| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kilder til BAM-forurening og forureningsudbredelse

3 Undersøgelser af kildestyrken

3.1 Undersøgelsesomfang og -metode

Med udgangspunkt i oplysninger om det aktuelle forbrug af ukrudtsmidlerne Prefix og Casoron i 10 udvalgte kildepladsområder, er der iværksat undersøgelser af udvalgte af de formodede kilder. Kildeopsporingen er udført med henblik på at få belyst den aktuelle "kildestyrke" af dichlobenil og BAM ved den formodede kilde, hvilket primært indbefatter undersøgelse af jorden og i mindre grad tillige porevand og sekundære grundvandsmagasiner for indhold af disse stoffer. I visse tilfælde er der suppleret med undersøgelser af indholdet af nedbrydningsproduktet 2,6-dichlorbenzoesyre med henblik på at se indikationer af, om BAM nedbrydes i miljøet. Herudover er der også i undersøgelserne fokuseret på regnvandsafstrømning fra bebyggede områder samt overfladevand i form af søer og vandløb som kilde til BAM-forurening i grundvandet.

De fleste af de potentielle kilder er indledningsvist belyst ved analyser af jordprøver udtaget fra topjorden, indenfor de øverste 25 cm. Jordprøverne er i de fleste tilfælde udtaget som blandeprøver (blanding af typisk 5 stk. delprøver udtaget omkring punktkilden) med henblik på at øge sandsynligheden for, at punktkilden findes. De målte koncentrationer i blandeprøven vil således repræsentere en gennemsnitskoncentration ved kilden. Såfremt kilden er verificeret ved et målt indhold af dichlobenil (eller BAM) i jorden er der for mange af kilderne suppleret med analyser af jorden fra større dybder med henblik på at finde den vertikale fordeling af stofferne ned gennem jordprofilet.

Ved undersøgelserne af de udvalgte kildepladser er der i videst muligt omfang søgt belyst forskellige typer af kilder under hensyntagen til eventuelle tidligere undersøgelseserfaringer på kildepladserne.

I tabel 3.1 er oversigtsmæssigt vist hvilke kilder, der har været undersøgt ved de udvalgte vandværker.

Tabel 3.1
Typen af kilder, som er undersøgt ved de udvalgte vandværker. (X) indikerer, at kilden er beskrevet ved tidligere undersøgelser.

Se her!

Nedenfor er gennemgået resultater af konstaterede indhold af dichlobenil og BAM i jorden fordelt på forskellige typer af kilder. Resultaterne er i et vist omfang sammenholdt med øvrige erfaringer, indhentet fra andre danske undersøgelser af kilder. Herudover er gennemgået resultater fra undersøgelser af porevand og sekundært grundvand samt undersøgelser af recipienter og afstrømmende vand fra befæstede arealer.

3.2 Fundne koncentrationer i jord fordelt på kildetyper

Resultater fra undersøgelserne viser, at der i en lang række tilfælde stadig findes moderstoffet dichlobenil - og ofte tillige BAM - bundet til de øvre jordlag ved de undersøgte formodede kilder. Dichlobenil er således ofte fundet til trods for, at der ikke altid har foreligget oplysninger om et aktuelt forbrug af Prefix og Casoron. I enkelte tilfælde gør det modsatte sig dog også gældende ved, at stofferne ikke påvises i jordlagene, selvom der foreligger oplysninger om, at ukrudtsmidlerne har været anvendt. En ændret arealanvendelse (med fx fjernet eller tilkørt jord) synes i mange tilfælde at kunne være forklaring på, at stofferne ikke påvises i sådanne situationer.

3.2.1 Vandværksgrund samt nærfelt omkring boringer som kilde

Flere af de i nærværende projekts udvalgte BAM-forurenede vandværker er undersøgt for rester af dichlobenil/BAM på selve vandværksgrunden eller omkring de forureningsramte boringer. Undersøgelserne er iværksat udfra hypotesen om, at "eget-forbruget" af ukrudtsmidler på vandværket kunne være årsagen – eller en del af årsagen - til den konstaterede forurening. Ved undersøgelserne er således søgt afklaret, om den konstaterede forurening i boringerne kan stamme fra en borings-nær kilde, som i eventuelt samspil med utætte boringer kan give anledning til boringsnær nedsivning af forurening.

Med forbehold for de relativt få undersøgelser peger data i retning af, at vandværkerne langt fra altid selv har haft anvendt ukrudtsmidler til renholdning af vandværksgrunden samt nærfeltet omkring boringer. Således kan der for en lang række af vandværker ikke detekteres spor af dichlobenil i de analyserede jordprøver udtaget i umiddelbar nærhed af boringerne (indenfor 5 meters radius) eller på de ubefæstede områder på selve vandværksgrunden. De samtidige undersøgelser med hensyn til boringernes utæthed på disse vandværker er beskrevet i delrapport 1. I tabel 3.2 er oversigtsmæssigt vist resultaterne af undersøgelserne.

