| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indikatorrapport

4. Klimaændringer

Mål

I strategien er de overordnede mål for klimaområdet at atmosfærens indhold af drivhusgasser på lang sigt skal stabiliseres på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. De klimaændringer, der synes uundgåelige, skal ske så langsomt, at økosystemerne kan tilpasse sig, og uden at fødevareproduktionen trues. Samtidig skal den økonomiske udvikling fortsætte på et bæredygtigt grundlag.

Danmark har internationalt set et højt udslip af CO₂ pr. capita. Det giver os en særlig forpligtelse. Med aftalen om at begrænse udslippet af seks drivhusgasser med 21 procent fra 1990 til 2008- 12, vil Danmark derfor yde et væsentligt bidrag til Kyotoprotokollen og dermed til at imødegå de globale klimaændringer. På grund af problemets omfang er der et markant behov for at mindske udledningerne yderligere efter 2012. FN's klimapanel har peget på, at en stabilisering af koncentrationen af klimagasser på et niveau, som gør det muligt at undgå alvorlige menneskeskabte klimaændringer, kan kræve, at udslippene må reduceres med 50-70 procent.

Det er politisk erkendt, at afkobling mellem økonomisk vækst og udledning af bl.a. drivhusgasser er en af de største udfordringer for at nå en bæredygtig udvikling. På baggrund af klimapanelets anbefalinger er målsætningen i EU, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stabiliseres på et niveau, der svarer til lidt under en fordobling af koncentrationerne fra før industrialiseringen. Det svarer til et langsigtet pejlemærke, hvor industrilandenes udledninger inden næste århundredskifte reduceres til 10-15 procent af udledningen i dag. Danmark forventes i lighed med de øvrige parter under klimakonventionen at skulle påtage sig væsentlige yderligere reduktionsforpligtelser for de kommende budgetperioder efter 2012. Et indikativt pejlemærke på en halvering af CO₂ udslippet i Danmark inden for en generation kan blive resultatet af fortsat skærpede reduktionsmål i de kommende budgetperioder.

Sammenfatning af udviklingstræk

Atmosfærens indhold af CO₂ har været støt stigende. Stigningen i CO₂ koncentrationen skyldes hovedsageligt afbrænding af fossile brændstoffer. Det er med stor sandsynlighed en del af forklaringen på, at udviklingen i gennemsnitstemperaturen viser en stigende tendens såvel i Danmark som globalt. Samtidigt viser trendanalyser af pollendata i Danmark, at pollensæsonen er ændret væsentligt siden pollentællingerne startede i 1977 - sæsonen starter og kulminerer tidligere, og mængderne er blevet større. Årsagen til forskydningen mod tidligere pollensæsoner skyldes at vejret, specielt i forårsmånederne, har været markant varmere de senere år. Årsagerne til de stigende pollenmængder kan til dels skyldes de stigende temperaturer i periodens løb, da de højere temperaturer generelt giver mere optimale vækstbetingelser. Denne udvikling tyder på, at der en sammenhæng mellem atmosfærens indhold af CO₂ og klimapåvirkninger (her udtrykt som gennemsnitstemperaturen og pollensæson ogmængde).

Udviklingen i CO₂ udledningen globalt set er langt fra en stabilisering og endnu længere fra et begyndende fald, således som det kræves, for at stabilisere atmosfærens indhold. Udviklingen i Danmark viser et fald på 12% siden 1990 (renset for udsving i elhandelen).

Danmarks udledning af drivhusgasser lå i 2000 på niveau med udledningen i 1990 efter at have toppet i 1996. Især CO₂ udslippet er faldet siden 1996. Udslippet af N₂O og PFC'er har været ret konstant. CH₄ udslippet er øget siden 1990. Det samlede fald skyldes hovedsageligt dels den faldende eleksport, dels den øgede omlægning af energiforsyningen fra olie til naturgas og mere vedvarende energi. Samme årsagssammenhænge ligger til grund for, at Danmarks nettoemissioner (brutto minus optag) af drivhusgasser i alt, udtrykt i tons CO₂ ækvivalenter, i 2000 lå på niveau med 1990 efter at have toppet i 1996. CO₂ optaget i Danmarks skove har været stigende siden 1990. Det skyldes optaget i ny skov rejst siden 1990, idet CO₂ optaget i skov fra før 1990 har været konstant.

Udviklingen tyder på, at de nationale indsatser i form af f.eks. omlægning til naturgas og vedvarende energi, skovrejsning m.m. har formået at reducere udslippet af drivhusgasser til atmosfæren, især efter 1996. I denne periode er der endvidere sket en afkobling mellem økonomisk vækst og udledning af bl.a. drivhusgasser.

Perspektiver for udviklingen af indikatorer

Det er et vigtigt mål for Danmark at yde sit bidrag til Kyotoprotokollen, og dermed bidrage til at imødegå de globale klimaændringer. Det kan være relevant at se på mulighederne, for at udvikle en indikator for omfanget af reduceret tons CO₂ ækvivalenter uden for Danmark, som skyldes dansk bistand. Der skal også arbejdes med at udvikle flere indikatorer for effekter af klimaændringer i Danmark.

Indikator 4.1:
Atmosfærens koncentration af CO₂

Kilde: WMO World Data Centre for Greenhouse Gases

Indikatoren belyser udviklingen for atmosfærens indhold af drivhusgasser. Figuren viser månedlige middelværdier af atmosfærens indhold af CO₂ målt på Hawaii. Enhederne er ppm (parts per million).

Årstidsvariationen af CO₂ indholdet skyldes binding af CO₂ i planter på den nordlige halvkugle om sommeren og frigivelse af CO₂ ved forrådnelse. En generel stigning af CO₂ koncentrationen overstiger den årlige svingning. Den generelle stigning skyldes hovedsageligt afbrænding af fossile brændstoffer.

Figuren illustrerer, at CO₂ udledningerne stadig er for store i forhold til optaget af CO₂ i havet og biosfæren, og at atmosfærens indhold derfor har været stigende. FN's Klimakonvention fra 1992 kræver, at atmosfærens indhold af drivhusgasser stabiliseres på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. Det internationale Klimapanel(IPCC) peger på, at det kan kræve, at udslippene reduceres med 50 -70 procent. På denne baggrund er målsætningen i EU, at koncentrationen stabiliseres på et niveau lidt under en fordobling af koncentrationerne fra før industrialiseringen. Det svarer til, at industrilandenes udledninger inden næste århundredskifte reduceres til 10-15 procent af udledningen i dag. Implementeres Kyotoprotokollen fra 1997, vil det kun medføre en reduktion af industrilandenes udledninger med ca. 5 procent i 2008-12 ifht. niveauet i 1990 af seks drivhusgasser (CO₂, CH₄, N₂O, CFC'er, HFC'er og SF6). Danmarks samlede 21 procents reduktion svarer til ca. 15 mio. tons drivhusgasser, hvilket udgør godt 1,5 procent af den samlede Kyoto-reduktion målt i tons.

Indikator 4.2:
Gennemsnitstemperatur i verden og i Danmark

Indikatoren belyser med hvilken hastighed og i et hvilket omfang, der er sket klimaændringer. Gennemsnitstemperaturen bliver målt nær jordoverfladen.

Den langsigtede temperaturudvikling nær jordoverfladen globalt og i Danmark minder meget om hinanden. Dog er stigningen lidt større i Danmark end globalt. Det meste af stigningen efter ca. 1970 skyldes med stor sandsynlighed menneskelig påvirkning af klimaet. En generelt stigende temperaturtendens, der skyldes menneskelig påvirkning, kan være svær at skelne fra naturlige processer. Der kræves en længere periode med temperaturmålinger for mere entydigt at kunne konstatere den menneskeskabte klimaeffekt. På trods af store variationer i målinger af temperaturen er der god overensstemmelse mellem forskellige typer målinger.

Figurerne illustrerer, hvorledes den menneskeskabte drivhuseffekt med stor sandsynlighed har påvirket den langsigtede temperaturudvikling. Oven i denne påvirkning ses variationer, der skyldes klimaets kaotiske natur, eller naturskabte påvirkninger (vulkaner, solvariationer mv).

Indikator 4.3:
Effekter af klimaændringer i Danmark udtrykt ved pollensæsonens indtræden og størrelse

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut

Indikatoren illustrerer effekter af klimaændringer i Danmark, udtrykt ved pollensæsonens indtræden samt pollensæsonens størrelse. Figuren viser, at pollensæsonen er ændret væsentligt siden 1977, da pollentællingerne startede. Sæsonen starter tidligere, og mængderne er blevet større. Den største ændring i sæsonstart findes for de tidlige pollen fra el, fra omkring den 16. marts til slutningen af januar. For birk er ændringen noget mindre - fra omkring 28. april til 16. april.

Årsagen til disse forskydninger mod tidligere pollensæsoner skyldes, at vejret specielt i forårsmånederne har været markant varmere de senere år end i starten af pollenregistreringerne. Den årlige pollenmængde (sum af de daglige pollental) er steget markant - generelt med en faktor 2- 3 i periodens løb. Den generelle stigning kan være én (af mange) forklaringer på den observerede stigning i antallet af pollenallergikere.

Årsagen til de stigende pollenmængder kan til dels skyldes de stigende temperaturer i periodens løb, da de højere temperaturer generelt giver mere optimale vækstbetingelser.

Indikator 4.4:
CO₂ udledning pr. capita i verden samt i en række regioner og lande, herunder Danmark

Kilde: Det Internationale Energi Agentur

Indikatoren viser, hvilke lande der har en særlig forpligtelse, grundet deres høje udslip af CO₂. Figuren viser udviklingen i CO₂ udledningen pr. capita for udvalgte lande og områder opgjort af Det Internationale Energi Agentur.

Udviklingen i Danmark sløres af store udsving i elhandelen men viser renset for disse udsving et fald på 12% i perioden (ifølge Energistyrelsens opgørelse). De totale udslip viste store stigninger i bl.a. Kina (+25,6%), Indien (+52,9%), og i OECD (+10,3%). For industrilandene inkl. Østeuropa ses et beskedent fald i de samlede udslip på 1,4%. For EU som helhed ses et fald på 3,7%, der dækker over store forskelle, f.eks. en vækst på 26,8% i Spanien og på 52,1% i Portugal, mens der er et fald i Tyskland på 17,8% og i UK på 9,5%. For verden som helhed ses et fald på 4,2%, der dækker over en stigning i de samlede udledninger på 8,9% og en stigning i befolkningstallet på 13,7%

Udviklingen illustrerer, at CO₂ udledningen specielt i udviklingslandene er langt fra en stabilisering og endnu længere fra et begyndende fald, således som det kræves for at stabilisere atmosfærens indhold. For industrilandene viser udviklingen i CO₂ udledningen et beskedent fald, som dog dækker over store nationale forskelle.

Indikator 4.5:
Bruttoemissioner af drivhusgasser i alt udtrykt i mio. tons CO₂ ækvivalenter – samt fordelt på CO₂, N₂O, CH₄, HFC, PFC og SF6

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

Indikatoren illustrerer udviklingen i forhold til Danmarks bidrag til Kyotoprotokollen. Indikatoren viser Danmarks udledning af drivhusgasser 1990-2000 samlet og fordelt på de 6 drivhusgasser, som er omfattet af Kyotoprotokollen. Danmarks basisår under Kyotoprotokollen er sammensat af emissionerne af CO₂, N₂O og CH₄ i 1990 og emissionerne af HFC'er, PFC'er og SF6 i 1995. Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne.

2000 lå udledningen på niveau med udledningen i 1990 efter at have toppet i 1996. Stigningen frem til 1996 skyldes bl.a. den stigende elproduktion til eksport som også toppede i 1996. Faldet herefter skyldes hovedsageligt den faldende eleksport, og den øgede omlægning af energiforsyningen fra olie til naturgas og mere vedvarende energi.

Udviklingen i forhold til Danmarks internationale målsætninger for reduktion af udledningen af drivhusgasser er beskrevet under Indikator 4.8.

Indikator 4.6:
CO₂ optag i mio. tons

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

Indikatoren viser optaget af CO₂ i Danmarks skove 1990- 2000 samlet, og fordelingen mellem optaget i skov fra før 1990 og i ny skov rejst siden 1990. Kun sidstnævnte indgår i opgørelserne under Kyotoprotokollen. Under Klimakonventionen skal det samlede CO₂ optag indberettes. Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne.

Optaget i skov etableret før 1990 er vurderet til at ligge konstant på ca. 0,9 mio. tons CO₂. Hertil kommer det optag, som skyldes ny skov rejst siden 1990 og som frem til 2000 er steget til knapt 0,1 mio. tons CO₂.

Det er kun optaget i ny skov rejst siden 1990, der i forbindelse med perioden 2008-2012, kan anvendes som bidrag til at nå Danmarks reduktionsforpligtigelse under Kyotoprotokollen. Udviklingen i optaget indgår i den samlede udvikling i forhold til Danmarks internationale målsætninger for reduktion af udledningen af drivhusgasser, som er beskrevet under indikator 4.8.

Indikator 4.7:
Bruttoemisioner i alt i mio. tons CO₂ ækvivalenter ift. BNP i faste priser

Kilde: Miljøstyrelsen

Indikatoren viser udviklingen i forhold til Danmarks bidrag til Kyotoprotokollen. Indikatoren viser Danmarks udledning af drivhusgasser 1990-2000 i forhold til udviklingen i Danmarks bruttonationalprodukt (i 1995-priser). Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne.

