|
Indikatorrapport 3. NøgleindikatorsætDen danske vision om bæredygtig udvikling er baseret på otte mål og principper:
1. Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning Danmark har haft god og stabil økonomisk udvikling. Fra 1990 til 2001 steg BNP pr. capita med godt 22%. Det svarer til en gennemsnitlig stigningstakst på ca. 2% om året. I mange år har der været en tæt sammenhæng mellem stigende BNP og en øget miljøbelastning. Denne sammenhæng er brudt for udslip af drivhusgasser og forsurende stoffer, som generelt har været svagt faldende i perioden 1990-2000 samtidig med, at BNP steget jævnt siden 1993. Det indikerer, at der er sket en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning. Ved økonomisk værdisætning af de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer kan opstilles indkatoren "ægte opsparing", der er en økonomisk indikator for udviklingen i samfundets samlede formue. Sammen med de øvrige indikatorer kan ægte opsparing give et billede af, om samfundsudviklingen i et givet år er bæredygtig. Den "ægte opsparing" i Danmark har udvist en svagt stigende tendens igennem de seneste 6-7 år. Dog er indikatoren ægte opsparing stadig under udvikling, og skal suppleres af analyser af, hvad der er kritiske påvirkninger af sundhed, miljø og natur. Det skal særligt bemærkes, at en række miljøeffekter ikke kan værdisættes og indgår derfor ikke i indikatoren. Danmark er kendetegnet ved, at en meget stor del af befolkningen er i beskæftigelse i en international sammenligning. Siden midten af 1990'erne er beskæftigelsen i Danmark vokset kraftigt med ca. 200.000 personer. En yderligere mærkbar vækst i beskæftigelsen er derfor et ambitiøst mål. Udfordringen er endnu større, fordi befolkningsudviklingen isoleret set vil reducere arbejdsstyrken i de kommende år. 2. Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle, og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau Danskernes levealder stiger igen. I de sidste fem år er middellevetiden steget lige så meget som i de foregående 21 år. Mændene har lagt 1,7 år til deres middellevealder fra 1995 til 2000, mens stigningen for kvinderne er 1,2 år. Stigningen har været så kraftig, at de danske mænds middellevetid i 2000 svarede til måltallet for 2004. Kvindernes middellevetid var i 2000 på højde med måltallet for 2002. Kun tre EU-lande har oplevet en større stigning i middellevealderen efter 1995. I 2000 lå Danmarks samlede udledning af drivhusgasser på niveau med udledningen i 1990 efter at have toppet i 1996. For en række sektorer er der sket et fald i udledningerne. Landbrugets udledninger er f.eks. faldet med ca. 14%, hvilket hovedsageligt skyldes implementeringen af vandmiljøplanerne. Husholdningernes udledninger er faldet med ca. 19%, hvilket hovedsageligt skyldes energieffektiviseringer, og udledninger fra affaldssektoren er faldet med knapt 9% i perioden. Derimod steg transportsektorens udledninger med knapt 18%. Erhvervssektorens udledninger er steget med knapt 7%, hvilket f.eks. skyldes øget energiforbrug. For at nedbringe Danmarks udslip af drivhusgasser er målet, at alle reduktionsmuligheder for drivhusgasser inddrages på den mest omkostningseffektive måde. Der behov for en særlig indsats for at reducere udledningerne af drivhusgasser fra transport- og erhvervssektoren. Klassificering af kemikalier er en vigtig del i arbejdet med at sikre højt beskyttelsesniveau, så miljøet er sundt og sikkert for alle. Fælles EUklassificering af stoffer og stofgrupper skaber baggrund for fælles risikohåndtering. Antallet af klassificerede stoffer og beslægtede stoffer er fordoblet siden 1993. Ved udgangen af 2001 var der klassificeret i alt ca. 7.000 stoffer af de i alt 100.000 stoffer der er, eller har været, på det europæiske marked. 3. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne Der skal sikres en høj biologisk mangfoldighed og økosystemerne skal beskyttes. Et mål er at forøge det danske skovareal, så skovlandskaber dækker 20-25% af Danmarks areal. Fra 1950 til 2000 har skovarealet været støt stigende. Arealet med oprindelig skov er faldet, og løvtræarealet er efter et fald igen stigende. Det er hensigten at øge arealet med løvtræ, og fastholde arealet med oprindelig skov. De tre åbne naturtyper af eng, overdrev, heder og moser har været arealmæssigt faldende i perioden 1950 til 2000, og udgjorde i tilsammen i 2000 kun ca. halvdelen af arealet i 1950. Indsatsen for at øge arealet med de åbne naturtyper eng, overdrev og hede, er ikke slået igennem i de seneste opgørelser. 4. Ressourcerne skal udnyttes bedre Det danske forbrug af ressourcer har for nogle indikatorer været faldende. Efter en kraftig vækst fra 1995-96 er både energiforbruget og drikkevandsforbruget faldet frem til 2000. Der er sket en relativ afkobling af energiforbruget og drikkevandsforbruget fra den økonomiske vækst i perioden 1996- 2000. Affaldsmængderne faldt i perioden 1996-99, men det skyldes primært et fald i kraftværkernes affaldsmængder og bygge- og anlægssektorens affald. Hvis disse to sektorer holdes udenfor, var der en stigning i affaldsmængden fra 1997-98. Samlet faldt affaldsintensiteten (affaldsproduktionen relativt til BNP) fra 1996-1999, men steg igen fra 1999-2000 som følge af en stigning i affaldsmængderne. 5. Vi skal yde en aktiv international indsats Danmark lever op til målene om at bidrage til fattigdomsbekæmpelse i verden. De danske målsætninger for at fremme global, bæredygtig udvikling er tæt forbundne med de internationale udviklingsmål i FN og understøtter disse. I perioden 1992- 2001 har Danmark haft en international bistandsprocent, der har ligget omkring 1% af BNI og dermed langt over FN's målsætning på 0,7% af BNI. Miljøbistanden udgjorde i 2001 ca. 0,09% af BNI og har vist en stigning i 1999-2001. 6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer Hensyn til natur og miljø i samfundets sektorer belyses i indikatorrapporten ved at vise miljøprofilen for nogle sektorer. I 2002 er valgt at vise profiler for energi- og transportsektoren. For energisektoren er der sket en reduktion af CO2 udslip i løbet af 1990'erne. Det skyldes bl.a. større anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Større udnyttelse af kraftvarme har også reduceret CO2-udledningen. Energisektoren udleder næsten udelukkende drivhusgassen CO2, men står til gengæld for godt 45% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Samlet står al energianvendelse for knap 80% af Danmarks drivhusgasudledning. Det endelige energiforbrug siden 1988 er vokset 8%, mens udslippene er vokset med knap 3%. Der er opnået en mere effektiv udnyttelse af den energi, der produceres. Væksten i energiforbruget og udslippet er vokset mindre end den økonomiske vækst i perioden. For forsurende stoffer er sket en reduktion af SO2-udslippet fra energisektoren med over 70% fra 1990-2000, og en reduktion af NOX på ca. 40%. I transportsektoren steg det totale transportarbejde i perioden 1990-2000 med 17% for persontransporten og i perioden 1990-1999 16% for godstransporten. Den samlede vækst skyldes først og fremmest stigning i den motoriserede vejtrafik. Transportsektoren står for en stigende andel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser (CO2), der steg over tiårsperioden 1990-2000 med 18%. Transportens udledning af CO2 har nogenlunde fulgt den økonomiske vækst. I de danske byer er trafikken den største kilde til luftforurening. Trods stigende trafik er udslippene af de forurenende stoffer NOX, NMVOC og CO faldet. Det skyldes kravet fra 1990 om katalysatorer på nye benzinbiler. Udslippet af SO2 er faldet med 72% som følge af reglerne om lavere indhold af svovl i dieselolie. De forurenende stoffer fra trafikken er primært kvælstofoxider (NOX), kulbrinter (NMVOC), svovldioxid (SO2) samt kulilte (CO). Det er for alle andre emissioner lykkedes at bryde sammenhængen mellem vækst og transportenes miljøbelastning. Emissionerne af NOX, NMVOC og CO vil sandsynligvis fortsat falde, indtil alle benzinbiler har katalysator. 7. Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling og økonomisk fremgang er ikke modsætninger. Virksomheder, der gør en stor miljøindsats, klarer sig generelt godt i konkurrencen. Stigningen i antallet af miljømærkede produkter, som findes i almindelig handel, viser, at der er et marked for miljørigtige produkter, og at markedet kan bruges til at understøtte bæredygtig udvikling. Særligt har der været en stigning i de senere år, og i 2001 var der godt 2350 miljømærkede produkter at finde i almindelig handel. Der findes flest Svanemærkede produkter (det nordiske miljømærke), men Blomsten (EU's miljømærke) er ved at komme med. I 1999 var der kun 2 produkter mærket med blomsten, i 2000 7, men i 2001 steg antallet af Blomstmærkede produkter til 54. 8. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt Miljøledelse er en måde at integrere miljøhensyn i produktionen. Virksomhederne tager derved ansvar for at sikre en mere miljørigtig produktionskæde. Siden 1994 er antallet af virksomheder med certificeret miljøledelse i form af EMAS og ISO 14001 øget hvert år. Danmark er blandt de lande i Europa, som har flest EMASregistrerede virksomheder i forhold til antal indbyggere (kun overgået af Østrig). Udviklingen i antallet af EMAS- og ISO-registrerede virksomheder viser, at det er muligt at konkurrere på miljøindsats.
Indikator N1: Kilde: Danmarks Statistik Indikatoren belyser Danmarks økonomiske udvikling. Figuren viser bruttonationalproduktet i faste priser pr. capita i perioden 1990 til 2001. Opgørelsen i faste priser betyder, at udviklingen er korrigeret for ændringer i priserne og derved afspejler den reelle udvikling i produktionen i Danmark. Udviklingen i BNP pr. capita afspejler de økonomiske konjunkturer. Fra 1990 til 1993 lå produktionen pr. capita på omkring 180.000 kr. Fra 1990 til 2001 steg BNP pr. capita med godt 22%. Det svarer til en gennemsnitlig stigningstakst på ca. 2% om året. I 2001 var BNP pr. capita 217.026 kr. pr. person. Med forventninger til fortsat stigning i BNP er det en central målsætning, at den økonomiske udvikling skal afkobles fra stigende pres på ressourcerne. På en række områder er det lykkedes at afkoble sammenhængen mellem økonomisk fremgang og øget forurening. Men på andre områder med betydning for sundhed, miljø og natur er der stadig store udfordringer. Stigningen i BNP pr. capita indikerer et stigende velstandsniveau. Med stigende velstand forbedres mulighederne for at sikre en bæredygtig udvikling også i tiden fremover - bl.a. i form af øget opsparing og flere investeringer i renere teknologi.
Indikator N2: Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks statistik Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om, at afkoble udviklingen mellem vækst og miljøpåvirkningen. Figuren viser udviklingen i udslippet af drivhusgasser, tilførslen af næringsstoffer (N og P) til havet, udslip af forsurende stoffer (SO2 og NH3) og luftforurening (NOx og NMVOC) alle i forhold til BNP. Kvælstof og fosfortilførslen viser en faldende tendens siden 1990. Dog er der sammenhæng med vandafstømningen, således at den stærkt øgede vandafstrømning fra 1997-99 ligeledes har medført en øget næringsstoftilførsel i disse år. Både udslip af drivhusgasser og forsurende stoffer har generelt været svagt faldende i perioden 1990- 2000. Samtidigt er væksten i BNP steget jævnt siden 1993, hvilket indikerer, at der er sket en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning. Udover det menneskabte udslip af NMVOC findes der en række andre NMVOC-kilder, således at den samlede miljøbelastning af NMVOC er større end kurven viser. Da indsatsen for afkobling er rettet mod det menneskabte udslip, er det det, som illustreres med den viste kurve. Generelt går udviklingen på udvalgte parametre i den rigtige retning i forhold til målet om at bryde sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning.