Tabel 3.2.
Oversigt over vandværker, hvor der er påvist indhold af dichlobenil på vandværksgrunden eller i nærfelt omkring boringer

Nedenfor er vist de påviste koncentrationer af dichlobenil og BAM ved Københoved Vandværk.

Tabel 3.3.
Analyseresultater af jordprøver (jordblandeprøver fra hver af boringerne K1-K5) udtaget på vandværksgrunden eller i umiddelbar nærhed af boringer.

- : under detektionsgrænsen på 4 µg/kg (dichlobenil) og 1 µg/kg (BAM)

Ved tilsvarende undersøgelser af nærfelt omkring boringer på 4 vandværker (Stjær, Gylling, Selling og Gjessø) udført af Århus Amt (Århus Amt, 2001) er der på 2 ud af disse 4 vandværker konstateret indhold af dichlobenil og BAM i jorden. Ved disse undersøgelser er der set lignende indhold af dichlobenil og BAM omkring boringerne, idet der er påvist koncentrationer af dichlobenil på op til ca. 65 µg/kg (påvist i dybden 0,25 m u t.)

Ovennævnte data samt data fra Århus Amt peger i retning af, at der ikke altid konstateres forhøjede koncentrationer af dichlobenil og BAM i de øvre jordlag omkring boringer, hvor nedsivning via utætheder i boringskonstruktionen ellers er forventet at være den primære årsag til forurening i boringen.

3.2.2 Landbrugsejendomme (gårdpladser/kørearealer)

I indvindingsoplandet til Staurbyskov Vandværk, som ligger i et landområde med en række landbrugsejendomme, er der iværksat undersøgelser af 8 gårdspladser ved nuværende eller tidligere landbrugsejendomme. Undersøgelsen indbefatter udtagning af jordblandeprøver fra de pågældende gårdspladser. I tilfælde af, at der eksisterer en brønd eller en indvindingsboring på gårdspladsen, er der tillige udtaget en vandprøve herfra.

Som det fremgår af tabel 3.4 er der fundet indhold af dichlobenil i topjorden på 5 ud af 8 gårdspladser. Det påviste indhold af dichlobenil ligger i intervallet 10-90 µg/kg.

Tabel 3.4.
Resultater af jord- og vandprøver udtaget på gårdspladser beliggende i indvindingsopland til Staurbyskov Vandværk. Jordprøver er analyseret som blandeprøver af hver 5 delprøver.

Kun 3 af gårdspladserne havde egen brønd, og vandprøver herfra viste alle indhold af BAM (0,6-10 µg/l).

Nedenfor er endvidere vist det påviste indhold af dichlobenil og BAM i jordprøver udtaget ved gårdspladser beliggende ved henholdsvis Alsted Vandværk (1 undersøgt gårdsplads) og Årslev Vandværk (2 undersøgte gårdspladser).

Tabel 3.5
Indhold af dichlobenil og BAM i jordprøver udtaget ved gårdspladser til landejendomme ved Alsted og Årslev Vandværk

-: under detektionsgrænsen på 4 µg/kg (dichlobenil) og 1 µg/kg (BAM)

Med forbehold for det relativt beskedne datagrundlag fra gårdspladser til landbrugsejendomme synes disse data at konfirmere, at der på gårdspladserne meget ofte har været anvendt dichlobenilholdige ukrudtsmidler, og at der stadig er dichlobenil at finde i jorden ved gårdspladserne.

3.2.3 Gartnerier (drivhusarealer, gårdspladser)

Erfaringsmæssigt synes brug af total ukrudtsmidler på gartnerier (væksthusgartnerier og frilandsgartnerier) primært at være relateret til gårdspladser/ ubefæstede arbejdsarealer samt udenomsarealer til drivhuse. Der kan tillige have været brugt ukrudtsmidler i drivhuse, typisk langs gangarealer samt under planteborde, for at undgå vækst af ukrudt, som kan danne niche for vækst af skadedyr. Af Dansk Planteværns vejledning i brug af Prefix G fra 1993 (se tekstboks i afsnit 1.1), er det imidlertid anbefalet, at midlet ikke bør anvendes i eller omkring væksthuse.

Der er udført undersøgelser af gartneri-ejendomme i indvindingsoplandene til Eskærhøjværket (1 gartneri) og Hvidovre Vandværk (4 gartnerier). Undersøgelsesresultaterne for Hvidovre stammer delvis fra tidligere undersøgelser (Hvidovre Kommune, 2001). Indhold af dichlobenil, BAM og 2,6-dichlor-benzoesyre i jorden på disse gartnerier er vist i tabel 3.6.

