| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Nedbrydning og sorption af dichlobenil og BAM-litteraturopsamling samt
laboratorieforsøg
Ved vurdering af en forurenings varighed er det udover sorption til sedimentet
nødvendigt at kende nedbrydningshastigheden for det aktuelle stof. Denne kvantificeres
ofte ved halveringstider, DT50, der typisk bestemmes udfra en 0.-ordens
(lineært aftagende koncentration) eller 1.-ordens (nedbrydningshastighed proportional med
koncentrationen) kinetik. Nedbrydning af pesticider kan foregå både abiotisk og biotisk
(mikrobielt), men ud fra litteraturen synes mikrobielle nedbrydningsprocesser at være
dominerende (Helweg, 1983). Både abiotisk og mikrobiel nedbrydning afhænger af parametre
som: Sedimentsammensætning, pesticidkoncentration, temperatur, fugtighed, pH og
redoxforhold. Desuden afhænger mikrobiel nedbrydning af arten og antallet af
mikroorganismer.
Ved en pesticidforurening løser en primær nedbrydning af et stof ikke nødvendigvis
problemet, idet nedbrydningsproduktet kan være ligeså uønsket i miljøet som
moderstoffet. Ofte kan kun total mineralisering af stoffet fjerne problemet. En pålidelig
risikovurdering må således baseres på resultater fra forsøg med såvel overjord som
grundvandssediment under velbeskrevne forhold og udført ved relevante koncentrationer og
temperaturer. I forbindelse med dette projekt er der derfor i laboratoriet udført en
række nedbrydningsforsøg med henblik på at opnå pålidelige nedbrydningsdata for
dichlobenil og nedbrydningsproduktet BAM. I forsøgene er anvendt sediment og vand fra
Staurbyskov, Eskærhøj og Hvidovre fra de samme dybder som anvendt til sortionsforsøgene
(figur 3, tabel 5), således at nedbrydningens afhængighed af sorptionen kan vurderes.
Nedbrydningsforsøgene er udført som batch-inkubationer ved 10±
1°C i mørke. Prøvematerialet er udtaget i 36 mm plastrør vha. en Geoprobeâ kernetager. Kernerne er straks efter udtagning lukket med
plastpropper, og anaerobe kerner er indpakket i aluminiumsfolie for at minimere
diffusionen af ilt gennem plastrøret. Alle kerner er opbevaret ved 10°C i mørke indtil
brug. Ved oplukningen er den yderste 1 cm fra hver ende skåret væk og resten af
sedimentet fra kernen opblandet. Vand fra de pågældende dybder er tilsat, så sedimentet
vandmættes. Ved opsætning af inkubationerne er 100,0 g vandmættet sediment overført
til 118 ml hætteglas (syreskyllet og glødet ved 550°C), som er lukket med
butylgummisepta med teflonindlæg. For de anaerobe kerner er sedimentoverførslen til
hætteglas foretaget i en anaerob handskeboks (95-99% N2, 1-5% H2).
For at fjerne H2 er sedimentet efter overførslen gennemskyllet med
oxygen-filtreret N2. Herefter er der til hver hætteglas tilsat 50 ml grundvand
fra de pågældende dybder. Det anaerobe grundvand er overført via teflonslange under
iltfrit N2-tryk. Efter mindst 1 døgns henstand er tilsat ca. 1 ml
sterilfiltreret opløsning af 14C-mærket stof, således at
initialkoncentrationen for dichlobenil er 100 µg/l og for BAM 10 µg/l. For hvert
dybdeinterval er reproducerbarheden undersøgt ved opsætning af to identiske
batch-inkubationer, ligesom en steriliseret kontrol (autoklaveret 3 x 30 min.) er medtaget
for at belyse en evt. mikrobiel nedbrydnings betydning i forhold til en abiotiske
nedbrydning. Vandindholdet i sedimentet fra hver inkubation er bestemt ved tørring i 24
timer ved 105°C. Det gennemsnitlige vandindhold i sedimentet er 20% ±
5%, dvs. hver inkubation indeholder ca. 80 g tørt sediment og 70 ml grundvand. En
oversigt over alle opsatte inkubationer med angivelse af sedimentindhold, initialt
vandindhold og initialkoncentration ses i bilag B.