Efter stigninger og fald frem til 1996 er der efterfølgende sket et fald, så niveauet i 2000 lå 22% under niveauet i 1990. Da emissionsniveauet i 2000 ligger på niveau med udledningen i 1990, viser denne indikator, at der er sket en afkobling mellem økonomiske vækst og udledning af drivhusgasser.

Udviklingen i forhold til Danmarks internationale målsætning for reduktion af udledning af drivhusgasser er beskrevet under indikator 4.8.

Indikator 4.8:
Nettoemissioner (=brutto minus optag) af drivhusgasser i alt udtrykt i mio. tons CO₂ ækvivalenter

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

Indikatoren illustrerer udviklingen i forhold til Danmarks bidrag til Kyotoprotokollen. Danmarks basisår under Kyotoprotokollen er sammensat af emissionerne af CO₂, N₂O og CH₄ i 1990 og emissionerne af HFC'er, PFC'er og SF6 i 1995. Under Klimakonventionen skal de samlede udledninger og optag indberettes. Under Kyotoprotokollen skal de samlede udledninger, men kun en del af CO₂ optaget indregnes. Indikatoren viser Danmarks netto-udledning af drivhusgasser 1990-2000 - dvs. udledning minus optag - dels som den skal indberettes til Klimakonventionen med indregning af det samlede optag, og dels som den skal beregnes under Kyotoprotokollen med kun indregning af optaget i ny skov siden 1990. Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne.

I 2000 lå netto-udledningen, efter at have toppet i 1996, på niveau med netto-udledningen i 1990. Stigningen frem til 1996 skyldes bl.a. den stigende elproduktion til eksport, som også toppede i 1996. Faldet herefter skyldes hovedsageligt den faldende eleksport og den øgede omlægning af energiforsyningen fra olie til naturgas og mere vedvarende energi.

Da netto-udledningen i 2000 lå på niveau med nettoudledningen i 1990 har Danmark nået Klimakonventionens målsætning om at føre niveauet i 2000 tilbage til niveauet i 1990. I forhold til opgørelsesmetoderne under Kyotoprotokollen, har Danmark i 2000 nået en reduktion på knapt 2% siden basisåret. Da Danmarks målsætning under Kyotoprotokollen vil blive en reduktion på 21% frem til perioden 2008-2012, mangler der i forhold til udledningen i 2000 fortsat en reduktion på ca. 19%.

Indikator 4.9:
Bruttoemissioner i mio. tons CO₂ ækvivalenter fordelt på erhverv, transport, husholdninger, landbrug og affald

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

Indikatoren viser Danmarks udledning af drivhusgasser 1990-2000 samlet og fordelt på sektorer. Fordelingen på sektorer svarer til den, der blev anvendt i "Klima 2012", Miljø- og Energiministeriet, marts 2001. Danmarks basisår under Kyotoprotokollen er sammensat af emissionerne af CO₂, N₂O og CH₄ i 1990 og emissionerne af HFC'er, PFC'er og SF6 i 1995. Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne.

I 2000 lå den samlede udledning på niveau med udledningen i 1990 efter at have toppet i 1996. Transportsektorens udledninger er steget med knapt 18%. Landbrugets udledninger er faldet med ca. 14%, hvilket hovedsageligt skyldes implementeringen af vandmiljøplanerne, og den deraf følgende reduktion i kvælstofudledning og den dermed forbundne udledning af lattergas. Erhvervssektorens udledninger er steget med knapt 7%, hvilket dels skyldes det øgede energiforbrug, dels det øgede forbrug af HFC'er som kølemiddel, i stedet for de ozonlagsnedbrydende kølemidler. Husholdningernes udledninger er faldet med ca. 19%, hvilket hovedsageligt skyldes energieffektiviseringer og omlægninger i den individuelle opvarmning fra olie til naturgas eller fjenvarme. Udledninger fra affaldssektoren, som her kun omfatter metan-udledningen fra losseplader, er faldet med knapt 9%, hvilket hovedsageligt skyldes forbuddet mod deponering af nedbrydeligt affald fra 1997, og den stigende opsamling af metan fra losseplader til energiformål.

Det er målet, at alle reduktionsmuligheder for drivhusgasser inddrages på den mest omkostningseffektive måde. Som det ses af figuren, er det kun transport- og erhvervssektorens udledninger, der ikke er blevet reduceret.