| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Nye veje til Konkurrencefordele
Den grafiske branche har gennem flere år gennemført et systematisk miljøarbejde. I
flere år var branchen et godt stykke foran kunderne, men nu er kunderne også kommet op i
omdrejninger, og nogle begynder at stille nye krav.
Finn Westergaard er både medejer af Danapak WP og formand for Grafisk
Arbejdsgiverforening. Han fortæller om udviklingen i den grafiske branche:
- Jeg tror ikke, at der er noget entydigt svar på, hvorfor branchen har udviklet sig,
som den har. Det har været en flertrinsraket. Det begyndte med, at Grafisk
Arbejdsgiverforening og Grafisk Forbund tog hinanden i hånden omkring 1990. Der var
problemer med arbejdsmiljøet for de medarbejdere, der arbejdede med afvaskemidler. Dem
fik vi løst, og så byggede mange virksomheder videre på arbejdsmiljøet og tog derefter
fat på miljøarbejdet.
Først en skuffelse
Finn Westergaards egen virksomhed er både trykkeri og producent af emballage. I midten
af 90'erne undersøgte virksomheden, hvilke faktorer kunderne prioriterede højest. Til
stor overraskelse kom miljøet ind på en førsteplads. I stedet for at blive
kvalitetscertificeret valgte virksomheden derfor at blive miljøcertificeret.
1. januar 2002 havde omkring 800
danske virksomheder et certificeret miljøledelsessystem - enten ISO 14001 eller en
EMASregistrering.
Kilde: Miljøstyrelsen. |
- Kunderne sagde, at de satte miljøet højt. Det hørte den grafiske branche, og så
halsede vi bagefter. Det er vi utroligt glade for i dag, selvom kunderne alligevel ikke
var interesserede i starten. Det skuffede os temmeligt meget. Men så begyndte
medicinalvirksomhederne at vise interesse for idéen. I dag er det et must at være
miljøcertificeret eller Svanemærket, siger Finn Westergaard og fortsætter:
- For mange kunder er det et krav, at virksomhederne har styr på miljøet. Men Finn
Westergaard peger også på, at miljøindsatsen har givet fordele for arbejdsmiljøet, og
at virksomhederne sparer ressourcer ved miljøindsatsen.
En række virksomheder i den grafiske branche har gennem årene modtaget tilskud til
miljøarbejdet fra Miljøstyrelsen.
Danapak WP, emballage- og trykkerivirksomhed i Greve, 50 medarbejdere.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |