|
Indikatorrapport 5. Biologisk mangfoldighedMål I strategien er de overordnede mål for biologisk mangfoldighed, naturbeskyttelse og adgang til naturen, at Danmark skal forblive et smukt land med mange dejlige naturområder og et godt miljø. En bæredygtig udvikling betyder, at vi sikrer naturens udviklingsmuligheder. Det er derfor vigtigt med en prioriteret og målrettet beskyttelse af arter, naturtyper, økosytemer og af genetisk mangfoldighed. Samtidig skal vi forøge arealer med natur og skov og begrænse udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer i naturen. Endelig skal biologisk mangfoldighed integreres i de relevante sektorers virke. Der bør skabes forståelse for, at visse naturværdier i tilknytning til kultur- og naturlandskaber, naturtyper og variationen af arter og genpuljer er enestående og uerstattelige. Vi skal udnytte naturen på en måde, så fremtidige generationer har adgang til naturressourcer i et omfang, som mindst svarer til det, vi har i dag. Friluftsliv og naturoplevelser har betydning for befolkningens velbefindende og livskvalitet. Det er vigtigt, at befolkningen bakker op om en bæredygtig natur- og miljøpolitik. Derfor skal befolkningen have god adgang til såvel egentlig natur, som til skove og det øvrige åbne land. Sammenfatning af udviklingstræk Kun få arter og naturtyper, der er omfattet af EF's habitatdirektiv, har en gunstig bevaringsstatus i Danmark. I 2000 udgjorde det samlede areal af naturtyperne mose, hede, eng og overdrev kun ca. halvdelen af arealet i 1950. Siden 1950 er arealet med oprindelig skov ligeledes blevet omtrent halveret, men har dog været stabilt siden 1990. Det samlede areal med skov er derimod øget med den største tilvækst siden 1990. I 1997 var 3.142 arter i Danmark rødlistede. Af disse er 342 forsvundne, 1.608 akut truede eller sårbare og 1.192 sjældne. Udviklingen er et udtryk for, at vi ved for lidt om arter og naturtyper og for, at arternes levesteder og naturtyperne er stærkt påvirket af kvælstof, vådområders forsvinden, menneskelige forstyrrelser og ophør af ekstensiv landbrugsdrift. Påvirkningen med næringsstoffer kan opgøres på flere måder. Et eksempel er sigtedybden i søer, der et udtryk for den mængde lys, der er tilgængelig for bundplanter, og er afhængig af mængden af planteplankton og derfor næringsstoffer i de øvre vandmasser. Sigtedybden har været generelt stigende i perioden 1989-2000, og de mest uklare søer er blevet klarere. Opfyldelsen af mindstekravet til sigtedybden har været omkring 30% i overvågningssøerne. Årsagerne til den manglende opfyldelse er stadig for høj tilførsel og ophobning af næringsstoffer. Den høje tilførsel af næringsstoffer betyder ligeledes, at tålegrænser for eutrofiering er overskredet væsentligt for mange af de danske naturtyper. I 1990'erne er der dog sket en betydelig reduktion af fosforafstrømningen og en mindre reduktion i kvælstofafstrømningen til havet. Reduktionen i fosforbelastningen skyldes, at der er sket en forbedring af spildevandsrensningen. For kvælstof er der også sket en betydelig reduktion i spildevandsbelastningen men også en reduktion i belastningen fra de dyrkede arealer, hvorfra langt den største andel af kvælstoffet stammer. Der er iværksat mange initiativer, der skal styrke indsatsen for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter, eksempelvis kan nævnes skovrejsning. Målet er at øge det danske skovareal, så skovlandskaber dækker 20-25% af Danmarks areal. Fra 1950-2000 har skovarealet været støt stigende, mens løvtræarealet kun har ændret sig lidt. Væksten i skovarealet er derfor primært sket med indførte nåletræarter. Det er hensigten, at øge arealet med løvtræ, og de sidste opgørelser viser, at udviklingen i arealet af løvtræ går i den rigtige retning. Skovrejsning medvirker også til at beskytte sårbare gundvandsressourcer, der anvendes til drikkevandsforsyning, og giver befolkningen bedre muligheder for friluftsliv. Perspektiver for udviklingen af indikatorer Som en mere dækkende indikator for biologisk mangfoldighed vil det være relevant at vurdere mulighederne for at udvikle et indeks. Det kan blive relevant at se på mulighederne for at udvikle yderligere indikatorer for målsætningen om at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter med store levedygtige bestande både på land og i de ferske og marine vandmiljøer. Endvidere kan det være relevant på sigt at udvikle indikatorer, der belyser udviklingen i kvaliteten af naturen i de almindelige landskaber og områder med højt naturindhold samt at medtage andelen af upåvirkede vandløbssystemer og søer (overskridelse i forhold til naturligt næringsstofniveau) i eksisterende indikatorer. Endelig overvejes, om omfanget af våde enge, kilometer levende hegn, markers gennemsnitlige størrelse og omfanget af sprøjtefrie arealer kan anvendes som indikatorer. En handlingsplan for beskyttelse af den biologiske mangfoldighed skal søge at målrette den nuværende indsats. Der skal i den forbindelse arbejdes for at udvikle en indikator, som kan belyse sammenhæng i naturområder og spredningsmuligheder samt integration af hensyn til biologisk mangfoldighed i de relevante sektorer.
