| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Kilder til BAM-forurening og forureningsudbredelse
Om metoden:
MEP metoden er en geoelektrisk metode, der bygger på forskellen i jordlagenes
elektriske modstand. Ved en MEP undersøgelse indsamles modstandsdata langs profiler. MEP
målinger udføres ved, at der langs det valgte profil opstilles et antal stålspyd (disse
fungerer som elektroder) med ækvidistance a=5 m. Elektroderne forbindes med et kabel, og
ved den enkelte måling benyttes i alt 4 spyd. Elektrisk strøm sendes ud gennem 2 spyd,
hvor de 2 øvrige spyd anvendes til måling af spænding. Selve målingen er
computerstyret således, at det ved hver måling kontrolleres, at de rigtige elektroder
inddrages. Med den anvendte måle-opstilling opnås en indtrængningsdybde i jordlagene
på ca. 60 m.
Resultater af MEP undersøgelsen:
MEP undersøgelsen ved Staurby omfatter 4 MEP profillinier, STAV01A, STAV01B, STAV02A
og STAV02B, der henholdsvis er 400 m, 400 m, 1100 m og 1000 m lange (figur 4.11). MEP
profilerne STAV01A og STAV01B (figur XX) er placeret ved kildepladsen ved Staurbyskov og
MEP profilerne STAV02A og STAV02B er placeret i nærindvindingsoplandet til Staurbyskov
kildepladsen mellem Staurbyskov og Røjle.
Geologisk tolkning af MEP profiler:
MEP profiler viser, hvorledes jordlagene fordeler sig rent modstandsmæssigt. Grus,
sand og silt aflejringer har høje modstande og ler har lave modstande. Dog kan
glimmerholdigt ler give anledning til høje modstande, hvorfor man under tolkning af MEP
profiler skal støtte sig op af boringsinformationer. På MEP profilerne repræsenterer de
røde/orange farver høje modstande (grus, sand og silt), hvorimod de blå/grønne farver
repræsenterer lave modstande (lerede aflejringer).
Ved kildepladsen:
MEP profilerne ved kildepladsen viser, at grundvandsmagasinet (området med høje
modstande) påvist i den nordlige del tynder ud mod kildepladsen. Et lerlag ligger over
grundvandsmagasinet i den nordlige del og tynder ligeledes ud mod syd. I den sydlige del
fremtræder et dybereliggende lerlag, der udgør den nedre grænse af grundvandsmagasinet.
Højmodstandslaget i den sydlige del er mellem position 200 og 300 m meget tyndt (under 5
m), hvor højmodstandslaget i det resterende område har en tykkelsen mellem 20 og 40 m.
Dette bekræftes af boringerne DGU 135. 315 og DGU 135. 1112.
Ved nærindvindingsoplandet:
Den vestlige del af MEP profilerne ved nærindvindingsoplandet består overvejende af
sandaflejringer. Fra position 270 m i STAV02A og position 0 m i STAV02B optræder et ca.
20 m tykt lerlag mellemlejrende det terrænnære sandaflejring og det dybereliggende
(formodentlig) grundvandsmagasin. Dette lerlag tynder ud mod øst, hvor profilerne
herefter bliver helt overvejende lerdomineret. I den østligste del af STAV02B optræder
et dybereliggende sand/grus aflejring.
Konklusion:
Geologien i Stavrby området er meget kompleks med flere opskudte og skråtstillede
jordlag. Ved kildepladsen er aflejret smeltevandssand formet som en kegle med toppen
liggende mod øst. De ovenfor beskrevne MEP profiler bekræfter denne geologi. Den sydlige
del af MEP profilerne ved kildepladsen viser et sandlegeme, hvis nedre grænse hælder mod
syd. I den resterende del af MEP profilerne fremtræder endnu et sandlegeme, der hælder
mod nord. Det overliggende lerlag øges i tykkelse mod nord. Dette kunne indikere, at MEP
profilet er placeret i udkanten af det kegleformede sandlegeme. Da boringer i området
viser, at jordlagene indeholder glim-merholdigt ler og siltaflejringer, skal tykkelsen af
grundvandsmagasinet tolkes med forbehold.
MEP profilerne i nærindvindingsoplandet er placeret således, at MEP linierne krydser
overgangen mellem smeltevandslette til randmorænelandskabet (også kaldet Røjle Banke).
MEP profilerne viser, at et sandlegeme dominerer MEP profilerne i den vestlige del,
hvorimod den østlige del er domineret af leraflejringer. Sandlegemet tolkes til at være
identisk med sandlegemet observeret i MEP profilerne ved kildepladsen, hvorfor dette
sandlegeme antages at udgøre grundvandsmagasinet for området. MEP profilerne angiver
således den maksimale østlige udbredelse af grundvandsmagasinet. I Røjle Banke mod øst
optræder et lerlag og et sandlag, der sandsynligvis er skubbet op af isen.
Se her!
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|