Indikator N3: Kilde: Finansministeriet "Ægte opsparing"er en økonomisk indikator for udviklingen i samfundets samlede formue. Det vil sige en økonomisk værdisætning af de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer. Sammen med de øvrige indikatorer kan ægte opsparing give et billede af, om samfundsudviklingen i et givet år er bæredygtig. Indikatoren ægte opsparing dækker over den økonomiske nettoopsparing (d.v.s. opsparing fratrukket afskrivninger) tillagt opsparingen i menneskelig kapital, (som bl.a. sker via uddannelse og træning på arbejdspladsen) og fratrukket brugen af naturressourcer (olie- og gasbeholdningen) og de negative effekter ved udledning af drivhusgasser og en række forurenende stoffer - alt opgjort i kroner og øre. Disse "grønne korrektioner" inddrager imidlertid kun de effekter på natur og miljøtilstanden, som det har været muligt at værdisætte - hvorfor en række effekter ikke indgår. Den "ægte opsparing" har udvist en svagt stigende tendens igennem de seneste 6-7 år. Indikatoren kan ikke opgøres førend for 1994. Når de grønne korrektioner er steget i 2000, skyldes det først og fremmest en højere prissætning af olie- og gasudvindingen i Nordsøen, som følge af den stigende råoliepris. Det er dog stort set modvirket af en stigende økonomisk nettoopsparing. Målet er vedvarende at fastholde en positiv ægte opsparing, således at den økonomiske nettoopsparing, og opsparingen i human kapital, tilsammen yder et bidrag, der overgår værdien af de grønne korrektioner. Indikatoren ægte opsparing er under udvikling, og skal suppleres af analyser af, hvad der er kritiske påvirkninger af sundhed, miljø og natur. Det skal særligt bemærkes, at en række miljøeffekter ikke kan værdisættes, og indgår derfor ikke i indikatoren.
Indikator N4: Kilde: OECD, Employment Outlook Indikatoren belyser sociale aspekter af bæredygtig udvikling. Siden midten af 1990'erne er beskæftigelsen i Danmark vokset kraftigt med ca. 200.000 personer. Danmark er i international sammenligning kendetegnet ved, at en meget stor del af befolkningen er i beskæftigelse. En yderligere mærkbar vækst i beskæftigelsen er derfor et ambitiøst mål. Udfordringen er endnu større, fordi befolkningsudviklingen isoleret set vil reducere arbejdsstyrken i de kommende år. Fortsat vækst i beskæftigelsen er imidlertid en helt nødvendig forudsætning for at realisere regeringens målsætning om, at der skal være plads til vækst i erhvervslivet og finansieringen af velfærdsydelserne. Øget beskæftigelse er et væsentligt bidrag til at realisere målene i regeringens vækststrategi, der skal skabe det bedst mulige grundlag for vækst i produktion og beskæftigelse gennem en vækstfokuseret strukturpolitik. For at indfri regeringens økonomisk-politiske strategi er kravet, at en øget erhvervsdeltagelse og lavere ledighed kan skabe grundlag for en stigning i beskæftigelsen på 87.000 personer fra 2000 til 2010. Det Europæiske Råd har på sine møder i Lissabon og Stockholm fastlagt ambitiøse mål for beskæftigelsesgraden i EU frem til 2010. Målene er en beskæftigelsesgrad tæt på 70% af befolkningen i den erhvervsdygtige alder, over 60% for kvinder og 50% blandt de 55-64 årige. Danmark opfylder allerede disse mål, men har som nævnt fastsat nationale mål for en yderligere stigning i beskæftigelsesfrekvensen.
Indikator N5: Kilde: Danmarks Statistik, 2001 Indikatoren belyser aspekter af den sundhedsmæssige tilstand i Danmark. De danske mænds middellevealder er steget fra 70,3 år i 1960 til 74,3 år i 2000. Kvindernes middellevealder er steget fra 74,1 år i 1960 til 79,0 år i 2000. Mændene har lagt 1,7 år til deres middellevealder fra 1995 til 2000, mens stigningen for kvinderne er 1,2 år. I de sidste fem år er middellevetiden steget lige så meget som i de foregående 21 år. Stigningen har været så kraftig, at de danske mænds middellevetid i 2000 svarede til måltallet for 2004. Kvindernes middellevetid var i 2000 på højde med måltallet for 2002. Kun tre EU-lande har oplevet en større stigning i middellevealderen efter 1995.