Indikator 5.1: Kilde: Natur og Miljø 2001 Indikatoren illustrerer udviklingen i forhold til at styrke og målrette indsatsen for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Af den øverste figur ses udviklingen af arealet fra år 1950 til år 2000 af henholdsvis oprindelig skov, løvskov og skov i alt. Af den nederste figur ses arealudviklingen fra år 1950 til år 2000 for de nævnte naturtyper. Fra år 1950 til år 2000 har skovarealet været støt stigende, mens løvtræarealet kun har ændret sig lidt. Det ses endvidere, at arealet med oprindelig skov er faldet i hele perioden fra 1950 til 1990. Forskellen mellem totalareal og løvtræarealet er primært indførte nåletræarter, hovedsageligt rødgran. Af den nederste figur ses det, at alle tre åbne naturtyper har været arealmæssigt faldende i perioden 1950 til 2000. Således udgør det samlede areal af de tre naturtyper tilsammen i år 2000 kun ca. halvdelen af arealet i år 1950. Det er målet at forøge det danske skovareal, så skovlandskaber dækker 20-25% af Danmarks areal, hvilket også sker, som det ses af ovenstående figur. Samtidigt er det hensigten at øge arealet med løvtræ og fastholde arealet med oprindelig skov. Det ses, at løvtræarealet ved de sidste opgørelser igen er stigende. Det er ligeledes hensigten at øge arealet med de åbne naturtyper eng, overdrev og hede, hvilket dog ikke er slået igennem i de seneste opgørelser.
Indikator 5.2: Kilde: Natur og Miljø 2000 Inidkatoren belyser bevaringsstatus for arter og naturtyper, der er omfattet af EF's habitatdirektiv. Habitatdirektivet dækker 61 naturtyper, der menes at forekomme i Danmark. Heraf har 13 naturtyper en særlig status som prioriterede i direktivet. Oversigten bygger desuden på 79 arter, som også er omfattet af habitatdirektivet, og som har vist sig at være en god indikator for bevaringsstatus for danske arter. Figuren viser, at kun få naturtyper og arter kan siges at have en gunstig bevaringsstatus. Dette er både udtryk for, at man ved for lidt om arter og naturtyper og for, at arternes levesteder og naturtyperne er stærkt påvirket af kvælstof, vådområders forsvinden og menneskelige forstyrrelser. Der kan ikke udledes noget om faktuelle udviklingstræk, da figuren er den første status. Udviklingen vil løbende blive fulgt i forbindelse med afrapportering af Habitatdirektivet. Regeringen vil i 2003 udarbejde en handlingsplan for beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed med henblik på, at Danmark lever op til krav og forventninger i FN's Biodiversitetskonvention og EU-krav på naturområdet. Dette skal bl.a. ske ved at sikre de eksisterende naturområder af høj kvalitet, og ved at udvikle et net af beskyttede naturområder (NATURA 2000-nettet i henhold til EF-Habitatdirektivet)
Indikator 5.3: Kilde: Rødliste 1997, Stoltze og Pihl Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om at forstærke indsatsen for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter. Figuren viser omfanget af rødlistede plante- og dyrearter i forhold til de danske naturtyper. Fortegnelsen over Danmarks truede planter og dyr, Rødliste 1997, omfatter 3.142 arter. Af de rødlistede arter er 342 forsvundne, 1.608 akut truede eller sårbare og 1.192 sjældne. En stigning i antallet af rødlistede arter er et udtryk for, at levevilkårene forringes for de pågældende arter, f.eks. som konsekvens af landbrugets strukturudvikling. Halvdelen af de rødlistede arter forekommer eller har forekommet i skov, hvilket hænger naturligt sammen med, at Danmark fra naturens hånd er et skovland. Overdrev rummer de naturligt mest artsrige samfund pr. arealenhed. Ændring af driftsformen af overdrev, som gennem århundrede har bestået af kontinuerlig græsningsdrift uden tilførsel af kunstgødning, har medført en betydelig forringelse for det plante- og dyreliv, der har tilpasset sig og lever på overdrevene. Registreringen af omfanget af rødlistede plante- og dyrearter i forhold til de danske naturtyper, kan bidrage til at målrette indsatsen, for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter med store levedygtige bestande, både på land og de i de ferske og marine vandmiljøer.