Tabel 3.6
Indhold af dichlobenil, BAM og 2,6-dichlorbenzoesyre i jorden ved undersøgte gartnerier i indvindingsoplande til Hvidovre Vandværk og Eskærhøjværket.

Der er ikke konstateret indhold af dichlobenil og BAM i jorden fra de undersøgte væksthuse. Til gengæld er der konstateret indhold af 2,6-dichlorben-zoesyre i drivhusjorden på ét af gartnerierne, som indikerer, at dichlobenil har været anvendt her, men nu er nedbrudt. På ét af gartnerierne er der konstateret indhold af dichlobenil på gårdspladsen, og på et andet gartneri er der konstateret dichlobenil omkring et kemikalieskur (jf. tabel 3.6). Som det fremgår, er der i topjorden begge steder konstateret relative høje indhold af dichlobenil på ca. 500 µg/kg. Der henvises i øvrigt til afsnit 4 for yderligere gennemgang og diskussion af undersøgelsesresultaterne.

I undersøgelser af 25 væksthus- og frilandsgartnerier udført af Københavns Amt (Københavns Amt, 2001) synes erfaringen at være, at der i stort omfang har været anvendt dichlobenil såvel på gårdspladser/udenomsarealer til gartnerierne som i drivhusene. Således er der på 19 ud af 25 undersøgte gartnerier påvist dichlobenil eller BAM i jorden på gårdspladsen eller/og i drivhusene. På 50 % af de undersøgte væksthusgartnerier er der konstateret spor af dichlobenil eller BAM i drivhusjorden. På 17 ud af de 25 grunde var det muligt at udtage vandprøver fra sekundære grundvandsmagasiner, og på samtlige 17 grunde blev der konstateret BAM i grundvandet i koncentrationerne 0,01-8,5 µg/l.

3.2.4 Plantager (dyrkede arealer, gårdspladser)

Dichlobenilholdige ukrudtsmidler er blandt de pesticider, som har været anvendt i relativ stor mængde i frugtplantager, typisk udstrøet 1 gang pr. sæson (Amternes Videncenter, 2000).

Der er udført undersøgelser af plantage-ejendomme i indvindingsoplandene til Staurbyskov Vandværk (3 plantager) og Årslev Vandværk (1 plantage). Indhold af dichlobenil og BAM i jorden på disse plantager er vist i tabel 3.7.

Som det fremgår, er der påvist dichlobenil og eventuelt tillige BAM i jorden fra de dyrkede arealer på to af ejendommene. På én ejendom er stofferne kun konstateret på gårdspladsen, og stofferne er her påvist i jorden til 2-3 meters dybde.

Tabel 3.7
Indhold af dichlobenil og BAM i jordprøver udtaget på plantage-ejendomme.

I 2 undersøgelser udført af Århus Amt (Århus Amt, 1999a og 1999b) er 5 frugtplantager undersøgt. Her er påvist dichlobenil og BAM i jorden i koncentrationsintervaller på 6-36 µg/kg for dichlobenil og 6-30 µg/kg for BAM.

3.2.5 Sportspladser

Det BAM-forureningsramte vandværk ved Strøby Egede ligger tæt op ad et idrætsanlæg til en skole, hvorfor idrætsanlægget har været oplagt at undersøge som kilde til forureningen. Der er fokuseret på undersøgelse af en grusbelagt løbebane, som ligger få meter fra en af de BAM-forureningsramte indvindingsboringer. I tabel 3.8 er vist resultater af jordanalyser ved denne løbebane. Resultater herfra er i øvrigt gennemgået i sammenhæng med porevandsanalyser i afsnit 4.

Tabel 3.8
Analyseresultater af jordprøver udtaget som blandeprøver omkring en løbebane på et idrætsanlæg beliggende ved Strøby Egede Vandværk.

Ved Varde Vandforsyning, som ligeledes ligger meget tæt op ad to idrætsanlæg tilknyttet henholdsvis en skole og et gymnasium, er der ligeledes udtaget en række jordprøver for at belyse, om forbrug af ukrudtsmidler her kunne være kilde til BAM-forureningen. Der blev konstateret indhold af dichlobenil og BAM ved skolens idrætsanlæg, men primært forårsaget af brug langs hegn og stier omkransende sportspladsen (jf. tabel 3.9).

Tabel 3.9.
Analyseresultater af jordprøver udtaget omkring idrætsanlæg på en skole og et gymnasium beliggende ved Varde Vandforsyning.

- : under detektionsgrænsen på 4 µg/kg (dichlobenil) og 1 µg/kg (BAM)

3.2.6 Diverse bebyggede områder

I tabel 3.10 er vist analyseresultater af jordprøver udtaget fra en række private indkørsler til parcelhuse. Som det fremgår, synes der ligeledes for denne kildetype at forefindes rester i jorden fra brugen af dichlobenilholdige ukrudtsmidler.

Tabel 3.10
Indhold af dichlobenil og BAM i jordprøver fra udvalgte private indkørsler og bede beliggende i Eskærhøjværkets og Staurbyskov Vandværks indvindingsoplande

- under detektionsgrænsen på 4 µg/kg (dichlobenil) og 1 µg/kg (BAM)

3.2.6.2 Boligforeninger

To boligforeninger beliggende i Hvidovre Vandværks indvindingsopland er udvalgt til undersøgelse for kilder til BAM-forurening. Den ene af boligforeningerne har haft et forbrug af Prefix på ca. 100 kg/år i perioden 1986-1991, og den anden boligforening et forbrug på 225-750 kg/år i perioden 1986-1995. Ukrudtsmidlet har været brugt i bede, på stier, grusbelagte opholdsområder samt på parkeringsområder. Der er udtaget jordprøver fra arealer, hvor stoffet har været anvendt, og resultatet af analyserne fremgår af tabel 3.11.

Tabel 3.11
Indhold af dichlobenil og BAM i jordprøver udtaget ved boligforeninger i Hvidovre Vandværks indvindingsopland.

- : under detektionsgrænsen på 4 µg/kg (dichlobenil) og 1 µg/kg (BAM)

Som det fremgår, er der i stort omfang konstateret dichlobenil og BAM i jorden ved boligforeningerne, og stofferne er konstateret i jorden til relativt store dybder á 3-4 m u.t. Resultaterne er endvidere kommenteret i sammenhæng med resultater af porevandsanalyser i afsnit 4.

3.2.7 Nyttehaver

I Hvidovre Vandværks indvindingsopland er der udført undersøgelser af nyttehaver (Hvidovre Kommune, 2000). Der har tidligere (frem til 1980) ligget et større drivhusgartneri på arealet. Ved undersøgelserne er jorden undersøgt for en række pesticider, heriblandt for indhold af dichlobenil og BAM. I tabel 3.12 er vist det påviste indhold af dichlobenil og BAM i jorden fra nyttehaverne.

Som det fremgår, er der konstateret indhold af dichlobenil i 6 ud af de 6 overfladenære blandeprøver udtaget fra de forskellige nyttehave-områder, hvilket vidner om en flittig anvendelse af dichlobenilholdige ukrudtsmidler.

Tabel 3.12
Påviste koncentrationer af dichlobenil og BAM i jorden ved nyttehaver beliggende i Hvidovre Vandværks indvindingsopland (fra Hvidovre Kommune, 2000). Hver nyttehave område repræsenterer 5 nyttehaver, hvorfra der er udtaget jordprøver fra, og jordprøver er analyseret som blandeprøver herfra.

- under detektionsgrænsen på 4 µg/kg (dichlobenil) og 2 µg/kg (BAM)

3.2.8 Vejrabatter og fortove

I indvindingsoplandet til Eskærhøjværket er der undersøgt liniekilder i form af tilkørselsvejen til vandværket samt perlestensbelagte fortove langs to kommunale veje. Det var på forhånd uvist, om der havde været anvendt ukrudtsmidler på vejen til vandværket, hvorimod der på de to kommunale veje forelå oplysninger om, at der har været anvendt Prefix til ukrudtsbekæmpelse på fortovet. Renholdelsen af fortovene har Haderslev Kommune forestået. Det har ikke været muligt at få oplysninger om den doserede mængde Prefix ved fortovene.

Som det fremgår af tabel 3.13, er der ikke påvist indhold af dichlobenil og BAM ved tilkørselvejen til Eskærhøjværket. Der er til gengæld konstateret indhold af stofferne på fortovene ved de kommunale veje. Som det fremgår, varierer koncentrationen dog betragteligt mellem de udtagede prøver, skønt kommunen har oplyst, at forbruget af ukrudtsmidler har været rimelig ens langs fortovsstrækningerne.

Tabel 3.13
Analyseresultater af jordprøver udtaget fra vejrabat og fortove langs veje i Haderslev.

3.2.9 Jernbane

I indvindingsoplandet til det BAM-forureningsramte vandværk ved Frederiksberg i Sorø løber en jernbanestrækning. Det fremgår af fortegnelse over almindeligt anvendte herbicider ved DSB i Vestsjælland Amt frem til 1993 (Frederiksberg Vandværk, 2000), at dichlobenil har været anvendt langs jernbanesporene.

