| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Kilder til BAM-forurening og forureningsudbredelse
Forureningssituation:
Klausenskov Vandværk er et mindre vandværk. Kildepladsen Ellenet ligger i udkanten af
Marstal By og indbefatter 15 boringer, hvoraf 3 er pejleboringer. Kildepladsen lå ved
besigtigelsen stille på grund af BAM-forurening, bortset fra at der afværgepumpes fra 3
boringer (G8, G13 og G14). På figur 1 er vist forureningssituationen med BAM i
grundvandsmagasinet ved sidste analyse i perioden 1995-2000.
I perioden fra slutningen af 1994 til begyndelsen af 1995 blev det konstateret, at
mindst halvdelen af boringerne på kildepladsen var forurenede med et eller flere af
stofferne atrazin, simazin og BAM. I juni 1995 blev der iværksat afværgepumpning fra de
tre boringer G8, G13 og G14, da de havde højst koncentrationer af BAM på henholdsvis
3,2, 1,3 og 1,8 µg/l. Der analyseres jævnligt for BAM i disse boringer, og ved analyse i
maj 2000 er indholdet af BAM i G8, G13 og G14 henholdsvis 5,6, 4,0 og 1,2 µg/l. Der er
altså ikke noget, der tyder på, at BAM-indholdet i magasinet er nedbragt.
Afværgepumpningen foretages kontinuert over døgnet med ydelserne 3,5 m3/t fra
G13 og G14 og 1 m3/t fra G8.
Størstedelen af boringerne er beliggende på eller tæt på et stort sportsområde.
Kildepladsen er omgivet af dyrkede landbrugsarealer og private parcelhushaver.

Figur 1.
Forureningssituation (seneste analyser i perioden 1995-2000)
Geologiske forhold
Ved Ellenet kildefelt indvindes der grundvand fra smeltevandssand cirka 15 -20 m u.t.
Rovandspotentialet ligger omkring kote 3 til 10. Strømningsretningen formodes at være
sydøstlig. Magasinet er overlejret af 7-20 meter moræneler, og geologien er præget af
skråtstillede jordlag med retning fra sydøst til nordvest. Kildepladsen betragtes derfor
som sårbar overfor forurening.
Tidligere undersøgelser
Der har ifølge Marstal Kommune været anvendt Prefix på de offentlige arealer omkring
boldarealerne i de sidste 20 år. Prefix er blevet udstrøet som granulat i den anbefalede
dosis (1 til 2 kg/100 m2) hvert år i april. I 1981-1984 er der anvendt atrazin
til bekæmpelse af ukrudt i stedet for. I alt er der udbredt 480 960 kg Prefix.
Derudover er der blevet brugt en række andre pesticider til ukrudtbekæmpelse af selve
boldarealerne, asfalterede veje/stier og rabatkant. Disse omfatter M-acetat, simazin og
Roundup. I 1995 blev alt brug af pesticider stoppet.
Rambøll har som rådgiver for vandværket lavet strategi for indvindingsmulighederne
på kildepladsen.
Iværksatte undersøgelser:
Der er i projektet udført analyser af BAM og 2,6-dichlorbenzoesyre på udvalgte
boringer, sidstnævnte for at undersøge om BAM nedbrydes i miljøet.
Der er udvalgt 3 stk. boringer, som er kraftigt BAM-forurenede, til vandprøvetagning
og efterfølgende analyse. Disse udgør:
Der er den 20. oktober 2000 udtaget vandprøver. Vandprøven til analyse for BAM er
foretaget på Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg og Teknologisk
Institut har analyseret for 2,6-dichlorbenzoesyre.
Resultater af undersøgelsen:
Resultatet af undersøgelsen fremgår af tabel 1.
Tabel 1
Indhold af BAM og 2,6-dichlorbenzoesyre i vandprøver fra 3 boringer ved Klausensskov
Vandværk
Ved analyserne er der ikke påvist 2,6-dichlorbenzoesyre, der er altså ingen indikationer
på, at BAM nedbrydes i grundvandsmagasinet ved Klausenskov Vandværk, kildeplads Ellenet.
Konklusion:
Der ses ikke indikationer af, at BAM nedbrydes i grundvandsmagasinet ved kildeplads
Ellenet. BAM indholdet i de 3 boringer, der afværges på, er fortsat stigende, og
nedbrydningsproduktet 2,6-dichlorbenzoesyre fra BAM er ikke påvist ved analyse af de tre
boringer.
Der er brugt Prefix omkring kildepladsen gennem en årrække og forureningssituation
med BAM i grundvandsmagasinet vanskeliggøres af en kompleks geologi.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|