| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Substitution af SF6 i lydisolerende vinduer
Som en del af projektet har Peter B. Vestergaard, Teknologisk Institut,
Byggekomponenter, foretaget en indledende kortlægning af anvendelsen af ruder med SF6-fyldning
i Danmark. Formålet var at afklare, i hvilket omfang der var anvendt SF6 i
gasfyldte termoruder i 1999, hvilke rude- og vinduestyper det var aktuelt for, samt hvilke
typer af støjkilder og krav til lydisolation de skulle anvendes til.
Undersøgelsen blev gennemført ved telefonisk kontakt til alle danske
termorudeproducenter med mærkningsret i henhold til DS 1094.0. Af disse ca. 50
producenter angav seks virksomheder at have fabrikeret ruder med SF6 i 1999.
Kun fire virksomheder kunne dog finde tilstrækkelige oplysninger til at deltage i
kortlægningen med hensyn til rudetyper mv.
Generelt viser den indledende kortlægning et faldende forbrug af SF6. Mange
termorudeproducenter har således givet udtryk for at have fravalgt SF6 med
begrundelser som:
 | Fokusering på U-værdier (SF6 forringer varmeisoleringen ved de oftest
anvendte glasafstande) |
 | Pris |
 | Politik |
 | Mediemæssig opmærksomhed |
 | Kommende forbud |
Teknologisk Institut vurderer, at SF6-forbruget til lydisolerende ruder i
1999 hos de 6 producenter, jf. ovenfor, var af størrelsesordenen 2 tons.
Undersøgelsen viste, at der, når der blev anvendt SF6, var tale om
enten meget specielle rudetyper med forventning om en særdeles høj lydisolation (Rw
over 40 dB) eller almindelige termolydruder med mere moderate lydisolerende egenskaber (Rw
omkring 35 dB).
Stort set alle de leverede ruder var til kontorbyggerier, og mange var til store faste
vinduespartier i aluminium.
I Tabel 2.1 i Afsnit 2.1.3 nedenfor angives de aktuelle rude- og vinduestyper for de
ved den indledende kortlægning fundne større vinduesprojekter, hvor der er anvendt SF6-fyldning.
Som det fremgår af Tabel 2.1 har fire af de fundne projekter med SF6 været
til byggerier, der var udsat for togstøj, mens resten fordeler sig mellem vejtrafikstøj,
lufthavnsstøj og virksomhedsstøj.
De anførte lydisolationsværdier antages at være de krav, der er stillet i
forbindelse med projektet. Hvorvidt de anvendte vinduer har kunnet opfylde disse krav, er
ikke nøjere dokumenteret eller vurderet.
Det fremgår, at der i de fem projekter, hvor der findes værdier, er angivet
lydisolationsværdier Rw mellem 39 dB og 47 dB.
Tabel 2.1
Gennemførte vinduesprojekter med SF6 i 1999. Resultater fra den indledende
kortlægning udført af Teknologisk Institut.
Støjkilde |
Lydisolation
Rw [dB] |
Rudeopbygning |
Rudemål
[mm] |
Elementtype/
materiale |
Togstøj |
44 |
4/1/4-12-8 SF6 |
1200 ´
1200 |
Oplukkelig /
Træ |
Maskinstøj (produktion) |
Ej oplyst |
4/0.5/5-12-6 SF6 |
1200 ´
2900 |
Faste partier /
Aluminium |
Togstøj |
Ej oplyst |
8-20-4 SF6 |
500 ´
1200 |
Faste partier /
Aluminium |
Trafikstøj |
47 |
44.5-20-4/2/4 SF6 |
Store ruder |
Faste partier /
Aluminium |
Togstøj |
45 |
4/2/4-22-6 SF6 |
Store ruder |
Faste partier /
Aluminium |
Lufthavnsstøj |
42 |
4/1/4-16-4 SF6 |
Store ruder |
Faste partier /
Aluminium |
Togstøj |
39 |
6-16-4 SF6 |
1200 ´
1400 |
Faste partier /
Aluminium |
Resultaterne af den indledende kortlægning viste, at der til trods for en
faldende tendens stadig i 1999 var et ikke ubetydeligt forbrug af SF6 i
lydisolerende termoruder.
Ved en total afskaffelse af anvendelsen af SF6 er viden om alternative
rudetyper, der kan opfylde de samme krav til lydisolation som de mest relevante rudetyper
med SF6-fyldning, derfor nødvendig.
En del af problemstillingen er, at der ved valg af lydisolerende ruder og vinduer ofte
alene fokuseres på Rw-værdien som parameter for den lydisolerende evne over
for trafikstøj. Dette vil normalt favorisere anvendelsen af ruder med SF6,
selv om der i en del tilfælde med almindelig vejtrafikstøj ikke fås den store effekt
på hverken rudens eller det samlede vindues lydisolation mod vejstøj af at benytte SF6-fyldning.
Det er således ikke Rw-værdien alene, men lydisolationen for den aktuelle
type af udendørs støj, f.eks. RA,tr eller RA,tr,s,A5, der bør
bruges ved vurdering af vinduers lydisolation. se Afsnit 1.3.2. Yderligere skal det
fremhæves, at det ikke er rudens lydisolation alene, men det samlede vindues, der skal
fokuseres på. Det er derfor nødvendigt konkret at vurdere konstruktionernes
lydisolerende egenskaber med hensyn til de udendørs støjtyper.
Generelt anses de væsentligste behov for lydisolerende vinduer at være i forbindelse
med vejtrafikstøj. Herudover er lydisolationen mod togstøj væsentlig at medtage, hvad
også overvægten af vinduesprojekter med togstøj i kortlægningen af SF6-forbruget
viste. Yderligere kan det også forventes, at SF6 har større indflydelse i
forbindelse med togstøj. Grunden hertil er, at SF6 ofte vil forøge
reduktionstallet i mellemfrekvensområdet, der er bestemmende for lydisolationen mod
togstøj.
Det er således med hensyn til målene for udvikling af alternativer valgt at benytte
to typer af udendørs trafikstøjspektra, nemlig vejtrafikstøj og togstøj, mens der ikke
er medtaget andre støjtyper, f.eks. flystøj. Der henvises til Afsnit 1.3.2 vedrørende
