|
Indikatorrapport 6. Miljø og sundhedKemikalier, miljøforurening, fødevarer, arbejdsmiljø og indeklima
I strategien er målet, at Danmark skal være et land, hvor befolkningens livskvalitet og sundhed i stadig mindre grad påvirkes af forurening fra produkter, fødevarer, arbejdsmiljø, trafik og indeklima. Skader på dyr og planter fra forurening bør også begrænses. Beskyttelsesniveauet skal tage højde for særligt følsomme mennesker - børn og gravide, allergikere og kronisk syge - og for særligt sårbare økosystemer. I 2020 skal ingen produkter eller varer på markedet indeholde kemikalier med særligt problematiske sundheds- eller miljøeffekter. Forurenet jord må ikke true drikkevandet eller den menneskelige sundhed. I 2020 skal der ikke være miljø- og sundhedsskadelige udledninger til luft, jord og vand. Sygdomsfremkaldende mikroorganismer er i 2020 begrænset til et niveau, der ikke giver sundhedseffekter for mennesket. Forbrugerne skal kunne få sikre og sunde fødevarer af høj kvalitet. Fødevaresikkerheden skal være ubetinget høj og tilstedeværelsen af kemiske forureninger begrænset til et minimum. I 2020 bliver ingen under arbejdet udsat for sundhedsskadelige påvirkninger fra kemiske stoffer med særligt fokus på kræftfremkaldende stoffer, organiske opløsningsmidler og tungmetaller. Sammenfatning af udviklingstræk I perioden 1987-2000 er andelen af voksne med selvrapporteret astma og ikke årstidsafhængig allergisk snue omtrent fordoblet. Der har været en tilsvarende udvikling i forekomsten af høfeber, så 12,5% af voksne i 2000 inden for det seneste år havde rapporterde dette. I samme periode steg forekomsten af selvrapporteret allergisk eksem, som forekom hos 8,2% voksne i 2000. Fra 1994-2000 steg andelen af børn med forældrerapporteret astma eller astmatisk bronkitis men dog ikke signifikant. I 2000 forekom astma og astmatisk bronkitis hos ca. 7,6% af børn. Sygdommene medfører i varierende grad begrænsninger i hverdagen og forringer livskvaliteten. Miljøfaktorer men også livsstil anses ud over den arvelige komponent for at være væsentlige årsager til sygdommene. For kemikaler er antallet af fælles EUklassificeringer af stoffer og stofgrupper fordoblet siden 1993. Stoffer og grupper af stoffer, der er klassificeret ved udgangen af 2001, omfatter 7.000 stoffer af de i alt 100.000 stoffer, der er eller har været på det europæiske marked. Fælles EUklassificeringer skaber baggrund for fælles risikohåndtering herunder forbud mod salg af stoffer og produkter, der er kræftfremkaldende, kan ændre arveanlæggene eller kan skade fostre samt regulering og forbud mod salg af stoffer og produkter, der er kræftfremkaldende. Det årlige salg af pesticider, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende, har været varierende siden 1994. Det skyldes skift mellem forskellige midler i landbruget. Fra 1998-2000 har der været et kraftigt fald i salget af pesticidaktivstof fra ca. 500.000 kg til mindre end 50.000 kg, som overvejende skyldes udfasningen af stoffet isoproturon, der blev brugt til ukrudtsbekæmpelse. Det betyder, at beskyttelsesniveauet ved vurdering af plantebeskyttelsesmidler og biociders sundheds- og miljømæssige virkninger er øget betragteligt. For miljøkvalitet og andre miljøfaktorer er mange trusler mod miljø og sundhed blevet reduceret. Udslip af forsurende stoffer er reduceret ligesom udslip af ozonlagsnedbrydende stoffer. Årligt bliver der foretaget ca. 1.000 oprydninger af forurenede grunde (det totale antal, der finansieres af forskellige typer af ordninger). Indsatsen mod spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer har været en succes, så antallet af badeforbud nu kun udgør 1/3 af niveauet i 1990. Siden 1980 har udslippene af de forsurende stoffer SO2 og NOX været faldene. SO2 udslippet stammer hovedsageligt fra forbrænding af fossile brændsler, og reduktionen skyldes skift til renere og mere vedvarende energikilder. Faldet i det samlede NOX udslip skyldes bl.a. brugen af katalysator biler og rensningsanlæg på NOX kraftværker. Udslippet af NH3, der bidrager til eutrofieringen i Danmark, har ligeledes