| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Detailkortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren

7 Autoværksteder

Der er foretaget sortering ved 6 autoværksteder. Heraf 3 værksteder, der reparerer og sælger personbiler, og 3 værksteder, der reparerer og sælger lastbiler. De største virksomheder findes blandt lastbilværkstederne.

7.1 Affaldssortering i dag

Alle 6 værksteder er tilknyttet en indsamlingsordning for farligt affald og denne type affald sorteres i de forskellige kategorier.

Plastkofangere sorteres ved 2 af de 3 personbilværksteder, hvoraf det ene værksted frasorterer det sammen med blandet hårdt plast og mener, at det leveres til forbrænding efter kommunens anvisning. Værksteder for lastbiler producerer meget lidt af den type affald. I det ene tilfælde blev alt plastaffald sorteret for sig.

Papir fra administration sorteres sjældent til genanvendelse. Da administrationen i de fleste værksteder er lille, drejer det sig om små mængder.

Elektronikaffald forekommer i mindre mængder, og kun ét værksted (større lastbilværksted) leverer i dag elektronikaffald til særskilt behandling.

Et værksted har en aftale med nogle privatpersoner, der afhenter kasserede bildele – øjensynligt til eksport til Østeuropa. Et andet værksted oplever, at affaldsdele ofte "stjæles" fra pladsen.

Restaffald afhentes som oftest i ruteindsamling og vejes sjældent.

Et værksted opsamler visse affaldsfraktioner fra "søster"-værksteder, men ellers har værkstederne i alle tilfælde egen affaldsgård med de nødvendige containere og beholdere. Et værksted oplyser, at det leverer plastaffald, haveaffald og fortroligt affald til den kommunale genbrugsplads.

7.2 Enhedstal og variation

Forskellen i affaldsfrembringelsen er generelt stor mellem de enkelte værksteder, og der ses desuden for nogle affaldstypers vedkommende en stor forskel på værksteder for personbiler og for lastbiler. Derfor er der i det følgende beskrevet enhedstal for de to typer værksteder hver for sig.

Affaldsmængden varierer over året, afhængig af højsæson for bilreparation. Fx er der langt færre bilbatterier om sommeren end om vinteren. Enhedstallet for bilbatterier er reguleret efter oplysninger om det aktuelle aktivitetsniveau i sorteringsperioden. For øvrige affaldstyper har det ikke været muligt at fremskaffe oplysninger, der kunne sikre en sådan regulering.

Mængden af de farlige affaldsfraktioner er, hvor det var muligt, korrigeret i forhold til de samlede mængder over et helt år.

De registrerede affaldsmængder for de deltagende værksteder er sat i forhold til oplysninger om antal ansatte og omsætning. Omsætningstallene omfatter selve værkstedsaktiviteterne samt salg af reservedele, men ikke salg af biler.

Variationen mellem de enkelte værksteders affaldsproduktion er mindst, hvis affaldsmængden sættes i forhold til antal ansatte, hvorfor det anbefales at anvende dette enhedstal.

7.2.1 Autoværksteder for personbiler

Tabel 7.1
Enhedsmængder for affald fra værksteder for personbiler. Enhedsmængderne er beregnet henholdsvis på basis af antallet af ansatte og på basis af den årlige omsætning.

  
Affaldstyperne med det største potentiale for genanvendelse sorteres allerede blandt de virksomheder, der deltog i forsøget. Det vil sige jern og metal, pap, dæk og autoruder blev sorteret her. Der er et mindre potentiale for genanvendelse af plastfolie.

Der opstår en mindre mængde elektronikaffald. Dette har der tilsyneladende ikke har været opmærksomhed på blandt værkstederne.

7.2.2 Autoværksteder for lastbiler

Tabel 7.2
Enhedsmængder for affald fra værksteder for lastbiler. Enhedsmængderne er beregnet på basis af henholdsvis antallet af ansatte samt på basis af den årlige omsætning.

  
Samlet set er der væsentlig mindre affald pr. ansat og i forhold til omsætningen på lastbilværksteder end på personbilværksteder. Det skyldes især en væsentlig mindre mængde jern og metal, men også mindre mængder inden for de andre betydende fraktioner til genanvendelse.

Til gengæld produceres en vis mængde kontorpapir fra lastbilværkstederne, der typisk er større og har en større administration end personbilværkstederne.

7.2.3 Autoværksteder generelt

Variationen mellem de registrerede mængder ses i figur 7.1, hvor de registrerede mængder er vist for hver virksomhed. Virksomhed 1P – 3P er personbilværksteder og virksomhederne 1L – 3L er lastbilværksteder.

Figur 7.1
Registrerede mængder for hvert autoværksted angivet i kg pr. år pr. ansat. 1P-3P angiver personbilværksteder, 1L-3L angiver lastbilværksteder.

7.3 Anbefalinger

Der er et stort potentiale for genanvendelse fra værksteder. Potentialet omfatter bl.a. pap, jern og metal, dæk og autoruder. Derudover kan plastkofangere sorteres til genanvendelse fra personbilværksteder, og papir kan frasorteres til genanvendelse fra kontorerne på de større værksteder.

Der er en del affaldsfraktioner, der er farligt affald, og mængden varierer meget fra værksted til værksted.

De deltagende værksteder har et velfungerende sorteringssystem. Det er ikke muligt på grundlag af undersøgelsen at vurdere, om dette er generelt for branchen, eller om der er behov for yderligere initiativer.

Undersøgelsen viste dog, at der ikke var særlig stor opmærksomhed rettet mod elektronikaffald på de deltagende værksteder. Der kan derfor være et behov for initiativer på dette område.

Økonomi

Ud over at jern og metal afsættes til genanvendelse, er der besparelsesmuligheder i frasortering af pap for de fleste virksomheders vedkommende.

Plast og papir forekommer derimod i så begrænsede mængder, at det ikke er sikkert, at en frasortering af disse fraktioner til genanvendelse vil betyde en økonomisk besparelse. Frasortering kan dog uanset dette være en forpligtelse i forhold til de kommunale affaldsregulativer.

En lang række af de affaldstyper, der fremkommer ved reparation af biler, skal bortskaffes efter de regler, der er fastsat i Bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra BEK nr. 480 af 19/06/2002