| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Kommunale indsamlingssystemer for glasemballage fra husholdninger
I det tidligere gennemførte projekt "Vinflaskerapporten"15 blev det konkluderet, at det miljømæssigt set er
en fordel at indsamle flere hele flasker. Det er generelt set også en miljømæssig
fordel at indsamle glasskår til omsmeltning, dog under forudsætning af at disse kan
afsættes.
I Vinflaskerapporten blev det anslået, at der i 1998 var knapt 6.000 ton hele
afsættelige flasker og 52.000 ton skår, der blev kasseret sammen med restaffaldet. Det
blev også anslået, at der blev knust ca. 9.000 ton afsættelige flasker i de kommunale
indsamlingssystemer. Med 5.331.229 danskere, svarer det til, at hver dansker smed 1,1 kg
afsættelige flasker og 9,8 kg skår (øvrigt emballageglas) i skraldespanden i 1998, og
at der blev knust 1,7 kg afsættelige flasker i de kommunale indsamlingssystemer. Det blev
skønnet, det burde være muligt at øge den samlede indsamling af glas og at forbedre
nogle af de kommunale indsamlingssystemer, så der bliver knust færre afsættelige
flasker.
Da indsamlingen af glas og flasker som udgangspunkt er begrundet i miljøhensyn, er der
gennemført miljøvurderinger, der belyser, om de udvalgte dele af de undersøgte
kommunale indsamlingssystemer medfører forøgede miljøbelastninger.
Miljøvurderingerne er gennemført som estimater med udgangspunkt i resultaterne
fra "Vinflaskerapporten".
Alle systemerne belaster miljøet blandt andet i form af det energiforbrug, der
er til indsamlingen. Det kritiske er, om systemerne belaster miljøet mere, end de sparer.
Dette er vurderet i form af overslag.
Miljøvurderingen i nærværende rapport er gennemført efter MEKA-princippet, som er
en forenklet metode. MEKA står for Materialer, Energi, Kemikalier og Andet.
MEKA-princippet er først beskrevet i "Miljøvurdering af produkter" (af Wenzel
et al., 1996) og videreudviklet i "Håndbog i miljøvurdering af produkter en
enkel metode" (af Pommer et al, 2001). Når en miljøvurdering gennemføres efter
MEKA-princippet medtages:
 | Materialer. Kategorien "Materialer" anvendes som indikator for
forbruget af ressourcer og for de affaldsmængder, der kommer fra brug af ressourcerne.
"Materialer" dækker både forbruget af råstoffer, materialer og evt.
hjælpestoffer. Glasflasker fremstilles af råstofferne sand, dolomit, feldspat, kalk,
kalksten og natriumklorid (til soda). Bemærk at råstofferne olie og træ til
fremstilling af plast og papir er placeret under "energi", da de fremstilles af
energi-ressourcer og senere i deres livscyklus forbrændes ligesom andre
energi-ressourcer. |
 | Energi. For glasflasker er forbruget af energi det, der giver hovedparten af
bidraget til miljøeffekter som drivhuseffekten, forsuring og smog. Energiforbruget
anvendes derfor som indikator for disse miljøeffekter. Energiforbruget er samtidig
indikator for forbruget af energi-ressourcer (råolie, naturgas, kul). Energiforbruget er
omregnet til "primær energi"(i MJ), dvs. de mængder af energi-ressourcer (kul,
råolie, naturgas), der er taget op af jorden. |
 | Kemikalier anvendes som indikator for kemiske stoffers påvirkning af mennesker og
miljø. Det drejer sig for eksempel om stoffer, man ved eller tror kan være giftige.
Kategorien er ikke af særlig betydning for indsamlingssystemer for glas. |
 | Andet. Kategorien "Andet" dækker over det, der ikke kan falde ind under
de øvrige kategorier. Det kan for eksempel være arbejdsmiljø. |
Den tredje kategori i "MEKA-vurderingen" er "Kemikalier".
I Vinflaskerapporten blev der ikke fundet oplysninger om brug af særligt giftige
stoffer i glasindsamlingssystemet.
Der er, så vidt det kan vurderes, ingen af de foreslåede ændringer, der medfører
forbrug af særligt giftige kemikalier i forhold til i andre kommunale
indsamlingssystemer.
Der er således ingenting i kategorien "kemikalier", der anses for at være
af afgørende betydning for resultaterne.
"Kemikalier" er derfor ikke behandlet yderligere i denne rapport.
