|
Indikatorrapport 16. Agenda 21Et bæredygtigt samfund bygger på demokrati og åbenhed og på, at befolkningen deltager i beslutninger og tager ansvar. Alle dele af det danske samfund må arbejde engageret med, hvis bæredygtig udvikling skal føres ud i livet. Et af budskaberne i Brundtland-rapporten fra 1987 og Riodeklarationen fra 1992 var, at aktiv offentlig deltagelse er en forudsætning for at opnå bæredygtig udvikling og løse verdens miljøproblemer. Der er i Danmark en lang tradition for at inddrage offentligheden. Denne tradition blev på miljøområdet fulgt op med en international aftale - den såkaldte Århuskonvention fra 1998. Den indebærer, at befolkningen har let adgang til information, mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne og adgang til at klage på miljøområdet. Principperne fra Århuskonventionen bør også gælde i andre lande, hvis vi globalt set skal opnå bæredygtig udvikling. Danmark vil arbejde for, at disse principper bliver mere udbredt i internationale aftaler, og at en styrkelse af offentlighedens adgang til information og deltagelse indgår i resultaterne af Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i 2002. Det lokale Agenda 21 arbejde er også vigtigt for at føre en bæredygtig udvikling ud i livet. Sammenfatning af udviklingstræk Der er sket en stigning i antallet af amter og kommuner, som arbejder med lokal Agenda 21, selvom væksten har været aftagende. Lokal Agenda 21 er kendetegnet ved, at der handles i forhold til lokale betingelser og muligheder med at gennemføre bæredygtig udvikling ofte på projektbasis. Amter og kommuner yder i stigende omfang økonomiske støtte til borgerinitiativer om lokal Agenda 21. Perspektiver for udvikling af indikatorer Offentlighedens deltagelse er en central del af arbejdet for en bæredygtig udvikling. Det er derfor nødvendigt, at formulere flere konkrete indikatorer, som både beskriver, hvordan den enkelte borger deltager i arbejdet, og kaster lys på den mere organiserede indsats i form af lokalt Agenda 21. For den organiserede indsats på lokalt niveau, kunne en indikator handle om antal borgermøder eller andre aktiviteter, der styrker lokal Agenda 21. Eksempler på indikatorer som kobler en organiseret indsats og borgerne, kunne være om kommunen eller amtet har igangsat lokalt Agenda 21 arbejde på borgerinitiativ, eller i hvilket omfang grupper uden for amtets eller kommunens egen organisation deltager i lokalt Agenda 21 arbejde. Disse data opgøres i øjeblikket hvert andet år.
Indikator 16.1: Kilde: Miljøministeriet, Landsplanafdelingen Indkatoren belyser udviklingen i Lokal Agenda 21 aktiviteter. Lokal Agenda 21 er kendetegnet ved, at der handles i forhold til lokale betingelser og muligheder. Der eksisterer derfor ikke en entydig definition, men arbejdet er kendetegnet ved: helhedssyn, tværsektoriel tænking, borgerdeltagelse, kredsløbstankegang og globale hensyn samt et langsigtet perspektiv. Sammenlignet med udviklingen i tilslutningen fra 1996 til 1998 er der fortsat tale om en stigning i perioden 1998 til 2001. Væksten har dog været lavere de seneste år. Udover at der er sket en stigning i antallet af amter og kommuner, som arbejder med lokal Agenda 21, udbredes og forankres lokal Agenda 21-aktiviteter også mere og mere. Det viser sig både i forhold til bredden af aktiviteter og antallet af involverede aktører. Amter og kommuner yder samtidig i stigende omfang økonomiske støtte til borgerinitiativer om lokal Agenda 21.
|
