Indikatorrapport

13. Energi

Mål

Energiforbrug og energiforsyning er vigtige indsatsområder for at opnå en bæredygtig udvikling. De menneskeskabte klimaændringer samt udledningerne af SO2 og NOX skal begrænses men på en samfundsøkonomisk rentabel måde. Der skal derfor arbejdes for en stabil og omkostningseffektiv energiforsyning.

Regeringen vil liberalisere det danske el- og gasmarked for at øge effektiviteten i energiproduktionen, reducere energipriserne og samtidig sikre, at energien produceres mindre miljøbelastende. Regeringen vil også arbejde for en øget koordinering af energipolitikken på tværs af landegrænser ikke mindst i EU, således at prisen på energi i landene afspejler reelle omkostninger herunder miljøomkostningerne. Danmark har indgået ambitiøse, internationale forpligtelser til at reducere energiforbrugets negative påvirkninger af miljøet. Med forpligtelsen til at begrænse udslippet af seks drivhusgasser med 21% fra 1990 til 2008-12, vil Danmark yde et væsentligt bidrag til Kyotoprotokollen og dermed til at imødegå de globale klimaændringer. Endvidere vil Danmark mindske udledningerne af SO2 med omkring 30% og NOX med omkring 45% inden udgangen af 2010 i forhold til niveauet i 1998.

Sammenfatning af udviklingstræk

Bruttoenergiforbruget har været nogenlunde konstant i de seneste 10 år, hvorimod sammensætningen af brændselsforbruget har ændret sig markant. Den korrigerede CO2 emission var i 2000 2,1% lavere end året før, og i forhold til 1988 har der været et fald på 11%. Reduktion af CO2 emission er et hovedmål i dansk energipolitik.

SO2 emmisionen i Danmark i forhold til bruttoenergiforbruget har været faldende. Udviklingen har været markant fra en SO2 emmision på 452.000 tons i 1980 til ca. 55.000 tons i 1999 og ca. 28.000 tons i 2000. Faldet skyldes især anvendelse af brændsler med lavere svovlindhold, stigende anvendelse af afsvovlingsanlæg samt stigende anvendelse af naturgas og vedvarende energi. NOX emissionen i forhold til bruttoenengiforbruget har også været faldende de seneste 10-12 år. Årsagen til faldet skyldes bl.a. brug af katalysatorbiler og rensningsanlæg på kraftværker men også øget anvendelse af naturgas og vedvarende energi spiller en rolle.

Energiintensiteten i produktionserhverv faldt fra 1988 til 2000 med 4,5%. I landbrug og gartneri faldt intensiteten frem til 1993 men har siden været omtrent uændret. Der vurderes at være et potentiale for yderligere energibesparelser.

Fremstillingen af el og fjernvarme i forenet produktion har været stigende over de sidste 20 år. I 2000 kom over 54% af den indenlandske elforsyning fra el produceret sammen med varme mod en andel i 1990 på 29% og i 1980 på kun 19%. I 2000 blev over 80% af fjernvarmen produceret sammen med el mod en andel på 60% i 1990 og knap 40% i 1980. Herved udnyttes den store mængde varme, der fremkommer ved traditionel elproduktion.


Indikator 13.1:
CO2 emmisioner i mio. tons faktisk og korrigeret samt i forhold til bruttoenergiforbrug

Kilde: Energistyrelsen, Energistatistik 2000

Indikatoren viser udviklingen i CO2 udledningen. CO2 er det væsentligste klimaproblem på grund af den enorme mængde af gassen, der er akkumuleret i atmosfæren. Den øverste figur viser både faktisk og korrigeret udledning. Korrigeret betyder, at der er højde for variationer, der er klimatisk betingede og for variationer, der skyldes udsving i nettoeksporten af el. Den nederste figur viser bruttoenergiforbruget.

Bruttoenergiforbruget har været nogenlunde konstant i de seneste 10 år, hvorimod sammensætningen af brændselsforbruget har ændret sig markant. Den korrigerede CO2 emission i 2000 var 2,1% lavere end året før. I forhold til 1988 har der været et fald på 11%.

Reduktion af CO2 emission er et hovedmål i dansk energipolitik, og den nationale målsætning er en reduktion på 20% i emissionerne fra energianvendelsen i perioden 1988 til 2005. Til evalueringen af udviklingen i forhold til det nationale mål anvendes korrigerede tal for CO2 emissionen. I 2000 var der opnået en reduktion på 11%.


Indikator 13.2:
SO2 emmisioner i mio. tons i faktiske tal og i forhold til bruttoenergiforbrug i PJ

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

Indikatoren viser udviklingen i SO2 udledningen. SO2 er den væsentligste forureningskomponent i forhold til dannelse af forsuring, der er et stort problem (til dels langtransporteret) i f.eks. Norge og Sverige. Den helt dominerende kilde til SO2 emissioner er afbrændning af fossile brændsler specielt olie og kul i konverteringssektoren.