definitionen af de to spektra, der primært dækker henholdsvis vejtrafik i byområder og
jernbanetrafik ved høje hastigheder og i øvrigt forventes at udgøre to yderpunkter med
hensyn til indflydelsen af SF6.
Oplysningerne i forbindelse med kortlægningen peger i retning af, at behovet for
alternative rudekonstruktioner ud over almindelige termolydruder med moderate
lydisolerende egenskaber (Rw omkring 35 dB) også omfatter mere specielle
rudetyper med forventning om en ekstra høj lydisolation (Rw over 40 dB).
De almindelige termolydruder er typisk en let asymmetrisk konstruktion, hvor det ene
glas er et 4 mm glas, mens det andet er et 6-8 mm glas, evt. et folielaminat.
Hulrumsdybden er ofte omkring 16 mm.
De mere specielle termorudetyper har ét eller to laminater, større samlede
glastykkelser og evt. et større hulrum.
Med hensyn til vinduestyper er det også med udgangspunkt i kortlægningen muligt at
foretage en opdeling i to hovedtyper, dels oplukkelige standard vinduer i normale
vinduesformater, dels faste vinduespartier i store formater.
De førstnævnte kan optræde i mange former for byggeri, herunder også i
boligbyggeri, mens de sidstnævnte typisk er at finde inden for kontorbyggeriet.
På baggrund af analysen er det besluttet, at der allerede ved den første
forsøgsserie fokuseres på:
 | Nogle typiske, danske vindueskonstruktioner |
 | Nogle overordnede rudetyper, hvor der i 1999 var et SF6-forbrug |
 | Vurdering af lydisolation med hensyn til både vejtrafikstøj og togstøj |
Formålet med denne forsøgsserie er for nogle få udvalgte konstruktioner at
vise forskellen mellem lydisolationen med og uden anvendelse af SF6. På denne
baggrund vil de lydmæssigt begrundede mål for udviklingen af alternativer til brugen af
SF6 i lydisolerende termoruder kunne opstilles.
Udvælgelsen af konstruktionerne er foretaget på baggrund af kortlægningen og
analysen i relation til anvendelsen af SF6 i lydisolerende vinduer, jf. Afsnit
2.1 og 2.2.
De valgte rude- og vinduestyper fremgår af Afsnit 2.3.1, og måleprogrammet er
gengivet i Afsnit 2.3.3. Det fremgår heraf, at der er gennemført målinger på ruder
alene og på hele vindueskonstruktioner.
De førstnævnte målinger er udført for at finde effekten af SF6 på ruden
alene, idet det meget ofte er lydisolationsværdier for ruder, der fokuseres på, til
trods for at ruder stort set altid indbygges i et vindue, og at kravet til lydisolation
normalt gælder det samlede vindue. Målingerne af lydisolation for hele
vindueskonstruktioner med de samme rudetyper er derimod forsøgsseriens væsentligste
bidrag til at vise den reelle effekt af SF6-fyldningen i rudernes hulrum.
Det er valgt at lade den første forsøgsserie omfatte tre rudetyper. Disse er alle
målt som ruder alene, monteret i laboratoriet i henhold til DS/EN ISO 1403 [4].
Herudover er de to af rudetyperne målt i et oplukkeligt vindue af træ og en rudetype
målt i et fast vindue af aluminium. Alle målinger er gennemført med henholdsvis
atmosfærisk luft og SF6.
Rudetyperne 6-16-4 og 6-12-44.1 til vinduet af træ er begge at betragte som
almindelige termolydruder og kan som sådan forefindes både med og uden SF6.
Den ene rudetype består af et 6 mm og et 4 mm glas, mens den anden har et 6 mm glas og
et folielaminat (sikkerhedslaminat) med to 4 mm glas. Tykkelsen på ca. 26 mm tillader
montage i almindeligt forekommende danske vinduestyper. Disse ruder skal repræsentere
rudetyper med Rw-værdier på 35-38 dB.
Rudetypen 6-20-4/1.5/4 til vinduet af aluminium er en tykkere rudekonstruktion, der
sjældent vil kunne monteres i en almindelig vinduestype, men derimod i specielle
vinduessystemer af plast eller metal. Denne rude skal repræsentere rudetyper med Rw-værdier
over 40 dB.
Ruden med en samlet tykkelse på ca. 35 mm har et 6 mm glas og et støbelaminat med to
4 mm glas og et hulrum på 20 mm.
Vinduet af træ repræsenterer et typisk boligvindue, der dog også forekommer i mange
andre danske bygningstyper. Træ anses for at være det mest anvendte materiale til
vindueskarme og -rammer i Danmark. Andre muligheder havde f.eks. været vinduer af plast,
aluminium eller kombinationer af træ og aluminium.
Selv om det lydmæssigt ville være at foretrække at anvende karm-/rammeprofiler med
to tætningsplaner, blev det besluttet at vælge et vindue med kun et tætningsplan,
svarende til et typisk dansk vindue af træ. Vinduer af træ med to tætningsplaner
markedsføres stort set ikke i Danmark.
Det valgte udadgående topstyrede vindue har karm og ramme af fyrretræ. Fugen mellem
karm og ramme er udformet med et enkelt anslag forsynet med tætningsliste. Rammen har en
omløbende beslagnot. Ruder isættes med glastætningsbånd i den 18 mm høje glasfals.
Glaslisterne er i fyrretræ, bundglaslisten dog i aluminium. Glasfalsen tillader montering
af 26 mm tykke termoruder. Et snit i vindueskonstruktionen af træ er vist i Figur 2.1.
Det valgte vindue er en standardvare af høj kvalitet, men har ikke optimal tætning i
relation til lydisolation.
For at illustrere virkningen af et lydmæssigt bedre tætnet vindue er der derfor
gennemført målinger med supplerende tætning af fugen mellem karm og ramme og
bundglaslisten på vinduet af træ. Tætningen er foretaget ved påsætning af tape over
alle fuger indvendigt og udvendigt.