I forsøg på at undersøge om jernbanen udgør en kilde til den konstaterede grundvandsforurening ved Frederiksberg Vandværk, er der udtaget 2 stk. jordprøver langs sporene på en udvalgt ca. 50 m lang strækning. Jordprøverne er udtaget ca. 3 m fra sporene i 0,5 meters dybde under stendæklaget.

Der blev ikke konstateret indhold af dichlobenil og BAM i de to jordprøver.

Ved tidligere undersøgelser af grundvandet meget tæt ved samme jernbanestrækning (Frederiksberg Vandværk, 2000) er der ikke konstateret indhold af BAM i det øvre grundvandsmagasin.

3.2.10 Sammenfatning

Resultaterne fra undersøgelserne af jordprøver er sammenfattet i tabel 3.14.

Tabel 3.14
Påviste koncentrationer af dichlobenil og BAM i jordprøver samt funddybder ved forskellige undersøgte kildetyper. Herudover er angivet antal undersøgte lokaliteter/kilder samt antal prøvetagningssteder.

For de undersøgte kilder i de 10 indvindingsoplande er der i nærværende projekt – og i mindre omfang ved tidligere undersøgelser - analyseret ca. 170 jordprøver fordelt på 50 forskellige lokaliteter og 83 forskellige prøvetagningssteder (idet der er flere prøvetagningssteder pr. lokalitet eller pr. kilde). For de 50 forskellige lokaliteter er der påvist dichlobenil og eventuelt BAM i 28 af tilfældene. Tilsvarende er der for de 83 forskellige prøvetagningsteder i ca. halvdelen af tilfældene påvist dichlobenil i en eller flere prøver udtaget indenfor den øverste meter. I betragtning af, at jordprøverne er udtaget uden altid forudgående viden om forbrug af dichlobenilholdige ukrudtsmidler på den pågældende lokalitet, må fundprocenten på over 50 % betragtes som høj.

De fundne koncentrationer af dichlobenil ligger typisk under 100 µg/kg. Gennemsnitskoncentrationen indenfor den øverste meter for lokaliteter med fund ligger på ca. 55 µg/kg. Enkelte steder er der fundet langt højere koncentrationer (op til 1.320 µg/kg), som formentlig skal relateres til et "overforbrug" eller spild af ukrudtsmidler.

I nærværende projekt er der ikke analyseret jordprøver i et tilstrækkeligt omfang for hver kildetype til at konkludere, om der er enkelte kildetyper, hvor fundprocenten og kildestyrken er lavere eller højere end gennemsnittet forårsaget af generelle variationer i dosering eller behandlingshyppighed. Undersøgelserne peger dog i retning af, at den samlede fundprocent for gårdspladser til henholdsvis landbrugsejendomme, plantager og gartnerier ligger markant højere end den gennemsnitlige fundprocent, idet der er konstateret fund af dichlobenil/BAM i jorden på 10 ud af 13 undersøgte gårdspladser. Tilsvarende synes undersøgelserne af selve vandværksgrundene eller områder umiddelbart omkring boringerne at pege i retning af, at vandværkerne langt fra altid selv har anvendt ukrudtsmidler.

Den store hyppighed, hvormed dichlobenil findes i jorden i kildeopsporingen, var umiddelbart overraskende, da dichlobenil tidligere er betragtet som et let nedbrydeligt stof. Set i lyset af de udførte nedbrydningsstudier i nærværende projekt, hvor dichlobenil kun er påvist moderat nedbrydelig i topjorden (med halveringstider på flere år, jf. delrapport 3) synes den store fundhyppighed langt mere forklarlig. Det er svært præcist at vide, hvornår stofferne senest har været brugt, men det må antages, at forbrug af stofferne i de fleste tilfælde er ophørt umiddelbart efter, at midlerne blev forbudt i 1997. Med baggrund i feltdata kan det således konkluderes, at dichlobenil ikke er blevet fuldstændigt nedbrudt siden 1997.

Det har ligeledes været overraskende at konstatere, at dichlobenil flere steder påvises i relativt store dybder (op til 6 m u.t.) trods forventningen om, at stoffet i større omfang forblev sorberet til topjorden. På figur 3.1 er afbildet de påviste dichlobenil koncentrationers dybdemæssige fordeling. I kapitel 4 er betydningen af fund af specielt dichlobenil på store dybder (omkring redoxgrænsen) gennemgået mere detaljeret med udgangspunkt i de dokumenterede sorptions- og nedbrydningsegenskaber for stofferne, som beskrevet i delrapport 3.