Faldet i SO2 udledningen har været markant fra 452.000 tons i 1980 til ca. 55.000 tons i 1999 og ca. 28.000 tons i år 2000. Dette skyldes primært indførelsen af afsvovlingsanlæg i el- og fjernvarmesektoren samt et skift til mindre svolvholdige brændsler. SO2 udledningen i Danmark i forhold til bruttoenergiforbruget er også faldende. Faldet i SO2 emissionen i forhold til bruttoenergiforbruget skyldes især anvendelse af brændsler med lavere svovlindhold, stigende anvendelse af afsvovlingsanlæg samt stigende anvendelse af naturgas og vedvarende energi.

Danmarks internationale forpligtelser i år 2010 i EU og ECE er 55.000 tons. Danmark har i FN (ECE) forpligtet sig til at følge svovlprotokollen med en reduktion af SO2 emissionen på 80% fra 1980 til 2000. Denne målsætning blev opfyldt i 1998. Den ny SO2 målsætning i ECE regi er, at Danmark skal reducere udledningen af SO2 med 70% i 2010 i forhold til 1990.


Indikator 13.3:
NOX emmisioner i mio. tons i forhold til bruttoenergiforbrug i PJ

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

Indikatoren viser udviklingen i NOX emmisionen. Det er væsentligt, at få NOX emissionen dæmpet bl.a. på grund af dens evne til sammen med VOC at danne jordnær ozon, der er et væsentligt problem i store dele af Europa både i relation til sundhed og miljø.

NOX emissionen i forhold til bruttoenengiforbruget har været faldende de seneste 10-12 år. Årsagen til faldet skyldes bl.a. brug af katalysatorbiler og rensningsanlæg på kraftværker, men også øget anvendelse af naturgas og vedvarende energi spiller en rolle.

Danmarks internationale forpligtelser i 2010 i EU og ECE er en reduktion på 127.000 tons NOX. Det forventes, at Danmark vil kunne opfylde sine forpligtelse i målåret 2010. Midlerne vil være yderligere anvendelse af katalysatorbiler, yderligere NOX rensning på kraftværker samt øget anvendelse af naturgas og vedvarende energi.


Indikator 13.4:
Bruttoenergiforbrug i PJ og endeligt energiforbrug i PJ

Kilde: Energistyrelsen

Indikatoren belyser den samlede indsats for energibesparelser. Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbruget (faktisk) fremkommer ved at korrigere årets energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. I det korrigerede bruttoenergi-forbrug er desuden korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet hermed er at få et klarere billede af tendensen i det indenlandske energiforbrug.

Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i 2000 843 PJ og har kun ændret sig lidt siden 1990. Det faktiske bruttoenergiforbrug var i 2000 813 PJ, hvilket er 3,5% mindre end i 1999. I forhold til 1990 er det 7,5% højere, hvilket skal ses på baggrund af en betydelig nettoimport af el i 1990 mod en mere beskeden i 2000.

Der sigtes mod et mere vedvarende fald i bruttoenergiforbruget.

Indikator 13.5:
Energiintensiteten for produktionserhverv i alt og for landbrug og gartneri

Kilde: Energistyrelsen

Indikatoren belyser den samlede indsats for energibesparelser. Energiintensiteten er opgjort som klimakorrigeret energiforbrug sat i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT) målt i faste 1995-priser.

Energiintensiteten i produktionserhverv er fra 1988 til 2000 faldet 4,5%. Frem til 1993 steg intensiteten 12%, hvorefter der er indtrådt et fald. Energiintensiteten i fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed har udvist et lignende forløb. Intensiteten steg fra 1988 til 1993 med 12%, mens den fra 1993 til 2000 faldt 19%. I landbrug og gartneri faldt intensiteten frem til 1993, men har siden været omtrent uændret.

På trods af den faldende tendens er der fortsat behov for at styrke planlægningen, koordineringen og prioriteringen af den samlede indsats for energibesparelser.

Indikator 13.6:
Kraftvarmeandel af termisk elproduktion

Kilde: Energistyrelsen

Indikatoren belyser den samlede indsats for energibesparelser. I dansk energipolitik er der lagt stor vægt på at fremstille el og fjernvarme i forenet produktion. Herved er det muligt at udnytte den store mængde varme, der fremkommer ved traditionel elproduktion.

I 2000 kom over 54% af den indenlandske elforsyning fra el produceret sammen med varme. I 1990 var andelen 29%, mens den i 1980 kun var 19%. I 2000 blev over 80% af fjernvarmen produceret sammen med el. I 1990 var andelen 60% mod knap 40% i 1980.

Udviklingen i kraftvarmeandelen af termisk elproduktion bidrager til det overordnede mål om energibesparelser.