5.1.2 Prøvetagning og måling
Inkubationerne med sediment fra Staurbyskov og Eskærhøj er prøvetaget i perioden 1 -
436 døgn efter opsætning, mens inkubationer med sediment fra Hvidovre er prøvetaget i
perioden 7 - 372 døgn efter opsætning. Dagen før prøvetagning er inkubationerne
forsigtigt rystet, indtil alt sediment var suspenderet. Ved prøvetagning er der udtaget
ca. 1,8 ml fra inkubationer med dichlobenil og ca. 1,5 ml fra inkubationer med BAM i en
polypropylensprøjte gennem en flammesteriliseret kanyle. Ved prøvetagning af anaerobe
inkubationer er sprøjte og nål skyllet med iltfrit N2 før brug. Prøverne er
filtreret gennem 0,2 µm teflonfiltre (Advantec/MFS 13 HP), idet indledende forsøg har
vist, at dichlobenil og BAM ikke tilbageholdes væsentligt i denne filtertype. Efter
filtrering overføres 1 ml til scintillationsvials, og den 14C-mærkede
koncentration er målt som beskrevet i afsnit 4.1. For inkubationer med dichlobenil er den
resterende mængde prøve fortyndet i glasvials (syreskyllet og glødet ved 550°C), så
koncentrationen af BAM er mindre end 1 µg/l, hvorefter koncentrationen af dannet BAM er
bestemt vha. immunkemisk analyse udført af GEUS (Bruun, 1998). I løbet af forsøgene er
alle inkubationer jævnligt omrystet og trykudlignet, og headspace er udskiftet med luft
eller for anaerobe inkubationer med iltfrit N2.
For at detekterer en evt. mineralisering af BAM er der efter sidste prøvetagningsdag
opsamlet 14CO2 fra udvalgte inkubationer. 14CO2
opsamles vha. en passiv CO2-fælde, der består af et forbindelsesled af et
rustfrit stålrør, der går gennem en butylgummiprop, hvorpå der er monteret en 20 ml
scintillationsvial indeholdende 10 ml CarbosorbE. Tætheden af systemet er testet under N2-tryk.
pH sænkes til under 2 ved indsprøjtning af 2,5 ml 6 M HCl, så stort set alt carbonat
findes i gasfasen hvorefter den opsamlede 14CO2 måles ved
scintillationstælling. pH er under forsøget jævnligt checket og justeret. Den totale
mængde BAM der er mineraliseret, er beregnet som den relative forskel mellem den initiale
aktivitet tilsat inkubationerne og den målte aktivitet i CO2-fælden.
5.2.1 Dichlobenil inkubationer
I inkubationer med dichlobenil er målt den 14C-mærkede koncentration samt
koncentrationen af dannet BAM. Koncentrationen af dichlobenil estimeres herefter som
differensen mellem de to målinger. Det forudsættes derfor, at der ikke forekommer andre
betydende nedbrydningsprodukter, samt at hastigheden af den videre nedbrydning af BAM er
ubetydelig i forhold til nedbrydningen af dichlobenil.
Den totale mængde dichlobenil i en given inkubation til et givet tidspunkt beregnes
af:
mDIC = VH2O(CINI CBAM)
cDIC cBAM msedimentKd,BAMCBAM
hvor VH2O (l) er vandmængden, CINI (mmol/l) er
initialkoncentrationen af dichlobenil, CBAM (mmol/l) er den målte
koncentration af BAM, cDIC (mmol) og cBAM (mmol) er den mængde af
hhv. dichlobenil og BAM, der er fjernet fra inkubationerne ved prøvetagninger, msediment
(kg) er massen af sedimentet, og Kd,BAM (l/kg) er den lineære
sorptionskoefficient for BAM målt ved sorptionsforsøg med det aktuelle sediment (tabel
10). Mængden af tidligere fjernet stof samt aktuelt vandindhold beregnes kumulativt for
hver ny prøvetagning. Bemærk, at sidste led i ovenstående udtryk repræsenterer den
mængde BAM, der sidder sorberet til sedimentet i en given inkubation.
