "Det har indtil nu været sådan, at omkring 160 egnede unge mennesker har tilmeldt sig de faglige uddannelser i bygge- og anlægsfagene, knapt 20 % af en årgang. Af dem blev kun 90 optaget. Det vil sige man frasorterer en stor del af ansøgerne. En af flaskehalsene er, at man skal have en aftale om praktikplads før uddannelsesstart. Det har været forholdsvis gratis for arbejdsgiveren at have de unge mennesker det første år, da deres løn blev refunderet af en arbejdsgiverindbetalingsfond. I løbet af det år finder man så ud af, om man kan begå sig.

Inden for de første to måneder falder op til 40 ud af uddannelserne. Det betyder, at vi på brancheskolen efter et år modtager ca. 45 elever. Altså halvdelen af hvad der startede et år tidligere på den lokale erhvervsskole. Af dem bliver der godt 30 svende. Så frafaldet i de faglige uddannelser i bygge og anlæg de sidste tre år er relativt lille."

Forsøg med uddannelse af voksenlærlinge afvikles i Sisimiut og Nuuk. Denne ordning blev startet i Sisimiut i 1999. Dengang startede 9 personer uddannelsen, af disse gennemførte fem svendeprøven i VVS og maler.

Arktisk ingeniør

Center for Arktisk Teknologi står der på et skilt ved indgangen til Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Her uddannes bygningsingeniører med speciale i arktisk teknologi.

Det er indlysende, at der i fremtidens Grønland bliver brug for mange bygningsingeniører med speciale i arktisk teknologi. Ingeniører der kan planlægge, projektere og føre tilsyn med byggeri.

På centeret er det planlæggere og bygningskonstruktører, der bliver uddannet. Dvs. ledere og tilsynsførende på byggepladser. Det var drømmen, at halvdelen var danskere og halvdelen var grønlændere på den uddannelse til arktisk ingeniør, der startede i september 2001. Imidlertid var der kun en enkelt dansker, der er interesseret i  at få denne ekstra specialisering i arktisk teknologi. De resterende 8 på det første hold er grønlændere.

Der er kun en fastansat lærer på stedet, nemlig Egil Borchersen. Han er lektor ved DTU men udstationeret i Sisimiut. Dvs. uddannelsen foregår i høj grad ved, at lærere fra Danmark kommer til Sisimiut, hvor de afholder intensive 14-dage kurser. Matematikundervisningen varetages fast af lærere fra Bygge- og Anlægsskolen.

Umiddelbart kan 9 mennesker selvfølgelig ikke skabe et universitetsmiljø. Men Egil Borchersen håber, at der vil være flere studerende, der starter til næste år.

I Sisimiut uddanner man hverken ITingeniører eller stærkstrømsingeniører mv. Der skal man til Danmark eller andre steder. Men sammenlignet med universitetet i Nuuk (Godthåb), så er der ikke flere teologer i gang end ved uddannelsen af ingeniører i Sisimiut.

Det er i det hele taget kun inden for uddannelsen af administratorer i Grønland, at der er relativt mange studerende, omkring 30.

Arktisk forskning

Det næste, der helst skulle ske, er, at der bevilges midler til nogle projektansatte, der knyttes til stedet i en årrække og dermed kan være med til at skabe et egentligt forsknings og universitetsmiljø.

Forskning fortrinsvis i de specielle påvirkninger, bygninger og anlæg er udsat for i Arktis. Det vil sige permafrosten, som skubber til fundamenterne, og det ekstreme arktiske klima, som påvirker den øvrige huskrop. Det barske arktiske klima tærer hårdt på mange byggematerialer på grund af materialernes fugtindhold. Dette gælder især for betonkonstruktioner.

De boliger, der er bygget i Grønland gennem de seneste 40 år, er typisk bygget efter dansk/norsk byggeskik. Et spændende projekt kunne være at udforske, hvordan en bolig, der var ideelt tilpasset grønlandske forhold, ville se ud. Det arktiske økologiske hus. Og efter samme recept: Den økologiske bydel i Grønland.

Der er en lang række andre spændende forskningsprojekter, som presser sig på ved sådan et studiested. Lige fra transportveje, kommunikation, renoveringsteknik, affaldshåndtering, vandforsyning, miljøbeskyttelse, landmåling, stedbestemmelse og solenergi.

Dette sidste er allerede afprøvet i fuld skala med tre forsøgsanlæg på tagene af nogle af kollegiebygningerne, hvor de studerende fra Bygge- og Anlægsskolen bor. Resultaterne viser, at der på årsbasis er lige så megen solenergi at hente som i Danmark. Imidlertid er det en hæmsko for udviklingen af solvarmeanlæg i Grønland at transportomkostningerne er så store. Ikke desto mindre arbejdes der med at skærpe det kommende bygningsreglement med hensyn til at fremme energibesparelser.

Efter sigende er Grønland på mange af  disse områder nået så langt, at de grønlandske erfaringer især på det uddannelsesmæssige område vil kunne danne skole for andre dele af Arktis.