Indikator 5.4: Kilde: Skov- og Naturstyrelsen Indikatoren belyser indsatsen for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter. Figurerne giver en oversigt over den årlige indsats for de statslige naturforvaltningsmidler. Den øverste figur viser de statslige arealerhvervelser til naturforvaltning i hektar. De årlige arealerhvervelser opgjort i hektar, er en indikator for den fysiske indsats og dens fordeling på formålene naturgenopretning, skovrejsning, friluftsliv og kulturmiljø. Det bemærkes, at det arealmæssige omfang er mindre relevant for frilufts- og kulturmiljøprojekter, som gennemføres i områder erhvervet til skovrejsning og naturgenopretning eller i andre områder, som Skov- og Naturstyrelsen forvalter. Den nederste figur viser prioriteringen af indsatsområder inden for statslig naturforvaltning inddelt i naturgenopretning, skovrejsning, friluftsliv og kulturmiljø i % af de samlede naturforvaltningsmidler. Frem til 1998 har der været tilstræbt en fordeling af midlerne med 40% til natur, 40% til skovrejsning og 20% til friluftsliv. Efter 1998 tilsigtes en fordeling med 40% til natur, 30% til skovrejsning, 20% til friluftsliv og 10% til kulturmiljø. Fordelingen kan fraviges i forhold til relevante projekter samt ændringer i de årlige bevillinger. Fra 1999 er en væsentlig del af de årlige midler blevet øremærket Skjern Å Naturprojekt, og derfor har naturgenopretningen en høj andel af de samlede årlige udgifter fra 1999 og frem. Niveauet for arealerhvervelser til naturgenopretning og skovrejsning er faldet efter 1998, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af, at en væsentlig andel af de årlige naturforvaltningsmidler i perioden 1999-2001 er blevet øremærket til gennemførelse af Skjern Å Naturprojekt. Naturgenopretningsprojekterne medvirker til at opfylde internationale forpligtelser, som f.eks. EFfuglebeskyttelsesdirektiv, EF-Habitatdirektiv og biodiversitetskonventionen. Skovrejsningen understøtter nationale politiske mål, og medvirker især til at beskytte sårbare grundvandsressourcer, der anvendes til drikkevandsforsyning. Indsatsen giver befolkningen bedre muligheder for friluftsliv og formidler landskabets historiske dimension.
