|
Indikatorrapport 14. By- og boligudviklingMål Det er regeringens overordnede mål at fremme en bæredygtig udvikling af byer, boliger og byggeri. Beboere og brugere i de enkelte by- og boligområder skal deltage aktivt heri blandt andet gennem en livsstil, der bygger på, at man i det daglige så vidt muligt tager hensyn til miljøet og begrænser ressourceforbruget. Byerne skal sikre rammer for en fortsat vækst og være attraktive lokaliseringsmuligheder for nye erhverv. Byen med dens sociale liv, bygninger og infrastruktur skal organiseres og forvaltes med sigte på at opnå betydelig reduktion af ressourceforbrug og miljøbelastning. Der skal arbejdes for større produktivitet og effektivitet i byggeriet. Byerne skal være levende og mangfoldige og styrkes som ramme for en god og ligeværdig integration af alle i det danske samfund. De enkelte dele af byen skal indeholde både boliger, serviceerhverv, offentlige institutioner og kulturtilbud, så byen bliver mere levende. Udviklingen af byerne skal ske i et privat/offentligt samarbejde. Byernes ældre erhvervs- og havneområder skal udnyttes bedre gennem omdannelse. Herved opnås en attraktiv bredde i byernes udbud af arealer til erhvervs- og boligudbygning. Byens trafikskabende funktioner skal ligge sådan, at der opnås den mest effektive udnyttelse af det samlede trafiksystem, og så flere med fordel kan bruge den kollektive trafik. Der skal sikres en balance på boligmarkedet, og den enkelte skal have et reelt valg mellem ejer- og lejerbolig. Samtidig skal der være en fornyet indsats i belastede bykvarterer. I byfornyelsen skabes rammerne for samspil mellem nyt og gammelt, og der skal lægges vægt på kvalitet, god arkitektur og hensynet til det visuelle miljø og byøkologi, ligesom de bevaringsværdige kulturmiljøer skal sikres. Samtidig skal kvaliteten af byernes rekreative muligheder gøres bedre. Sammenfatning af udviklingstræk Siden 1974 er et område på størrelse med Bornholm blevet inddraget til byzone. Byzonearealet omfatter med sine 6% dog stadig en beskeden del af landets samlede areal. Andelen af nybygget erhverv, der er lokaliseret stationsnært i hovedstadområdet, er ikke blevet forøget de sidste 10 år. Omkring halvdelen af de nye kontorerhverv lokaliseres stadig ikke stationsnært. Det giver stadig udforing for en integreret areal og transportplanlægning. I løbet af de sidste 10 år er der sket en betydelig forbedring af boligbestandens tekniske standard som følge af nybyggeri, modernisering, byfornyelse og nedrivning af de ringeste boliger. Siden 1991 er antallet af boliger med installationsmangler blevet reduceret fra 13% til 8% i 2001. I løbet af de sidste 10 år er der i gennemsnit blevet fuldført omkring 8.500 udlejningsboliger årligt, hvoraf private udlejningsboliger har udgjort godt 10%. Det er regeringens mål, at der skal ske en vækst i udbuddet af boliger f.eks. ved at der igen kommer gang i byggeriet af private udlejningsboliger. I forbindelse med opvarmning af boligmassen har der over de sidste 10 år været en stigende energieffektivitet. Elforbruget har i perioden ligget konstant. Energiforbruget har været nogenlunde konstant samtidig med, at der er sket en forøgelse af det bebyggede areal med knap 8% og en befolkningstilvækst på 4%. Vandforbruget i husholdningssektoren har udvist en klart faldende tendens og ligger nu lavt i forhold til sammenlignelige landes vandforbrug. Det er meget forskelligt, hvor store grønne arealer, der er pr. capita i de danske byer. En by som Aalborg har ti gange større grønne arealer pr. capita end København. Nærhed til grønne områder er fortsat et vigtigt element i forbindelse med byomdannelsen og byudviklingen. Perspektiver for udvikling af indikatorer Det er et mål at sikre levende og mangfoldige byog boligområder af høj kvalitet med et varieret udbud af boliger. Byerne skal sikre rammer for en fortsat vækst og være attraktive lokaliseringsmuligheder for nye erhverv. Der er behov for at belyse mulighederne for at udvikle indikatorer på dette område. Der skal udvikles indikatorer for bysocial udvikling, som kan vise udviklingstendenser i udsatte by- og boligområder. For at følge op på arbejdet i Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg vil der blive udviklet indikatorer for byudvikling og erhvervsforhold. For visse indikatorer kan der udbygges med mere landsdækkende data, i takt med at disse udvikles.
Indikator 14.1: Kilde: Natur og Miljø 2001 Indikatoren belyser arealanvendelse til by. Figuren viser udviklingen af byer siden 1950 som procent af landets samlede areal. Der er i de seneste 50 år sket en tre- til firedobling af byarealet. Siden 1974 er et område på størrelse med Bornholm blevet inddraget til byzone. Byzonearealet omfatter med sine 6% dog stadig en beskeden del af landets samlede areal. Den stigende urbanisering har medført, at der er øget fokus på kommunernes arealplanlægning af en række væsentlige funktioner, som f.eks. anvendelser til bolig-, erhvervs og serviceformål.