Tilsvarende kan den totale mængde BAM i en given inkubation med dichlobenil beregnes:
mBAM = VH2O CBAM + msedimentKd,BAMCBAM
Forløbet af nedbrydningen kan udtrykkes ved C/C0, hvor C er den totale
mængde dichlobenil i en given inkubation, og C0 er summen af dichlobenil og
nedbrydningsprodukt til samme tidspunkt, dvs.:
C/C0 = mDIC/(mDIC + mBAM)
Ved denne udregning indgår således ikke stof, der allerede er fjernet fra systemet,
hvilket ville være tilfældet, hvis initialkoncentrationen af dichlobenil indgik som C0.
Ud fra et plot af C/C0 kan 0.- og 1.-ordens konstanter beregnes, idet der
foretages hhv. lineær og eksponentiel regression med (0,1) som tvungent skæringspunkt.
Dette resulterer i ligninger af formen:
0.-orden: C/C0 = kt + 1
hvor DT50 = 0,5/k.
1.-orden: C/C0 = ekt
hvor DT50 = ln2/k.
Såfremt der i løbet af et forsøg er omdannet mindre end 0,5% dichlobenil til BAM,
angives DT50 som ikke målelig. I disse tilfælde er der tale om
halveringstider større end 120 år. At der dog er tale om en minimal produktion af BAM
ses ved at udtrykke nedbrydningen som mængde dannet BAM pr. gram sediment, SBAM.(µg/g):
SBAM = (mBAM + cBAM)/msediment
Heri indgår altså også det relativt meget lille kvantum BAM, der fjernes fra
systemet ved hver prøvetagning.
5.2.2. BAM inkubationer
I inkubationer med BAM måles den 14C-mærkede koncentration ved
scintillationstælling. Idet den anvendte BAM er mærket i sidekæden, vil koncentrationen
af både BAM og evt. dannet 2,6-dichlorbenzoesyre blive målt ved denne metode. Et fald i 14C-koncentration
i væskefasen kan derfor enten skyldes sorption eller en mineralisering af sidekæden i
benzoesyren, som dog ud fra litteraturen menes at være hurtig. For at kunne konstatere en
evt. signifikant 14C-mineralisering, er resultaterne fra inkubationerne med BAM
præsenteret som 14C-koncentration versus tid. For at skelne mellem langsom
sorptionskinetik og nedbrydning, er den teoretiske ligevægtskoncentration i væskefasen
efter sorption, CV, beregnet vha:

hvor VH2O,INI er initialvolumenet af vand, og de øvrige parametre er som
tidligere defineret. Ligevægtskoncentrationen i væskefasen efter sorption er i plots med
den 14C-koncentration versus tid optegnet med 95% konfidensinterval.