været faldende. Det skyldes en reduceret udvaskning fra landbruget. Udslip af ozonlagsnedbrydende stoffer især de såkaldte CFC'ere har udtyndet atmosfærens ozonlag. Ozonlaget over Danmark er udtyndet med ca. 0,4% pr. år i gennemsnit de sidste 20 år. Siden 1979 er forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer faldet betydeligt - med ca. 60-80%, hvis man måler på den ozonnedbrydende effekt. Der vil gå adskillige år, inden tegn på genopretning af ozonlaget vil vise sig, og først i midten af dette århundrede vil ozonlaget muligvis være genetableret i fuldt omfang. Oprydningsbehovet for jordforureninger er opgjort fra 1998 og frem. Behovet er skønnet til 14.000 lokaliteter. Antallet af oprydninger har i perioden ligget på et nogenlunde stabilt niveau årligt med en let faldende tendens i 2000. Oprydningerne skal sikre, at jordforureninger i boligområder og forureninger, der kan true den nuværende eller fremtidige drikkevandsforsyning, ikke giver anledning til sundhedsproblemer. Antallet af badeforbud er en indikator på indsatsen mod spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Antallet af badeforbud har været konstant faldende siden starten af 1990'erne og udgør nu kun 1/3 af niveauet i 1990. Det afspejler en generel forbedring af badevandskvaliteten, og at kommunernes indsats for at fjerne årsagen til forureninger har virket. For fødevaresikkerheden er indholdet af bly og kviksølv i levnedsmidler aftaget de seneste 15 år. Indholdet af PCB i fisk er ligeledes faldet betydeligt siden 1988. Variationen i hyppigheden af prøver med fund af kemiske forureninger i fødevarer viser dog ingen signifikant stigning eller fald i perioden 1990-2000. Fødevaredirektoratet tager prøver af fødevarer for at undersøge indholdet af kemiske forureninger. I perioden 1990-2000 ligger de positive fund mellem 0,01% og 0,05% af de udtagne prøver. Variationen af hyppigheden viser ingen signifikant stigning eller fald. Udviklingen i indholdet af PCB i torskelever fra danske farvande er en indikator på indholdet af PCB i fisk generelt. I 1980'erne blev der i Europa indført restriktioner på brugen af PCB, og det har betydet et kraftigt fald i forureningen af havmiljøet. For Danmarks vedkommende ses faldet i koncentrationen af PCB i torskelever mest tydeligt i Østersøen og i de indre danske farvande. Indholdet i levnedsmidler af de sundhedsfarlige tungmetaller bly, cadmium, kviksølv og nikkel samt indtaget heraf har været fulgt siden 1984. Overvågningen har omfattet alle kategorier af levnedsmidler. For bly og kviksølv er der en aftagende tendens over 15 år, hvilket modsvarer miljøindsatsen mod emissioner af de to stoffer i samme periode. På trods af at miljøindsatsen mod cadmium har været intensiv i samme periode, er der kun sket et svagt fald i indtaget af cadmium, ligesom det også er tilfældet for nikkel. Årsagen hertil kan være, at såvel cadmium som nikkel naturligt findes i betydelige mængder i jord. Antallet af anmeldte skader til Arbejdstilsynet, der skyldes organiske opløsningsmidler, er faldet konstant fra ca. 475 anmeldelser i 1993 til ca. 150 anmeldelser i 1999. Der har været omtrent 50 anmeldelser årligt af tungmetalrelaterede hjerneskadeanmeldelser i perioden 1993-99, og der spores ikke nogen signifikant ændring. Kræftfremkaldende stoffer anvendes i dag erhvervsmæssigt i mængder over 100 tons årligt. Det samlede opgjorte forbrug af disse var i 1999 ca. 17.000 tons. Ved substitution og ændrede arbejdsprocesser skal det tilstræbes at reducere dette forbrug væsentligt. Da år 2000 må betragtes som udgangsniveau for overvågningen af anvendelsen af kræftfremkaldende stoffer, er det endnu ikke muligt at se tendenser i udviklingen. Perspektiver for udviklingen af indikatorer Der nedsættes en tværfaglig gruppe, der skal belyse muligheder for at udvikle et bredere sæt af indikatorer. Den foreslåede indikator for astma og allergi tilstræbes udviklet i takt med, at datagrundlaget indbefatter en væsentligt bredere registrering. Herudover vil WHO's udvikling af miljø og sundhedsindikatorer blive fulgt nøje med henblik på at anvende relevante nye indikatorer til at belyse målene. Der vil være behov for at videreudvikle en indikator for at inkludere samtlige markedsførte kemikalier. Tilsvarende vil det være relevant at se på mulighederne for at udvikle en indikator for antal biocider, der giver anledning til bekymring, som er blevet udfaset eller nægtet adgang til det danske marked som følge af godkendelsesordningen. Målet vil være at belyse beskyttelsesniveauet ved vurderingen af plantebeskyttelsesmidlers og biociders sundheds- og miljømæssige virkninger. Der vil være behov for at udvikle en indikator for luftens indhold af fine partikler (PM2,5). Der vil også blive set på mulighederne for at udvikle en indikator, der kan belyse udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som ophobes i fødekæden, til vandmiljøet. Endvidere vil der blive arbejdet for at udvikle en indikator for sygdomstilfælde, som skyldes sygdomsfremkaldende mikroorganismer i miljøet. Der vil blive arbejdet for at udvikle flere og bedre indikatorer for arbejdsmiljøindsatsen.
Indikator 6.1: Kilde: DIKE 1997 og Statens institut for Folkesundhed og 2002 Indikatoren viser udviklingen i forhold til målet om at mindske de skadelige påvirkninger på menneskets sundhed og på miljøet mest muligt, uanset hvad kilden er. Indikatoren omfatter andelen af danske børn (0-15 år), der har haft astma eller astmatisk bronkitis indenfor det seneste år i 1994 og 2000 (forældrerapporteret) og voksne (16-årige og derover), der indenfor det seneste år i 1987, 1994 og 2000 selv har rapporteret at have haft astma, høfeber, allergisk snue eller allergisk eksem. Andelen af voksne danskere med selvrapporteret ikke årstidsafhængig astma og allergisk snue indenfor det seneste år er i perioden 1987 til 2000 nærmest fordoblet. I samme periode har en tredjedel flere voksne rapporteret allergisk eksem. Der har været en tilsvarende udvikling i forekomsten af høfeber, så 12,5% af voksne i 2000 inden for det seneste år havde rapporterede dette. I samme periode steg forekomsten af selvrapporteret allergisk eksem, som forekom hos 8,2% voksne i 2000. Andelen af børn med forældrerapporteret astma eller astmatisk bronkitis stiger fra 1994 til 2000. Denne stigning ligger dog indenfor den statistiske usikkerhed. Fra 1994-2000 steg andelen af børn med forældrerapporteret astma eller astmatisk bronkitis men dog ikke signifikant. I 2000 forekom astma og astmatisk bronkitis hos ca. 7,6% af børn. Miljøfaktorer men også livsstil anses ud over den arvelige komponent for at være væsentlige årsager til sygdommene.For bl.a. at målrette indsatsen for at mindske de skadelige virkninger på menneskets sundhed er regeringen ved at udarbejde en strategi for sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed. I tilknytning til regeringens arbejde og indsatser på astma- og allergiområdet vil der foregå en løbende udvikling af indikatorer for området. 6.1. Kemikalier
Indikator 6.1.1: Kilde: Miljøstyrelsen Figuren viser udviklingen i fælles EU-klassificeringer af stoffer og stofgrupper. Klassificering er en integreret del af det samlede arbejde med at vurdere og regulere kemiske stoffer. Fælles EU-klassificering skaber baggrund for fælles risikohåndtering herunder forbud mod salg af stoffer og produkter, der er kræftfremkaldende, kan ændre arveanlæggene eller kan skade fostre. Figuren omfatter ikke stoffer, som er selvklassificeret af producenter. Figuren viser, at antallet af klassificerede stoffer og beslægtede stoffer er fordoblet siden 1993. Stoffer og grupper af stoffer, der er klassificeret ved udgangen af 2001, omfatter i alt ca. 7.000 stoffer af de i alt 100.000 stoffer, der er eller har været på det europæiske marked. Antallet af afsluttede klassificeringer kommer i ryk, da et større antal klassificeringer afsluttes samtidig. Arbejdet er fortløbende. Det øgede antal fælles EU-klassificeringer skaber baggrund for fælles risikohåndtering og understøtter målet om, at brugen af kemikalier skal begrænses, og hvor det er relevant, skal kemikalier, som har skadelig effekter på menneskers og dyrs sundhed og på naturen, forbydes.
