| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Forprojekt til udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen
Formålet med at udarbejde og gennemføre en spørgeskemaundersøgelse for hele
kølebranchen var at forsøge at afdække den samlede danske kølebranches behov ved
omstilling fra HFC til kølesystemer med naturlige kølemidler i forbindelse med
forprojektet.
Det blev tillagt stor betydning, at foreningernes synspunkter og holdninger blev
underbygget af branchen. Derfor bad foreningerne om kølebranchens hjælp til at
kortlægge holdningerne, til at komme med gode idéer og til at belyse de mange
forskellige behov mht. uddannelse, videnformidling, udvikling, anlægs(field)test,
kompetenceforhold m.v. gennem en spørgeskemaundersøgelse. Som det blev anført i
følgebrevet: "Jo flere besvarelser desto større og bedre grundlag er der for at
skabe et nuanceret og godt projektresultat ud fra kølebranchens egne udtrykte holdninger
og behov".
Først blev der foretaget en udvælgelse af virksomheder, institutioner og personer,
som undersøgelsen skulle udsendes til. Intentionerne var bl.a. at henvende sig til et
repræsentativt udsnit af alle berørte "aktørkategorier" i kølebranchen og at
"ramme" de vigtigste og største nøglevirksomheder og -personer for at
identificere diverse forhold og barrierer, uden at alle skulle deltage. Det blev
tilstræbt i størst muligt omfang at udsende målrettet til navngivne personer. I praksis
blev der taget udgangspunkt i ansøgningens beskrivelse af målgrupper, som blev fordelt
blandt arbejdsgruppen. Resultatet var 8 selvstændige lister én for hver kategori
- der i omfang overlappede hinanden. De blev derefter sammensat til én samlet fælles
liste. Antallet af virksomheder/personer i de gennembearbejdede og udvidede lister,
fremgår af efterfølgende skema.
Kategori |
Type af "aktør" i
kølebranchen |
Antal |
A |
Forening, organisation og ordning |
16 |
B |
Uddannelsessted og videncenter |
14 |
C |
Projekterende og rådgivende |
36 |
D |
Virksomhed, der producerer
kølekomponenter eller units |
59 |
E |
Virksomhed, der installerer og servicerer
køleanlæg eller units |
324 |
F |
Grossist |
18 |
G |
Ejer af køleanlæg samt driftspersonale |
52 |
H |
Myndighed |
5 |
Samlet |
Alle |
492 |
Den samlede liste med alle virksomhedernes navne opført i alfabetisk rækkefølge findes
i bilag A.
Selve udarbejdelsen af indholdet i spørgeskemaundersøgelsen viste sig at være en
langt vanskeligere og mere ressourcekrævende opgave end ventet.
Vi endte op med et følgebrev på 2 sider vedlagt 8 siders undersøgelse med
detaljerede spørgsmål og skemaer fordelt på 8 hovedområder /9/
med overskrifter og spørgsmål som anført efterfølgende:
Spørgeskemaundersøgelse i forprojekt for branchehandlingsplan
1. Virksomhed/institution og kontaktperson
Type af "aktør" i kølebranchen
|
2. Kortlægning af kølebranchen |
2.1 |
Hvor mange personer arbejder med køleteknik i
firmaet/institutionen?
|
3. Hvilke kølemidler til hvilke anvendelser? |
3.1 |
Hvor mange køleanlæg serviceres p.t. årligt med hvilke
kølemidler? |
3.2 |
Hvor mange anlæg produceres/opstilles/installeres nu og med
hvilke kølemidler? |
3.3 |
Hvor mange eksisterende anlæg i alt forventes at blive
ændret til naturlige kølemidler? |
3.4 |
Hvor mange anlæg produceres/opstilles/installeres nu om
året med naturlige kølemidler? |
3.5 |
Hvor mange anlæg forventes i fremtiden at blive
produceret/opstillet/installeret med naturlige kølemidler?
|
4. Kølekomponenter og anlæg |
4.1 |
Vil du være interesseret i at indgå i et projekt om
anlægs(field)test og stille dine anlægserfaringer til rådighed for branchen, såfremt
økonomisk støtteordning til anlæg med naturlige kølemidler etableres? |
4.2 |
Forventer du at komme tidligere i gang med anvendelse af
naturlige kølemidler, såfremt økonomisk støtteordning til anlæg med naturlige
kølemidler etableres? |
4.3 |
Anser du det for muligt at skaffe de nødvendige
standardkomponenter til naturlige kølemidler fra danske producenter og grossister? |
4.4 |
Anser du det for muligt at skaffe de nødvendige
standardkomponenter til naturlige kølemidler fra udenlandske producenter? |
4.5 |
Mener du, at det vil en fordel for dansk eksport og
konkurrenceevne, at danske virksomheder overgår til naturlige kølemidler forudsat
påbegyndelse før øvrige lande? |
4.6 |
Mener du, at det vil en fordel for dansk beskæftigelse, at
danske virksomheder overgår til naturlige kølemidler forudsat påbegyndelse før øvrige
lande?
|
5. Kompetence- og kvalitetsforhold |
5.1 |
Hvorledes mener du, at den personlige kompetence bedst
kan/bør etableres mht. naturlige kølemidler? |
5.2 |
Hvorledes mener du, at virksomhedernes kompetence bedst
kan/bør etableres mht. naturlige kølemidler?
|
6. Uddannelse og information |
6.1 |
Forventet behov for uddannelse om naturlige kølemidler i
"fremtiden"? |
6.2 |
Ønsket form for efteruddannelse/kurser for din
virksomhed/institution i forbindelse med omstilling til naturlige kølemidler? |
6.3 |
Ønsket form for supplerende information i din
virksomhed/institution i forbindelse med omstilling til naturlige kølemidler? |
6.4 |
Ønskes informeringen fortsat i tiden efter
implementeringsperioden til naturlige kølemidler? |
6.5 |
Har du behov for standardiseret beregningsværktøj til
"autoriseret" sammenligning af anlægsløsninger med og uden naturlige
kølemidler mht. teknik og levetidsøkonomi?
|
7. Myndighedsforhold |
7.1 |
Mener du, at eksisterende krav og regelsæt til anlæg med
naturlige kølemidler er tilstrækkelige og operative mht. følgende? |
7.2 |
Hvor stort et problem anser du regelværker på fremmedsprog
for at være?
|
8. Forslag til handlingsplan for
kølebranchen |
8.1 |
Hvor store problemer og barrierer vurderer du, at der evt.
kan opstå på flg. områder ved indførelse af naturlige kølemidler? |
8.2 |
Har du konkrete idéer og forslag til, hvorledes en evt.
omstilling til naturlige kølemidler kan/bør gennemføres? |
8.3 |
Hvilke omkostninger og hvilket tidsforbrug vil du anslå, at
omstillingen til naturlige kølemidler i alt vil påføre din virksomhed på flg.
områder? |
8.4 |
Hvilket tidsforbrug i alt vil du anslå, at virksomheden til
dato har haft til omstilling til naturlige kølemidler? |
Oprindelig var det planen at udsende undersøgelsen umiddelbart efter afholdelsen af
konferencen "Danske Køledage 2002" 7. og 8. marts, hvor det ville være
naturligt efter projektet var præsenteret for forsamlingen i et plenumindlæg. Imidlertid
blev materialet af forskellige årsager først udsendt til at være fremme i modtagernes
indgående post 2. april med svarfrist anført til fredag 12. april. Der var vedlagt
frankeret svarkuvert, og der blev udlovet vin som honorering for returneret skema i
udfyldt stand.
Ved fristens udløb var der desværre kun modtaget ca. 50 besvarelser, hvilket
forinden så småt var muligt at forudse, og der blev derfor ydet en ekstraordinær
indsats for at få flere til at fremsende en besvarelse. I perioden fra umiddelbart før
svarfristens udløb til ca. 1 uge efter, blev der gennemført en telefonkampagne, hvor
næsten alle, der ikke havde svaret, blev kontaktet og opfordret til at deltage. Ved en
senere gennemgang af listen over ikke-modtagne svar blev yderligere ca. 100 udvalgt til
fornyet telefonisk opfordring af arbejdsgruppen medlemmer direkte, idet arbejdsgruppen
mente, at denne gruppe af virksomheder var særdeles vigtige at have repræsenteret i
arbejdet.
I alt er der i skrivende stund modtaget 158 besvarelser, hvoraf 155 er medtaget i
bearbejdningen af dataene. De sidste 3 besvarelser er modtaget efter 15. maj, hvor vi
valgte at "lukke af" for flere input. Arbejdet med at opdatere ville derefter
blive alt for tidskrævende. Med til billedet hører, at mere end 29 af de udsendte
skemaer af forskellige årsager ikke er blevet besvaret - heriblandt: adresseproblemer,
omfattet af andre i koncernen, firmaet ophørt eller solgt, firmaet konkursramt,
firmaændringer, ikke længere kølevirksomhed, finder det ikke relevant, ønsker af
principielle årsager ikke at deltage, kan ikke finde ud af at udfylde, ikke tid, skemaet
bortkommet m.m. Et ukendt mindre antal har desuden telefonisk meddelt, at de ikke vil
deltage i undersøgelsen af forskellige årsager. Miljøstyrelsen har af principielle
årsager ikke ønsket at deltage. Der er desuden kommet følgende kommentarer til
undersøgelsen: "Min mening om dette skema er, at det er alt for akademisk til, at
mindre kølefirmaer kan overskue det. Enten kommer der få besvarelser, eller svarene vil
være meget upålidelige".
Besvarelsesprocenterne, beregnet som antal besvarelser i procent af antal
virksomheder i den oprindelige liste for kategorien, ser således ud:
Kategori |
Type af "aktør" i
kølebranchen |
Liste
[stk.] |
Svar
[stk.] |
Pct.
[%] |
A |
Forening, organisation og ordning |
16 |
6 |
38 |
B |
Uddannelsessted og videncenter |
14 |
9 |
64 |
C |
Projekterende og rådgivende |
36 |
30 |
83 |
D |
Virksomhed, der producerer
kølekomponenter eller units |
59 |
34 |
58 |
E |
Virksomhed, der installerer og servicerer
køleanlæg eller -units |
324 |
95 |
29 |
F |
Grossist |
18 |
13 |
72 |
G |
Ejer af køleanlæg samt driftspersonale |
52 |
15 |
29 |
H |
Myndighed |
5 |
3 |
60 |
(I alt) |
(Sammentælling af alle kategorier A-H) |
(524) |
(205) |
|
Samlet |
Alle |
492 |
155 |
32 |
Den endelige besvarelsesprocent på ca. 32% er lavere end arbejdsgruppen havde ønsket og
håbet på.
NB! Bemærk, at en simpel sammentælling af kategorierne i de 2 første kolonner ikke
stemmer med de samlede tal forneden. Årsagen i første kolonne er, at listerne ved
sammenfletningen havde flere gengangere, der blev fjernet. I anden kolonne er årsagen
den, at flere virksomheder helt korrekt har valgt at sætte kryds ved flere kategorier,
fordi virksomheden rent faktisk indbefatter flere kategorier.