Resultater fra nedbrydningsforsøg med dichlobenil på sediment udtaget ved Staurbyskov
viser, at nedbrydningen af dichlobenil til BAM i muldlaget (0-0,25 mut.) er begrænset,
idet der her kun er omsat ca. 5% efter en forsøgsperiode på 436 døgn (figur 9). I
sedimenter udtaget 0,25-0,50 mut. og 0,50-0,75 mut. foregår nedbrydningen væsentlig
hurtigere, idet der her er omsat mellem 75 og 88% dichlobenil (figur 9). I sediment
udtaget længere nede i den umættede zone aftager nedbrydningshastigheden kraftigt med
dybden. I sediment fra 2,52-3,70 mut. er der kun omsat mellem 15-20% efter 436 døgn, og
nederst i den umættede og øverst i den mættede zone (4,96-6,18 mut.) detekteres der en
særdeles langsom nedbrydning hvor kun 1,7 til 2,1% er omsat. I den mættede zone er ikke
detekteret en nedbrydning af betydning. Samme tendens ses i inkubationer med sediment fra
Eskærhøj (figur 10). Her foregår nedbrydningen dog hurtigere i overjorden (20-24% omsat
til BAM efter 436 døgn) end for overjorden udtaget ved Staurbyskov. I sedimenter udtaget
0,25-0,5 og 0,5-0,75 mut. ved Eskærhøj ses igen den hurtigste nedbrydning, idet der her
er omsat mellem 63-72% efter 436 døgn, mens nedbrydningen længere nede er særdeles
begrænset. For Hvidovre-sedimenterne (aerob og anaerob moræneler samt kalk) ses kun en
meget begrænset nedbrydning i den aerobe moræneler (0,9-1,4%), mens der ikke forekommer
en signifikant nedbrydning i den anaerobe ler eller i kalken (figur 11).
Se her!
Figur 9.
Nedbrydning af dichlobenil til BAM i sediment fra Staurbyskov udtrykt som C/C0.
DIC-I og DIC-II repræsenterer to duplikater, mens kontrollen er en autoklaveret
inkubation.
Se her!
Figur 10.
Nedbrydning af dichlobenil til BAM over tid i sediment fra Eskærhøj udtrykt som C/C0.
DIC-I og DIC-II repræsenterer to duplikater, mens kontrollen er en autoklaveret
inkubation.
Se her!
Figur 11.
Nedbrydning af dichlobenil til BAM i sediment fra Hvidovre udtrykt som C/C0.
DIC-I og DIC-II repræsenterer to duplikater, mens kontrollen er en autoklaveret
inkubation.
Generelt er der ikke detekteret signifikant nedbrydning i de autoklaverede
kontrol-inkubationer (figur 9-11), og nedbrydningen foregår derfor primært ved mikrobiel
katalyseret hydrolyse. Endvidere ses, at den primære nedbrydning fra dichlobenil til BAM
tydeligvis foregår i dybdeintervallerne 0,25-0,5 mut. og 0,5-0,75 mut., hvorefter
nedbrydningspotentialet falder kraftigt. At nedbrydningen er begrænset i muldlaget må
betegnes som overraskende, idet den største diversitet af mikroorganismer som regel
findes i overjorden. En mulig forklaring kan være, at tilgængeligheden af dichlobenil
for mikroorganismerne begrænses af den kraftige sorption af dichlobenil i dette
dybdeinterval (tabel 10). Dette forklarer således også, hvorfor nedbrydningen er mere
begrænset i overjorden fra Staurbyskov end i overjorden fra Eskærhøj, idet der er
større sorption i sedimentet fra Staurbyskov.
Nedbrydningen af dichlobenil kvantificeres ud fra dannelse af BAM, og dannelse af andre
metabolitter og videre nedbrydning af BAM indgår derfor ikke (jf. afsnit 2.3). Imidlertid
er der i sedimentet fra Staurbyskov 0,25-0,50 mut. omsat 88,4% dichlobenil til BAM efter
en forsøgsperiode på 436 døgn, hvorfor det må konkluderes, at BAM er den væsentligste
metabolit. Usikkerheden ved at udregne nedbrydningsrater alene udfra produktionen af BAM
er derfor begrænset. I de tilfælde, hvor nedbrydningen har været signifikant, er
hastigheden derfor kvantificeret ved 0.-og 1.-ordens halveringstider (DT50)
(tabel 11).
Tabel 11.
0.- og 1.-ordens halveringstider for dichlobenil med tilhørende
korrelationskoefficienter. Kun nedbrydning til BAM indgår. I.M. (ikke målelig) angiver,
at der er mindre end 0,5% nedbrudt i forsøgsperioden. DIC-I og DIC-II angiver hhv.
inkubation 1 og 2 opsat for det samme sediment.