Indikator N6: Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser Indikatoren belyser danske sektorers bidrag til udledning af drivhusgasser. Figuren viser Danmarks udledning af drivhusgasser 1990-2000 samlet og fordelt på sektorer. Fordelingen på sektorer svarer til den, der blev anvendt i "Klima 2012", Miljø- og Energiministeriet, marts 2001. Danmarks basisår under Kyotoprotokollen er sammensat af emissionerne af CO2, N2O og CH4 i 1990 og emissionerne af HFC'er, PFC'er og SF6 i 1995. Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne. I 2000 lå den samlede udledning på niveau med udledningen i 1990 efter at have toppet i 1996. Transportsektorens udledninger er steget med knapt 18%, hvilket hovedsageligt skyldes den økonomiske udvikling. Landbrugets udledninger er faldet med ca. 14%, hvilket hovedsageligt skyldes implementeringen af vandmiljøplanerne, og den deraf følgende reduktion i kvælstofudledning og den dermed forbundne udledning af lattergas. Erhvervssektorens udledninger er steget med knapt 7%, hvilket dels skyldes øget energiforbrug, dels det øgede forbrug af HFC'er som kølemiddel i stedet for de ozonlags-nedbrydende kølemidler. Husholdningernes udledninger er faldet med ca. 19%, hvilket hovedsageligt skyldes energieffektiviseringer og omlægninger i den individuelle opvarmning fra olie til naturgas eller fjenvarme. Udledninger fra affaldssektoren, som her kun omfatter metan-udledningen fra losseplader, er faldet med knapt 9%, hvilket hovedsageligt skyldes forbuddet mod deponering af nedbrydeligt affald fra 1997 og den stigende opsamling af metan fra losseplader til energiformål. Det er målet, at alle reduktionsmuligheder for drivhusgasser inddrages på den mest omkostningseffektive måde. Som det ses af figuren, er det særligt transport- og erhvervssektorens udledninger, hvor der er behov for en særlig indsats for at reducere emissionerne.
Indikator N7: Kilde: Miljøstyrelsen Indikatoren belyser indsatsen for at opretholde et højt beskyttelsesniveau, så miljøet er sundt og sikkert for alle. Figuren viser udviklingen i fælles EU-klassificeringer af stoffer og stofgrupper. Figuren omfatter ikke stoffer, som er selvklassificeret af producenter. Ved udgangen af 2001 var der klassificeret i alt ca. 7.000 stoffer af de i alt 100.000 stoffer der er, eller har været på det europæiske marked. Figuren viser, at antallet af klassificerede stoffer og beslægtede stoffer er fordoblet siden 1993. Antallet af afsluttede klassificeringer kommer i ryk, da et større antal klassificeringer afsluttes samtidig. Arbejdet er fortløbende. Klassificering er en integreret del af det samlede arbejde med at vurdere og regulere kemiske stoffer. Fælles EUklassificering skaber baggrund for fælles risikohåndtering, herunder forbud mod salg af stoffer og produkter, der er kræftfremkaldende, kan ændre arveanlæggene eller kan skade fostre.
Indikator N8: Kilde: Natur og Miljø 2001 Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om at sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne. Af den øverste figur ses udviklingen af arealet fra 1950 til 2000 af henholdsvis oprindelig skov, løvskov og skov i alt. Af den nederste figur ses arealudviklingen fra 1950 til 2000 for disse naturtyper. Fra 1950 til 2000 har skovarealet været støt stigende, mens løvtræarealet kun har ændret sig lidt. Det ses endvidere, at arealet med oprindelig skov er faldet. Forskellen mellem totalareal og løvtræarealet er primært indførte nåletræarter (primært rødgran). Af den nederste figur ses, at alle tre åbne naturtyper har været arealmæssigt faldende i perioden 1950 til 2000. Således udgør det samlede areal af de tre naturtyper tilsammen i 2000 kun ca. halvdelen af arealet i 1950. Det er målet at forøge det danske skovareal, så skovlandskaber dækker 20-25% af Danmarks areal. Der sker en forøgelse af skovarealet, og det er samtidigt hensigten at øge arealet med løvtræ og fastholde arealet med oprindelig skov. Det ses således, at løvtræarealet ved de sidste opgørelser igen er stigende. Det er hensigten, at øge arealet med de åbne naturtyper eng, overdrev og hede, hvilket dog ikke er slået igennem i de seneste opgørelser.