Selve behandlingen af besvarelsesdataene blev fordelt blandt projektgruppens deltagere,
der hver især har foretaget en uddragelse af det bemærkelsesværdige med efterfølgende
fortolkninger og konklusioner, således som det fremgår af de kommende afsnit. Hvert
afsnit er udarbejdet af én person fra arbejdsgruppen og derefter gennemgået og
kommenteret af resten af gruppen.
Der har i øvrigt været stor frihed til at skrive med egne ord, men samtidig er en
nogenlunde ensartet stil tilstræbt. Det er i øvrigt tilstræbt, at behandlingen er
foretaget på en måde, som gør besvarerne anonyme i størst muligt omfang og dermed ikke
"afslører nogen" eller "hænger nogen ud". Det er aftalt i
projektgruppen, at alle undersøgelsesdata er fortrolige inden for gruppen, og kun
benyttes til forprojektet.
Den danske kølebranche er karakteriseret ved, at den omfatter et meget stort antal
virksomheder, der spænder fra relativ få meget store producenter af køleudstyr og
anlæg, til en række mellemstore kølevirksomheder, som projekterer, monterer og
servicerer køleanlæg, til et stort antal små køleinstallatørvirksomheder, der
monterer og servicerer mindre køleanlæg.
Endvidere serviceres branchen af projekterende og rådgivende virksomheder og af
grossister (og agenturer), der forhandler både dansk producerede og importerede
komponenter til køleanlæg, såvel som i nogen grad færdige køleanlæg.
Til branchen er tillige knyttet et antal uddannelsessteder og videncentre, og de
større virksomheder, der anvender køleanlæg, har ofte køleteknisk driftspersonale
ansat. Ved omstilling af den danske kølebranche til kun at anvende naturlige kølemidler,
skal man være opmærksom på denne opdeling af kølebranchen, idet betingelserne og
behovene for at kunne gennemføre omstillingen på en sikker og tilfredsstillende måde
naturligvis er forskellige for de nævnte kategorier.
Det gør sig, som omtalt senere i denne rapport, ikke mindst gældende ved den
omskoling, der skal finde sted, og ved den information og videnformidling, der bliver
nødvendig under og efter omstillingsprocessen. Hertil kommer de økonomiske og
tidsmæssige forhold, der uvægerligt vil belaste branchen.
I spørgeskemaundersøgelsens første skema har vi derfor bedt de adspurgte om at
markere, hvilken kategori/ kategorier deres virksomhed omfatter, og af de 155 besvarelser,
som vi har modtaget af 492 udsendte spørgeskemaer, fordeler markeringerne sig som angivet
efterfølgende:
Det bør bemærkes, at da nogle af virksomhederne beskæftiger sig inden for flere af
kategorierne, er summen i kolonne 1 noget højere end antallet af besvarelserne.
Skema 5.2.1:
Type af "aktør" i kølebranchen
|
|
1 |
2 |
Kategori: |
"Aktør" i kølebranchen |
Antal markeringer |
Anslået
antal på det danske marked |
A |
Forening, organisation og ordning |
6 |
20-25 |
B |
Uddannelsessted og videncenter |
9 |
15-20 |
C |
Projekterende og rådgivende |
30 |
40-50 |
D |
Virksomhed, der producerer
kølekomponenter eller units |
34 |
60-80 |
E |
Virksomhed, der installerer og servicerer
køleanlæg eller units |
95 |
350-450 |
F |
Grossist |
13 |
20-25 |
G |
Ejer af køleanlæg samt driftspersonale |
15 |
??? |
H |
Myndighed |
3 |
5 |
I alt |
|
205 |
|
Kolonne 1 i skema 5.2.1 skønnes at give en retvisende fordeling på kategorierne, og som
det fremgår af skemaet, ligger hovedvægten på kategorierne af virksomheder, som bl.a.
arbejder med:
 | projektering og rådgivning |
 | komponent- og anlægsproduktion |
 | installation og service |
For kategori G har det været vanskeligt at anslå et antal, men kategorien omfatter
flere tusind anlæg.
På baggrund af antallet af besvarelser i forhold til de udsendte spørgeskemaer har
projektgruppen i kolonne 2 indsat anslåede værdier for de enkelte kategorier på
grundlag af oplysninger fra branchen. Det skal her bemærkes, at flere virksomheder er
registreret (har markeret) under mere end én kategori.
Kølebranchen i Danmark omfatter anslået 15.000 medarbejdere /2/,
der inden for de føromtalte kategorier direkte arbejder med køleteknik eller med
fremstilling af komponenter til køleanlæg. Der er naturligvis ikke det samme behov for
indlæring og opgradering til de nye kølemidler for alle disse medarbejdere, og det var
derfor hensigtsmæssigt at få oplyst, hvor mange der er beskæftiget inden for de enkelte
"fagområder".
Besvarelserne er imidlertid stærkt præget af branchens relativ få store virksomheder
og af, at flere mellemstore virksomheder har medarbejdere inden for flere af kategorierne.
Endvidere er de præget af, at en del medarbejdere, især i de mindre virksomheder, er
beskæftiget inden for flere fagområder i deres ansættelse.
Skema 5.2.2:
Hvor mange personer arbejder med køleteknik i firmaet/institutionen
|
Antal
personer |
|
1 |
2 |
|
I Danmark |
I
udlandet |
Kølemontører (installerer, opstiller,
starter op, servicerer) |
624 |
1.735 |
Projekterende (tegner, beregner,
udvælger, indkøber) |
186 |
864 |
Tilbudsmedarbejdere (anlægsdesign,
kalkulation, tilbud, forhandling) |
184 |
166 |
Virksomhedsejere og -ledere
(virksomhedsansvarlige, anlægskøb) |
181 |
172 |
Udviklingsmedarbejdere (konstruktion,
beregning, tegning) |
316 |
114 |
Instruktører og konsulenter (underviser,
rådgiver) |
53 |
50 |
Produktionspersonale (fremstiller
komponenter, units, enheder) |
1.118 |
280 |
Handelsmedarbejdere (køb, salg, import,
eksport) |
122 |
221 |
Driftspersonale (driftsansvar, daglig
drift, pasning, vedligehold) |
321 |
330 |
Ressortmedarbejdere (lovgivning,
regelsæt, kontrol) |
84 |
301 |
Oplyst samlet antal uden opdeling |
3.427 |
4.940 |
I alt |
6.616 |
9.173 |
I kolonnerne angives, hvor mange i virksomheden/institutionen, der arbejder med de
anførte arbejdsområder i Danmark og uden for Danmark. Danmark omfatter også Grønland
og Færøerne. Summen skal svare til det samlede antal personer i virksomheden, hvor den
enkelte person placeres i det felt, der passer bedst.
Tallene i skema 5.2.2, kolonne 1, angiver derfor ikke direkte antallet af
medarbejdere inden for de enkelte fagområder og dermed ikke det totale antal medarbejdere
i branchen, men fordelingen mellem fagområderne skønnes at være retvisende.
Tages der imidlertid hensyn til besvarelsernes antal i forhold til de udsendte
spørgeskemaer, anslås tallene i kolonne 1 totalt at være 80 til 120 % højere svarende
til 12-15.000 personer.
På det danske marked findes der flere internationale koncerner, der beskæftiger mange
medarbejdere i ind- og udland. Kolonne 2, "I udlandet" angiver hvor mange
medarbejdere der er beskæftiget i virksomhedernes udenlandske afdelinger, og som ikke
nødvendigvis er danske statsborgere.
Ved så omfattende ændringer i en branche som i det foreliggende tilfælde, og som vil
berøre store dele af branchen som tidligere beskrevet i denne rapport, er det ligeledes
vigtigt at få kortlagt, hvor mange køleanlæg, der berøres af ændringen.
Spørgeskemaet stiller derfor følgende spørgsmål:
Hvor mange køleanlæg serviceres p.t. årligt med hvilke kølemidler?
Hvor mange køleanlæg produceres/opstilles og installeres pr. år med hvilke
kølemidler?
Hvor mange eksisterende køleanlæg i alt forventes at blive ændret til naturlige
kølemidler?
Hvor mange køleanlæg produceres/opstilles og installeres nu pr. år med naturlige
kølemidler?
Hvor mange køleanlæg forventes i fremtiden at blive produceret/opstillet og
installeret med naturlige kølemidler?
At spørgsmålene har være vanskelige at besvare, fremgår af besvarelserne, dels
som følge af den usikkerhed, der er omkring udfasningen af kølemidler med drivhuseffekt,
men også forårsaget af en vis tilbageholdenhed med at give oplysninger om virksomhedens
forretningsaktiviteter, der betragtes som internt fortrolige.
Med de 155 besvarelser opnås imidlertid en udmærket og retvisende oversigt over
antallet af køleanlæg i Danmark fordelt på kølemiddelgrupperne og anlægstyper.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ved overgangen fra de ozon nedbrydende
kølemidler til de nuværende erstatningskølemidler, stadig med betydende drivhuseffekt,
som regel har kunnet klares relativt billigt ved at påfylde et såkaldt drop-in
kølemiddel, der funktionsmæssigt erstatter det tidligere kølemiddel.
I de følgende skemaer 5.3.1-5 er køleanlæggene anført i den kølemiddelgruppe, der
omfatter den type kølemiddel, som anlægget arbejder med.
Hver kølemiddelgruppe indeholder beslægtede kølemidler, som findes nærmere
beskrevet i bilag B:
Skema 5.3.1:
Hvor mange køleanlæg serviceres p.t. årligt med hvilke kølemidler?
|
Anlæg fordelt på
anlægstyper og kølemidler [antal/år] |
Anlægstyper |
CFC
HCFC |
HFC |
NH3 |
HC |
CO2 |
AC/ventilation |
6.259 |
5.178 |
124 |
0 |
0 |
Industri/proces |
2.658 |
3.243 |
343 |
0 |
0 |
Kommerciel |
9.684 |
11.162 |
6 |
101 |
5 |
Plug-in/køleunits/ varmepumper/transportkøl |
5.175 |
4.159 |
0 |
5 |
0 |
Husholdningskøl og frost |
859 |
13.541 |
0 |
105 |
0 |
Oplyst samlet antal uden opdeling |
2.600 |
2.030 |
750 |
15 |
1 |
I alt |
27.235 |
27.126 |
1.223 |
226 |
6 |
CFC/HCFC: R12, R22, R115, R502
HFC: R32, R125, R134a, R143a, R404A, R407C, R410A, R507A, R417A
HC: (kulbrinte): R290 (propan), R600a (isobutan), R1270 (propylen)
NH3: R717 (ammoniak)
CO2: R744 (kuldioxid)
Som bekendt startede udfasningen af CFC-kølemidlerne i begyndelsen af 1990'erne, hvor
også de nye ozonvenlige kølemidler, HFC, blev introduceret på markedet. Ifølge skema 3
er antallet af anlæg med HFC-kølemidler siden steget kraftigt i overensstemmelse med den
gældende lovgivning og med forbud mod anvendelse af HCFC. Siden den 1. januar 2002 har
det endvidere været forbudt at servicere eksisterende anlæg med HCFC-kølemidler.