Indikator 14.2: Kilde: Forskningscentret for Skov & Landskab Indikatoren viser bystrukturers samspil med det samlede trafiksystem. Figuren viser udviklingen i omfanget af nybygget erhverv, der er lokaliseret stationsnært. I hovedstadsområdet har man siden 1989 haft en målsætning om, at nybyggeri med kontorerhverv og serviceerhverv skal lokaliseres indenfor en afstand af maksimalt 1.000 meter fra særligt velbetjente S-togsstationer eller 500 meter fra øvrige centralt beliggende stationer. Kurven viser, at man på trods af målsætningen stadig lokaliserer omkring halvdelen af de nye kontorerhverv ikkestationsnært. Faktisk er tendensen sidst i 1990'erne, at 80% lokaliseres ikke-stationsnært i omegnskommunerne. Udviklingen betyder, at det bliver mere vanskeligt at bidrage til, at stigningen i pendlingen sker via kollektiv transport og reducere bilafhængigheden og personbiltrafikken. At sikre en integreret areal- og transportplanlægning er en central målsætning ikke bare i København men også i andre storbyer som Stockholm og Amsterdam.
Indikator 14.3: Kilde: Danmarks Statistik Indikatoren belyser bygningers kvalitet og brugsværdi. Andelen af boliger uden installationsmangler (dvs. med fjernvarme/centralvarme og eget bad og toilet) udgør 92% af den samlede boligbestand på godt 2,5 mio. boliger. Modsat udgør antallet af boliger med installationsmangler 8% af den samlede boligbestand. Den typiske installationsmangel er boliger uden eget bad som udgør 6% af den samlede bestand svarende til 161.000 boliger. I løbet af de sidste 10 år er der sket en betydelig forbedring af boligbestandens tekniske standard som følge at nybyggeri, modernisering, byfornyelse og nedrivning af de ringeste boliger. Siden 1991 er antallet af boliger med installationsmangler blevet reduceret fra 315.500 boliger til 188.500 boliger i 2001. Sammenlignet med andre lande er boligmassens tekniske standard i Danmark særdeles god - ikke mindst som følge af, at 98% af boligmassen har ordentlig varmeforsyning.
Indikator 14.4: Kilde: Forskningscentret for Skov & Landskab Indikatoren belyser byens rekreative muligheder. Grønne områder i nærmiljøet er vigtigt for rekreation i hverdagen. Undersøgelser har vist, at hvis man ikke har et grønt område indenfor en afstand af 500 meter fra ens bolig, benytter man det ikke i hverdagssammenhæng. Det er meget forskelligt, hvor store grønne arealer der er pr. indbygger i de danske byer. En by som Aalborg har ti gange større grønne arealer pr. indbygger end København, hvilket skyldes store grønne områder i byens udkant. Til gengæld ses det af figuren, at procentvis har Københavns befolkning flere større grønne arealer til rådighed end det er tilfældet i Aalborg. Hvis der skal ske en forbedring af de rekreative muligheder i byområderne, er det fortsat er vigtigt at sikre rekreative muligheder i forbindelse med byomdannelsen og byudviklingen. Omdannelsen af ældre erhvervsområder, byfornyelsen, kvartersløft-indsatsen, m.v. rummer en mulighed for at forbedre det grønne element i de tætte byområder.
Indikator 14.5: Kilde: Energistyrelsen og Danmarks Statistik Indkatoren belyser energi- og ressourceforbrug i boliger. Figuren viser energiforbrug til rumopvarmning og el pr indbygger fra 1990. Det ses, at energiforbruget har været nogenlunde konstant i 10 års perioden. Det bebyggede areal er dog i samme periode blevet forøget med 7,8%, mens befolkningen i samme periode er steget med 4%. Dette betyder at der har været en øget energieffektivitet i forbindelse med opvarmning af boligmassen i perioden. Der er potententialer for en effektivisering af energiforbruget i boliger.
Indikator 14.6: Kilde: Energistyrelsen og Miljøstyrelsen Indikatoren belyser ressourceforbrug i boliger. Figuren viser indeks for husholdningssektorens vandforbrug fra 1990-2000 og affaldsmængde 1994-2000 i 1.000 tons. Drikkevandsforbruget i husholdningssektoren har udvist en klart faldende tendens. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der som et led skattereformen fra 1993 blev indført en vandafgift på 1 kr. pr. m3 i 1994 gradvist voksende til 5 kr. pr. m3 i 1998. Det danske vandforbrug pr. indbygger ligger lavt i forhold til sammenlignelige lande, jf. vækstvilkår i Danmark, fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, maj 2002. Elforbruget pr. capita har stort set været konstant i en 10 års perioden. Affaldsmængderne for husholdningerne har i perioden været jævnt stigende. Stigningen var på 20%, hvilket ligger over den økonomiske vækst i perioden. Der er lykkedes at reducere husholdningernes vandforbrug og et stabilt elforbrug trods øget velstand. Til gengæld har husholdningerne øget affaldsmængderne.
Indikator 14.7: Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen Indikatoren belyser udbuddet af boliger. Antallet af opførte udlejningsboliger udgjorde i 2000 7.300 boliger, hvoraf 900 boliger var private udlejningsboliger, mens 6.400 boliger var forskellige former for offentlig støttet boligbyggeri. Herudover blev der i 2000 opført 8.000 ejerboliger og andelsboliger. I løbet af de sidste 10 år er der i gennemsnit blevet opført omkring 8.500 udlejningsboliger årligt, dog med udsving i 1994, 1996, 1997 og 1999. For hele perioden er er en faldende tendens. Private udlejningsboliger har udgjort godt 10% i perioden. Målet er, at der skal ske en vækst i udbuddet af boliger. Regeringen vil sikre, at der igen kommer gang i byggeriet af private udlejningsboliger bl.a. ved at give pensionskasser og pensionsfonde bedre muligheder for at bygge og udleje boliger herunder ungdomsboliger i de større uddannelsesbyer og boliger til ældre.
|