Indikator N9: Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Energistyrelsen Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om, at ressourcerne skal udnyttes bedre. Figuren viser sammenhængen mellem udviklingen i udvalgte forbrugsmønstre, den samlede affaldsmængde og den økonomiske vækst. Affaldsmængderne faldt i perioden 1996-99. Det betyder, at affaldsintensiteten (affaldsproduktionen relativt til BNP) også faldt i denne periode. Affaldsintensiteten er dog steget igen fra 1999-2000 som følge af en stigning i affaldsmængderne. Efter en kraftig vækst fra 1995-96 er både energiforbruget og drikkevandsforbruget faldet signifikant frem til 2000. Sideløbende er der sket en konstant vækst i BNP. Der er sket en relativ afkobling af energiforbruget og drikkevandsforbruget fra den økonomiske vækst i perioden 1996-2000. Den relative afkobling mellem affaldsmængderne og den økonomiske vækst skyldes primært et fald i kraftværkernes affaldsmængder og i bygge- og anlægssektorens affald. Hvis disse to sektorer holdes udenfor, var der en stigning i affaldsmængden fra 1997-98.
Indikator N10: Kilde: Udenrigsminsteriet og Miljøstyrelsen Indikatoren belyser Danmarks internationale indsats. Danmarks internationale indsats på bistandsområdet er opgjort efter de opgørelsesregler, der anvendes af OECDs udviklingskomite DAC. Endvidere viser figuren den relative andel, der anvendes til miljøbistand (som procent af BNI) og den øvrige udviklingsbistand (totalbistanden excl. miljøbistand) som procent af BNI. Miljøbistand kan finansieres både over ulandsrammen og MIFRESTA-rammen. Danmark har i årene 1992-2001 haft en international bistandsprocent, der har ligget omkring 1% af BNI og dermed langt over FN's målsætning om 0,7% af BNI. Miljøbistanden udgjorde i 2001 ca. 0,09% af BNI og har vist en stigning i årene 1999-2001. Danmark lever med sin omfattende internationale indsats op til målet om at bidrage til fattigdomsbekæmpelse i verden. De danske målsætninger for at fremme global, bæredygtig udvikling er tæt forbundne med de internationale udviklingsmål i FN og understøtter disse.
Indikator N11: Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om, at miljøhensyn skal indgå i alle sektorer. Indikatoren viser energisektorens udslip af drivhusgasser og forsurende stoffer. Energisektoren udleder næsten udelukkende drivhusgassen CO2, og står for godt 45% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Samlet står al energianvendelse for knapt 80% af Danmarks drivhusgasudledning. Sektoren står også for den væsentligste udledning af forsurende stoffer som f.eks. SO2. Siden 1990 er det korrigerede bruttoenergiforbrug kun vokset marginalt. Når den økonomiske vækst ikke har medført et tilsvarende større energiforbrug, skyldes det et mærkbart fald i energiintensiteten (defineret som bruttoenergiforbrug pr. mio. BNP). Den korrigerede CO2 emission fra energianvendelse i 1998 er opgjort til 56,4 mio. tons mod 57,8 mio. tons i 1997. Det svarer til et fald på 2,4%. Fra 1999 til 2000 faldt den yderligere 2,1%. I forhold til 1988 var der et fald på 11%. I perioden 1990-2000 er SO2-udslippet fra energisektoren faldet med over 70%, og udslippet af NOX fra energisektoren var i 2000 ca. 40% lavere end udslippet i 1990. Reduktionen af CO2 udslip i løbet af 1990'erne skyldes bl.a. større anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Større udnyttelse af kraftvarme har også reduceret CO2 udledningen. Den danske udledning af alle drivhusgasser skal nedbringes, så det gennemsnitlige niveau for udledning i årene 2008-2012 skal være 21% lavere end den årlige udledning i 1990. Det endelige energiforbrug siden 1988 er vokset 8%, mens udslippet er vokset med knap 3%. Der er opnået en mere effektiv udnyttelse af den energi, der produceres. Der er sket en afkobling af udslippet af SO2 især pga. røggasrensning og mindre svovlholdige brændsler. Målsætningen for reduktion af SO2 udslip blev nået i 1998.