Figur 2.1
Snit i karm/ramme i vindue af træ (side og bund).
Vinduet af aluminium er valgt som repræsentant for vinduer i store kontorfacader af
metal og glas. Af forsøgstekniske årsager er det dog valgt at benytte et normalt
vinduesformat.
Vinduet består her af en smal karm udformet som et boxprofil af aluminium, monteret
med kuldebroisolerende profildele i glasfalsen. Ruden monteres mellem glastætningsbånd
med påskruede glaslister af aluminium, og der afsluttes med afdækninger af aluminium.
Vindueskonstruktionen fremgår af Figur 2.2.

Figur 2.2
Snit i karm i vindue af aluminium.
Målingerne er gennemført i DELTAs laboratoriefaciliteter i Århus i henhold til
standarden DS/EN ISO 140-3 [4].
Prøveemnerne monteres i en prøveåbning mellem to lydhårde målerum. Senderummet har
et volumen på 118 m3 og modtagerummet et volumen på 65 m3.
Prøveåbningen, der er 0,45 m dyb, har en forskydning på siderne samt foroven,
således at åbningen måler 1,25 m ´ 1,50 m på
senderumssiden, hvor prøveemnet indsættes, og 1,37 m ´ 1,56
m på modtagerumssiden.
Reduktionstalsmålingerne udføres med et bevægeligt højttalersystem og roterende
mikrofoner i sende- og modtagerum.
Ruderne alene måles som angivet i standarden ved montering i kit (Perennator TX 2001
S) mellem to lister af træ. Rudemålene er 1230 mm ´ 1480 mm.
Et eksempel på en rudemontage er vist i Figur 2.3.