Antallet af anlæg med naturlige kølemidler er fortsat domineret af industri/proces
anlæg med NH3.
Skema 5.3.2:
Hvor mange anlæg produceres/opstilles/installeres nu og med hvilke
kølemidler?
|
Anlæg fordelt på
anlægstyper og kølemidler [antal/år] |
Anlægstyper |
CFC
HCFC |
HFC |
NH3 |
HC |
CO2 |
AC/ventilation |
5.362 |
32.344 |
35 |
1 |
3 |
Industri/proces |
80 |
1.514 |
4.141 |
20 |
14 |
Kommerciel |
20 |
3.093 |
3 |
2 |
21 |
Plug-in/køleunits/varmepumper/ transportkøl |
21 |
8.196 |
0 |
45 |
3 |
Husholdningskøl og frost |
0 |
1.608 |
30 |
215 |
0 |
Oplyst samlet antal uden opdeling |
0 |
30 |
0 |
0 |
0 |
I alt |
5.483 |
46.785 |
4.211 |
283 |
41 |
Skema 5.3.2 indikerer en naturlig drejning væk fra de forbudte, ozonnedbrydende
kølemidler over til fremstilling af køleanlæg med HFC. Endvidere spores en stigning i
antallet af køleanlæg med naturlige kølemidler.
Skema 5.3.3:
Hvor mange eksisterende anlæg i alt forventes at blive ændret til naturlige
kølemidler?
|
Anlæg fordelt
på anlægstyper og kølemidler [antal] |
Anlægstyper |
NH3 |
HC |
CO2 |
AC/ventilation |
18 |
24 |
0 |
Industri/proces |
67 |
212 |
150 |
Kommerciel |
5 |
17 |
308 |
Plug-in/køleunits/varmepumper/transportkøl |
0 |
0 |
0 |
Husholdningskøl og -frost |
0 |
0 |
0 |
Oplyst samlet antal uden opdeling |
0 |
0 |
0 |
I alt |
90 |
253 |
458 |
Bestående anlæg ændres til at kunne anvende naturlige kølemidler
(konverteres/retrofittes)
Ifølge skema 5.3.3 vil relativt få anlæg blive ændret til at kunne anvende
naturlige kølemidler, hvilket dels skyldes, at de bestående anlæg med HFC-kølemidler
fortsat må anvendes uændret, indtil de af anden årsag bliver nedbrudt, dels skyldes, at
forsøg har vist, at det med gældende lovgivning ikke vil være praktisk muligt at
konvertere fra et syntetisk kølemiddel til et naturligt. HFC-kølemidlerne vil dog være
pålagt en afgift, der vil fordyre service og vedligeholdelse af anlæggene.
Skema 5.3.4:
Hvor mange anlæg produceres/opstilles og installeres nu om året med
naturlige kølemidler?
|
Anlæg fordelt
på anlægstyper og kølemidler [antal/år] |
Anlægstyper |
NH3 |
HC |
CO2 |
AC/ventilation |
30 |
24 |
2 |
Industri/proces |
4.168 |
44 |
13 |
Kommerciel |
7 |
20 |
18 |
Plug-in/køleunits/varmepumper/transportkøl |
5 |
30 |
0 |
Husholdningskøl og frost |
0 |
230 |
0 |
Oplyst samlet antal uden opdeling |
0 |
0 |
0 |
I alt |
4.210 |
348 |
33 |
Skema 5.3.5:
Hvor mange anlæg forventes i fremtiden at blive produceret/opstillet og
installeret med naturlige kølemidler?
|
Anlæg fordelt
på anlægstyper og kølemidler [antal/år] |
Anlægstyper |
NH3 |
HC |
CO2 |
AC/ventilation |
248 |
40.186 |
306 |
Industri/proces |
4.917 |
244 |
136 |
Kommerciel |
510 |
517 |
735 |
Plug-in/køleunits/varmepumper/transportkøl |
0 |
1.465 |
5 |
Husholdningskøl og frost |
0 |
470 |
0 |
Oplyst samlet antal uden opdeling |
0 |
0 |
0 |
I alt |
5.677 |
42.882 |
1.182 |
Ved fremtiden forstås her, når virksomheden i givet fald er overgået til
naturlige kølemidler i ønsket eller krævet omfang.
Sammenholdes tallene i skema 5.3.4 og 5.3.5, er der især en stærk udvikling inden
for kommercielle og AC/ventilationsanlæg med HC-kølemidler, mens industri- og
procesanlæg vil udvikle sig i retning af at anvende NH3. Interessant er det
endvidere, at anlæg med CO2 forventes at kunne produceres/fremstilles i et
vist omfang i fremtiden.
Den i projektet gennemførte spørgeskemaundersøgelse har for anlægs- og
komponentproducenternes vedkommende vist, at hovedparten af de anlæg, der i dag
produceres og installeres, er med HFC-kølemidler. I fremtiden forventes kulbrinter og CO2
at spille en væsentlig rolle, mens antallet af ammoniakanlæg ikke forventes at stige
væsentligt.
En af de vigtigste forudsætninger for, at overgangen til anvendelse af naturlige
kølemidler i kølebranchen kan ske smertefrit, er naturligvis, at der er adgang til
godkendte komponenter. Det er klart, at intentionerne kan være nok så gode, men uden et
acceptabelt udbud af komponenter vil overgangen blive endog meget tung.
Det er derfor naturligt, at kølegrossisterne spiller en vigtig rolle i denne
sammenhæng, da de har mulighed for at påvirke deres leverandører. Antallet af
komponentproducenter i Danmark er relativt begrænset, men deres betydning inden for
branchen er betydelig.
I forbindelse med Danske Køledage 2002 blev der præsenteret et indlæg med titlen
"Komponenter i Danmark til HFC-fri køleanlæg" af Per Henrik Pedersen,
Teknologisk Institut /12/. Dette indlæg indeholdt en
gennemgang af alle de danske kølegrossisters "syn på de nye tider" og en
oversigt over de komponenter, de enkelte grossister i dag kan tilbyde ifm. naturlige
kølemidler.
Det fremgik klart af denne gennemgang, der koncentrerede sig om et af de områder, hvor
der må forventes de største vanskeligheder, nemlig det kommercielle område, at der
allerede i dag findes et udvalg af komponenter til naturlige kølemidler. Dette udvalg
burde være tilstrækkeligt stort til en iværksættelse af det egentlige
udviklingsarbejde på anlægsområdet.
I efteråret 2001 udarbejdede Per Henrik Pedersen for Miljøstyrelsen en rapport med
titlen "Vurdering af mulighederne for at erstatte kraftige drivhusgasser
(HFCer, PFCer og SF6)" /2/. Denne
rapport gennemgår hele området omkring erstatning af drivhusgasserne og slutter af med
en gennemgang af de tiltag, der kan gøres for at sikre en optimal overgang fra
drivhusgasser til naturlige kølemidler. Rapporten, der er offentliggjort på
Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk), gengiver en række områder, hvor der er behov
for yderligere udvikling, samt estimater på de forventede omkostninger ved
gennemførelsen af dette udviklingsarbejde.
Et af de områder, hvor der i øjeblikket skønnes det største behov for udvikling af
"nye" teknologier til køling, er det kommercielle område
("supermarkedskøl"). Dette skyldes primært, at der ikke findes
konkurrencedygtige alternativer til køling med HFC-kølemidler.
Der foregår allerede en række aktiviteter omkring udvikling, demonstration og
implementering af naturlige kølemidler. Et af de områder, der gennem de seneste år har
haft størst bevågenhed, er det kommercielle område. Her er der gennemført en række
udviklings- og demonstrationsprojekter omkring anvendelse af indirekte køling bestående
af et centralt placeret køleanlæg baseret på eksempelvis propan, samt en sekundær
kreds til transport af en brine (sekundært kølemiddel).
Hos Tempcold A/S gennemføres i øjeblikket et projekt omkring udvikling af
modulopbyggede units til mindre og mellemstore supermarkeder /6/.
I projektet, kaldet "VPC-anlæg" (væske-propan-CO2), er der opbygget
et prototypeanlæg med propan som primært kølemiddel og CO2 som sekundært
kølemiddel. Der gennemføres i øjeblikket test på anlægget.
En række projekter på området omkring supermarkeder er gennemført de seneste år.
Ser vi tilbage i tiden, blev der i perioden 1995-98 gennemført et EFP-projekt under
titlen "Indirekte køling med naturlige kølemidler" /13/.
Projektet indeholdt beskrivelse af forskellige systemer til supermarkeder samt en
vurdering af de forskellige løsninger. I projektet faldt interessen hurtigt på
anvendelsen af CO2 på frostdelen, mens sjapis blev undersøgt på køledelen.
I projektet "Indirekte køling med naturlige kølemidler i butikker" /14/, der blev gennemført i perioden 1997-99, blev muligheden
for anvendelse af CO2 som hhv. primært og sekundært kølemiddel undersøgt i
forbindelse med frostdelen i supermarkeder. Arbejdet var et kombineret teoretisk og
praktisk studie, hvor forskellige systemer og komponenter blev undersøgt i laboratoriet
hos Teknologisk Institut. Det viste sig, at CO2 på lavtemperatursiden i et
supermarkedsanlæg er et glimrende alternativ til de HFCer, der anvendes i dag.
Med udgangspunkt i ovenstående projekt blev et demonstrationsprojekt startet /15/, hvor den nye teknologi skulle demonstreres og undersøges i
praksis.
Anlægget blev opbygget som et kaskadeanlæg, der anvender CO2 på det
nederste trin og propan på det øverste. CO2 anvendes med direkte ekspansion
på frosten, mens et indirekte system med propylen glykol varetager distributionen af
kulden på kølen. Anlægget blev installeret i en LokalBrugs i Odense og opstartet den
26. maj 2000. Anlægget har været i drift lige siden, og konklusionen er, at anlægget
energimæssigt er neutralt sammenlignet med et optimeret R404A-anlæg, mens prisen er lidt
højere - ca. 10-20%.
Demonstrationsprojektet i Odense er blevet omtalt ca. 20 gange i pressen og har bevist,
at det er muligt at bygge anlæg med naturlige kølemidler i supermarkeder, hvor
energiforbruget ikke forøges. Anlægget i Odense er imidlertid lille, og derfor var det
ønskeligt at gennemføre endnu et projekt, hvor system-idéen er fastholdt, men hvor
anlægget er noget større.
Gennem et nyt projekt /16/ demonstreres anlægget fra
Odense i større skala, og der opbygges et anlæg i en Fakta-butik i Beder syd for Århus.