Med hensyn til "Andet", har det ved projektet ikke været muligt nøjere at
identificere eventuelle arbejdsmiljøproblemer. Der er dog indhentet specifikke
oplysninger for Greve Kommune, Gentofte Kommune og Fredericia Kommune, idet glaskvaliteten
er god, og der indgår en manuel håndtering af glasset i poser eller kasser.
For Greve Kommunes vedkommende, er man af den opfattelse, at der kan være
arbejdsmiljøproblemer knyttet til den håndtering, der foretages ved
husstandsindsamlingen, hvor glasset skal løftes temmelig højt op og anbringes i
pallerammer på ladet af en lastbil. Ved kommende udbud vil Greve Kommune lægge vægt
på, at det bliver præciseret, at arbejdsmiljøet skal være i orden ved
husstandsindsamlingen.
I Fredericia Kommune, hvor der ligeledes indsamles glas ved husstanden, har
Arbejdstilsynet været inddraget ved tilrettelæggelsen af indsamlingen med en
specialbygget bil. Glasset, der er anbragt i plastposer af husstandene, bliver af
renovationspersonalet båret til en elevator på afhentningsbilen. Elevatoren kører helt
ned i fortovshøjde.
I Gentofte Kommune, hvor glasset ligeledes anbringes i pallerammer på ladet af en
lastbil, forudsætter man, at renovationsfirmaet har tilrettelagt arbejdet på en måde,
så arbejdsmiljøbestemmelserne overholdes.
Der er ikke ved projektet identificeret andre områder, der kunne falde ind under
"Andet".
Under gennemgangen af de udvalgte kommuners indsamlingssystemer har der været rejst en
række spørgsmål om, hvorvidt udvalgte aspekter af indsamlingssystemerne ville øge
eller reducere miljøbelastningerne. Spørgsmålene er forsøgt besvaret ved hjælp af
simple beregninger efter MEKA-princippet. De stillede spørgsmål er:
- Hvor meget energi kan der spares ved at øge den indsamlede mængde?
- Hvor meget energi kan der spares ved at undgå at slå flasker i stykker?
- I Fredericia og Greve indsamles glasset i plastsække. Har disse plastsække nogen
miljømæssig betydning?
- I Hundested er der dagligt tilsyn med pallerammerne. Har denne ekstra transport nogen
miljømæssig betydning?
- I Kalundborg hentes kuberne og tømmes på genbrugscentralen, hvilket reducerer
skårprocenten. Er dette en miljøvenlig løsning?
- I Gentofte har indførelsen af den nye storskraldsordning reduceret skårprocenten (mens
den totalt indsamlede mængde glas er uændret). Er løsningen miljøvenlig?
Der er ikke gennemført detaljerede miljøvurderinger af alle de 15 kommunale
indsamlingssystemer, men kun af de systemer eller dele af systemer, der har vist sig at
være fordelagtige med hensyn til at opnå en god kvalitet af det indsamlede glas.
Det er i miljøvurderingerne forudsat, at den indsamlede mængde skår kan afsættes.
Som nævnt bygger miljøvurderingen i nærværende rapport i overvejende grad på
resultaterne af "Vinflaskerapporten" (Nejrup og Wesnæs, 2000).
Udvalgte resultater fra denne rapport er bearbejdet til en lettilgængelig form i det
følgende, dels for at lette forståelsen for de, som ikke har læst rapporten, og dels
for at kunne anvende resultaterne som referencegrundlag.
De ovenstående spørgsmål besvares således med udgangspunkt i de gennemførte
miljøvurderinger i vinflaskerapporten.
I Vinflaskerapporten er der gennemregnet 4 scenarier, kaldet A, B, C og D.
- Scenarium A er det eksisterende system i Danmark (1998), hvor flasker indsamles til
skylning og genpåfyldning, og skår indsamles til omsmeltning. Der er her gået ud fra et
kubesystem.
- Scenarium B er det danske system som i scenarium A, men uden eksport af brugte flasker
til udlandet. Der indsamles stadig flasker til skylning og genpåfyldning i Danmark, men
de flasker, der blev eksporteret til genbrug i "scenarium A", bliver omsmeltet i
"scenarium B".
- Scenarium C indebærer, at skylning af flasker er afskaffet. Der indsamles ikke flasker
til genpåfyldning hverken i Danmark eller udlandet. Alt glas køres i stedet til
omsmeltning til nyt glas. Skårene opvejer til dels de råvarer, der skal bruges til
fremstilling af nye flasker, men ikke helt, da glas i praksis ikke fremstilles med mere
end 85 procent skår til fremstilling af grønne flasker. (Andelen af skår kunne være
højere, hvis der var en renere farvesortering af skår men det regnes der ikke med
i dette scenarie).
