| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Det moderne Grønland
Naturvejledning er en måde at få bragt Grønlands natur, miljø og ressourcer til
debat.
"Sæljagten, det er for skoleklasser", siger Îsâvaraq Petrussen, der er
naturvejleder i Nuuk (Godthåb). Han er uddannet folkeskolelærer. Efter at have været
lærer i 10 år, blev han videreuddannet på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han så et
stillingsopslag som naturvejleder i Grønlandsposten, søgte og fik jobbet.
Jagttur
Der er fem skoler i Nuuk. Naturvejlederen tager sig fortrinsvis af specialklasser, dvs.
elever der ikke passer ind i de sædvanlige klasser. Årsagen til, at naturvejlederen
koncentrerer sig om specialklasser, er, at der ikke er ret megen plads i bådene, og at
specialklasserne er tilsvarende små.
Turen er en jagttur ind i Godthåbsfjorden og syd for Nuuk. Det er mest drenge, der er
deltagere. Når man har skudt en sæl, sejler man til en ø og ligger for anker der.
Sælen kommer op på stranden, parteres, indvoldene smides væk. "Imens snakker vi om
fødekæder, om der er kvoter på jagten på bestemte dyr og om fredning." Når de
kommer hjem, kan de arbejde videre med emnet grønlandssælen i skolen og lave mad i
skolen.
"Jeg startede som naturvejleder i august 99 og har haft sådan en sæltur hver uge
i oktober og november. Det har været nogle dejlige ture," fortæller Îsâvaraq
Petrussen.
Sejltiden er stort set slut i midten af december. "Så kan man tage på rypejagt i
fjeldene her bagved," siger Îsâvaraq og peger over skulderen, "det skal jeg
prøve i år."
Vandets kredsløb
Her i efteråret lavede naturvejlederen ture til vandværket, hvor man renser
vandet og kontrollerer det. Vandværkets folk fortalte om de stoffer, de kommer i vandet,
og hvordan vandet transporteres videre til husstande og fabrikker. "Jeg plejer at
tage klassen med ud til et udsigtspunkt, hvor vi kan se alle elementer i vandets kredsløb
i Nuukområdet: Skyerne, søen, vandværket, byen." Samtidig fortæller
naturvejlederen om spor i landskabet, der stammer fra istiden. Om den kæmpemæssige sten
midt i det hele, hvor er den kommet fra? Svar: Isen har bragt den.
Naturdebat
Dansk Ornitologisk Forening har oprettet en lokal gruppe i Nuuk. Verdensnaturfonden har
været på besøg for at gøre deres Îsâvaraq Petrussen hoser grønne.
Naturfredningsforeningen, jagtforeningerne osv. forsøger at få fodfæste i Grønland.
Hvordan skal man fremme debatten om miljø og natur i Grønland?
Der er allerede en forening for fritidsjægere i Nuuk. Deres interesse er rensdyrjagt
og moskusjagt. De er involverede i debatten om, hvor mange rensdyr og moskus man må
skyde. De har også givet deres besyv med om kvoterne på hvidhval og narhval og har
blandet sig i debatten om lomviefangsten.
Tidligere var det alene de lokale erhvervsfangeres organisation KNAPP, der indkaldte
til debatmøder i forsamlingshusene.
"I min barndom", slutter Îsâvaraq Petrussen, "tog vores familie på
ørredfangst hver sommer i 11/2 måned. Saltede ørreder, tørrede ørreder, røgede
ørreder. At tage på fangst på et sommersted er ikke almindeligt mere. Der kommer nok en
tid, hvor folk i al almindelighed vil diskutere disse emner."
Altså et argument for naturvejledning i de stadigt større byer på kysten. Dette
budskab er netop ved at blive sendt til Landsstyret.
Friluftsrådet, Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea betaler den første
naturvejleders løn.