Anlægget er af en størrelse, der er repræsentativ for en lang række butikker i Danmark
(heraf ca. 30, der er fuldstændig identiske), og med dette opnås nu følgende:
 | realistisk sammenligning med et konventionelt anlæg mht. investering og driftsøkonomi |
 | energiforbrug |
 | håndtering af propan på større anlæg. |
Dette projekt er netop afsluttet, og erfaringerne med anlægget er gode, men ønsket om
at erstatte anvendelsen af den konventionelle brine med CO2 er meget aktuel for
en yderligere økonomisk og energimæssig optimering.
Yderligere 3 anlæg med CO2 som kølemiddel er bygget i hhv. en ISO-butik
samt 2 andre butikker. Anlægget i ISO viser anvendelsen af CO2 på både køl
og frost.
På nuværende tidspunkt samarbejder Teknologisk Institut med hhv. FinDan og Knudsen
Køling på at videreudvikle teknologien omkring anvendelsen af CO2 i
kommercielle anlæg. Sammen med FinDan skal der installeres et lille anlæg i en
McDonald's restaurant. Anlægget arbejder med CO2 på både køl og frost i
forbindelse med deres køle- og frostrum /17/. I projektet
med Knudsen Køling skal der udvikles og bygges et remoteanlæg til supermarkeder, hvor CO2
ligeledes anvendes på frost og køl.
Nilan arbejder i samarbejde med Teknologisk Institut og McDonald's på et nyt
varmegenvindingsaggregat til McDonald's restauranter. Anlægget skal baseres på et
transkritisk CO2-anlæg /18/.
Sammen med Vesttherm og Lodam Elektronik har Teknologisk Institut med støtte fra
Miljøstyrelsen udviklet en brugsvandsvarmepumpe med CO2 som kølemiddel /19/. Projektrapport for første del af dette projekt findes i
elektronik form på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Ligeledes har der tidligere været gennemført et projekt med titlen "Indførelse
af ammoniak i mindre køleanlæg" /20/.
En række af de aktiviteter, der pt. gennemføres omkring naturlige kølemidler har
været præsenteret på Danske Køledage 2002 af Frank Elefsen, Teknologisk Institut /21/.
Alle de omtalte projekter har modtaget økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen og/eller
Energistyrelsen.
Bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen
For at sikre en relativ let overgang til de naturlige kølemidler skal der
iværksættes en række aktiviteter bl.a. omkring field test, udarbejdelse af
standardiserede beregningsværktøjer osv. I det følgende beskrives, hvor branchen ser de
største vanskeligheder ved overgangen til de naturlige kølemidler (fokus på
kølekomponent og -anlægsområdet).
I alt 33 virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af køleanlæg eller
komponenter til køleanlæg, har returneret spørgeskemaet i udfyldt stand, 12 grossister
har returneret spørgeskemaet i udfyldt stand og desuden har 95 installations- og
sevicevirksomheder besvaret spørgeskemaet i udfyldt stand. Det skal understreges, at ikke
alle ovennævnte virksomheder har besvaret samtlige spørgsmål i spørgeskemaet.
Spørgeskemaundersøgelsen har vist et klart behov for udarbejdelse af operative
regelsæt og vejledninger omkring anvendelse af naturlige kølemidler (se mere i afsnit
6). Inden for området "Kølekomponenter og -anlæg" ses flere barrierer, der
kan forsinke udbredelsen af naturlige kølemidler. Her tænkes specielt på forhold som
f.eks.:
 | Klar uenighed om "adgangen" til komponenter til naturlige kølemidler
(specielt er de danske grossister uenige om, hvorvidt det er muligt at skaffe komponenter
til naturlige kølemidler eller ej). Problemstillingerne har ofte relation til prisniveau,
dispensation, godkendelse, leverandørgaranti m.v. |
 | Begrænset erfaringsgrundlag |
 | Begrænset tid til omstilling (for kort frist) |
Set over den samlede branche ønsker hovedparten af de danske virksomheder at deltage i
projekt omkring anlægsfieldtest og stiller gerne deres anlægserfaringer til rådighed.
Man forventer at komme hurtigere i gang med omstillingen, hvis en økonomisk
støtteordning til anlæg med naturlige kølemidler etableres. Dette kan ses af følgende
tabeller:
Spørgsmål: Vil du være interesseret i at indgå i et projekt om
anlægs(field)test og stille dine anlægserfaringer til rådighed for branchen, såfremt
økonomisk støtteordning til anlæg med naturlige kølemidler etableres?
|
Antal krydser,
hele branchen |
|
Ja |
Nej |
Interesseret? |
94 |
39 |
Kommentar fra de returnerede skemaer til pågældende spørgsmål:
 | "Kun med CO2 , ellers nej" |
Branchen forventer klart, at adgangen til komponenter til naturlige kølemidler de
kommende 1-5 år vil blive væsentligt forbedret, mens ca. halvdelen mener, at det i dag
ikke er muligt at skaffe de nødvendige standardkomponenter til naturlige kølemidler fra
danske producenter og grossister.
Spørgsmål: Forventer du at komme tidligere i gang med anvendelse af naturlige
kølemidler, såfremt økonomisk støtteordning til anlæg med naturlige kølemidler
etableres?
|
Antal krydser,
hele branchen |
|
Ja |
Nej |
Forventer at komme tidligere i gang? |
87 |
47 |
Kommentar fra de returnerede skemaer til pågældende spørgsmål:
 | "Autorisationsordning må afklares" |
 | "Såfremt det totaløkonomisk er en fordel for bygherren" |
 | "Vi er i gang så småt" |
Spørgsmål: Anser du det for muligt af skaffe de nødvendige standardkomponenter
til naturlige kølemidler fra danske producenter og grossister?
|
Antal krydser,
hele branchen |
|
Ja |
Nej |
På nuværende tidspunkt |
47 |
51 |
På kort sigt (de kommende 1-5 år) |
79 |
20 |
På langt sigt (5- ? år) |
49 |
4 |
Kommentar fra de returnerede skemaer til pågældende spørgsmål:
 | "Alt for tidligt ude. Resten af verden skal være med" |
 | "Det danske marked er for lille for udvikling af standardkomponenter og
markedsføring af disse" |
 | "Interessen hos kunderne er ikke til stede" |
 | "Kun hvis det bliver pålagt branchen" |
Spørgsmål: Anser du det for muligt af skaffe de nødvendige standardkomponenter
til naturlige kølemidler fra udenlandske producenter?
|
Antal krydser,
hele branchen |
|
Ja |
Nej |
På nuværende tidspunkt |
46 |
41 |
På kort sigt (de kommende 1-5 år) |
63 |
27 |
På langt sigt (5- ? år) |
44 |
11 |
Kommentar fra de returnerede skemaer til pågældende spørgsmål:
 | "Der må afventes en fælles europæisk løsning" |
 | "Efterspørgsel er ikke stor nok" |
 | "EU kører i vidt omfang videre med HCFC og HFC" |
En stor del af anlægs- og komponentproducenterne, nemlig 26 ud af 33, er interesseret
i deltagelse i projekt omkring anlægsfieldtest og stiller i denne sammenhæng gerne deres
eventuelle ekspertise til rådighed under forudsætning af, at der etableres en økonomisk
støtteordning til anlæg med naturlige kølemidler. Kun 3 svarer direkte nej til at
deltage i sådanne projekter. Hos grossisterne ses en lidt mindre vilje til deltagelse,
her har nemlig 7 ud af 12 svaret ja til at de er interesseret i deltagelse i projekt
omkring anlægsfieldtest, mens 3 direkte svarer nej til at deltage. Blandt installations-
og servicefirmaerne er 60 interesseret i at deltage i projekt omkring anlægsfieldtest,
mens 26 ikke ønsker at deltage.
Blandt rådgivere og projekterende (29 besvarelser i alt 26 har svaret på det
pågældende spørgsmål) har 23 svaret ja til deltagelse i projekt omkring
anlægsfieldtest og 3 har svaret nej.
14 af anlægs- og komponentproducenterne mener, at det i dag er muligt at skaffe
komponenter til naturlige kølemidler fra danske producenter og grossister (13 mener ikke,
det er muligt), mens kun 9 anser det for muligt at skaffe disse komponenter fra
udenlandske producenter. Dette billede svarer faktisk til, hvad grossisterne har svaret.
Her har 5 svaret ja til, at det på nuværende tidspunkt er muligt at skaffe komponenter
til naturlige kølemidler fra danske producenter og grossister. Der er dog ingen tvivl om,
at de danske grossister ikke er enige for 4 har svaret direkte nej til dette
spørgsmål! Samme uenighed ses, når spørgsmålet vendes, således at det omhandler
udenlandske producenter. Her svarer lige mange ja og nej (5/5) til at det på nuværende
tidspunkt er muligt at skaffe komponenter til naturlige kølemidler fra udenlandske
producenter.
Men de virksomheder, der installerer og servicerer anlæggene, er ikke helt enige med
producenterne og grossisterne. Faktisk mener kun 23, at det i dag er muligt at skaffe
komponenter til naturlige kølemidler fra danske producenter og grossister, mens hele 41
ikke mener, det er muligt. I fremtiden forventes dog en større tilgang af komponenter.
Blandt rådgivere og projekterende har 15 svaret, at de anser det for muligt at skaffe
komponenter til naturlige kølemidler fra danske producenter og grossister, mens 11 svarer
at de ikke anser det for muligt.
16 af anlægs- og komponentproducenterne mener, at det på kort sigt er en fordel for
dansk eksport og konkurrenceevne, at danske virksomheder overgår til naturlige
kølemidler før de øvrige lande, 6 mener, at det er uden betydning, og 7 mener, at det
direkte er en ulempe. Dette er i rimelig overensstemmelse med branchens samlede svar på
følgende spørgsmål:
Spørgsmål: Mener du, at det vil en fordel for dansk eksport og konkurrenceevne, at
danske virksomheder overgår til naturlige kølemidler forudsat påbegyndelse før øvrige
lande?
|
Antal krydser,
hele branchen |
|
Fordel |
Uden
Betydning |
Ulempe |
På kort sigt (de kommende 1-5 år) |
60 |
35 |
29 |
På langt sigt (5- ? år) |
51 |
28 |
16 |
Kommentar fra de returnerede skemaer til pågældende spørgsmål:
 | "Det kan blive en ulempe, såfremt det kun er Danmark der går over til naturlige
kølemidler bedre at videreudvikle det, der efterspørges i udlandet" |
 | "For køleproducenterne vil det nok være en fordel, idet udenlandske
levnedsmiddelvirksomheder går i den retning" |
 | "Afgifter grønt image - firma etik" |
 | "Knowhow for danske virksomheder" |
 | "Konkurrenceforvridende" |
 | "Lille land kan ikke redde hele verden" |
Og omkring beskæftigelsen i DK har branchen besvaret følgende spørgsmål således:
Spørgsmål: Mener du, at det vil en fordel for dansk beskæftigelse, at danske
virksomheder overgår til naturlige kølemidler forudsat påbegyndelse før øvrige lande?
|
Antal krydser,
hele branchen |
|
Fordel |
Uden
Betydning |
Ulempe |
På kort sigt (de kommende 1-5 år) |
52 |
45 |
23 |
På langt sigt (5- ? år) |
37 |
37 |
14 |
Kommentar fra de returnerede skemaer til pågældende spørgsmål:
 | "Alle eller næsten alle EU-lande vil overgå til naturlige kølemidler i løbet af
5-25 år" |
 | "Bliver teknisk førende på områder, der kræver megen udvikling" |
 | "DK er kendt worldwide. Fordel at være først. Lille land hurtig
omstilling" |
 | "Dyre anlægsudgifter og dyrt for nationen" |
 | "Manglende komponenter og erfaring" |
De 33 anlægs- og komponentproducerende virksomheder, der har svaret på
spørgeskemaundersøgelsen, har tilsammen angivet, at de forventer at skulle bruge ca.