Figur 3.1
Dybdemæssig fordeling af påviste dichlobenil-koncentrationer i jord fra undersøgelser af kilder i 10 indvindingsoplande.

Med henblik på at undersøge om de fundne dichlobenil koncentrationer kan relateres til jordens indhold af organisk kulstof, er en lang række af de analyserede jordprøver ligeledes analyseret for TOC (totalt indhold af organisk kulstof). På figur 3.2 er optegnet relationen mellem de påviste indhold af dichlobenil og indholdet af TOC. Langt hovedparten af de indtegnede punkter repræsenterer jordprøver udtaget fra topjorden indenfor de øverste 25 cm med TOC-indhold op til ca. 3 %.

Samlet ses der ingen umiddelbar korrelation mellem indhold af organisk stof og indholdet af dichlobenil.

Figur 3.2.
Målte indhold af dichlobenil i jord udtaget ved kilder i 10 forskellige indvindingsoplande som funktion af indholdet af organisk kulstof (TOC).

3.3 Fundne koncentrationer i porevand og sekundært grundvand

I to indvindingsoplande til henholdsvis Strøby Egede Vandværk og Hvidovre Vandværk er der etableret sugeceller af Prenart typen i moræneleren med henblik på at udtage porevand til analyse for BAM og i mindre omfang dichlobenil og 2,6-dichlorbenzoe-syre. Sugecellerne er installeret med henblik på at supplere karakteriseringen af den vertikale forureningsfordeling i jordprofiler på dybder, hvor stofferne vanskeligt kan detekteres i jorden. Således øges følsomheden af specielt vandopløselige stoffer som BAM, når der analyseres på porevandsprøver i stedet for jordprøver. En oversigt over de påviste porevandskoncentrationer er vist i tabel 3.15.

Tabel 3.15
Påviste indhold af dichlobenil, BAM og 2,6-dichlorbenzoesyre i porevand udtaget fra sugeceller installeret i moræneler under umættede forhold ved forskellige lokaliteter i Hvidovre og Strøby Egede.

Som det fremgår, er der konstateret indhold af BAM i porevand på op til 37 µg/l. Resultaterne er endvidere beskrevet og diskuteret i kapitel 4.

Undersøgelseserfaringer fra projektet samt datagennemgang af øvrige undersøgelsesresultater peger i retning af, at koncentrationer af BAM i sekundære magasiner omkring kilder typisk ligger i intervallet 0,01-10 µg/l, hvor langt de hyppigste fund ligger under 1 µg/l. Der ses relativt sjældent meget høje koncentrationer af BAM (over 10 µg/l), hvilket formentlig er udtryk for, at den enkelte punktkilde typisk har en relativ beskeden kildestyrke, samt at punktkilderne længe har været under udvaskning.

3.4 BAM i overfladeafstrømmende vand samt i recipienter

I flere af de udvalgte indvindingsoplande, hvor overfladevand har været oplagt som potentiel kilde eller transportvej til den konstaterede grundvandsforurening, er der udtaget prøver fra afstrømmende regnvand/drænvand samt fra overfladerecipienter. Resultater af undersøgelserne fremgår af tabel 3.16.

Omstående data viser, at der påvises BAM i overfladeafstrømmende vand fra fx parcelhuskvarterer. Dette stemmer overens med andre undersøgelser udført på afstrømmende vand fra befæstede områder (bl.a. Københavns Vand, 2000 og Miljøstyrelsen, 1997). I undersøgelser udført af Miljøstyrelsen (1997) er der for et boligområde i Skovlunde samt en motorvejsstrækning i Bagsværd opsamlet afstrømmende regnvand til kvantificering af miljøfremmede stoffer i måleserier på 2-3 gange over en 3 måneders periode. I begge tilfælde er der målt indhold af både dichlobenil og BAM i vandet en eller flere gange, og de påviste koncentrationer udgør op til henholdsvis 0,28 µg/l for dichlobenil og 0,35 µg/l for BAM. Undersøgelser udført af Københavns Energi indikerer, at hovedkilden til BAM-forurening af recipienter kommer fra afstrømning af regnvand fra bebyggede områder via seperatkloakering af regnvand (Københavns Vand, 2000).

Tabel 3.16
Indhold af BAM i regnvand/drænvand samt i overfladerecipienter

- : mindre end detektionsgrænsen (0,03 µg/l)

Som det fremgår af tabel 3.16 viste 3 af de 4 undersøgte overfladerecipienter sig at være BAM-forurenede. En tidligere forureningsscreening foretaget i år 2000 af 41 søer og 22 vandløb på Sjælland (Christensen et al., 2001) viste, at 90,2 % af søerne og 72,3 % af vandløbene var forurenede med BAM. De gennemsnitlige fundkoncentrationer lå på henholdsvis 0,111 µg/l for søer og på 0,095 µg/l for vandløb.

Med baggrund i ovenstående må det konkluderes, at der vil være risiko for spredning af BAM-forurening via vandløbene, og både søer og vandløb vil afhængigt af infiltrationsforholdene kunne være bidragsydere til forurening af de primære magasiner med BAM. Specielt for regnvandsbassiner uden fast bund, hvori der opsamles vand fra bebyggede områder, vurderes der at være øget risiko for nedsivning af BAM-forurenet vand til grundvandet.

3.5 Vurdering af kildestyrken i forhold til fortsat BAM-forurening

De hyppige fund af dichlobenil i jorden samt påvisning af dichlobenil til store dybder (ned til 6 meters dybde) viser, at der samlet stadig kan ligge en relativ stor pulje af dichlobenil i de øvre jordlag. Et eksempel på en masseberegning af den samlede pulje dichlobenil beliggende ved en punktkilde er vist i figur 3.3. Beregningseksemplet er baseret på påviste koncentrationer af dichlobenil ved en gårdsplads til et gartneri (jf. tabel 3.6 og figur 4.4). Som det fremgår, kan den samlede mængde dichlobenil i jorden under den Prefix-behandlede gårdsplads estimeres til 72 g dichlobenil. I forhold til den oplyste doserede mængde Prefix på arealet på i alt ca. 365 kg svarende til ca. 25 kg dichlobenil udgør den resterende mængde på 72 g mindre end 1 % af den oprindelige doserede mængde.

Baseret på de konkrete målinger synes 90 % af massen af dichlobenil under gårdspladsen at være relateret til de øverste 0,5 meter. Antages som udgangspunkt, at al dichlobenil før eller siden omsættes til BAM (svarende til ca. 80 g BAM), vil denne mængde, såfremt al BAM nedsives, kunne forurene 800.000 m³ grundvand til et koncentrationsniveau på 0,1 µg/l. Ved den konkrete gårdsplads indvindes grundvand til gartneriets egenforsyning svarende til en indvinding på maksimalt 20.000 m³/år. Såfremt denne indvinding er alene om at "fjerne" BAM-forureningen vil forureningen således have en varighed på minimum ca. 40 år.

Hertil skal nævnes, at der kun i ovenstående regnestykke er medtaget puljen af dichlobenil og ikke puljen af BAM, som allerede er omdannet og på vej ned gennem jordlagene til mættet zone.

Figur 3.3.
Illustration af fundne koncentrationsniveauer fordelt på dybder ved en gårdsplads til et gartneri, hvor det samlede forbrug af Prefix på gårdspladsen er oplyst at have udgjort 365 kg (svarende til en dosering på ca. 52 kg dichlobenil/ha/år).

Ovenstående beregningseksempel indikerer således, at restkoncentrationerne af dichlobenil i jordlagene under kilderne fortsat vil kunne give anledning til grundvandsforurening i år fremover.

I forhold til de typiske doseringsmængder på 20 kg dichlobenil/ha pr. år, som umiddelbart efter udstrøning af midlerne må have svaret til jordkoncentrationer på omkring 12 mg/kg (midlet antages fordelt over ca. 10 cm’s dybde umiddelbart efter udstrøning), udgør de aktuelle påviste koncentrationer i topjorden på typisk under 100 µg/kg således kun restkoncentrationer heraf svarende til maksimalt kun ca. 1 % af den oprindelige mængde. Såfremt der har været doseret gentagne gange udgør den resterende mængde procentvis endnu mindre. Dette viser således, at hovedparten af forureningen i form af dichlobenil og BAM allerede er nedsivet fra topjorden til dybere jordlag eller grundvandsmagasinet. Vurderinger af kildestyrkens fortsatte forureningstrussel er endvidere beskrevet i delrapport 4.

3.6 Felt indikationer af BAM-nedbrydning

Som beskrevet ovenfor er der konstateret indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre i en række tilfælde i porevand i umættet zone (jf. tabel 3.15), hvor der ligeledes er konstateret indhold af BAM. Herudover er der rapporteret om indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre i flere tilfælde i sekundært grundvand i en række øvrige undersøgelser, hvor der samtidig er BAM-forurening (fx. Københavns Amt, 2001 og Bay et al., 2000). Det er således oplagt at tolke disse fund som indikation af nedbrydning af BAM, idet 2,6-dichlorbenzoesyre i litteraturen er opgivet som et af nedbrydningsprodukterne fra den langsomme omsætning af BAM, skønt den ikke i alle tilfælde synes at kunne detekteres som metabolit (jf. delrapport 2, afsnit 2.3).