Figur 2.3
Eksempel på montering af rude i laboratoriet.
Vinduet af træ blev opstillet på to klodser og fastholdt med kiler. Fugen mellem karm
og prøveåbning (10 mm) blev stoppet med fugefilt (glasuld), og kilerne blev fjernet.
Fugen blev lukket med silicone fra både sende- og modtagerum. Den indvendige side af
karmen flugtede med forskydningen i måleåbningen (nichedybde ca. 85 mm fra senderum til
karmoverflade). Vinduesmålene er 1230 mm ´ 1480 mm og
rudemålene 1047 mm ´ 1297 mm.
Ved montagen af det ikke-oplukkelige vindue af aluminium blev karmen opstillet på to
klodser og fastgjort med to skruer i hver af de lodrette sider. Fugen mellem karm og
prøveåbning (10 mm) blev stoppet med fugefilt (glasuld) og lukket med silicone fra
modtagerummet. Afslutningsvis blev rude og aluminiumafdækninger mod senderummet monteret.
Den indvendige side af karmen flugtede med forskydningen i måleåbningen (nichedybde ca.
70-80 mm fra senderum til aluminiumkonstruktionens overflade). Vinduesmålene er
1230 mm ´ 1480 mm og rudemålene 1154 mm ´ 1404 mm.
Ved at alle målinger er udført i samme laboratorium og med ens principper for
montering, opnås en god måleubestemthed, der gør det muligt med tilfredsstillende
nøjagtighed at sammenligne resultaterne af vinduerne med forskellige ruder indbyrdes. Ved
genmontage af vinduerne vil der dog kunne forventes lidt større afvigelser, ligesom ruder
af forskellige fabrikater ikke kan forventes at give identiske resultater. I forbindelse
med projektets forsøgsserier er der gennemført en række kontrolmålinger, der sikrer
kvaliteten af og muligheden for at sammenligne de opnåede måleresultater. Rapporten
beskriver kun nogle få af disse målinger.
Som nævnt tidligere kan tætningen af karm-/rammefugen i vinduet af træ ikke anses
for lydmæssigt optimal. Dette illustreres i Figur 2.4, der viser måleresultater for en
6-16-4 rude med SF6 i vinduet af træ med forskellige supplerende
tapetætninger. Måleresultaterne viser store forskelle i frekvensområdet 800 Hz til 2500
Hz, mens kurverne er stort set sammenfaldende uden for dette område.


|
6-16-4 SF6 |
Rw |
36 / 36,2 dB |
RA,tr |
30 / 30,1 dB |
RA,tr,s,A5 |
36 / 36,3 dB |

|
Tape indvendigt |
Rw |
37 / 37,5 dB |
RA,tr |
31 / 30,5 dB |
RA,tr,s,A5 |
37 / 37,3 dB |

|
Tape ind- og udvendigt |
Rw |
37 / 37,8 dB |
RA,tr |
30 / 30,2 dB |
RA,tr,s,A5 |
38 / 37,5 dB |

|
Tape ind- og udvendigt samt bundglasliste |
Rw |
38 / 38,0 dB |
RA,tr |
31 / 30,6 dB |
RA,tr,s,A5 |
38 / 38,0 dB |