12,5 mio. kr. til produktudvikling, forskning m.m. og ca. 4,5 mio.kr. til nyt
produktionsapparat, bygninger m.m. I alt forventer de 33 virksomheder i denne kategori at
skulle bruge ca. 48 mio. kr. til omstillingen til naturlige kølemidler. Herudover
forventer disse virksomheder at skulle bruge ca. 77.500 timer i alt til omstillingen.
For branchen som helhed fås følgende fra spørgeskemaundersøgelsen:
Spørgsmål: Hvilke omkostninger og hvilket tidsforbrug vil du anslå, at
omstillingen til naturlige kølemidler i alt vil påføre din virksomhed på flg.
områder?
|
Totale beløb,
hele branchen |
|
Omkostninger (kr.) |
Tidsforbrug
(timer) |
Produktionsapparat, bygninger m.m. |
6.940.000 |
22.329 |
Produktudvikling, forskning m.m. |
26.727.500 |
28.525 |
Alle ovennævnte beløb/tal angiver naturligvis alene summen af de beløb/tal, som er
noteret i de returnerede spørgeskemaer.
En overgang fra de syntetiske til de naturlige kølemidler stiller fornyede krav til
aktørerne inden for kølebranchen, herunder især til de undervisendes, de projekterendes
og de udførendes kompetencer.
Næsten alle forventes på den ene eller anden måde at skulle tilføres kompetence, at
kunne håndtere de nye kølemidler, ikke blot på praktisk niveau, men også teoretisk
samt i forhold til såvel eksisterende som kommende lovgivning.
Der er etableret enkelte kurser for kølemontører (den personlige kompetence) for
HC-kølemidlerne (kulbrinterne). For anlæg med fyldninger over 150 g kølemiddel tilbydes
et enkelt kursus (DjH). Det er dog stadig under udvikling, specielt mangler der
videreudvikling af kursusmaterialet og indkøb af relevant udstyr.
For NH3 findes enkelte kurser, som har eksisteret i mange år, hvor hovedvægten ligger
på sikkerhed i forbindelse med omgang med NH3 og beskrivelse af anlægstyper. Nogle
NH3-kurser gennemføres også af udbydere af køleinstallationer med gennemgang af
udbyderens egne anlæg.
Der findes i dag ikke praksisrelevante kurser for CO2.
Ingen af kurserne er såkaldt anerkendt kompetencegivende, dvs. giver en af en uvildig
instans vurderet og godkendt kompetence, men er alene formelt kompetencegivende, som
f.eks. deltagelse i/tilstedeværelse ved et kursus giver.
For projekterende og rådgivere findes der ingen kurser for dimensionering og
projektering af anlæg med naturlige kølemidler.
Basis for kølefirmaernes udførelse af køleinstallationer er i første række
køleautorisationen, som er en af Arbejdstilsynet tildelt anerkendelse, når visse
betingelser for kompetence er opfyldt af den ansvarlige medarbejder ansat i den enkelte
virksomhed. Denne kompetence består oftest i indehaverens eller en medarbejders
kølecertifikat, som udstedes efter gennemført kølemontøruddannelse. Der kan kun
udstedes autorisation til virksomheder, ikke til personer, men kompetencen skal være til
stede hos den ansvarlige bærer/medarbejder af autorisationen for virksomheden.
Der kræves i dag ikke særlig kompetence for de udførende medarbejdere
(kølemontører) til montage, vedligehold og reparationsarbejder. Undtagelse er dog
svejsning af visse størrelser rør for ammoniak, hvor særligt svejsecertifikat kræves.
Et væsentligt aspekt i forbindelse med overgangen til de naturlige kølemidler, er
sikkerheden eller farligheden i forbindelse med anvendelsen, her tænkes
ikke så meget på vand og luft, som i dag nærmest er på eksperimentalstadiet, men på
ammoniak (giftigt-brændbart), kulbrinter (brændbart) og kuldioxid (relativt højt tryk
ved normaltemperaturer).
I forhold til de nuværende mest anvendte syntetiske kølemidler, er der en del
lighedspunkter i opbygningen, sammenføjningen og driften af anlæg med naturlige
kølemidler, men dog med den væsentlige forskel, at farligheden af kølemidlerne
(undtagen vand og luft) kræver betydelig større sikkerhed for korrekte komponenter og
sammenføjninger, og dermed også større kontrolomfang.
De senere års fokus på kølemidlers mulige indflydelse på ozonlaget og senere især
på drivhuseffekten har ført til en naturlig større omhyggelighed ved opbygning, montage
og servicering af køleanlæg. Lærlingeuddannelsen på Den jyske Håndværkerskole i
Hadsten har utvivlsomt også sat sit positive præg på standarden af montage af anlæg.
Den nuværende montagepraksis kan dog ikke forventes at være på samme niveau som
fordres for de naturlige, farlige kølemidler, hvor der ikke alene kræves høj sikkerhed
for tætte anlæg generelt, men hvor der tillige må fokuseres meget også på risikoen
for at lækager vil kunne opstå.
Der er i de senere år lavet en del demonstrationsanlæg, dels med mindre
ammoniakanlæg, en (enkelt så vidt vides) konvertering fra HCFC-22 til propan i 1995 /11/, og senest enkelte kulbrinteanlæg (propan og
propen/propylen). Men fælles for disse er, at der har været tale om enkeltstående
anlæg, og også at det totale projekt med delvis ny anlægsopbygning/teknikker, nye og
gamle regelsæt, samarbejdet med myndighederne, for de fleste virksomheder har været
næsten uoverkommeligt. Et fællestræk har derfor bl.a. været, at Teknologisk Institut
med sin særlige kompetence næsten altid har måttet involveres, for at projekterne har
kunnet gennemføres med en rimelig indsats for de deltagende virksomheder. Tillige ville
projekterne antagelig ikke være blevet gennemført uden en vis, offentlig økonomisk
støtte.
I forbindelse med den kommende (forventede og i branchen længe ventede) ændring af
kølebekendtgørelsen, som beskrevet af Torben Lindholm Nielsen ved Danske Køledage i
Odense marts 2002, må det i relation til de stigende krav til både person- og
miljøsikkerhed, formodes, at der samtidig stilles fornyede og strengere krav til såvel
autoriserede virksomheder, som de udførende medarbejdere (kølemontører). Disse krav vil
ikke være mindre ved etablering af køleanlæg med naturlige kølemidler.
Man må derfor nødvendigvis ved overgang til naturlige kølemidler bl.a. søge
følgende belyst:
 | Er den nuværende autorisationsordning tidssvarende? Hvad skal evt. ændres? |
 | Hvordan sikres virksomheders og enkeltpersoners kompetence? |
 | Skal der evt. arbejdes med certificeringsordninger? |
 | Skal der evt. koordineres i forhold til udspil EU-plan? |
 | Hvordan får man alle autoriserede kølefirmaer opgraderet til tiden? |
På baggrund af ønske om kendskab til branchens holdninger om kompetenceforholdene for
personer og virksomheder indgik spørgsmål om dette emne i spørgeskemaundersøgelsen.
Bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen
Af de 492 udsendte, og 155 besvarede spørgeskemaer har 142 markeret på et eller flere
af de mulige svar om personlig- og virksomhedskompetence som beskrevet i dette afsnit.
Det første spørgsmål om personlig kompetence lyder:
Hvorledes mener du, at den personlige kompetence bedst kan/bør etableres mht.
naturlige kølemidler?
Det var muligt at markere ud for mere end ét svar, og svarmulighederne er
følgende:
|
Sæt kryds |
Kurser med kursusbevis uden afsluttende
prøve |
36 |
Kurser med kursusbevis fra afsluttende
kompetencegivende prøve (udbyderfastlagte krav) |
43 |
Kursus med certifikat fra afsluttende
kompetencegivende prøve (myndighedsfastlagte krav og uvildig kontrolinstans) |
72 |
De 142 svarende virksomheder har fordelt 153 markeringer som vist, dvs. godt 76% af
markeringerne går ind for en kompetence opnået gennem kursus med efterfølgende
kompetencegivende prøve, og næsten halvdelen (48%) markerer, at prøven skal baseres på
myndighedsfastlagte krav og en uvildig kontrolinstans. Det er her bemærkelsesværdigt, at
besvarelserne fra gruppen med virksomheder, der installerer og servicerer køleanlæg
eller -units, udviser samme om end lidt svagere tendens, nemlig godt 72% går ind for
kompetence gennem kursus med prøve, og næsten 43% markerer, at prøven skal baseres på
myndighedsfastlagte krav og en uvildig kontrolinstans for den personlige kompetence for
naturlige kølemidler.
Gennemgående kan konkluderes, at alle forespurgte grupper enkeltvis har majoritet i
nederste svarrække for den personlige kompetence (med undtagelse af gruppen foreninger,
organisationer og ordninger, hvor 4 svar er ligeligt fordelt mellem de nederste 2
svarmuligheder), dvs. flest markeringer for kursus med certifikat for afsluttende
kompetencegivende prøve med myndighedsfastlagte krav og uvildig kontrolinstans.
En oversigt over besvarelserne er vist i bilag C.
Til "andre ideer" blev bl.a. svaret
 | Montører og projektansvarlige bør ikke være ligestillede mht. certificering.
|
 | Undervisning, som lever op til defineret målbeskrivelse, udarbejdet på tværs af
involverede parter inkl. myndigheder, og med kompetencegivende prøve svarende til
undervisningsmetoden.
|
 | Nuværende autorisation + kurser |
Det andet spørgsmål, som er om virksomhedernes kompetence lyder:
Hvorledes mener du, at virksomhedernes kompetence bedst kan/bør etableres mht.
naturlige kølemidler?