Indikator 5.5: Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser Indikatoren belyser indsatsen for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter. Den øverste kurve viser udviklingen i sigtedybden i overvågningssøerne i perioden 1989-2000. Sigtedybden er et udtryk for den mængde lys, der er tilgængelig for bundplanter, og er afhængig af mængden af planteplankton og derfor næringssalte i de øverste vandmasser. Den nederste figur viser udviklingen i antal vandløbsstationer med en biologisk vandløbskvalitet, svarende til faunaklasse 5 eller bedre i henhold til DVFI-systemet (Dansk Vandløbsfaunaindeks). Klasse 5 anses normalt for at være tilstrækkeligt for at vandløbenes fiskevandsmålsætning (laksefiskevand) er opfyldt. Sigtedybden har været generelt stigende i perioden, og udviklingstendensen er gået i retning af, at de mest uklare søer er blevet klarere på årsbasis. For vandløb er andelen af stationer med acceptabel vandløbskvalitet signifikant øget fra 37% i 1994 til 45% i 2000. For at målsætningen for en bestemt sø anses for opfyldt, skal bl.a. et fastsat mindstekrav til sigtedybde være overholdt. Opfyldelsen af målsætningen for søerne har ligget omkring 30% i den viste periode. Årsagen til den manglende opfyldelse er stadig en for høj tilførsel og ophobning af næringsstoffer. Årsagerne til utilstrækkelig biologisk vandløbskvalitet er ofte dårlige fysiske forhold, på grund af hårdhændet vedligeholdelse og regulering af vandløbene, samt i nogle tilfælde reduceret vandføring som følge af vandindvinding. Desuden kan spildevandsudledning fra enkeltliggende ejendomme og okkerforurening lokalt være en medvirkende årsag til, at målsætningen endnu ikke er opfyldt.
Indikator 5.6: Kilde: Natur og Miljø 2001 Påvirkninger og tilstand Indikatoren viser udviklingen i forhold til målet om at forstærke indsatsen for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter. Figuren viser den procentvise andel af naturarealer i Danmark, hvor tålegrænsen for forsuring og/eller eutrofiering er overskredet for heder (42%), overdrev (57%), klitheder (7%), kær (11%), lobeliesøer (100%), højmoser (100%), løvskove (63%) og nåleskove (94%). Forsuring skyldes luftforurening af bl.a. SO2. Eutrofiering skyldes næringsberigelse af ferske vandmiljøer med kvælstof og fosfor. Andelene er opgjort på et 1x1 km kvadratnet. Hvide celler betyder, at arealet med overskridelser er mindre end 1 ha. For overdrev, hede, klithede, lobeliesøer og højmoser kan overskridelserne tilskrives eutrofiering, og dermed en belastning med kvælstofoxider og ammoniak. Knap halvdelen af skovarealet har overskridelser for både forsuring og eutrofiering, godt halvdelen udelukkende eutrofiering, og nogle få procent udelukkende forsuring. For kærene er der også et mindre antal procent, hvor overskridelsen skyldes forsuring. Overskridelserne af tålegrænserne forventes generelt reduceret, som følge af allerede indgåede aftaler om reduktion af luftforurening. Der er dog områder, hvor baggrundsbelastningen, som følge af den regionale husdyrtæthed, er så høj, at følsomme naturområder fortsat ikke er beskyttet.
Indikator 5.7: Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser Indikatoren viser udviklingen i forhold til målet om at forstærke indsatsen for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter. Kurverne viser de samlede årlige mængder af ferskvand, kvælstof og fosfor, der udledes via vandløb og punktkilder fra Danmark til havet. Data er vist for perioden 1990 til 2000. I gennemsnit er der tilført ca. 93.000 tons kvælstof og ca. 3.500 tons fosfor pr. år. Der er en klar sammenhæng mellem det enkelte års vandafstrømning og stofafstrømningen. Denne sammenhæng er især tydelig for kvælstofafstrømningen. Der er i løbet af 1990'erne sket en betydelig reduktion i fosforafstrømningen og en mindre reduktion i kvælstofafstrømningen. Analyser af udviklingen i næringsstofafstrømningen er foretaget på data, der er korrigeret for variationerne i vandafstrømningen. Reduktionen i fosforbelastningen skyldes, at der er sket en forbedring af spildevandsrensningen. For kvælstof er der også sket en betydelig reduktion i spildevandsbelastningen, men også en reduktion i belastningen fra de dyrkede arealer, hvorfra langt den største andel af kvælstoffet stammer. Det generelle mål er en halvering af næringsstofbelastningen via vandløb og punktkilder til havet i forhold til niveauet i 1980'erne. For fosfor er dette mål nået i 1996-97, hvilket skyldes den forbedrede spildevandsrensning. For kvælstof er målet endnu ikke nået, idet der kun er konstateret en reduktion på omkring 30%. Med de yderligere foranstaltninger, der i de senere år er iværksat for at nedbringe belastningen fra landbruget, forventes det, at målsætningen, også for kvælstof på sigt vil kunne opfyldes.
|