|
Tape udvendigt |
Rw |
37 / 37,2 dB |
RA,tr |
30 / 30,1 dB |
RA,tr,s,A5 |
37 / 37,2 dB |
Figur 2.4
Effekt af tapetætning over karm-/rammefugen mv. for 6-16-4 SF6-rude i
vinduet af træ.
Når der i det følgende for vinduet af træ skrives "med tape", forstås
herved supplerende tætning med tape over karm-/rammefugen indvendigt og udvendigt samt
over bundglaslisten.
Måleprogammet for første forsøgsserie fremgår af Tabel 2.2. Målingerne blev
gennemført i efteråret 2000. De tre ruder til rudemålingerne og de tre ruder til
vinduesmålingerne blev alle leveret med SF6-fyldning. Efter den første
måling blev gasfyldningen aftappet, og ruderne fremstod herefter med fyldning af
atmosfærisk luft.
Tabel 2.2
Måleprogram for første forsøgsserie.
Rudetype |
Vægt
[kg/m2] |
Tykkelse
[mm] |
Gasart |
Rude alene |
Vindue af træ |
Vindue
af træ med tape |
Vindue af aluminium |
6-16-4 |
25 |
26 |
SF6 |
´
|
´
|
´
|
|
6-16-4 |
25 |
26 |
Atm. luft |
´
|
´
|
´
|
|
6-12-44.1 |
35 |
26 |
SF6 |
´
|
´
|
´
|
|
6-12-44.1 |
35 |
26 |
Atm. luft |
´
|
´
|
´
|
|
6-20-4/1.5/4 |
35 |
35 |
SF6 |
´
|
|
|
´
|
6-20-4/1.5/4 |
35 |
35 |
Atm. luft |
´
|
|
|
´
|
Måleresultaterne fra første forsøgsserie er gengivet i de følgende tre
tabeller. I tabellerne er heltalsværdier og værdier med én decimal af Rw, RA,tr
og RA,tr,s,A5 anført. Herudover er den fundne effekt (forskellen mellem
enkelttalsværdierne) af SF6-fyldning i forhold til atmosfærisk luft i
rudernes hulrum gengivet. En positiv forskel indikerer, at der er opnået en bedre
lydisolation ved at benytte SF6-fyldning.
Tabel 2.3
Måleresultater for 6-16-4 rude med og uden SF6 målt alene samt i vindue
af træ.
Rudetype |
Rw
[dB] |
RA,tr
[dB] |
RA,tr,s,A5
[dB] |
Forskel ved at bruge SF6 i
stedet for atmosfærisk luft i rudens hulrum |
Rw
[dB] |
RA,tr
[dB] |
RA,tr,s,A5
[dB] |
6-16-4 SF6
som rude alene |
36 / 36,4 |
26 / 25,6 |
35 / 34,8 |
2/ 1,8 |
-2/ -2,0 |
1/ 0,6 |
6-16-4 atm. luft
som rude alene |
34 / 34,6 |
28 / 27,6 |
34 / 34,2 |
6-16-4 SF6
i vindue af træ |
36 / 36,2 |
30 / 30,1 |
36 / 36,3 |
1/ 0,6 |
0/ -0,2 |
0/ 0,8 |
6-16-4 atm. luft
i vindue af træ |
35 / 35,6 |
30 / 30,3 |
36 / 35,5 |
6-16-4 SF6
i vindue af træ med tape |
38 / 38,0 |
31 / 30,6 |
38 / 38,0 |
1/ 0,9 |
0/ -0,3 |
1/ 1,1 |
6-16-4 atm. luft
i vindue af træ med tape |
37 / 37,1 |
31 / 30,9 |
37 / 36,9 |
Tabel 2.4
Måleresultater for 6-12-44.1 rude med og uden SF6 målt alene samt i
vindue af træ.
Rudetype |
Rw
[dB] |
RA,tr
[dB] |
RA,tr,s,A5
[dB] |
Forskel ved at bruge SF6
i stedet for atmosfærisk luft i rudens hulrum |
Rw
[dB] |
RA,tr
[dB] |
RA,tr,s,A5
[dB] |
6-12-44.1 SF6
som rude alene |
38 / 38,4 |
31 / 30,8 |
39 / 38,6 |
1/ 1,2 |
0/ 0,3 |
1/ 1,0 |
6-12-44.1 atm. luft
som rude alene |
37 / 37,2 |
31 / 30,5 |
38 / 37,6 |
6-12-44.1 SF6
i vindue af træ |