Hvilket gav følgende markeringer af de 142 svarende virksomheder:
|
Sæt kryds |
Autorisation eller anerkendelse af kompetence gennem
myndigheders godkendelse |
64 |
Løbende ajourføring af autorisation/anerkendelse |
45 |
Certificering/akkreditering af kompetence gennem
uvildig instans |
27 |
Kvalitetssikring gennem frivillig brancheordning |
43 |
Besvarelserne viser, at 91 ud af 179 markeringer (51%) peger på en kompetence på
grundlag af en certificering/autorisation gennem myndigheder henholdsvis uvildig instans.
Det skal dog bemærkes, at 15 markeringer er dobbeltmarkeringer, dvs. firmaet har markeret
både i spørgsmål 1 og spørgsmål 3, således at der er markeret for enten eller.
Tilsvarende har 11 markeret ved 3 spørgsmål, og 8 har markeret i alle 4 spørgsmål.
Overordnet er tendensen imidlertid klar i retning af en autorisation eller anerkendelse af
kompetence gennem myndigheders godkendelse, dvs. en ordning efter samme eller tilsvarende
princip som praktiseres i dag.
Tillige er en væsentlig del af besvarelserne med markeringer ved kvalitetssikring
gennem frivillig brancheordning. Da denne kvalitetssikring af mange er ønskelig, og
en del har markeret ud for denne samtidig med en markering ud for en autorisationsordning,
vil det være relevant at undersøge mulighederne for en mere massiv indførelse af KKO,
Kølebranchens Kvalitetssikringsordning. En oversigt over besvarelserne er vist i bilag C
Af idéer er her bl.a. anført:
 | En overbygning på den eksisterende ordning |
 | For rådgivere: DIEU-kurser, evt. over et par dage (i dybden!) |
 | Skal jo udvikles formentlig mod certificering |
 | Udvidelse af KKO med fastsatte krav |
 | Alt efter niveau/behov |
I forbindelse med en øget anvendelse af naturlige kølemidler opstår der et behov for
at supplere de eksisterende køletekniske grund- og efteruddannelser med kurser eller
kursuselementer, der omhandler anvendelse af naturlige kølemidler. Denne form for
uddannelse hænger tæt sammen med de forventede fremtidige krav til personlige
kompetencer.
Den øgede anvendelse af naturlige kølemidler skaber også et behov for at formidle
viden om korrekt design, dimensionering, installation og vedligehold af køleanlæg med
naturlige kølemidler. Formidlingen af ny viden skal helst ske i takt med, at den
tilvejebringes, og her ligger der en opgave i at gøre denne viden lettilgængelige for
aktørerne i branchen.
Uddannelse
Der findes for nuværende en del efteruddannelseskurser med helt eller delvist
fokus på anvendelse af naturlige kølemidler.
Da ammoniak har være brugt som kølemiddel i industrielle anlæg i mange år, findes
der derfor allerede kurser med fokus på dette kølemiddel. På Esbjerg Brandskole har der
i mere end 2 år været afholdt sikkerhedskurser i håndtering af udslip af NH3.
Der afholdes kurser ca. hver anden uge, og hvert kursus har 10 deltagere. Dette kursus har
blandt andet været udbudt i samarbejde med Dansk Køleforening og York. Det skønnes, at
omtrent 1/3 af alle deltagerne i løbet af et år er fra den danske kølebranche. Esbjerg
Brandskole har konkrete planer om udvikling af kurser i sikkerhed for køleanlæg med
propan og CO2. Fokus for disse kurser vil være lækagehåndtering,
brandbekæmpelse og førstehjælp.
Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg har en række kurser til efteruddannelse af
faglærte metalarbejdere (og sammenlignelige grupper) og faglærte kølemontører.
Kurserne omfatter både de nødvendige praksisnære og teoretiske grundelementer. Disse
kurser er modulariserede, og et uddannelsesforløb kan sammensættes under hensyntagen til
den enkeltes forudsætninger og behov.
En mindre del af de kurser, som Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg udbyder,
fokuserer på anvendelsen af brændbare kølemidler. Kurserne i anvendelse af brændbare
kølemidler er opdelt efter anlægsfyldning - således er der et kursus for anlæg med
kølemiddelfyldning under 150 g (typisk husholdningskøle og -frostmøbler) og et kursus
for fyldninger over 150 g. Det sidstnævnte kursus har endnu ikke været afholdt på grund
af manglende tilslutning fra den danske kølebranche.
I forbindelse med indførelsen af en ny kølebekendtgørelse har Metalindustriens
Efteruddannelsesudvalg udarbejdet et forslag til ny struktur for kombinationen af
efteruddannelseskurser. Dette forslag tager udgangspunkt i en opfyldelse af de nye krav
til kompetencer for at opnå de forskellige typer af certifikater.
Teknologisk Institut afholder blandt andet kurser om indirekte kølesystemer, naturlige
kølemidler, kølesystemer med CO2 samt konstruktion af køleanlæg med
brændbare kølemidler iht. trykudstyrsdirektivet og ATEX-direktivet /9-10/. Disse kurser henvender sig
til flere af personalegrupperne i kølebranchen.
For visse personalegrupper som f.eks. handelsmedarbejdere og tilbudsmedarbejdere
eksisterer der på nuværende tidspunkt ingen kurser med fokus på netop deres
arbejdsområde i kombination med anvendelse af naturlige kølemidler. I forbindelse med en
lov om udfasning af HFC-stoffer, opstår der derfor et behov for kurser målrettet mod
disse personalegrupper.
Videnformidling
På nuværende tidspunkt findes der ikke samlet tilgang til viden om anvendelse af
naturlige kølemidler.
Ammoniak har været anvendt som kølemiddel i mange år, så derfor er viden om de mest
anvendte anlægstyper med dette kølemiddel allerede udbredt til alle nuværende aktører.
I fremtiden kan ammoniak muligvis blive anvendt i mindre eller andre typer af anlæg,
hvorfor der kan opstå behov for at formidle grundlæggende viden om anvendelse af dette
kølemiddel.
Den eksisterende viden om anvendelse af kulbrinter og CO2 som kølemidler er
mere begrænset og er typisk spredt mellem grossister, producenter, myndigheder og de få
installatører der i har opstillet forsøgs- eller demonstrationsanlæg. En stor del af
denne viden er på nuværende tidspunkt ikke direkte offentlig tilgængelig, og det er
derfor svært at få overblik over niveauet og omfanget af denne viden.
En stor del af den viden, som offentliggøres, er tilgængelig i en elektronisk udgave,
som let kan formidles til alle interessenter.
Bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen
Spørgeskemaundersøgelsen er tilrettelagt således, at der spørges til både
behovet for efteruddannelse og for videnformidling.
Uddannelse
Det første spørgsmål i undersøgelsens afsnit om uddannelse og videnformidling
omhandler vurdering af behovet for efteruddannelse vedr. hhv. lov om udfasning og ingen
krav om udfasning. Der er foretaget en opdeling af de berørte personalegrupper som vist i
tabel 5.6.1.
Spørgsmål: Forventet behov for uddannelse om naturlige kølemidler i
"fremtiden"? I kolonnerne vurderes, hvor mange i virksomheden/institutionen der
forventes at få behov for uddannelse ved en evt. lov om udfasning, eller hvis der ikke
stilles krav om udfasning.
Tabel 5.6.1:
Samlede resultater for spørgsmål om behov for efteruddannelse
|
Antal personer |
|
Ved lov om
udfasning |
Uden
udfasningskrav |
Kølemontører
installerer, opstiller, starter op, servicerer |
439 |
181 |
Projekterende
tegner, beregner, udvælger, indkøber |
134 |
50 |
Tilbudsmedarbejdere
anlægsdesign, kalkulation, tilbud, forhandling |
105 |
37 |
Virksomhedsejere og -ledere
virksomhedsansvarlige, anlægskøb |
36 |
14 |
Udviklingsmedarbejdere
konstruktion, beregning, tegning |
26 |
17 |
Instruktører og konsulenter
underviser, rådgiver |
14 |
14 |
Produktionspersonale
fremstiller komponenter/units/enheder |
22 |
7 |
Handelsmedarbejdere
køb, salg, import, eksport |
20 |
8 |
Driftspersonale
driftsansvar, daglig drift, pasning, vedligehold |
19 |
5 |
Ressortmedarbejdere
lovgivning, regelsæt, kontrol |
10 |
5 |
I alt |
825 |
338 |
Svarene viser, at behovet for efteruddannelse af de forskellige personalegrupper afhænger
af, om der bliver en lov om udfasning af HFC-stofferne eller ej. Hvis der ingen krav om
udfasning er, vil der stadig være behov for uddannelse om naturlige kølemidler. I
tilfælde af en lov om udfasning forventes antallet af personer at blive mere end
fordoblet. Denne stigning er jævnt fordelt over alle personalegrupper - undtagen for
personalegruppen "Instruktører og konsulenter". Her vurderes behovet til at
være uafhængigt af et lovkrav om udfasning.
Det største antal personer med behov for efteruddannelse i forbindelse med naturlige
kølemidler findes klart for personalegruppen "kølemontører". Undersøgelsen
viser, at denne personalegruppe udgør 53 % af de personer, der ifølge undersøgelsen har
behov for uddannelse ved en lov om udfasning. I tilfældet med ingen krav om udfasning
udgør kølemontører 54 % af de personer, der ifølge undersøgelsen har behov for
efteruddannelse. Til sammenligning dækker undersøgelsen totalt 624 kølemontører i
danske virksomheder/institutioner, og af disse vurderes 429 svarende til 69 % at have et
efteruddannelsesbehov ved lov om udfasning.
Den næststørste personalegruppe med behov for efteruddannelse er
"Projekterende". Ved en lov om udfasning udgør disse 16 %, og ved ingen krav om
udfasning udgør de 15 %. Til sammenligning dækker undersøgelsen totalt 186
"projekterende" i danske virksomheder/institutioner, og af disse vurderes 134,
svarende til 72 %, at have et efteruddannelsesbehov ved lov om udfasning.
Aktørkategorien "Virksomhed, der installerer og servicerer køleanlæg eller
units" repræsenterer i alt 77 % af de personer, der vurderes at have et
efteruddannelsesbehov ved en lov om udfasning, og 76 % af de personer, der vurderes at
have et efteruddannelsesbehov uden lovkrav om udfasning. For personalegruppen
"kølemontører" er denne aktørkategori dominerende med hhv. 418 ud af 439 (95
%) ved en lovgiven udfasning og 172 ud af 181 (95 %) ved ingen krav om udfasning.
Undersøgelsen viser generelt, at der er behov for at udvikle specialiserede kurser til
de berørte personalegrupper - f.eks. skønnes behovet for efteruddannelse af
personalegrupperne projekterende og tilbudsmedarbejdere stort nok til at retfærdiggøre
udvikling af kurser, der fokuserer på disse personers fremtidige arbejdsopgaver med
naturlige kølemidler.
Uddannelsesinstitutionernes kapacitet må øges for at kunne gennemføre
efteruddannelsen for de berørte personer. For visse personalegrupper kan der være tale
om, at institutioner/konsulenter, der ikke tidligere har udbudt kurser til branchen, kan
udvikle og afholde specialiserede kurser.