Indikator 6.1.2: Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken Indikatoren er en opgørelse af det årlige salg af pesticider (aktivstof), der er klassificeret som mistænkt for at være kræftfremkaldende. Opgørelsen omfatter kun de stoffer, der anvendes i landbruget. Indikatoren viser udviklingen i beskyttelsesniveauet ved vurdering af plantebeskyttelsesmidler og biociders sundheds- og miljømæssige virkninger. Variationen i salget af pesticider, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende, skyldes skift mellem forskellige midler samt i nogle tilfælde hamstring af visse midler. Det kraftige fald i salget fra 1998 til 1999 skyldes overvejende udfasning af stoffet isoproturon, der blev brugt til ukrudtsbekæmpelse. Pesticider, der ved normal anvendelse giver uacceptable effekter, kan ikke godkendes. Pesticider under mistanke for at være kræftfremkaldende, kan således kun godkendes, hvis deres anvendelse ikke giver uacceptable effekter. En nedgang i salget af pesticider, der mistænkes for at være kræftfremkaldende, øger beskyttelsesniveauet. Den betydelige nedgang i salget, bidrager endvidere til en udvikling i den rigtige retning i forhold til målet om, at i 2020 skal ingen varer eller produkter på markedet indeholde kemikalier med særligt problematiske sundheds- eller miljøeffekter. 6.2. Miljø kvalitet og andre faktorer
Indikator 6.2.1: Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser SO2, NOx og NH3 bidrager alle til forsuring, og især SO2 og NOx er typisk langtransporteret. NH3 og NOx bidrager til eutrofieringen i Danmark. Langt den største del af SO2 udslippet stammer fra forbrænding af fossile brændsler, hovedsagelig kul og olie. Omkring halvdelen af de danske NOX udslip stammer fra vejtrafik og andre mobile kilder. En anden stor kilde er kraftværkerne. I de senere år er der sket et fald i det samlede NOX udslip. Det skyldes bl.a. brugen af katalysatorbiler og rensningsanlæg på kraftværker. VOC udslippene kan inddeles i to hovedtyper, nemlig ufuldstændig forbrænding og fordampning. Danmark har reduceret sine NMVOC udslip med ca. 30% i perioden 1985-1999. Med hensyn til NH3 udslippene tegner landbruget sig for ca. 98%. Kurven viser det menneskaskabte udslip af NMVOC. Derudover findes der en række andre NMVOC-kilder, således at den samlede miljøbelastning af NMVOC er større, end kurver viser. Danmark forventer at kunne opfylde sine internationale forpligtelser i år 2010 m.h.t. udslipsbegrænsninger (ECE og EU), som er (angivet i tusind tons pr. år): SO2: 55, NOx: 127, NH3: 69 og VOC: 85. Da SO2 og NOx typisk er langtransporteret, skal begrænsning af emissionerne ske via internationalt samarbejde. SO2, NOx og O3 påvirker også sundheden og er luftkvalitetsmæssigt reguleret i nye EU-direktiver.