Sediment |
0.-orden |
1.-orden |
|
DT50
(døgn) |
R2 |
DT50
(døgn) |
R2 |
Staurbyskov |
|
|
|
|
0-0,25 mut. DIC-I |
3.245 |
0,651 |
4.395 |
0,654 |
0-0,25 mut. DIC-II |
2.742 |
0,612 |
3.686 |
0,608 |
0,25-0,50 mut. DIC-I |
192 |
0,870 |
128 |
0,970 |
0,25-0,50 mut. DIC-II |
208 |
0,955 |
142 |
0,980 |
0,50-0,75 mut. DIC-I |
262 |
0,959 |
230 |
0,990 |
0,50-0,75 mut. DIC-II |
231 |
0,982 |
172 |
0,972 |
2,52-3,70 mut. DIC-I |
1.183 |
0,975 |
1.509 |
0,967 |
2,52-3,70 mut. DIC-II |
1.582 |
0,987 |
2.066 |
0,982 |
4,96-6,18 mut. DIC-I |
13.135 |
0,969 |
18.093 |
0,969 |
4,96-6,18 mut. DIC-II |
10.695 |
0,976 |
14.708 |
0,976 |
7,40-8,62 mut. DIC-I |
I.M. |
- |
I.M. |
- |
7,40-8,62 mut. DIC-II |
I.M. |
- |
I.M. |
- |
13,62-14,84 mut. DIC-I |
23.218 |
0,661 |
32.080 |
0,661 |
13,62-14,84 mut. DIC-II |
21.576 |
0,980 |
29.791 |
0,980 |
Eskærhøj |
|
|
|
|
0-0,25 mut. DIC-I |
854 |
0,914 |
1.070 |
0,925 |
0-0,25 mut. DIC-II |
766 |
0,944 |
948 |
0,957 |
0,25-0,50 mut. DIC-I |
258 |
0,880 |
233 |
0,918 |
0,25-0,50 mut. DIC-II |
249 |
0,907 |
216 |
0,930 |
0,50-0,75 mut. DIC-I |
264 |
0,935 |
237 |
0,963 |
0,50-0,75 mut. DIC-II |
262 |
0,965 |
230 |
0,991 |
3,74-4,05 mut. DIC-I |
20.346 |
0,994 |
28.087 |
0,993 |
3,74-4,05 mut. DIC-II |
24.072 |
0,987 |
33.243 |
0,987 |
14,72-15,94 mut. DIC-I |
I.M. |
- |
I.M. |
- |
14,72-15,94 mut. DIC-II |
I.M. |
- |
I.M. |
- |
15,94-17,16 mut. DIC-I |
I.M. |
- |
I.M. |
- |
15,94-17,16 mut. DIC-II |
I.M. |
- |
I.M. |
- |
Hvidovre |
|
|
|
|
2,25-2,5 mut. DIC-I |
21.234 |
0,986 |
29.332 |
0,986 |
2,25-2,5 mut. DIC-II |
15.408 |
0,952 |
21.245 |
0,951 |
5,5-5,7 mut. DIC-I |
I.M. |
- |
I.M. |
- |
5,5-5,7 mut. DIC-II |
I.M. |
- |
I.M. |
- |
9,6-9,8 mut. DIC-I |
I.M. |
- |
I.M. |
- |
9,6-9,8 mut. DIC-II |
I.M. |
- |
I.M. |
- |
I de fleste tilfælde beskriver både 0.ordens- og 1.ordens-kinetik nedbrydningen af
dichlobenil til BAM med gode korrelationer (tabel 11), men der er dog en tendens til, at
1. ordens kinetik giver en bedre korrelation i de inkubationer, hvor den hurtigste
nedbrydning forekommer.
Der er i flere tilfælde beregnet halveringstider på mere end 30 år (10.950 døgn),
og det kan derfor diskuteres, om en halveringstid med rimelighed kan kvantificeres. At der
dog er tale om en minimal produktion af BAM, ses i bilag C, hvor nedbrydning af
dichlobenil er udtrykt som ng BAM dannet pr. g tørt sediment. Det ses her, at det kun i
de to nederste sedimenter fra Eskærhøj og Hvidovre ikke er muligt at spore en
nedbrydning. Det fremgår desuden af bilag C, at BAM-produktionen starter med det samme
altså uden en lag-fase. Dette tyder på, at nedbrydningen er cometabolisk, dvs. at
omdannelse af dichlobenil foregår vha. et eller flere enzymer, som normalt katalyserer
andre reaktioner, og mikroorganismerne i sedimentet har ingen fordel af at omsætte
stoffet (Holliger, 1992).
Resultater fra inkubationer med BAM er udtrykt ved 14C-koncentrationen i
væskefasen versus tid (figur 12-14). I nedbrydningsforsøg, hvor der måles på
koncentrationen af moderstoffet i stedet for produktionen af metabolitter, er det
vanskeligt at skelne mellem sorption og nedbrydning. På figur 12-14 er derfor indtegnet
den teoretiske ligevægtskoncentration i væskefasen med 95% konfidensinterval beregnet ud
fra sorptionsforsøgene (tabel 10). Det skal dog nævnes, at sorptionen i de autoklaverede
kontroller i nogle tilfælde er væsentlig anderledes end estimeret ud fra Kd-værdien
bestemt i sorptionsforsøgene, idet autoklavering ændrer karakteren af det organiske
stof.
I de fleste inkubationer med BAM er der overensstemmelse mellem de beregnede
ligevægtskoncentrationer i væskefasen efter sorption og de observerede koncentrationer,
og en nedbrydning af BAM kan derfor ikke detekteres (figur 12-14). Imidlertid er der i
sedimenterne fra Staurbyskov og Eskærhøj 0-0,75 mut. et fald i den 14C-mærkede
koncentration i væskefasen som er større end forventet ud fra sorptionsforsøgene,
samtidig med at koncentrationerne i kontrollerne er konstante (figur 12-14). Dette
indikerer, at BAM nedbrydes mikrobielt i den øverste meter af den umættede zone i både
Staurbyskov sedimentet og Eskærhøj sedimentet. Endvidere er der fundet en indikation af,
at BAM kan nedbrydes også i dybere liggende sedimenter omkring grundvandsspejlet, idet
der i sedimentet fra Staurbyskov 4,96-6,18 mut. er tegn på nedbrydning, men denne tendens
ses ikke for sedimenterne fra Eskærhøj og Hvidovre.
Se her!
Figur 12.
14C-koncentration versus tid i BAM-inkubationer med sediment fra
Staurbyskov. Den teoretiske ligevægtskoncentration er indtegnet med 95%konfidensinterval
beregnet ud fra resultater af sorptionsforsøgene (tabel 10).
Se her!
Figur 13.
14C-koncentration versus tid i BAM-inkubationer med sediment fra
Eskærhøj. Den teoretiske ligevægtskoncentration er indtegnet med 95% konfidensinterval
beregnet ud fra resultater af sorptionsforsøgene (tabel 10).
Se her!
Figur 14.
14C-koncentration versus tid i BAM-inkubationer med sediment fra Hvidovre.
Den teoretiske ligevægtskoncentration er indtegnet med 95%konfidensinterval, beregnet ud
fra resultater af sorptionsforsøgene (tabel 10).
For at afgøre hvorvidt BAM mineraliseres (sandsynligvis via mineralisering af
sidekæden i 2,6-dichlorbenzoesyre) til CO2, er der efter sidste
prøvetagningsdag tilsat saltsyre til den ene af duplikaterne (BAM-II,) fra samtlige
dybdeintervaller samt til udvalgte kontrol-inkubationer, og aktiviteten af den derved
producerede mængde 14CO2 er målt. Resultaterne fra de
inkubationer, hvor der er målt en signifikant mængde 14CO2 (>0,5%),
er vist i tabel 12. Det ses, at der kan detekteres en signifikant nedbrydning af BAM i
sedimenterne fra Staurbyskov og Eskærhøj 0-0,75 mut. og i sedimentet fra Staurbyskov
4,96-6,18 mut. Nedbrydningen er sandsynligvis mikrobiel katalyseret, idet der ikke er
detekteret 14CO2 i de undersøgte kontroller. Imidlertid kan
nedbrydningen af BAM ikke kvantificeres ud fra 14CO2-målingerne,
idet inkubationerne er udluftet igennem forsøget for at sikre aerobe forhold, hvorfor 14CO2
er afgasset. Som et groft estimat er nedbrydningen af BAM i de omtalte sedimenter derfor
udregnet ud fra den relative forskel mellem den forventede koncentration i væskefasen
efter sorptionsligevægt og den målte 14C-koncentration efter 436 døgn (tabel
12). Ved beregningen er brugt den nedre grænse for konfidensintervallet for
ligevægtskoncentrationen efter sorption. De derved estimerede DT50-værdier er
i størrelsesordenen 3-16 år, idet den hurtigste nedbrydning er i muldlaget (0-0,25
mut.), hvorefter nedbrydningstiden forøges med dybden.
Tabel 12.
Den relative målte koncentration af 14CO2 og den estimerede relative
nedbrydning af BAM med tilhørende estimerede 1. ordens halveringstider.
Sediment |
Målt 14CO2
Batch II
(%) |
Estimeret nedbrydning*
Batch I og II
(%) |
Estimeret DT50
1.orden
(år) |
Staurbyskov |
|
|
|
0-0,25 mut. |
2,6 |
14-27 |
3-5 |
0,25-0,50 mut. |
0,8 |
11-14 |
5-7 |
0,50-0,75 mut. |
0,7 |
5-16 |
5-16 |
4,96-6,18 |
0,8 |
10 |
8 |
Eskærhøj |
|
|
|
0-0,25 mut. |
1,1 |
10-16 |
5-8 |
0,25-0,50 mut. |
2,3 |
9-11 |
7-9 |
0,50-0,75 mut. |
1,3 |
8-14 |
5-10 |
*Nedbrydning af BAM er estimeret ud fra den relative forskel mellem den nedre
grænse med 95% konfidens for ligevægtskoncentrationen i væskefasen beregnet ud fra
sorptionsforsøg og den målte koncentration i væskefasen efter 436 døgn.
Resultater fra inkubationer med dichlobenil viser, at nedbrydningen af dichlobenil til
BAM primært foregår i de øverste 0,75 mut. Der sker tilsyneladende en mindre
nedbrydning længere nede i den umættede zone, mens nedbrydningen under grundvandsspejlet
er ubetydelig. Den aftagende nedbrydningsrate med dybden er en klar tendens, og da
nedbrydningen til BAM ud fra den manglende lagfase og den ubetydelige nedbrydning i
kontrollerne er vurderet at være en cometabolisk hydrolyse, peger resultaterne i retning
af, at mængden af et specifikt nedbrydende enzym i sedimentet er bestemmende for
nedbrydningshastigheden. Raterne er generelt højere for sediment fra Staurbyskov end for
sediment fra Eskærhøj, og det samme er indholdet af organisk stof (jf. tabel 5), hvorfor
sedimentet fra Staurbyskov generelt formodes at være mere mikrobielt aktivt.
BAM er som ventet vanskeligt nedbrydelig, og i de undersøgte sedimenter fra umættet
og mættet zone er det stort set kun i overjorden (0-0,75 mut.), at der forekommer en
nedbrydning af BAM efter en forsøgsperiode på 436 døgn. Der er dog for en lokalitet
målt en begrænset nedbrydning omkring grundvandsspejlet i dybdeintervallet 4,96-6,18
mut. Der er ikke påvist nedbrydning af BAM i sedimenter udtaget under grundvandsspejlet.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|