Indikator N12: Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om, at miljøhensyn skal indgå i alle sektorer. De forurenende stoffer fra trafikken er primært kvælstofoxider (NOx), kulbrinter (NMVOC) og svovldioxid (SO2). I de danske byer er trafikken den største kilde til luftforurening. CO2 udslippet er primært forbundet med klimaproblematikken. Det totale persontransportarbejde (antal personkm. pr. år) steg i perioden 1990-2000 med 17%. Persontransporten med personbil udgør mere end 70%. Godstransportarbejdet (tonkm.) steg med 16% i perioden 1990-99. Den samlede vækst skyldes først og fremmest stigning i den motoriserede vejtrafik. Transportsektoren står for ca. 16% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser (CO2) der fra 1990-2000 blev øget med 15%. Trods stigende trafik er emissionerne af NOX og NMVOC. Det skyldes kravet fra 1990 om katalysatorer på nye benzinbiler I perioden 1988 til 1998 steg andelen af biler med katalysatorer fra nul til mere end halvdelen af bilerne. Det er for alle andre emissioner lykkedes at bryde sammenhængen mellem vækst og transportenes miljøbelastning. Emissionerne af NOx og NMVOC vil sandsynligvis fortsat falde indtil alle benzinbiler har katalysator. Nye og strammere krav til forskellige typer af køretøjer skal træde i kraft i 2005. Transportens udledning af CO2 har derimod nøje fulgt væksten i gods- og persontransportarbejde.
Indikator N13: Kilde: Danmarks Miljømærkesekretariat Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om, at markedet skal understøtte en bæredygtig udvikling. Tallene dækker over antal Svanemærkede og Blomstmærkede produkter. I forhold til indikator 11.1 viser tallene, at der bag en licens godt kan gemme sig forskellige handelsnavne (som sælges til forskellige detailhandlere). Dette er især inden for tryksagsbranchen og (indtil sommeren 2001) også inden for papirproduktområdet. Der er sket en støt stigning i antallet af miljømærkede produkter, som findes i almindelig handel. Der findes flest Svanemærkede produkter, men Blomsten er ved at komme med. I 1999 var der to Blomstmærkede produkter, i 2000 7, men i 2001 steg antallet af Blomstmærkede produkter til 54. Stigningen falder sammen med den miljømærkekampagne, der blev sat i gang i 2001. Antallet af produkter faldt i 2001. Det skyldes især, at der blev færre tryksagslicenser, fordi en række papirprocenter undlod at forny deres licens. Stigningen i antallet af miljømærkede produkter viser, at der er et marked for miljørigtige produkter, og at markedet kan bruges til at understøtte bæredygtig udvikling.
Indikator N14: Kilde: Miljøstyrelsen Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om, at virksomheder i stigende grad skal kunne konkurrere på deres miljøindsats. EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er den europæiske fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision. ISO 14001 (afløste i 1996 BS 7750) er den internationale standard for miljøledelse. Tallene i figurerne er akkumulerede, og viser antallet af hhv. EMAS-registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder i Danmark. En stor del af de EMAS-registrerede virksomheder er tillige ISO 14001 certificerede. Siden 1994 er antallet af virksomheder med miljøledelse øget hvert år. En årsag til at stigningen i antallet af EMASregistrerede virksomheder fra 2000 til 2001 er mindre end tidligere er, at opgørelsesmetoden er blevet ændret i forbindelse med vedtagelsen af den nye EMAS-forordning i 2001. Målet er, at virksomheder i stigende grad skal kunne konkurrere på deres miljøindsats. Danmark er blandt de lande i Europa, som har flest EMAS-registrerede virksomheder i forhold til antal indbyggere (kun overgået af Østrig). Udviklingen i antallet af EMAS- og ISO-registrerede virksomheder viser, at det er muligt at konkurrere på miljøindsats.
|
