|
Indikatorrapport 15. VirkemidlerMål En fremadrettet indsats for miljø og bæredygtig udvikling kan medvirke til at fremme konkurrenceevne og omstilling til videnøkonomien. Det skal kunne betale sig at tage hensyn til miljøet. Derfor skal de, der producerer, leverer, forbruger og til slut bortskaffer produkter, betale miljøomkostningerne. Teknologiske nybrud og innovation er nødvendige for at omstille samfundet mod en bæredygtig udvikling. Der skal være et solidt videngrundlag for at træffe de rigtige beslutninger og prioritere indsatsen. Miljøpolitikken skal være videnbaseret og bygge på forsigtighedsprincippet. Sammenfatning af udviklingstendenser Andelen af regeringsforslag, hvor miljømæssige konsekvenser er beskrevet, har siden samlingen 1994/1995 været på et stablit niveau. Der er i perioden siden 1993 sket et fald i andelen af regeringsforslag uden bemærkninger om miljømæssige konsekvenser og en stigning af lovforslag med en aktiv vurdering (såvel "med" som "uden" bemærkninger) om miljøkonsekvenserne til over 90% af forslagene. Der har været en stigning i offentlige institutioners inddragelse af alle omfattede miljøområder fra 1997 til 2002. I 1997 oplyste i alt 47 ministerier, styrelser og andre statslige institutioner om miljøinitiativer. I 2001 er tallet vokset til 199 ud af i alt 350 statslige institutioner. Der er i befolkningen en stigende efterspørgsel efter naturoplevelser. Naturvejledning er en måde at skabe en øget naturforståelse på. Antallet af naturvejledere er steget fra 128 i 1994 til 250 i 2001, der enten er ansat eller arbejder freelance. Naturvejlederne gennemfører ca. 21.000 aktiviteter om året med tilsammen ca. 800.000 deltagere. I undervisningssektoren er Grønt Flag kampagnen en indikator for miljøundervisning i skolen. Antallet af Grønt Flag er steget kraftigt fra 19 i 1994 til 165 i 2002. Der findes andre undervisningstilbud med fokus på miljøundervisning, men Grønt Flag - Grøn Skole er speciel, i det hele skolen deltager i processen omkring ændringer af en række temaer. I perioden fra 1993 til 1998 var der en relativ høj vækst i såvel de offentlige som de private investeringer i forskning og udvikling. Herefter har investeringerne været stagnerende. Ca. 1/3 af de samlede investeringer i forskning og udvikling er offentlige, mens erhvervslivet står for de resterende 2/3 af investeringerne. I 1999 svarede det danske samfunds investeringer i forskning og udvikling til ca. 2% af BNP. Danmark har tilsluttet sig EU' målsætning om at investeringerne i forskning og udvikling skal stige til mindst 3% af BNP inden 2010. Perspektiver for udvikling af indikatorer Det er ambitionen at udvikle en indikator, som gengiver i hvilket omfang miljøafgifter indarbejder miljøomkostningerne i priserne - med andre ord i hvilken udstrækning de eksterne omkostninger internaliseres. En mulighed er at tage udgangspunkt i opgørelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved miljøbelastningen af en afgiftsbelagt udledning eller forbruget af en afgiftsbelagt vare. Sættes afgiften pr. udledt enhed i forhold til omkostningerne, fås et indeks for internaliseringen. Således kan det fremgå, at én afgift svarer til 102 pct. af de eksterne omkostninger, mens en anden kun udgør 40 pct. Et samlet indeks for internaliseringen af de eksterne omkostninger kan derefter konstrueres ved at vægte de enkelte indeks med værdien af den samlede miljøbelastning ved udledningen/ forbruget. Det vil også være relevant at udvikle indikatoren for forskning og udvikling, så den mere detaljeret kan belyse, hvordan forskning og udvikling understøtter bæredygtig udvikling ved underinddeling i bl.a. forskning i teknologiske nybrud og miljørelateret forskning. Som følge af Undervisningsministrenes godkendelse af en Agenda 21 for uddannelse i Østersøregionen (Baltic 21E), vil der blive arbejdet videre med udviklingen af indikatorer for opfyldelse af Baltic 21E. De kommende indikatorer vil tage udgangspunkt i de målsætninger og handlingsplaner, der er nedfældet i Baltic 21E, og de vil derfor også have relation til de nationale forslag til indikatorer.
Indikator 15.1: Kilde: Indberetninger fra ministerier om miljøindsatsen i departement, styrelser og institutioner Indikatoren belyser målet om, at beslutninger på alle niveauer skal vurderes i forhold til miljøet. Figuren viser en opgørelse for regeringsforslags bemærkninger om miljømæssige konsekvenser. Andelen af regeringsforslag, hvor miljømæssige konsekvenser er beskrevet, har siden samlingen 1994/1995 været på nogenlunde samme niveau. Der er således for alle samlinger i tidsrummet 1994/1995 til 2000/2001 indeholdt bemærkninger om miljømæssige konsekvenser i ca. 20% af forslagene. Der er i perioden fra 1993 sket et fald i andelen af regeringsforslag uden bemærkninger om miljømæssige konsekvenser. For samlingen 2000/2001 er andelen 8%. Andelen af regeringsforslag med bemærkning om "Ingen miljømæssige konsekvenser" er steget fra 14% i samlingen 1993/1994 til 72% i samlingen 2000/2001. Forholdet mellem lovforslag med og uden bemærkninger om de miljømæssige konsekvenser synes at have stabiliseret sig på et niveau, hvor miljøkonsekvenserne vurderes for over 90% af forslagene.
