Det moderne Grønland

Nødvendig formidling i en ny tid

Naturvejledning er en måde at få bragt Grønlands natur, miljø og ressourcer til debat.

"Sæljagten, det er for skoleklasser", siger Îsâvaraq Petrussen, der er naturvejleder i Nuuk (Godthåb). Han er uddannet folkeskolelærer. Efter at have været lærer i 10 år, blev han videreuddannet på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han så et stillingsopslag som naturvejleder i Grønlandsposten, søgte og fik jobbet.

Jagttur

Der er fem skoler i Nuuk. Naturvejlederen tager sig fortrinsvis af specialklasser, dvs. elever der ikke passer ind i de sædvanlige klasser. Årsagen til, at naturvejlederen koncentrerer sig om specialklasser, er, at der ikke er ret megen plads i bådene, og at specialklasserne er tilsvarende små.

Turen er en jagttur ind i Godthåbsfjorden og syd for Nuuk. Det er mest drenge, der er deltagere. Når man har skudt en sæl, sejler man til en ø og ligger for anker der. Sælen kommer op på stranden, parteres, indvoldene smides væk. "Imens snakker vi om fødekæder, om der er kvoter på jagten på bestemte dyr og om fredning." Når de kommer hjem, kan de arbejde videre med emnet grønlandssælen i skolen og lave mad i skolen.

"Jeg startede som naturvejleder i august 99 og har haft sådan en sæltur hver uge i oktober og november. Det har været nogle dejlige ture," fortæller Îsâvaraq Petrussen.

Sejltiden er stort set slut i midten af december. "Så kan man tage på rypejagt i fjeldene her bagved," siger Îsâvaraq og peger over skulderen, "det skal jeg prøve i år."

Vandets kredsløb

Her i efteråret lavede naturvejlederen ture til vandværket, hvor man renser vandet og kontrollerer det. Vandværkets folk fortalte om de stoffer, de kommer i vandet, og hvordan vandet transporteres videre til husstande og fabrikker. "Jeg plejer at tage klassen med ud til et udsigtspunkt, hvor vi kan se alle elementer i vandets kredsløb i Nuukområdet: Skyerne, søen, vandværket, byen." Samtidig fortæller naturvejlederen om spor i landskabet, der stammer fra istiden. Om den kæmpemæssige sten midt i det hele, hvor er den kommet fra? Svar: Isen har bragt den.

Naturdebat

Dansk Ornitologisk Forening har oprettet en lokal gruppe i Nuuk. Verdensnaturfonden har været på besøg for at gøre deres Îsâvaraq Petrussen hoser grønne. Naturfredningsforeningen, jagtforeningerne osv. forsøger at få fodfæste i Grønland. Hvordan skal man fremme debatten om miljø og natur i Grønland?

Der er allerede en forening for fritidsjægere i Nuuk. Deres interesse er rensdyrjagt og moskusjagt. De er involverede i debatten om, hvor mange rensdyr og moskus man må skyde. De har også givet deres besyv med om kvoterne på hvidhval og narhval og har blandet sig i debatten om lomviefangsten.

Tidligere var det alene de lokale erhvervsfangeres organisation KNAPP, der indkaldte til debatmøder i forsamlingshusene.

"I min barndom", slutter Îsâvaraq Petrussen, "tog vores familie på ørredfangst hver sommer i 11/2 måned. Saltede ørreder, tørrede ørreder, røgede ørreder. At tage på fangst på et sommersted er ikke almindeligt mere. Der kommer nok en tid, hvor folk i al almindelighed vil diskutere disse emner."

Altså et argument for naturvejledning i de stadigt større byer på kysten. Dette budskab er netop ved at blive sendt til Landsstyret.

Friluftsrådet, Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea betaler den første naturvejleders løn.

I takt med at befolkningen i stigende grad flytter til de store byer, vokser behovet for fritidsaktiviteter i naturen. Naturvejlederen diskuterer med folk på "åstederne", dvs. i naturen.