- Scenarium D indebærer, at indsamlingssystemet fra "scenarium A" forbedres.
Der indsamles mere glas i de kommunale indsamlinger, dvs. både flere flasker og flere
skår. Det er antaget, at disse indsamles ved at sætte flere kuber op. Glasset hentes fra
restaffaldet. Endvidere forbedres håndteringen af de indsamlede flasker, således at
færre af flaskerne ender som skår. Desuden er det antaget, at der går færre flasker i
stykker på skyllerierne som følge af, at flaskerne har været håndteret mere skånsomt.
På baggrund af de resultater, der blev opnået ved gennemregning af disse 4 scenarier,
vurderes de udvalgte systemer i nærværende projekt.
En forudsætning for, at Vinflaskerapporten kan bruges som referencegrundlag, er, at de
indsamlede mængder glas i 1998 (som Vinflaskerapporten er beregnet ud fra) stemmer
rimeligt overens med de indsamlede glasmængder i 1999 i nærværende rapport.
Fordelingen af indsamlede flasker og skår fremgår af tabel 4.1 i Vinflaskerapporten,
og er her divideret med 5.331.229 danskere (1999) for at få tallene "per
borger". I "scenarium A" fra Vinflaskerapporten er der regnet med, at der i
1998 blev indsamlet i alt 23,7 kg glas per borger fordelt som følger:
 | 4,1 kg vin- og spiritusflasker fra detailhandelen (21.822 tons) |
 | 1,2 kg vin- og spiritusflasker fra restauranter og værtshuse (6.649 tons) |
 | 6,8 kg vin- og spiritusflasker via de kommunale ordninger (34.626 + 1.864 tons)16 |
 | 11,6 kg skår (58.449 + 3.146 tons)17 |
Der er desuden regnet med, at 10,9 kg glas per borger endte i dagrenovationen i 1998.
Som det fremgår af tabel 1 i nærværende rapport, svarer de indsamlede glasmængder i
1999 til 23,6 kg per person, fordelt på:
 | 4,8 kg vin- og spiritusflasker fra detailhandelen |
 | 1,3 kg vin- og spiritusflasker fra "anden indsamling" (bl.a. restauranter og
værtshuse) |
 | 4,9 kg vin- og spiritusflasker via de kommunale ordninger |
 | 12 kg skår18 |
Det antages, at 8 kg glas per borger endte i dagrenovationen i 1999 og 2000.
Det vurderes på denne baggrund, at der er en rimelig overensstemmelse mellem de
anvendte tal i Vinflaskerapporten og de mængder, der sammenlignes med i nærværende
rapport, og at de overordnede resultater fra Vinflaskerapporten godt kan anvendes som
retningsgivende for nærværende rapport.
Den første kategori i en "MEKA-vurdering" er "Materialer".
Når flasker indsamles, skylles og genpåfyldes, undgås fremstilling af nye flasker.
Man undgår også at udvinde de råstoffer, der skulle have været brugt til at fremstille
de nye flasker. Når glasskår indsamles og omsmeltes, spares ligeledes råstoffer.
Råstofferne er hovedsageligt sand, dolomit, kalksten og feldspat.
I Vinflaskerapporten er der regnet på flere "scenarier".
"Scenarium A" svarer til det eksisterende system i Danmark (1998), hvor
flasker indsamles til skylning og genpåfyldning, og skår indsamles til omsmeltning.
I "Scenarium C" er systemet med skylning af flasker afskaffet. Der indsamles
ikke flasker til genpåfyldning hverken i Danmark eller udlandet, alt glas køres i stedet
til omsmeltning til nyt glas. Skårene opvejer til dels de råvarer, der skal bruges til
fremstilling af nye flasker, men ikke helt, da glas i praksis ikke fremstilles med
tilsætning af mere end 85 procent skår.
Hvis al indsamling af flasker blev afskaffet, ville det betyde, at 10,4 kg flasker per
dansker skulle omsmeltes i stedet for at blive skyllet og genpåfyldt. Ved at dividere
tabel 7.4 i Vinflaskerapporten med 5.331.229 indbyggere findes, at det ville medføre et
merforbrug på per borger på:
 | 1,9 kg sand |
 | 0,27 kg dolomit |
 | 0,15 kg feldspat |
 | 0,51 kg natriumchlorid (NaCl til fremstilling af soda) |
 | 0,66 kg calciumcarbonat (CaCO3 i form af kalksten, kridt eller marmor, bl.a.
til fremstilling af soda) |
Ingen af disse råstoffer regnes for at være sparsomme, og forbruget af dem anses ikke
for at være kritisk.