Indikator 15.2: Kilde: Indberetninger fra ministerier om miljøindsatsen i departement, styrelser og institutioner Indikatoren belyser de offentlige institutioners inddragelse af miljøhensyn i sin indkøbspolitik. Driften har en effekt på miljøet, blandt andet via grøn indkøbspolitik og styring af energi-, varme- og vandforbrug. Data omfatter 47 statslige institutioner i 1997, 69 statslige institutioner i 1998, 165 statslige institutioner i 1999, 166 statslige institutioner i 2000 og 199 statslige institutioner i 2001. I 1997 oplyste i alt 47 ministerier, styrelser og andre statslige institutioner om miljøinitiativer. I 2001 er tallet vokset til 199 ud af i alt 350 statslige institutioner. Der har været en stigning i inddragelsen af alle omfattede miljøområder fra 2000 til 2001. Da antallet af statslige institutioner, som indgår i opgørelsen, er vokset i forhold til sidste år, kan stigningerne i indsatsen på miljøområderne dog ikke generelt tilskrives en opprioritering af området i institutionerne.
Indikator 15.3: Kilde: Friluftsrådet Grønt Flag kampagnen en indikator for miljøundervisning i skolen. Figuren viser udviklingen i antallet af Grønt Flagskoler gennem de seneste 9 år. En Grønt Flag-skole er en skole, der har gennemført et eller flere af Grønt Flagstemaer og hejst et Grønt Flag som symbol på deres grønne initiativer. Grønt Flags temaer er vand, energi, affald, natur og miljørevision. Kurven viser en støt stigning i antallet af skoler i kampagnen (tallet for 2002 er optalt pr. 1. maj). Antallet af Grønt flag er steget kraftigt fra 19 i 1994 til 165 i 2002. Det skal nævnes, at ikke alle skoler flager grønt på et givet tidspunkt. Skolen modtager et flag for hvert gennemført tema og må kun flage et år, så skal kravene til et nyt tema opfyldes. Lykkes det ikke, tages flaget ned og et nyt hejses, når skolen har gennemført kravene. En støt stigning i antallet af skoler med interesse for kampagnen går fint i spænd med ønsket om et grønt islæt i undervisningen. Der findes andre undervisningstilbud med fokus på miljøundervisning, men Grønt Flag - Grøn Skole er speciel, i det hele skolen deltager i processen. Der opnås ikke alene videnstilegnelse og adfærdsændring på skolen, men også en reel ressourcebesparelse. En forsat stigningstakt for Grønt Flag vil være meget tilfredsstillende.
Indikator 15.4: Kilde: Skov- og Naturstyrelsen Indikatoren belyser udbredelse af viden om bæredygtig udvikling. Naturvejledere er personer, der gennemfører aktiviteter i naturen med det formål at skabe øget naturforståelse. Naturvejlederne er tilknyttet Naturvejlederordningen, der er en netværksordning, omfattende naturvejledere ansat af centrale og lokale myndigheder og organisationer. Naturvejlederne arbejder ud fra en fælles målsætning og har alle gennemgået en særligt uddannelse i naturformidling. Der er en stærk stigende efterspørgsel efter naturoplevelser. Samtidig er der en stigende erkendelse af, at naturvejledning er en god måde at skabe en øget naturforståelse på. Antallet af naturvejledere stiger støt, fra 128 i 1994 til 250 i 2001. Naturvejlderne gernnemfører ca. 21.000 aktiviteter om året med tilsammen ca. 800.000 deltagere. Gennem naturvejledning kan der skabes øget naturforståelse og en øget miljøbevisthed. Naturvejledning er derfor et vigtigt instrument til at fremme en bæredygtig udvikling. Det tilstræbes at udvikle naturaktiviteter, der fremmer forståelsen for en bæredygtig udvikling. Gennem uddannelse af naturvejlederne trænes disse til at deltage i denne proces.
Indikator 15.5: Kilde: Analyse instituttet for Forskning Indikatoren belyser udviklingen i videngrundlaget. Figuren viser Danmarks samlede investeringer i forskning og udvikling for perioden 1989 til 1999, der er det sidste år, der findes tal for. Opgørelsen er i faste 1999-priser. I perioden fra 1993 til 1998 var der en relativ høj vækst i såvel de offentlige som de private investeringer i forskning og udvikling. Herefter har investeringerne været stagnerende. I 1999 svarede det danske samfunds investeringer i forskning og udvikling til ca. 2% af BNP, hvilket var lidt mindre end målsætningen i 1990'erne om at nå op på gennemsnittet for OECD landene, der i 1999 lå på 2,23%. Ca. 1/3 af de samlede investeringer i forskning og udvikling er offentlige, mens erhvervslivet står for de resterende 2/3 af investeringerne. Erhvervslivets investeringer er vokset hurtigere end det offentliges investeringer. Forholdet mellem offentlige og private investeringer vil i løbet af kort tid ændre sig til 1:4, med mindre de offentlige investeringer vokser markant i de kommende år. Investeringer i forskning og udvikling anses traditionelt for at give et samfund bedre muligheder for økonomisk vækst, lige som de øger samfundets potentialer for at indfri sine konkrete målsætninger inklusiv miljømålsætninger. Danmark har tilsluttet sig EU's målsætning om at investeringerne i forskning og udvikling skal stige til mindst 3% af BNP inden 2010. Ifølge forskningskommissionens betænkning fra 2001 indebærer dette, at Danmarks samlede investeringer i forskning og udvikling skal øges fra de ca. 25 milliarder kr. i 1999 til 45 milliarder kr. i 2010.
|