35 / 35,7 |
30 / 30,3 |
36 / 36,0 |
-1/ -0,8 |
-2/ -1,9 |
0/ -0,3 |
6-12-44.1 atm. luft
i vindue af træ |
36 / 36,5 |
32 / 32,2 |
36 / 36,3 |
6-12-44.1 SF6
i vindue af træ med tape |
37 / 37,6 |
31 / 31,0 |
38 / 37,8 |
-1/ -0,9 |
-2/ -2,2 |
0/ -0,6 |
6-12-44.1 atm. luft
i vindue af træ med tape |
38 / 38,5 |
33 / 33,2 |
38 / 38,4 |
Tabel 2.5
Måleresultater for 6-20-4/1.5/4 rude med og uden SF6 målt alene samt i
vindue af aluminium.
Rudetype |
Rw
[dB] |
RA,tr
[dB] |
RA,tr,s,A5
[dB] |
Forskel ved at bruge SF6
i stedet for atmosfærisk luft i rudens hulrum |
Rw
[dB] |
RA,tr
[dB] |
RA,tr,s,A5
[dB] |
6-20-4/1.5/4 SF6
som rude alene |
43 / 43,4 |
34 / 33,5 |
43 / 43,1 |
2/ 2,2 |
1/ 0,3 |
2/ 1,9 |
6-20-4/1.5/4 atm. luft
som rude alene |
41 / 41,2 |
33 / 33,2 |
41 / 41,2 |
6-20-4/1.5/4 SF6
i vindue af aluminium |
42 / 42,4 |
34 / 34,4 |
42 / 42,0 |
2/ 2,3 |
2/ 2,1 |
2/ 2,4 |
6-20-4/1.5/4 atm. luft
i vindue af aluminium |
40 / 40,1 |
32 / 32,3 |
40 / 39,6 |
Måleresultaterne i form af reduktionstallene pr. 1/3 oktav er for første forsøgsseries
prøveemner gengivet på kurvebladene i Bilag A.
I Tabel 2.6 er der foretaget en sammenstilling af resultaterne fra Tabel 2.3-2.5 i
Afsnit 2.3.4. Sammenstillingen viser effekten af at bruge SF6, som det er
opnået ved de gennemførte målinger i første forsøgsserie.
Tabel 2.6
Sammenstilling af forskellen i dB ved at bruge SF6 i stedet for
atmosfærisk luft for første forsøgsseries rude- og vinduestyper.
Rudetype
|
Forskel ved
at bruge SF6 i stedet for atmosfærisk luft i ruders hulrum |
Rw
[dB] |
RA,tr
[dB] |
RA,tr,s,A5
[dB] |
6-16-4
som rude alene |
2 / 1,8 |
-2 / -2,0 |
1 / 0,6 |
6-16-4
i vindue af træ |
1 / 0,6 |
0 / -0,2 |
0 / 0,8 |
6-16-4
i vindue af træ med tape |
1 / 0,9 |
0 / -0,3 |
1 / 1,1 |
6-12-44.1
som rude alene |
1 / 1,2 |
0 / 0,3 |
1 / 1,0 |
6-12-44.1
i vindue af træ |
-1 / -0,8 |
-2 / -1,9 |
0 / -0,3 |
6-12-44.1
i vindue af træ med tape |
-1 / -0,9 |
-2 / -2,2 |
0 / -0,6 |
6-20-4/1.5/4
som rude alene |
2 / 2,2 |
1 / 0,3 |
2 / 1,9 |
6-20-4/1.5/4
i vindue af aluminium |
2 / 2,3 |
2 / 2,1 |
2 / 2,4 |
For 6-16-4 ruden målt alene er der en positiv effekt på Rw-værdien på 2 dB,
men kun en forbedring på ca. 1 dB ved brug af SF6 ved måling i vindue af
træ. For RA,tr-værdien er der ikke nogen positiv effekt af at bruge SF6,
mens der for togstøjværdien, RA,tr,s,A5, er en positiv effekt på ca. 1 dB
ved alle målinger.
Figur 2.5 viser effekten af SF6-fyldning af 6-16-4 ruden målt alene. Det
udprægede resonansdyk og den store forbedring i frekvensområdet 250 Hz til 800 Hz er
karakteristisk for virkningen af SF6 ved rudemålinger. Sammenligningen af de
tilsvarende ruder målt i et vindue af træ i Figur 2.6 viser, at effekten af SF6
her er væsentligt mindre, men med de samme karakteristika.


|
6-16-4 SF6 |
Rw 36 / 36,4 dB |
RA,tr 26 / 25,6 dB |
RA,tr,s,A5 35 / 34,8 dB |

|
6-16-4 atm. luft |
Rw 34 / 34,6 dB |
RA,tr 28 / 27,6 dB |
RA,tr,s,A5 34 / 34,2 dB |
Figur 2.5
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt alene.
Ved sammenligning af de to figurer ses yderligere den tydelige forskel ved frekvenser
over 500 Hz mellem rudemålinger og målinger på samlede vindueskonstruktioner. Denne
forskel skyldes primært lydtransmission gennem vinduets karm/rammekonstruktion.


|
6-16-4 SF6
i vindue af træ |
Rw 36 / 36,2 dB |
RA,tr 30 / 30,1
dB |
RA,tr,s,A5 36 /
36,3 dB |
 |
6-16-4 SF6
i vindue af træ med tape |
Rw 38 / 38,0 dB |
RA,tr 31 / 30,6
dB |
RA,tr,s,A5 38 /
38,0 dB |
 |
6-16-4 atm. luft
i vindue af træ |
Rw 35 / 35,6 dB |
RA,tr 30 / 30,3
dB |
RA,tr,s,A5 36 /
35,5 dB |
 |
6-16-4 atm. luft
i vindue af træ med tape |
Rw 37 / 37,1 dB |
RA,tr 31 / 30,9
dB |
RA,tr,s,A5 37 /
36,9 dB |
Figur 2.6
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af træ og i vindue af træ med
tape.
I 6-12-44.1 ruden er det forholdsvis mindre hulrum, hvor indflydelsen af SF6
generelt er mere begrænset, sandsynligvis medvirkende til den kun begrænsede positive
effekt af SF6 ved ruden målt alene, jf. Figur 2.7. Monteret i vinduet af træ
ses en manglende effekt af SF6 ved alle tre enkelttalsværdier den lille
positive effekt i mellemfrekvensområdet kan ikke opveje det dybe resonansdyk, se Figur
2.8. Generelt er der med dette vindue som følge af et kraftigt dyk i reduktionstalskurven
i koincidensområdet opnået en noget ringere lydisolation end forventet.
Enkelttalsværdierne for denne rudetype adskiller sig således ikke væsentligt fra
værdierne opnået med 6-16-4 ruden. På denne baggrund er der ikke i projektet arbejdet
videre med 6-12-44.1 ruden.


|
6-12-44.1 SF6 |
Rw 38 / 38,4 dB |
RA,tr 31 / 30,8 dB |
RA,tr,s,A5 39 / 38,6 dB |

|
6-12-44.1 atm. luft |
Rw 37 / 37,2 dB |
RA,tr 31 / 30,5 dB |
RA,tr,s,A5 38 / 37,6 dB |
Figur 2.7
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt alene.


|
6-12-44.1 SF6
i vindue af træ |
Rw 35 / 35,7 dB |
RA,tr 30 / 30,3 dB |
RA,tr,s,A5 36 / 36,0 dB |

|
6-12-44.1 SF6
i vindue af træ med tape |
Rw 37 / 37,6 dB |
RA,tr 31 / 31,0 dB |
RA,tr,s,A5 38 /
37,8 dB |

|
6-12-44.1 atm. luft
i vindue af træ |
Rw 36 / 36,5 dB |
RA,tr 32 / 32,2 dB |
RA,tr,s,A5 36 / 36,3 dB |

|
6-12-44.1 atm. luft
i vindue af træ med tape |
Rw 38 / 38,5 dB |
RA,tr 33 / 33,2 dB |
RA,tr,s,A5 38 / 38,4 dB |
Figur 2.8
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt i vindue af træ og i vindue af træ med
tape.
Med 6-20-4/1.5/4 ruden er forholdene anderledes, idet der stort set er en positiv
effekt på ca. 2 dB på alle enkelttalsværdier ved brug af SF6. For ruden
alene udebliver effekten dog for RA,tr-værdien som følge af rudens kraftige
resonansdyk, et dyk der udflades ved målingen i vinduet af aluminium. Resultaterne for
denne rudetype er vist i Figur 2.9.
Som for trævinduet ses den tydelige indvirkning af lydtransmissionen gennem vinduets
karmkonstruktion af aluminium ved frekvenser over 500 Hz.


|
6-20-4/1.5/4 SF6
som rude alene |
Rw 43 / 43,4 dB |
RA,tr 34 / 33,5 dB |
RA,tr,s,A5 43 /
43,1 dB |

|
6-20-4/1.5/4 SF6
i vindue af aluminium |
Rw 41 / 41,2 dB |
RA,tr
33 / 33,2 dB |
RA,tr,s,A5 41 /
41,2 dB |

|
6-20-4/1.5/4 atm. luft
som rude alene |
Rw 42 / 42,4 dB |
RA,tr 34 / 34,4 dB |
RA,tr,s,A5 42 / 42,0 dB |

|
6-20-4/1.5/4 atm. luft i vindue af
aluminium |
Rw 40 / 40,1 dB |
RA,tr 32 / 32,3 dB |
RA,tr,s,A5 40 /
39,6 dB |
Figur 2.9
Reduktionstal pr. 1/3 oktav for ruder målt alene og i vindue af aluminium.
Samlet peger måleresultaterne i retning af
 | at der ikke for den almindelige termolydrude opnås en forbedring af lydisolationen mod
vejtrafikstøj ved brug af SF6. |
 | at der for den almindelige termolydrude i vinduet af træ kan opnås en forbedring af
lydisolationen mod togstøj på ca. 1 dB ved brug af SF6. |
 | at der for den specielle termorude med høj lydisolation monteret i vinduet af aluminium
kan opnås en forbedring af lydisolationen for både vejtrafikstøj og togstøj på ca. 2
dB ved brug af SF6. |
Med baggrund i kortlægningen beskrevet i Afsnit 2.1, den gennemførte analyse jf.
Afsnit 2.2 og de fundne måleresultater i den første forsøgsserie, se Afsnit 2.3, er der
truffet en række valg med hensyn til projektets mål og fremgangsmåde for udvikling af
alternativer til brug af SF6 i lydisolerende vinduer i projektets anden del.
For det første er det valgt helt at se bort fra termorudernes lydisolation
målt alene; der fokuseres således på de samlede vindueskonstruktioners
lydisolation. Som vinduestyper benyttes de allerede udpegede typiske vindueskonstruktioner
af træ og af aluminium, og for ruderne tages der udgangspunkt i de afprøvede typer
6-16-4 og 6-20-4/1.5/4. Kravene til lydisolation skal tilgodeses både for vejtrafikstøj
og togstøj, hvorimod Rw-værdien ikke vil være en afgørende parameter.
Mål for udviklingen af alternativer til SF6 er således, at der med de
mindste mulige ændringer af rudekonstruktionerne kan opnås de samme eller højere
værdier af RA,tr og RA,tr,s,A5 i forhold til dem, der opnås med SF6-fyldning
i de oprindelige termorudetyper. Lydisolationen gælder de samlede vindueskonstruktioner.
Projektets mål for udvikling af alternativer til SF6 opsummeres her for
almindelige vinduer med moderate krav til lydisolation.
Der tages udgangspunkt i et vindue af træ, der som type repræsenterer en stor del af
det nuværende danske marked for boligvinduer, med en almindelig type af termolydrude (her
valgt som 6-16-4) og en Rw-værdi for den samlede vindueskonstruktion på ca.
35-38 dB.
For denne type af vindueskonstruktion har den første forsøgsserie vist, at der ikke
er nogen fordel ved at anvende SF6, når det drejer sig om vejtrafikstøj (RA,tr-værdier).
Derimod kan der være en effekt på op til ca. 1 dB ved at anvende SF6,
når der er tale om togstøj (RA,tr,s,A5-værdier).
Målet er således at finde alternativer til brug af SF6, der netop
modsvarer denne effekt på ca. 1 dB for vindueskonstruktioner med termolydruder, der
anvendes ved lydisolering mod togstøj.
For udvikling af alternativer til SF6 for specielle vinduer med høje krav
til lydisolation er projektets mål lidt mere krævende.
Der er her taget udgangspunkt i de store facadepartier med rammer af metal, der
anvendes i forbindelse med nybyggeri af kontorer mv. Med specielle rudeopbygninger
stræbes der her ofte efter en Rw-værdi for den samlede vindueskonstruktion
på over 40 dB.
For denne type af vindueskonstruktion har den første forsøgsserie med en vinduesramme
af aluminium og en rudetype 6-20-4/1.5/4 med et støbelaminat vist, at der, både når det
drejer sig om vejtrafikstøj (RA,tr-værdier), og når der er tale om togstøj
(RA,tr,s,A5-værdier), kan være en effekt på omkring 2 dB ved at anvende SF6.
Målet er således for denne specielle type af vinduer med høje krav til lydisolation
at finde alternativer til brug af SF6, der netop modsvarer denne effekt på
omkring 2 dB ved lydisolering mod henholdsvis vejtrafikstøj og togstøj.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|