Med hensyn til tilrettelæggelsen af efteruddannelseskurserne spurgtes til ønsker om
den tidsmæssige placering samt typen af uddannelsesforløb.
Tabel 5.6.2 viser, at alle personalegrupper har størst ønske om at gennemføre
efteruddannelsen inden for normal arbejdstid. Ligeledes er der for alle personalegrupper
størst ønske om et modulbaseret kursussystem frem for et større samlet kursusforløb.
Det modulbaserede system må formodes at give den største fleksibilitet i forbindelse med
tilrettelæggelsen af uddannelsesperioderne for medarbejderne i mindre virksomheder.
Derudover giver det også mulighed for, at de enkelte medarbejdere kan specialisere sig i
f.eks. en bestemt type anlæg og/eller kølemiddel. Det er projektgruppens opfattelse, at
de gode muligheder for sammensætning af uddannelsesforløb og fleksibel tilrettelæggelse
af dette er vigtigt. Derfor er det modulbaserede efteruddannelsessystem at fortrække frem
for et generelt fastlagt uddannelsesforløb.
Hvis kurserne afholdes udenfor arbejdstiden, afhænger det af personalegruppen, om
dette skal foregå om aftenen eller i weekender. For kølemontører og virksomhedsejere og
-ledere er der flest svar til fordel for kurser i weekender. For de øvrige
personalegrupper er der flest svar til fordel for aftenkurser eller lige mange svar til
fordel for både aften- og weekendkurser.
De emner, der prioriteres højt i forbindelse med efteruddannelsen, er blandt andet
lovgrundlag (normer og standarder) og sikkerhedsforhold.
Spørgsmål: Ønsket form for efteruddannelse/kurser for din virksomhed/institution
i forbindelse med omstilling til naturlige kølemidler.
Tabel 5.6.2:
Samlede resultater for spørgsmål om ønsket form og placering af kurser
|
Sæt kryds |
|
I
normal arbejdstid |
Uden for
normal arbejdstid |
|
Samlet forløb |
Modul-
system |
Aften |
Week-end |
Kølemontører
installerer, opstiller, starter op, servicerer |
31 |
54 |
11 |
17 |
Projekterende
tegner, beregner, udvælger, indkøber |
13 |
29 |
7 |
5 |
Tilbudsmedarbejdere
anlægsdesign, kalkulation, tilbud, forhandling |
10 |
22 |
9 |
7 |
Virksomhedsejere og ledere
virksomhedsansvarlige, anlægskøb |
10 |
24 |
13 |
17 |
Udviklingsmedarbejdere
konstruktion, beregning, tegning |
9 |
13 |
5 |
1 |
Instruktører og konsulenter
underviser, rådgiver |
7 |
9 |
2 |
1 |
Produktionspersonale
fremstiller komponenter/units/enheder |
3 |
10 |
3 |
1 |
Handelsmedarbejdere
køb, salg, import, eksport |
1 |
6 |
4 |
1 |
Driftspersonale
Driftsansvar, daglig drift, pasning, vedligehold |
8 |
10 |
2 |
2 |
Ressortmedarbejdere
lovgivning, regelsæt, kontrol |
4 |
9 |
4 |
2 |
I alt |
97 |
191 |
63 |
55 |
Videnformidling
Det første spørgsmål i undersøgelsens afsnit om videnformidling omhandler
vurdering af behovet for supplerende information om omstilling til anvendelse af naturlige
kølemidler.
Tabel 5.6.3 viser, at branchen generelt vurderer det vigtigst med information i
implementeringsfasen. Antallet, der ønsker fortsat adgang til informationen i tiden
derefter, svarer til 50 %.
I forbindelse med omstillingen til naturlige kølemidler ønsker branchen især
operative regelsæt/vejledninger. Af de 103 krydser for "I implementeringsfasen"
stammer de 66 fra aktørkategorien "Virksomhed der installere og servicerer
køleanlæg" og de 30 fra aktørkategorien "Virksomhed der producerer
komponenter eller units". For alle aktørkategorier gælder, at ca. halvdelen af dem,
der ønsker informationen i implementeringsfasen, også ønsker den i tiden derefter.
De øvrige ønsker drejer sig især om hjælpeværktøjer i form af guidelines og
software samt rapporter med erfaring fra prototyper, laboratoriearbejder samt
demonstrationsanlæg.
Spørgsmål: Ønsket form for supplerende information i din virksomhed/institution i
forbindelse med omstilling til naturlige kølemidler.
Tabel 5.6.3:
Samlede resultater for spørgsmål om ønsket form for supplerende
information
|
Sæt kryds |
|
I implementeringsfasen |
I tiden derefter |
Operative regelsæt/vejledninger |
103 |
49 |
Hjælpeværktøjer i form af guidelines,
software, o.lign. |
76 |
41 |
Opdateret hjemmeside med adgang til
hjælpeværktøjer |
66 |
46 |
Telefonisk assistance fra
Infocenter/"hotline" mht. teknik/regler/m.m. |
45 |
17 |
Rekvireret traditionel rådgivning |
32 |
24 |
Opdateret elektronisk katalog over
tilgængelige komponenter |
66 |
38 |
Rapporter med erfaringer fra prototyper,
laboratoriearbejder og demonstrationsanlæg |
70 |
33 |
Af de 155 besvarelser af spørgeskemaet ønsker 66 adgang til en opdateret hjemmeside med
adgang til hjælpeværktøjer i implementeringsfasen. Ligeledes i implementeringsfasen
ønsker 66 et opdateret elektronisk katalog over tilgængelige komponenter. I alt 46
personer ønsker begge dele.
Antallet af personer, der ønsker at benytte telefonisk assistance fra et infocenter
eller traditionel rekvireret rådgivning, er mindre end for de øvrige informationsformer.
For rekvireret, traditionel rådgivning svarer niveauet til ca. halvdelen af niveauet for
en opdateret hjemmeside samt elektronisk katalog.
Spørgsmål: Ønskes informeringen fortsat i tiden efter implementeringsperioden til
naturlige kølemidler?
Tabel 5.6.4:
Samlede resultater for spørgsmål om behov for fortsat videnformidling efter
implenteringsperioden
|
Sæt kryds |
|
Ja |
Nej |
Fortsat informering? |
123 |
9 |
En stor del af branchen ønsker generelt informeringen om omstillingen til naturlige
kølemidler fortsat efter implementeringsperioden.
Spørgsmål: Har du behov for standardiseret beregningsværktøj til
"autoriseret" sammenligning af anlægsløsninger med og uden naturlige
kølemidler mht. teknik og levetidsøkonomi?
Tabel 5.6.5:
Samlede resultater for spørgsmål om behov for standardværktøjer til
sammenligning af anlæg
|
Sæt kryds |
|
Ja |
Nej |
Behov for standardværktøj? |
84 |
27 |
Evt. som software? |
80 |
15 |
Af det samlede antal besvarelser udtrykker 84 behov for standardværktøjer til at
foretage tekniske og levetidsøkonomiske sammenligninger af anlæg hhv. med og uden
naturlige kølemidler. I alt 27, svarende til 32% af svarene på dette spørgsmål,
udtrykker ikke behov for disse værktøjer. Denne procentfordeling er stort set ens for
alle aktørgrupper.
I alt 80 vil gerne have disse standardværktøjer tilgængelige i form af software. I
alt 15, svarende til 19% af svarene på dette spørgsmål, ønsker ikke disse værktøjer
i form af software.
Ved overgang til naturlige kølemidler i stedet for syntetiske kølemidler er der
forskellige "nye" forhold, som kølebranchen skal have fuld kontrol over og
kunne håndtere forsvarligt og ansvarligt.
Kontrollen og håndterligheden gælder i princippet hele kølesystemet livscyklus med
alle arbejdsprocesser lige fra behovet for et kølesystem er erkendt, til anlægget kommer
i drift og afslutningsvis skrottes.
De "nye" forhold, der primært tænkes på, er mht. sikkerhedsmæssige
aspekter følgende:
 | Brændbarhed for propan, isobutan, propylen, m.fl. (HC) |
 | Giftighed (og brændbarhed) for ammoniak (NH3) |
 | Højt trykniveau for kuldioxid (CO2) |
Der er imidlertid også andre relevante forhold, der også bør sikres, når man skal
overgå til "nye" kølesystemer, der ud over kølemidlet vil komme til at bestå
af nye komponenter i nye anlægsdesign, der med nye olietyper under nye driftsforhold,
osv. skal kunne fungere tilfredsstillende.
De andre relevante forhold, der også bør sikres, er bl.a. følgende:
 | Energieffektivitet (minimalt eleffektforbrug for præsteret kuldeydelse) |
 | Miljøbelastning (minimal påvirkning af det lokale og globale miljø) |
 | Driftsikkerhed (minimal "off-tid") |
 | Levetidsøkonomi (minimal omkostninger set over anlæggets levetid) |
 | Kvalitetssikring |
En række af de nævnte forhold, som skal eller bør sikres i forbindelse med overgang
fra syntetiske til naturlige kølemidler, kan håndteres gennem opstilling og opfyldelse
af hensigtsmæssige og praktisk anvendelige krav, regelsæt, guidelines mv., som i
princippet enten kan være myndighedsfastlagte (lovgivning) eller branchebestemte
(frivillige ordninger).
Med hensigtsmæssige og praktiske anvendelige forstås i denne sammenhæng bl.a., at
personer og firmaer med minimalt tidsforbrug let kan få overblik over, have kendskab til
og kunne omsætte krav og regelsæt til praktisk brug.
En meget vigtig detalje i denne sammenhæng er sikringen af og kontrollen med
overholdelsen af krav og regler, hvilket atter principielt kan foretages af branchen selv
(kvalitetssikringsordninger) eller af myndighederne (tilsynsordninger).
Branchen har selv forsøgt at kortlægge forholdene vedrørende kølemiddellækage fra
kølesystemerne. Torkil Høft fra Kølebranchens Miljøordning KMO - branchens frivillige
ordning har i 2001 foretaget en "undersøgelse af udsivningen af kølemidler
fra butikskøleanlæg" for et begrænset antal anlæg /5/.
Formålet var at dokumentere, om danske køleanlæg med CFC, HCFC og HFC er utætte, og i
givet fald hvor utætte. Der blev bl.a. konstateret problemer med validiteten af
oplysningerne, som måtte suppleres med vurderinger og skøn for at kunne gennemføre
beregningerne. Der var store variationer i den årlige lækrate blandt anlæggene, og der
var ikke markant forskel på gamle og nye anlæg. Konklusionen var med et konservativt
skøn, at utæthederne i gennemsnit ikke er under 10% p.a. og ikke over 17% p.a.
I et igangværende projekt med titlen "Revurdering af emissionsfaktorer for
HFC-anlæg", som skal afsluttes medio 2002, er Tomas Sander Poulsen, COWI, ved at
undersøge og dokumentere lækageforholdene for kommercielle køleanlæg i detailhandlen,
for stationære og mobile AC-anlæg, samt for mobile køleanlæg /4/.
I skrivende stund er research-arbejdet udført og rapporteringen påbegyndt. Efter sigende
er de aktuelle tal for emissionen i Danmark lavere end de officielt anvendte. Årsagerne
til lækager fordeler sig med meget lidt til løbende lækage, mens pludselige store
lækager pga. uheld, havari mm. er af langt større betydning. Foreløbige resultater fra
projektet er angivet i nedenstående skema:
Lækagerater for anlæg i detailhandlen |
Generelt (officielt) |
Danmark (projektdata) |
Relateret til påfyldning |
3,5% p.a. |
0,5-1% p.a. |
Relateret til løbende udslip i driftsperioden |
17% p.a. |
ca 10% p.a. |
Relateret til bortskaffelse |
11,5% p.a. |
0% p.a. |
Begge undersøgelser af lækageforholdene i Danmark kan bl.a. danne udgangspunkt for
overvejelser mht., om der bør stilles nye krav til tæthed og brug af velegnede
komponenter og samlingsmetoder.
I øvrigt har Institut für Luft und Kältetechnik ILK i Dresden for få år siden
udført et omfattende og meget detaljeret forskningsprojekt vedrørende lækageforhold på
kølesystemer, som er veldokumenteret i en fyldig projektrapport /8/.
Bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen
I forbindelse med disse nævnte forhold blev det betragtet som relevant via
spørgeskemaundersøgelsen at høre kølebranchens mening om og synspunkter på, om
eksisterende love, bekendtgørelser, regelsæt, vejledninger, o.lign. anses for at være
hensigtsmæssige, tilstrækkelige og operative.
Spørgsmål, besvarelser, angivelse af hvad der er fundet bemærkelsesværdigt, samt
deraf affødte fortolkninger og konklusioner i projektgruppen er efterfølgende angivet.
En detaljeret gennemgang af de enkelte delspørgsmål findes i bilag D, hvorfra
fortolkninger og konklusioner er hentet:
Tabel 5.7.1
Samlet besvarelse
Spørgsmål: Mener du, at eksisterende krav og
regelsæt til anlæg med naturlige kølemidler er tilstrækkelige og operative mht.
følgende? |
|
Sæt kryds |
|
Tilstrækkelige |
Operative |
|
Ja |
Nej |
Ved ikke |
Ja |
Nej |
Ved ikke |
Energieffektivitet |
20 |
33 |
47 |
12 |
18 |
21 |
Miljøbelastning |
31 |
27 |
38 |
13 |
17 |
18 |
Tæthedskrav (komponenter og samlinger) |
38 |
19 |
44 |
19 |
12 |
21 |
Levetidsøkonomi |
19 |
32 |
46 |
10 |
16 |
23 |
Kvalitetssikring |
28 |
22 |
40 |
14 |
12 |
18 |
Kølebranchens Kvalitetssikringsordning KKO |
39 |
13 |
38 |
17 |
4 |
21 |
AT-bekendtgørelse 746/87 om beholdere og rørsystemer
under tryk |
54 |
12 |
28 |
17 |
12 |
15 |
AT-bekendtgørelse 743/99 EU's trykudstyrsdirektiv |
52 |
9 |
30 |
23 |
10 |
14 |
Kølebekendtgørelsen 539/50 |
25 |
44 |
24 |
14 |
16 |
14 |
EN 378:2000 om sikkerhedskrav til køleinstallationer |
43 |
11 |
37 |
15 |
12 |
20 |
I alt |
349 |
222 |
372 |
154 |
129 |
185 |
 | Der er flest besvarelser i "ved ikke". Kendskabet til eksisterende krav og
regelsæt må være utilstrækkeligt og peger på behov for uddannelse/kursus. Manglen på
markeringer tyder også på meget stor usikkerhed, mangel på stillingtagen eller et
bevidst valg om ikke at tage stilling.
|
 | Der er mange besvarelser med "nej". På mange områder mener de fleste, at
krav og regelsæt ikke tilstrækkelige og operative, hvilket tyder på behov for
gennemgang og tilpasning. |
Der er flest besvarelser under "tilstrækkelige" ift. "operative".
Man har måske troet, at der kun måtte sættes ét kryds og har prioriteret
"tilstrækkelig" højst.
Fra den detaljerede gennemgang af delspørgsmålene i bilag D er følgende hentet. For
de fleste af delbesvarelserne kan det generelt nævnes, at der er behov for yderligere
undersøgelse og analyse. I skemaet er det angivet hvilke kategorier, der har flest
markeringer ved "ja "og "nej" for både "tilstrækkelige" og
"operative":
Tabel 5.7.2
Delbesvarelse
Se her!
Tabel 5.7.3
Delbesvarelse
Se her!
Tabel 5.7.4
Delbesvarelse
Se her!
Tabel 5.7.5
Delbesvarelse
Se her!
Ud over skemaernes angivelser af hvor, der er flest markeringer, kan der uddrages
efterfølgende konklusioner og bemærkninger fra detailgennemgangen.
Mht. energieffektivitet?
Stor uenighed mht. tilstrækkelige og operative.
Mht. miljøbelastning?
Stor uenighed mht. tilstrækkelige og operative.
Mht. tæthedskrav (komponenter og samlinger)?
Stor enighed mht. tilstrækkelige og operative.
Mht. levetidsøkonomi?
Stor uenighed mht. tilstrækkelige. Det bør undersøges nærmere, om foreningerne har
en anden holdning end deres medlemmer.
Mht. kvalitetssikring?
Stor enighed mht. tilstrækkelige og operative. Praktisk taget mener alle, at krav og
regelsæt til kvalitetssikring er tilstrækkelige og operative. Ved kvalitetssikring i
dette spørgsmål regner vi med, at man har forholdt sig til emnet generelt, idet næste
spørgsmål går på kølebranchens egen frivillige kvalitetssikring specifikt. Det bør
undersøges nærmere, om foreningerne har en anden holdning end deres medlemmer.
Mht. Kølebranchens Kvalitetssikringsordning KKO?
Stor enighed mht. tilstrækkelige og operative. Da ordningen er relativt ny, er
usikkerheden og manglen på stillingtagen sandsynligvis et udtryk for, at der er mange,
der endnu ikke har fået sat sig ind i, hvad den indeholder og står for. Der bør
informeres yderligere om ordningen. Stort set alle markerer, at krav og regelsæt i
Kølebranchens Kvalitetssikringsordning anses for at være tilstrækkelige og særdeles
operative. Ordningens "set-up" kan måske benyttes i andre sammenhænge.
Mht. AT-bekendtgørelse 746/87 om beholdere og rørsystemer under tryk?
Der er stor enighed mht. tilstrækkelige og operative. Tyder på, at der er behov for
information og videnformidling. Det er bekymrende, at så stor en andel af netop
producenterne, der om nogen skal være inde i reglerne, er usikre.
Mht. AT-bekendtgørelse 743/99 EU´s trykudstyrsdirektiv?
Stor enighed mht. tilstrækkelige og operative. Tyder på, at der er behov for
information og videnformidling. Det er bekymrende, at så stor en andel af netop
producenterne, der om nogen skal være inde i reglerne, er usikre. Grossisterne er delt i
to mht. om krav og regelsæt er operative.
Mht. Kølebekendtgørelsen 539/50?
Stor enighed mht. tilstrækkelige og uenighed mht. operative. Tyder på, at der er
behov for information og videnformidling. Alle på nær myndigheden finder, at krav og
regelsæt i Kølebekendtgørelsen 539/50 er utilstrækkelige. Dette afspejler et
mangeårigt stort ønske i branchen om at få bekendtgørelsen revideret og opdateret.
Myndighederne mener, at reglerne et langt stykke hen ad vejen er "gode nok"
indholdsmæssigt, men erkender at der er behov for opdatering på flere punkter. Der er
behov for en revision og opdatering. Den gruppe, der til daglig benytter bekendtgørelsen,
ønsker mere operative krav og regelsæt.
Mht. EN 378-2000 om sikkerhedskrav til køleinstallationer?
Stor enighed mht. tilstrækkelige og uenighed mht. operative. Tyder på, at der er
behov for information og videnformidling. Alle på nær myndighederne finder, at krav og
regelsæt i EN 378-2000 om sikkerhedskrav til køleinstallationer er tilstrækkelige.
Myndighederne mener ikke, at EN 378-2000 er fuld ud tilfredsstillende. Der er behov for
diskussion og afklaring mellem branche og myndighed.
Spørgsmål: På hvilke områder og hvorledes mener du evt., at der bør sættes
ind?
Besvarelserne kan samles under følgende 4 punkter:
- Der efterlyses "tvungen" uddannelse/kurser og efteruddannelse særligt
for kølemontøren.
- Der er behov for at gennemgå og undersøge, hvordan krav, regelsæt, guidelines, mv.
til produkter og produktionsfaciliteter kan gøres bedre mht. at være klare, enkle,
rimelige og relevante, opdaterede bl.a. mht. sikkerhed, harmoniserede i forhold til andre
lande, standarder, mm, brugervenlige, moderniserede, tilpasset nyt udstyr,
"ikke-tidskrævende".
- Der er behov for at opstille "spilleregler" for beregning af levetidsøkonomi,
ens designkrav (KKO), energieffektivitet, miljøbelastning.
- Der udtrykkes ønske om større myndighedskontrol fra AT mht. køleanlæg.
Spørgsmål: Hvor stort et problem anser du regelværker på fremmedsprog for at
være?
Tabel 5.7.6
Samlet besvarelse
|
Lille |
Mellem |
Stort |
På engelsk |
69 |
38 |
33 |
På tysk |
33 |
34 |
65 |
På øvrige EU-sprog |
8 |
10 |
107 |
I alt |
110 |
82 |
205 |
Projektgruppen konkluderer flg. ud fra besvarelserne:
- Alle gældende krav og regelsæt i Danmark bør findes i dansk udgave evt. som
"autoriseret" oversættelse med henvisning til at originaludgave i tilfælde af
fortolkningsproblemer er gældende.
Fra den detaljerede gennemgang af delspørgsmålene i bilag D er følgende hentet:
På engelsk?
Alle på nær foreningerne anser at problemerne med regelværker på engelsk for at
være små. Årsagen til at foreningerne har en anden holdning end deres medlemmer bør
undersøges nærmere. Selvom flertallet anser problemet for at være lille er der relativt
mange i antal ved producenter og installatører, der har større problemer med engelsk.
På tysk?
Der er lidt variation i holdningen til graden af problemer med regelværker på tysk
inden for aktørkategorierne. Flertallet anser problemet for at være stort og antallet er
markant stort for installatørerne.
På øvrige EU-sprog?
Alle anser problemet for at være stort og antallet er markant stort for projekterende,
producenter og installatører. Regelværker på øvrige EU-sprog bør undgås eller
oversættes til dansk.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |