| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sundhedsmæssige problemer ved brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i væksthuse

4 Resultater

4.1 Materialet

4.1.1 Gartnerierne

De 31 gartnerier producerede prydplanter og havde 773 ansatte ved run 0 i 1997-1998. De var som anført udvalgt på basis af deres brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Tabel 4.1 viser fordelingen af brugen som det var opgivet i forbindelse med enqueten (se kapitel 2)

Tabel 4.1
Fordeling af brugen af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler på de 31 gartnerier, det samlede areal og de potentielt eksponerede personer

I de 31 gartnerier var der sammenlagt langt over hundrede forskellige kulturer. Den hyppigste på deltager niveau (tværsnit n=579) var julestjerner (278), derefter i rækkefølge margueritter (244), chrysanthenum (172), roser (165), ellwoodi (159), poinsettia (144), hibiscus (136), hedera (104), efeu (102) og murraya (94).

4.1.2 Personerne

Tabel 4.2 viser fordelingen af en række baggrunds variabler for de personer, som indgik i undersøgelsen fordelt på den gruppe på 316, som gennemførte begge undersøgelsesrunder, de 140 (31 %), som kun gennemførte run 0 og de 123, som blev inkluderet i run 1.

Materialet fordeler sig med ca. 32 % mænd og 68 % kvinder med gennemsnit alder på 35 år og anciennitet i gartneriet på knap 6 år og 9,7 år i faget. De fleste var fuldtidsansatte og 95 % fastansatte på gartnerierne. 36 % havde sprøjtecertifikat som tegn på faglig gartneruddannelse.

Af personlige vaner havde 63 % ikke røget inden for det sidste 2 år, mens 35 % var storrygere.

Tabel 4.2
Fordeling af baggrundsvariable for deltagere i undersøgelsen fordelt på personer, som deltog i begge runder (run 0 og run 1), kun i første runde (run 0) og i anden runde (run 1).

Ved sammenligning ses, at de personer, som kun deltog enten i run 0 eller run 1 var 5 år yngre end de øvrige, der var flere mænd (34 % mod 24 %) og de havde lavere anciennitet end de øvrige. Der var ikke forskel i rygevaner, antallet af positive priktests eller disposition til høfeber eller astma mellem grupperne.

Figur 4.1
Fordeling af positive priktest over for standardallergener fordelt på deltagere i både run 0 og run 1, udelukkende i run 0 og i run 1.

Figur 4.1 viser fordelingen af positive priktests hos personerne. 19,7 % havde en eller flere positive priktests (op til 8) Hyppigst var reaktion på græs (engrottehale) på 8,5 %, birk med 8 % og de to husstøvmider med henholdsvis 7,3 og 5,0 %. De personer som gennemførte begge runder havde lavere hyppighed af positiv priktest over for de to husstøvmider end de øvrige.

Vedrørende hovedsymptomer fandt man at der ikke var forskel på de 3 grupper bortset fra at personerne i 2. runde havde lavere frekvens af kløe og svie samt vandigt flåd fra næsen end de øvrige (se Bilag D).

4.2 Antistoffer mod mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Antistofferne mod mikrobiologiske bekæmpelsesmidler har fordelt sig med en række meget lave værdier og få relativt høje (se i øvrigt Bilag C).

På denne baggrund gennemførtes en kategorisering, således at de er opdelt i klasser fra 0 – 0,05 OD (optical densities) og multipla heraf. For Bacillus thuringiensis og Verticillium lecanii op til 5 og Trichoderma harzianum op til 2. Yderligere analyseredes på dikotomerede data under eller over 0,05 OD.

4.2.1 Bacillus thuringiensis

Figur 4-2 viser fordelingen af antistoffer over for Bacillus thuringiensis (sum af antistoffer over for de tre produkter Bactimos, Dipel og Vectobac). Af hensyn til overskueligheden er kun vist værdier over 0,10 OD. Klassen 0,05-0,10 OD væsentligt større, idet 38 % havde værdier over 0,05 OD, men uden relation til eksponeringen.

Det ses, at der ikke var relation til eksponeringsvariable eller risikofaktoren positiv priktest. Den logistiske regression viste der var flere personer med værdier over 0,05 OD i gartnerier, hvor Bacillus thuringiensis blev brugt (OR 2,0, CI95 1,3-2,9). Forskellen gjaldt kun for kun for værdier mellem 0,05 og 0,10 OD. Der var ikke relation til eksponering for de andre mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (krydsreaktion) idet personer som sprøjtede Trichoderma harzianum havde tendens til lavere hyppighed af positiv IgE mod Bacillus thuringiensis. Der var ingen interaktion mellem atopi med psoitiv priktest og eksponeringsavariablene.

Figur 4.2
Fordeling af antistofklasser af IgE mod Bacillus thuringiensis i tværsnittet (n=579). Bjælkeparrene viser for hver variabel fordelingen af antistofklasser hvor dels variablen er til stede og ikke er tilstede (0).

Tabel 4.3 viser ændringer i antistoffer mod de enkelte produkter og summen af antistoffer mod Bacillus thuringiensis fra run 0 til run 1 i de forskellige grupper. Der var meget få ændringer, både stigninger og fald uden relation til nogle af baggrundsfaktorerne.

Tabel 4.3
Hyppigheden af stigning i IgE mod Bacillus thuringiensis fra <0,05 OD til > 0,05 OD med og uden eksponering i form af tilstedeværelse af enkeltprodukter i gartneriet og angivelse af af personen selv havde håndteret Bacillus thuringiensis produkter.

4.2.2 Trichoderma harzianum

IgE mod Trichoderma harzianum var væsentligt sjældnere end IgE mod Bacillus thuringiensis, cirka 3% eller 22 personer. Figur 4-3 viser fordelingen af antistoffer over for Trichoderma harzianum (sum af antistoffer over for de to produkter Binab og Supresivit).

Det ses, at der ikke var relation til eksponeringsvariable eller risikofaktoren positiv priktest. Den logistiske regression viste ingen relation til eksponering for Trichoderma harzianum, mens der var tendens til øget hyppighed af antistof i gartnerier hvor der anvendtes Bacillus thuringiensis og hos personer, der selv sprøjtede Verticillium lecanii. Der var ingen relation til baggrundsvariable.

Figur 4.3
Fordeling af antistofklasser af IgE mod Trichoderma harzianum i tværsnittet (n=579). Bjælkeparrene viser for hver variabel fordelingen af antistofklasser hvor dels variablen er til stede og ikke er tilstede (0).

Tabel 4.4 viser ændringer i antistoffer mod Trichoderma harzianum fra run 0 til run 1 fordelt på udsættelse for de enkelte produkter. Der var stort set ingen ændringer.

Tabel 4.4
Hyppigheden af stigning i IgE mod Trichoderma harzianum fra <0,05 OD til > 0,05 OD med og uden eksponering i form af tilstedeværelse af enkeltprodukter i gartneriet og angivelse af af personen selv havde håndteret Trichoderma harzianum produkter.

4.2.3 Verticillium lecanii

Figur 4.4 viser fordelingen af antistoffer over for Verticillium lecanii (sum af antistoffer over for de to produkter Mycotal og Vertalec). Af hensyn til overskueligheden er kun vist værdier over 0,10 OD. I alt 27 % havde værdier over 0,05 OD og 4 % havde niveau over 0,15 OD enheder.

Det ses, at der ikke var relation til eksponeringsvariable eller risikofaktoren positiv priktest. Den logistiske regression viste ingen øget hyppighed af antistoffer i gartnerier, hvor Verticillium lecanii blev anvendt (OR 0,77 CI95: 0,44-1,32), eller hos personer som selv udspredte produkterne (OR 1,1 CI95: 0,6-2,2). Hyppigheden af antistoffer over 0,05 OD var højest hos kvinder, lavest hos rygere og steg med alderen.

Figur Figur 4.4
Fordeling af antistofklasser af IgE mod Verticillium lecanii i tværsnittet (n=579). Bjælkeparrene viser for hver variabel fordelingen af antistofklasser hvor dels variablen er til stede og ikke tilstede (0).

Tabel 4.5 viser ændringer i antistoffer mod Verticillium lecanii fra run 0 til run 1 fordelt på udsættelse for de enkelte produkter. Der var meget få ændringer, færre stigninger end fald uden relation til nogle af baggrundsfaktorerne.

Tabel 4.5
Hyppigheden af stigning i IgE mod Verticillium lecanii fra <0,05 OD til > 0,05 OD med og uden eksponering i form af tilstedeværelse af enkeltprodukter i gartneriet og angivelse af af personen selv havde håndteret Verticillium lecanii produkter.

4.2.4 Peacilomyces

Hyppigheden af antistoffer mod Paecilomyces var lav, antageligt på grund af det begrænsede antal eksponerede. Forekomsten er vist i figur 4.5 og tabel 4.6. Som det ses er der ikke nogen sammenhæng med eksponering. På grund af det lave antal positive er der ikke foretaget logistisk regression.

Figur 4.5
Fordeling af antistofklasser af IgE mod Paecilomyces i tværsnittet (n=579). Bjælkeparrene viser for hver variabel fordelingen af antistofklasser hvor dels variablen er til stede og ikke tilstede (0).

Der var ingen ændringer i antistoffer mod Paecilomyces fra run 0 til run 1.

4.3 Symptomer

4.3.1 Symptomer i tværsnitsmaterialet

Figur 4.6 viser hyppigheden af symptomer hos mænd og kvinder i tværsnitsmaterialet. For de syv symptomgrupper er der spurgt om symptomerne generelt inden for de sidste 12 måneder (10 symptomer), symptomer på arbejde (7 symptomer) samt som udtryk for de sværere gener symptomer hyppigere end en gang ugentlig eller specifik kroniske eller sværere symptomer (7 symptomer). I bilag E er der vist resultaterne af den logistiske regression af tværsnitdata for de generelle symptomer.

Figur 4.6
Hyppighed af symptomer hos mænd (n-184) og kvinder (n-395) i tværsnitsmaterialet. I hver gruppe vises det generelle symptom inden for de sidste 12 mdr., symptomer på arbejde og væsentlige hyppige eller svære symptomer.

Af figur 4.6 ses, at kvinder generelt havde flere symptomer end mænd, og at næse, øjensymptomer var de hyppigste med en prævalens på 15 til 25 % generelt og 10 til 20% på arbejde og samme frekvens med gener mere end en gang ugentlig.

Lungesymptomet anfald af pibende vejrtrækning lå på ca. 14 % men meget få på arbejde, men 3 til 5 % med hyppige gener og angivelse af astma inden for kort til på 6 % uden kønsforskel. Hoste var et væsentligt mere uspecifikt symptom klart relateret til tobaksrygning.

Anfald af kulderystelser m.v. viste det drejede sig om en række uspecifikke symptomer. Ingen opfyldte de samlede kriterier for allergisk alveolitis (feber, kulderystelser), mens det hyppigst drejede sig hovedpine og almensymptomer, typisk 1-4 timer efter start af arbejdet. Sjældnere var anfaldene så svære at personen var uarbejdsdygtig eller måtte søge læge.

Personer med en eller flere positive priktests havde signifikant højere frekvens af pibernde vejrtrækning, astma inden for de sidste tre måneder, samtlige næse-, svælg- og øjensymptomer og hududslet.

Af personlige risikofaktorer i den logistiske regression var væsentligt én eller flere positive priktest for anfald af vejrtrækningsbesvær, astma de sidste 3 måneder samt øjen- og næsesymptomer hvor personer med positive priktests havde højere prævalens af symptomer end de øvrige. Rygere havde hyppigere hoste og trykken for brystet end ikke-rygere. Ingen af de øvrige faktorer, alder eller anciennitet havde systematisk indflydelse på symptomprævalensen.

4.3.2 Symptomer i follow up

Prævalensen af gener i run 0 og run 1 for de 316 personer, som blev undersøgt i begge runder er vist i figur 4.7. Bilag F viser resultater af den logistiske regressionsanalyse af nytilkomne symptomer mellem run 0 og run1.

Figur 4.7
Hyppighed af symptomer i run0 og run 1 for personer (n=316), som deltog i begge runder.

Det ses at for trykken for brystet og anfald af pibende vejrtrækning faldt prævalensen markant mens der i næsesymptomerne var et mindre fald. Til gengæld steg kløe og svie i øjerne på arbejde og kløe og svie i både næse og øjne mere end en gang om ugen.

Hyppigheden af nytilkomne symptomer i run 1blandt de personer som ikke havde symptomer i run 0 (incidensen) er vist i figur 4.8 fordelt på personer med negativ priktest i run 0 og med en eller flere positive priktests. Det ses, at for de fleste symptomer var der væsentligt højere incidens hos prikpositive. I den logistiske regression var faktoren signifikant i de tre første næsesymptomer og i øjensymptomet kløe og svie generelt. I øvrigt havde rygere hyppigere nye anfald af pibende vejrtrækning end ikke rygere.

Figur 4.8
Incidens af nye symptomer i run hos personer med negativ priktest (priktest 0)(n=259) og en eller flere positive (priktest 1+) (n=57).

4.3.3 Symptomer og eksponering for Bacillus thuringiensis

Prævalensen af de otte hovedsymptomer i relation til Bacillus thuringiensis er vist i figur 4.9. På de ukorrigerede data var der en lavere hyppighed af pibende vejrtrækning i gartnerier med Bacillus thuringiensis, men ved korrektion for baggrundsvariable forsvandt denne forskel. I den logistiske regression var hududslet uden specifikation, kløe og svie i øjnene på arbejde og øjengener mere end en gang ugentlig hyppigere i gartnerier som brugte Bacillus thuringiensis end i de øvrige, mens trykken for brystet mere end en gang ugentlig var hyppigst blandt dem, der selv udspredte produkterne.

Incidensen af kløe og svie i øjnene på arbejde var højest i gartnerier som brugte Bacillus thuringiensis og der var tendens til øget incidens af anfald af kulderystelser etc. mens der ikke var relation mellem selv at have udspredt produkterne og symptomer.

Figur 4.9
Hyppighed af symptomer i tværsnit. Nederste hvide bjælke er personer i gartnerier uden Bacillus thuringiensis. Mellemste skraverede viser personer i gartnerier, som bruger Bacillus thuringiensis. Øverste sorte bjælke viser de personer, som selv udspreder Bacillus thuringiensis. mere end en gang pr. måned.

4.3.4 Symptomer og eksponering for Trichoderma harzianum

Der var en signifikant øget hyppighed af anfald af kulderystelser blandt personer i gartnerier med Trichoderma harzianum, mens hyppigheden af trykken for brystet uden forkølelse var lavere. Efter korrektion bevaredes forskellene her var desuden hoste uden forkølelse, anfald af vejrtrækningsbesvær, kløe og svie i næse samt anfald af kulderystelser på arbejde hyppigere. Der var ingen forskelle for de få personer, som selv håndterede produkterne. Forekomsten af positiv priktest havde ingen indflydelse på effekten af eksponeringen.

Figur 4.10
hyppighed af symptomer i tværsnit. Nederste bjælke er personer i gartnerier uden Trichoderma harzianum, mellemste personer i gartnerier, som bruger Trichoderma harzianum,. Øverste bjælke viser de personer, som selv udspreder Trichoderma harzianum. Mere end en gang pr. Måned.

Incidensen af kronisk bronkitis var relateret til både Trichoderma harzianum i gartneriet og hos dem, som selv håndterede produkterne.

4.3.5 Symptomer og eksponering for Verticillium lecanii

De eneste effekter i tværsnitsundersøgelsen var lavere hyppigheder af kløe og svie i øjne og næse samt hudgener i gartnerier som brugte Verticillium lecanii, men højere frekvens af anfald af kulderystelser m.m. på arbejde hos de personer, som selv udspredte.

Incidensen af nye symptomer viste ikke relation til eksponeringen for Verticillium lecanii.

Figur 4.11
Hyppighed af symptomer i tværsnit. Nederste bjælke er personer i gartnerier uden Verticillium lecanii. Mellemste personer i gartnerier, som bruger Verticillium lecanii. Øverste bjælke viser de personer, som selv udspreder Verticillium lecanii mere end en gang pr. måned.

4.3.6 Symptomer og eksponering for Paecilomyces fumosoroseus

Der var tendens til hyppigere følelse af altid forkølelse, men mindre hoste og tendens til mindre astma i gartnerier med Paecilomyces fumosoroseus (Preferal), mens de få som anvendte produkterne selv ikke afveg fra resten.

Figur 4.12
Hyppighed af symptomer i tværsnit. Nederste bjælke er personer i gartnerier uden Peacilomyces, Mellemste personer i gartnerier, som bruger Paecilomyces fumosoroseus. Øverste bjælke viser de personer, som selv udspreder Paecilomyces fumosoroseus mere end en gang pr. måned.

Der var ikke nogen sikker sammenhæng mellem eksponering for Paecilomyces fumosoroseus og incidensen af nye symptomer.

4.4 Lungefunktionsmålinger

Resultaterne af lungefunktionsmålingerne er vist i bilag F. I bilaget vises både tværsnitsdata og ændringer fra run 0 til run 1.

4.4.1 Tværsnit lungeparametre

For FVC var der højere værdier for personer, som selv udspredte Bacillus thuringiensis og for FEV₁/FVC lavere, mens FEV₁ ikke var påvirket. De øvrige eksponeringsvariable havde ingen signifikant indflydelse.

4.4.2 Follow-up lungeparametre

Resultaterne for ændringer i forceret vitalkapacitet(FVC) og ekspiratorisk volumen i første sekund (FEV₁) samt FEV₁/FVC fra run 0 til run 1 er vist i Bilag G.

For FEV₁ var der et ganske lille, ikke signifikant fald på 5 ml, for FVC 21 ml. Faldet var størst hos rygere, men der var i øvrigt ikke relation til nogle af baggrundsvariablerne.

Efter korrektion for baggrundsfaktorer var der stigning i FVC. Der er en tendens til at den var mindst hos rygere og der var en signifikant stigning hos de 37 personer som på et tidspunkt selv havde sprøjtet Bacillus thuringiensis ud (83 ml, P=0,037).

Forholdet mellem FVC og FEV₁ faldt signifikant med 0,5 % (CI 95 %, -0,96 til -0,43). Faldet var tydeligst størst hos de 37 personer som havde sprøjtet med Bacillus thuringiensis-præparater (-2,36 %). Dette fald varr dog en tilnærmelse i forhold til de øvrige (se figur 4.13) og skyldtes forskellig stigning i FVC og ikke som forventet forskelligt fald i fald i FEV₁.

Figur 4.13
Forholdet mellem FEV1 og FVC i run 0 og run 1 fordelt efter om personen havde opgivet, at de selv havde udsprøjtet Bacillus thuringiensis produkter

Desuden er der et større fald hos de personer som ikke havde været i gartnerier som anvendte Verticillium lecanii i forhold til dem der havde brugt det.

4.4.3 Bronkial provokationstest

I tværsnitsmaterialet var der 19 personer med positive bronkial provokationstest med PD₂₀ mellem 0,0185 mg og 1,22 mg. Forekomsten af positiv bronkial test var korreleret til total IgE og antallet af positive priktest. Ved inddragelse af begge variable var dog kun antal positive priktests signifikant.

I gruppen, som gennemførte begge undersøgelser havde 11 positive priktests (mellem 0,0185 og 1,22 mg) i run 0, men kun 3 af disse havde fortsat positive priktests i run 1, hvor der i alt var 6 positive værdier (PD₂₀ mellem 0,0069 og 1,01 mg) heraf var PD₂₀ steget hos 2 og faldet hos 1. Der var ingen relation til eksponeringen.

4.5 Enkelttilfælde af allergi eller inflammatoriske lungesygdomme

Ud over de ovennævnte epidemiologiske analyser af prævalenser og incidenser af symptomer og funktionsmål vil en sundhedsmæssig påvirkning kunne sandsynliggøres ved veldokumenterede enkelttilfælde af udvikling af symtomer i form af astma (positiv histaminprovokation eller i behandling) eller rhinoconjunktivitis (høfebersymptomer) i forbindelse med eksponering for et af de mikrobiologiske midler eller en tydelig allergiudvikling med højt IgE. Risikopersoner vil typisk være personer med atopi, det vil sige med reaktion mod et eller flere af de hyppigste allergener i priktesten og eventuelt allergi i den nærmeste familie.

Vi fandt ikke blandt de 579 personer som deltog nogen sådan patient, hvor en allergi eller sygdom som følge af et af de mikrobiologiske midler kunne sandsynliggøres.