|
Kilder til BAM-forurening og forureningsudbredelse 2 Kilder til BAM-forureningI forbindelse med besigtigelse og undersøgelse af de forskellige kildepladser er der søgt oplysninger om forbrug af Prefix og Casoron i de pågældende indvindings-oplande. Dataindsamlingen gennem projektet har vist, at stofferne har været brugt på en lang række arealer:
De ukrudtsbekæmpede arealer - som potentiel kilde til BAM-forurening - fordeler sig primært indenfor kildetyperne punktkilder og liniekilder. Idet punktkilderne imidlertid kan være meget tæt beliggende fx ved frugtplantager (hvor jorden under hvert træ kan være behandlet) eller i parcelhuskvarterer (hvor fx indkørsler kan være behandlet mod ukrudt), vil den samlede belastning herfra være at betragte som en større fladekilde. Ukrudtsbehandling med Casoron og Prefix har forekommet såvel i indvindings-oplande beliggende i by- og landområder. Antallet og tætheden af enkeltpunktkilder er dog typisk væsentlig højere i bymæssige områder. Casoron og Prefix har generelt ikke været anvendt til decideret landbrugsdrift (ukrudtsbehandling af marker), men har været anvendt på gårdspladser/indkørsler til landbrugsbedrifterne. Ifølge en større anonym forespørgsel af danske landbrugsbedrifter (Chrintz et al., 2000) fremgår det, at 75 % af landbrugsbedrifterne har brugt Prefix eller Casoron til ukrudtsbekæmpelse af gårdspladserne. Dette peger i retning af, at potentielle punktkilder til BAM-forurening i landzoner typisk vil være fordelt, hvor der er landbrugsejendomme med tilhørende gårdspladser. Af øvrige typiske landligt beliggende potentielle kilder til BAM-forurening skal nævnes frugt- og granplantager, gartnerier (drivhus og friland), planteskoler og eventuelt større idrætsanlæg. I figur 2.1 og 2.2 er vist eksempler på, hvorledes potentielle kilder til BAM-forurening kan være fordelt i indvindingsoplande, som repræsenterer henholdsvis et bymæssigt indvindingsopland samt et mere landligt beliggende indvindingsopland. Eksemplerne er taget fra de BAM-forurenede indvindingsoplande til henholdsvis Hvidovre Vandværk (bymæssigt opland) og Staurbyskov Vandværk (landligt beliggende opland, dog med bymæssig bebyggelse i udkanten af oplandet). De potentielle kilder er optegnet med baggrund i forespørgsel om pesticidforbrug hos de forskellige brugergrupper i oplandene; - dog er grundejere i enfamilieshuse i Hvidovre, som udgør en meget stor del af Hvidovre, ikke spurgt af ressourcemæssige årsager, ligesom ikke alle private villa- og gårdejere er blevet spurgt i indvindingsoplandet til Staurbyskov. Disse arealer er dog i begge tilfælde vurderet som potentielle kilder. Verifikation af indhold af dichlobenil og BAM i jorden ved udvalgte af de udpegede potentielle kilder er efterfølgende udført (jf. afsnit 3).
Figur 2.1 Forskellen i kildernes tæthed i de to typer af indvindingsoplande er åbenbar. I Hvidovre er bebyggelsesgraden meget høj og tætheden af de potentielle kilder så stor, at kilderne samlet næsten er at betragte som en fladekilde (forudsat at relativt mange af de private villaejere har haft anvendt dichlobenilholdige ukrudtsmidler). Udover villa- og rækkehusbebyggelsen udgør kilderne i Hvidovre boligforeninger, idrætsanlæg, kirkegårde, stationsarealer, grønne områder, skoler samt gartnerier. På figur 2.1 er der for de forskellige arealer angivet de oplyste årlige forbrugte mængder Prefix/Casoron i perioden 1986-1995. Oplysningerne er indhentet tilbage i 1995 (Hvidovre Kommune, 1996), hvor midlerne stadig blev anvendt.
Figur 2.2 Ved Staurbyskov indvindingsopland ses til sammenligning en mere spredt kildefordeling, som primært udgøres af kilderne: gårdspladser til landejendomme og plantageejendomme, enfamiliesejendomme (indkørsler og bede) og plantager (dyrkede arealer i gran- og nedlagte frugtplantager). Oplysninger fra forespørgslerne om forbrug af Prefix og Casoron hos de potentielle brugere i dette opland (udført i år 2000) var relativt sparsomme, idet kun få af de adspurgte kunne oplyse om forbrug af midlerne. Relativt mange svarede, at de ikke kunne huske, om de havde anvendt midlerne eller, at de kun har brugt Roundup eller andre ukrudtsmidler. Denne erfaring – med relativt lavt udbytte af forespørgsler om pesticidforbrug i indvindingsoplandene – er generel for projektet, og har formentlig sin naturlige forklaring i, at ingen vil hænges ud som "syndere" til en konstateret forurening i grundvandet i lokalområdet. Tilsvarende synes en forespørgsel foretaget flere år efter midlernes ophør at forringe mere præcise opgørelser over forbrugte mængder ukrudtsmidler. Om brugen af Prefix og Casoron reelt er ophørt umiddelbart efter forbudet mod brug af midlerne i 1997 er uvist. Dette er forhold, som selvfølgelig har betydning for vurdering af kildernes udvaskningsforløb. I indsamlingsordninger af pesticidrester udført indenfor de senere år bl.a. i Bornholms Amt er de tilbageleverede pesticid-typer ikke registreret ved navn (Birk Hansen, 2002), hvorfor omfanget af ubrugt Prefix og Casoron ikke umiddelbart kan estimeres fra sådanne ordninger. Idet midlerne var relativt dyre sammenlignet med andre ukrudtsmidler (som fx triazinerne) og efter sigende samtidigt meget effektive ukrudtsmidler, kan man kun gætte på, at mange ikke har ville kassere midlerne og derfor i en periode efter 1997 har opbrugt de eksisterende restlagre.
|