Indikator 6.2.2: Kilde: Danmarks Meterologiske Institut Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om, at ozonlagets nedbrydning højt oppe i atmosfæren skal standses. Menneskets udslip af ozonlagsnedbrydende stoffer, især de såkaldte CFC'ere, har udtyndet atmosfærens ozonlag. Når laget udtyndes, vil mere af den skadelige ultraviolette stråling fra solen nå jorden. En øget ultraviolet stråling over længere tid er sundhedsskadelig for mennesker, ligesom havets planteplankton og landbrugsafgrødernes vækst kan påvirkes. Figuren viser, at ozonlaget over Danmark er udtyndet med ca. 0,4% pr. år i gennemsnit i de sidste 20 år. Pga. drivhuseffekten forventes en afkøling af ozonlaget, som vil kunne medføre en forøget ozonnedbrydning i fremtiden. Der vil gå adskillige år, inden tegn på genopretning af ozonlaget vil vise sig, og først i midten af dette århundrede vil ozonlaget muligvis være genetableret i fuldt omfang. Beskyttelsen af ozonlaget koordineres internationalt af Montrealprotokollen under FNs miljøprogram, UNEP. Indtil videre har resultaterne af disse bestræbelser været en succes. Forbruget af ozonnedbrydende stoffer er faldet betydeligt - med ca. 60-80%, hvis man måler på ozonnedbrydende effekt. Man har vedtaget helt at afvikle anvendelsen af disse stoffer. Det danske forbrug er siden 1986 faldet med ca. 98%.
Indikator 6.2.3: Kilde: Miljøstyrelsen Indikatoren viser udviklingen i indsatsen over for jordforurening. Indikatoren viser antallet af oprydninger fra 1998 til 2000 fordelt på de forskellige typer finansiering. Oprydningsbehovet er opgjort fra 1998 og frem og er skønnet til 14.000 lokaliteter. Finansieringen af oprydningerne er fordelt mellem amterne, værditabsordningen, oliebranchens miljøpulje (OM), private oprydninger, DSB og forsvaret. Det ses af indikatoren, at siden 1998 har antallet af oprydninger ligget på et nogenlunde stabilt niveau med en let faldende tendens i 2000. Indsatsen overfor jordforurening har givet anledning til en ret stabil udvikling i antallet af oprydninger. Det er vigtigt at fastholde indsatsen overfor jordforurening. Det skal sikres, at jordforureninger i boligområder og forureninger, der kan true den nuværende eller fremtidige drikkevandsforsyning, ikke giver anledning til sundhedsproblemer.
Indikator 6.2.4: Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning 2001 Indikatoren viser udviklingen i indsatsen for at sikre rent drikkevand. Grænseværdien for drikkevand for pesticider og deres nedbrydningsprodukter er 0,1 mikrogram pr. liter. Grænseværdien blev oprindeligt fastsat i EU's drikkevandsdirektiv svarende til den daværende detektionsgrænse for analysemetoden. Grænseværdien er siden fastholdt ud fra et ønske om kun at tillade meget lave indhold af pesticider i drikkevand. Grænseværdien er altså ikke fastsat ud fra en sundhedsmæssig vurdering af stofferne. I løbet af de seneste 4 år har andelen af pesticidforurenede vandforsyningsboringer været nogenlunde konstant. Der er fund i ca. en tredjedel af vandværksboringerne - og overskridelser af grænseværdien for drikkevand i hver 10'ende boring. Målet er at fastholde en vandforsyning, som er baseret på indvinding af rent grundvand uden avanceret vandbehandling. I den forbindelse er det værd at bemærke, at de pesticider og nedbrydnings-produkter, der hyppigst findes i vandværkernes indvindingsboringer, er stoffer som allerede er forbudt i Danmark, og som ikke har været i handelen i flere år.
Indikator 6.2.5: Kilde: Miljøstyrelsen Indikatoren belyser udviklingen i indsatsen mod spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i miljøet. Badeforbud udstedes for de steder, hvor badevandet er så forurenet, at der er risiko for at badende kan blive syge. Badeforbudet ophæves, når årsagen til forringelse af badevandet er fjernet, og det er dokumenteret, at kvaliteten er i orden. Badeforbudene i det enkelte år er baseret på forrige års måleresultater. Antallet af badeforbud har været konstant faldende siden starten af 1990'erne og udgør nu kun 1/3 af niveauet i 1990. Dette afspejler en generel forbedring af badevandskvaliteten, og at kommunernes indsats for at fjerne årsagen til forureninger har virket. Målet er, at sygdomsfremkaldende mikroorganismer ikke må spredes i miljøet i et omfang, der er sygdomsfremkaldende. Derfor fastholdes indsatsen for, at badevandskvaliteten skal blive endnu bedre, herunder især, at antallet af områder med dårligt badevand begrænses. 6.3. Fødevarer
Indikator 6.3.1: Kilde: Fødevareministeriet Indikatoren viser udviklingen i sikkerhedsvurdering, risikoanalyse og kontrol af kemiske forureninger og midler, som indgår i produktionen. Fødevaredirektoratet tager prøver af fødevarer for at undersøge indholdet af kemiske forureninger. Indikatoren viser antallet af positive prøver i procent. Tallene fra 1999 og 2000 dækker kun over overskridelser af grænseværdier og uopklarede sager, modsat tidligere hvor alle fund blev registreret som positive. I indikatorens tidsperiode ligger de positive fund mellem 0,01% og 0,05% af de udtagne prøver. Variationen af hyppigheden viser ingen signifikant stigning eller fald. Der findes årligt et meget lille antal prøver med indhold af antibiotika og/eller kemoterapeutika. Fra 1990 til 1997 blev prøverne udtaget som stikprøver. I 1998 blev prøverne målrettede idet EU stiller krav til stofgrupper og antal analyser, og den endelige prøveudtagningsplan bliver planlagt udfra Fødevaredirektoratets viden om forbruget af veterinærmedicin, erfaringer fra veterinær praksis og fra sager om overskridelser af gældende regler. Kontrollen af kemiske forureninger, der indgår i produktionen, bliver videreført og styrket.
Indikator 6.3.2a: Kilde: Fødevareministeriet Indikatoren viser udviklingen i forhold til kontrol af kemiske forureninger. Figuren viser udviklingen i indholdet af PCB i torskelever fra danske farvande og er en indikator for PCB i fisk generelt. PCB optræder som organisk miljøforurening og kan via fødekæden opkoncentreres og akkumuleres i fedtvævet hos fisk og dyr. Mennesker eksponeres for stofferne hovedsageligt fra kosten ved indtagelse af animalsk fedt og fisk. Der ses et signifikant fald i koncentrationen af PCB. I 1980'erne blev der i Europa indført restriktioner på brugen af PCB, og det har betydet et kraftigt fald i forureningen af havmiljøet. For Danmarks vedkommende ses dette fald mest tydeligt i Østersøen og de indre danske farvande. Data fra årene 1998-2000 ligger på niveau med årene 1993-1996, så det tyder på, at indholdene er ved at stabilisere sig. I forbindelse med de senere års internationale kriser med kontaminering af fødevarer og foderstoffer med PCB og andre chlorholdige stoffer, f.eks. dioxin, er der i EU sket en øget fokusering på fødevaresikkerheden, specielt på organiske miljøforureninger og betydningen af overvågningsprogrammer samt evt. etablering af grænseværdier. Der er i samme tidsrum også sket en skærpelse af vurderingen af, hvor meget PCB mennesker kan udsættes for, før det er sundhedsmæssigt betænkeligt.
Indikator 6.3.2.b: Kilde: Fødevareministeriet Indikatoren belyser udviklingen i indholdet af tungmetaller i levnedsmidler. Indholdet af de sundhedsfarlige tungmetaller cadmium, bly, nikkel og kviksølv, samt indtaget heraf har været fulgt siden 1984 i Overvågningssystem for levnedsmidler. Overvågningen har omfattet alle kategorier af levnedsmidler, og ved kombination med resultater fra Kostundersøgelsen er beregningen af indtag foretaget. Ovenstående figur viser indtaget i tre overvågningsperioder. De angivne indtag af de fire tungmetaller afspejler to forskellige tendenser. For bly og kviksølv er der en aftagende tendens over 15 år, hvilket modsvarer miljøindsatsen mod emissioner af de to stoffer i samme periode. For cadmium og nikkel er tendensen, at der er sket et svagt fald i indtaget på trods af, at miljøindsatsen mod cadmium har været intensiv i samme periode. Årsagen hertil kan være, at såvel cadmium som nikkel naturligt findes i betydelige mængder i jord, hvorfra de optages i planter. Herfra optages stofferne af dyr og mennesker. Uanset de konstaterede fald i indtaget af visse tungmetaller skal det understreges, at de toksikologisk fastsatte grænser for sundhedsskadelig effekt (ingen sikkerhedsfaktor indlagt) samtidig er aftagende. For bly gælder bekymringen børns blyeksponering via levnedsmidler, vand og miljøkilder. For cadmium gælder bekymringen især den gruppe af kvinder, der lider af jernmangel, som fører til øget optagelse af cadmium. Indhold af methylkviksølv er en risikofaktor for nedsat intelligensudvikling hos børn, og endelig kan kostens indhold af uorganisk arsen øge risikoen for bl.a. hudkræft. Den internationale udvikling går i retning af dels en mere restriktiv vurdering af stoffernes sundhedsskadelige potentiale dels i retning af at undersøge de kemiske forbindelser af tungmetallerne, der er relevante for sundhedsskadelig effekt. 6.4. Arbejdsmiljø
Indikator 6.4.1: Kilde: Arbejdsskaderegistret Indikatoren viser udviklingen i forhold til målet om, at arbejdsbetingede skader på grund af udsættelse for kemiske stoffer, organiske opløsningsmidler eller tungmetaller skal undgås. Antallet af anmeldte CNS-skader (hjerneskader) til Arbejdstilsynet er en indikator for udsættelse for opløsningsmidler og/eller tungmetaller. Omfanget af arbejdsmæssig udsættelse for opløsningsmidler har de sidste 10 år været nedadgående. Der spores ikke nogen tendens i antallet af tungmetalrelaterede hjerneskadeanmeldelser. Det vurderes, at den øgede fokus på reduktion af opløsningsmiddelforbrug samt erstatninger med mindre farlige stoffer er vigtige årsager til faldet. For at fastholde den faldende tendens for hjerneskader som følge af arbejdsmæssig udsættelse for opløsningsmidler er det vigtigt fortsat at være i dialog med virksomhederne om erstatning af opløsningsmiddelholdige produkter med vandige. Med hensyn til tungmetaller er der ligeledes et behov for udfasning, samtidig med at almindelige arbejdshygiejniske foranstaltninger skal hindre eksponering og påvirkning.
Indikator 6.4.2: Kilde: Produktregistret Indikatoren viser udviklingen i forhold til målet om, at arbejdsbetingede skader på grund af udsættelse for kemiske stoffer, organiske opløsningsmidler eller tungmetaller skal undgås. Som markører på anvendelsen af kræftfremkaldende stoffer i Danmark er udvalgt stoffer, der anvendes erhvervsmæssigt i mængder over 100 tons, idet der ses bort fra benzin, kvarts(sand), tjærestoffer og råolie. De 23 stoffer er at finde indenfor stofgrupperne chlorerede opløsningsmidler, tungmetaller, formaldehyd og andre. Forbruget af disse kan indikere udsættelse for kræftfremkaldende stoffer. Det samlede opgjorte forbrug af disse er i 1999 ca. 17.000 tons. Endnu kan der ikke med sikkerhed vurderes nogen nedadgående tendens for stofferne som helhed, men nok for enkeltstoffer f.eks. klorerede opløsningsmidler. År 1999 må derfor betragtes som et udgangsniveau for overvågningen af de valgte arbejdsmiljø-indikatorer. Det er målet, at arbejdsbetingede skader på grund af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer skal undgås.
|