Fund af 2,6-dichlorbenzoesyre kan imidlertid forekomme overraskende set i lyset af, at stoffet ifølge litteraturen burde omsættes relativt hurtigt (jf. delrapport 2, afsnit 2.3). Noget tyder således på, at omsætningen ikke er så hurtig endda, hvorfor stoffet synes at blive ophobet i koncentrationer, som er målelige specielt i umættet zone eller i overfladenære, sekundære grundvandsmagasiner.

Med henblik på at afklare om 2,6-dichlorbenzoesyre kunne være tilført jorden som en urenhed i de udstrøede granulat-produkter Prefix eller Casoron er der i nærværende projekt udført analyse af midlet Prefix (producent Shell) for indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre. Analysen viste indhold af 2,6-dichlorben-zoesyre på spor-niveau svarende til ca. 2 µg/g granulat, som vægtmæssigt udgør ca. 0,0002 % af granulatet. Til sammenligning udgør aktivstoffet dichlobenil 6,75 % af granulatet.

Efter en anbefalet doseringsmængde på op til maksimalt ca. 200 kg granulat pr. ha vil der således være spredt i størrelsesorden 400 mg 2,6-dichlorben-zoesyre pr. ha. (0,0002 %) svarende til 0,04 mg pr. m². Antages stoffet fordelt indenfor de øverste 10 cm umiddelbart efter udstrøning svarer dette til en koncentration i jorden på ca. 0,2 µg/kg, som ligger under detektionsgrænserne for analyse af stoffet i jord.

Det har ikke været muligt i litteraturen at finde en K_d-værdi for 2,6-dichlor-benzoesyre, som kan bruges til teoretiske vurderinger af de tilsvarende porevandskoncentrationer umiddelbart efter udstrøning forårsaget af 2,6-dichlo-benzoesyren i granulatet. Antages det, at stoffet sorberer relativt lidt til jordfasen med lave K_d-værdier til følge, kan det ikke afvises, at man oprindeligt umiddelbart efter udstrøning ville have kunne måle 2,6-dichlorbenzoesyre i porevand udtaget fra topjorden forårsaget af urenheden i Prefix. Samlet set vurderes det dog ikke som sandsynligt, at en kildestyrke på 0,2 µg/kg 2,6-dichlorbenzoesyre i topjorden fortsat - efter flere års ophør med brug af granulatet - vil kunne påvises i porevand og sekundære grundvandsmagasiner på større dybder på grund af den fortynding, sorption og nedbrydning af stoffet, der vil ske undervejs gennem jordlagene.

På den baggrund vurderes det, at påvisningen af 2,6-dichlorbenzoesyre i porevand og sekundære magasiner flere år efter ophør med brugen af Prefix ikke alene kan tilskrives "urenheden" i produktet Prefix.

Med henblik på at undersøge, om der kan ses tilsvarende feltindikationer af nedbrydning i grundvandsmagasiner baseret på påvisning af 2,6-dichlorben-zoesyre, blev der udtaget en række vandprøver fra grundvandet ved Klausensskov vandværk på Ærø. Grundvandet ved Klausensskov Vandværk repræsenterer kraftigt BAM-forurenet vand med påviste BAM-koncentrationer i niveauet 5-7 µg/l i visse boringer, og koncentrationsniveauet har ligget så højt siden 1995, hvor stoffet første gang blev påvist. I bilag A er der vedlagt mere detaljerede beskrivelser af forureningssituationen ved Klausensskov. Idet BAM-koncentrationerne er så høje, synes sandsynligheden for, at selv en ganske lille omsætning af BAM kan detekteres, større end for andre grundvandstyper. Samtidig må det antages, at forholdene her er gunstige for, at mikroorganismerne i grundvandet igennem en lang årrække er blevet "tilvænnet" BAM-forureningen.

Undersøgelsen viste dog, at der ikke kunne detekteres 2,6-dichlorbenzoesyre i grundvandet ved Klausensskov over detektionsgrænsen på 0,01 µg/l. Dette indikerer, at nedbrydningen af BAM i grundvandsmagasinet foregår så langsomt - hvis den overhovedet foregår - at den ikke kan erkendes ved analyser af 2,6-dichlor-benzoesyre. Omvendt kan det ikke vides, om nedbrydningen af eventuelt dannet 2,6-dichlorbenzoesyre går så hurtigt, at stoffet ikke vil blive ophobet til koncentrationer, som vil kunne detekteres. De manglende fund af 2,6-dichlorbenzoesyre stemmer ligeledes overens med resultater fra GRUMO- og vandværksboringer, hvor 2,6-dichlorbenzoesyre kun i sjældne tilfælde er påvist, jf. kapitel 2.