I nogle af de kommunale indsamlingssystemer, der omtales i denne rapport, indgår
plastsække, som fremstilles ud fra råolie og gas. Råolie og gas er energi-ressourcer,
og en vurdering af disse fremgår af det følgende afsnit "Energi".
I nogle af de kommunale indsamlingssystemer, der omtales i denne rapport, anvendes
pallerammer af træ. Træ er ikke en sparsom ressource.
Der er således ikke fundet anvendelse af materialer, der anses for at være af
afgørende betydning for de miljømæssige forhold for de indsamlingssystemer, som omtales
i nærværende rapport.
Den anden kategori i en "MEKA-vurdering" er "Energi".
Af Vinflaskerapporten kan det konstateres, at det i overvejende grad er energiforbruget
i systemet, der giver bidrag til miljøeffekterne. Energiforbruget er derfor en ganske
udmærket "indikator" for miljøforholdene for de glasindsamlingssystemer, som
behandles i nærværende rapport.
Almindeligvis er energiforbruget indikator for miljøpåvirkninger som fx
drivhuseffekten, fotokemisk smog og forsuring. For de her omtalte indsamlingssystemer for
glas skyldes en meget væsentlig del af energiforbruget transport med lastbiler.
Lastbilerne, der indsamler glasset, kører i boligområder. Det betyder, at lastbilerne,
der indsamler glas, ud over de "almindelige miljøpåvirkninger" også bidrager
med støj i (tæt)bebyggede områder, lugt (dieselos) samt med partikler (som potentielt
kan give kræft, muligvis kan være astma-fremkaldende, og som kan være meget belastende
for astmatikere). Energiforbruget er således indikator for mange miljøpåvirkninger.
8.6.1 Erfaringer fra den forrige
rapport
I Vinflaskerapporten er der regnet på eksisterende system i Danmark (1998), hvor
flasker indsamles til skylning og genpåfyldning, og skår indsamles til omsmeltning
("Scenarium A"). Systemet er defineret som rent bringesystem med kuber.
I "scenarium A" fordeler energiforbruget sig som i Tabel 13 og Tabel 14.
Tabellerne svarer til tabel 6.10 og 6.11 i Vinflaskerapporten blot er energiforbruget i
systemet delt ud mellem 5.331.229 danskere (1999), så de svarer til "per dansker per
år". Mængderne i "scenarium A" svarer til at:
 | 10,4 kg vin- og spiritusflasker skylles per dansker per år samt |
 | 11,4 kg skår per dansker oparbejdes |
(Beregnet ud fra tabel 4.9 i Vinflaskerapporten)
Bemærk, at ikke alle processer i flaskernes livscyklus er med, fordi de processer, der
er fælles for de sammenlignede systemer, er udeladt i Vinflaskerapporten. For eksempel er
"den første" fremstilling af flasker ikke med, da det ikke har betydning for,
om flaskerne siden hen bortskaffes eller genbruges. Dette er uddybet i Vinflaskerapporten
i afsnit 3.2.2.
Tabel 13
Energiforbruget i "scenarium A" fra Vinflaskerapporten
Forbrug af primær
energi i "scenarium A" fra Vinflaskerapporten |
MJ per
borger per år |
% |
Indsamling af flasker i
flaskeautomater i detailhandelen |
0,01 |
0,02 |
Sortering af flasker og skår |
2,2 |
6,3 |
Skylning af flasker |
9,5 |
27,2 |
Fremstilling af natriumhydroxid
(bruges til skylning af flasker) |
1,0 |
2,9 |
Fremstilling, brug og bortskaffelse af
polyethylen (til emballering af flasker) |
1,7 |
4,9 |
Fremstilling, brug og bortskaffelse af
papbakker (til emballering af flasker) |
1,1 |
3,1 |
Oparbejdning af skår |
0,4 |
1,0 |
Affaldsforbrænding af glas |
3,1 |
8,9 |
Transport i hele systemet |
15,9 |
45,6 |
Sum |
34,7 |
100,0 |
Tabel 14
Energiforbruget til transport i "scenarium A" fra Vinflaskerapporten
Forbrug af primær
energi til transport i "scenarium A" fra Vinflaskerapporten |
MJ per
borger per år |
% af
samlet transport |
Indsamling via kommunale ordninger
tømning af kuber |
1,39 |
8,8 |
Indsamling via kommunale ordninger -
transport fra kommunen til sorteringsanlæg |
2,33 |
14,7 |
Indsamling via detailhandelen
transport fra indsamlingssted til sorteringsanlæg |
0,56 |
3,5 |
Indsamling via restauranter og værtshuse
transport fra indsamlingssted til sorteringsanlæg |
0,31 |
1,9 |
Transport af uskyllede flasker fra
sorteringsanlæg til skyllerier i Danmark |
0,96 |
6,1 |
Transport af skyllede og uskyllede
flasker mellem skyllerier i Danmark |
0,14 |
0,9 |
Transport af skyllede flasker fra
flaskeskyllerier til tapperier i Danmark |
0,44 |
2,7 |
Eksport af skyllede flasker - transport
af skyllede flasker fra flaskeskyllerier i Danmark til tapperier i Europa |
3,40 |
21,5 |
Eksport af uskyllede flasker
transport af uskyllede flasker fra sorteringsanlæg i DK til skyllerier i Europa |
3,01 |
19,0 |
Transport af skyllede flasker fra
flaskeskyllerier i Europa til tapperier i Europa |
0,19 |
1,2 |
Transport af natriumhydroxid |
0,02 |
0,1 |
Transport af polyethylen til stræk- og
krympefolie både levering og til genvinding efter brug |
0,03 |
0,2 |
Transport af pap til papbakker
både levering og til genvinding efter brug |
0,02 |
0,2 |
Transport af skår til omsmeltning i
Danmark (fra leverandører af skår i hele DK til Rexam Glass Holmegaard). |
1,05 |
6,6 |
Transport af skår fra flaskeskyllerier i
Europa til glasværker i Europa |
0,01 |
0,1 |
Transport af skår fra danske
sorteringsanlæg til omsmeltning i Europa |
0,78 |
4,9 |
Transport af skår fra sorteringsanlæg
og Rexam Glass Holmegaard til deponi |
0,01 |
0,1 |
Transport af skår og flasker via
dagrenovationen fra forbruger til affaldsforbrændingsanlæg |
0,88 |
5,5 |
Transport af slagge fra
affaldsforbrændingsanlæg til deponi |
0,32 |
2,0 |
Samlet transport |
15,9 |
100,0 |
I "scenarium B" fra Vinflaskerapporten "afskaffes" eksport af brugte
flasker til udlandet. Der indsamles stadig flasker til skylning og genpåfyldning i
Danmark, men de flasker, der blev eksporteret til genbrug i "scenarium A",
bliver omsmeltet i "scenarium B".
Mængderne i "scenarium B" svarer til, at
 | 5,3 kg flasker skylles per dansker per år (mod 10,4 kg i "scenarium A") samt |
 | 16,5 kg skår per dansker oparbejdes (mod 11,4 kg i "scenarium A") |
(Beregnet ud fra tabel 6.2 i Vinflaskerapporten).
Situationen kunne for eksempel forekomme, hvis alle de øvrige europæiske lande
indførte emballageafgifter i stil med de danske. Dette ville kunne ødelægge
mulighederne for at kunne eksportere skyllede og uskyllede flasker til udlandet. I
"scenarium B" er energiforbruget fordelt som i Tabel 15 (som er baseret på
tabel 6.10 fra Vinflaskerapporten).
Tabel 15
Energiforbruget i "scenarium B" fra Vinflaskerapporten
Forbrug af primær
energi i "scenarium B" fra Vinflaskerapporten |
MJ per
borger per år |
% |
Indsamling af flasker i
flaskeautomater i detailhandelen |
0,006 |
0,009 |
Sortering af flasker og skår |
1,3 |
1,9 |
Skylning af flasker |
4,9 |
7,2 |
Fremstilling af natriumhydroxid
(bruges til skylning af flasker) |
0,5 |
0,8 |
Fremstilling, brug og bortskaffelse af
polyethylen (til emballering af flasker) |
1,3 |
2,0 |
Fremstilling, brug og bortskaffelse af
papbakker (til emballering af flasker) |
1,1 |
1,6 |
Oparbejdning af skår |
0,5 |
0,8 |
Affaldsforbrænding af glas |
3,1 |
4,6 |
Fremstilling af nye flasker som
erstatning for de, der ikke skylles og genbruges i scenarium B |
34,6 |
51,1 |
Udvinding af råstoffer (sand, kalk
etc.) til fremstilling af disse nye flasker |
16,1 |
23,8 |
Besparelser på udenlandske
glasværker (fordi de nu får flere skår) |
-3,7 |
-5,5 |
Undgået transport af skår fra Norge
(i scenarium A får Rexam Glass Holmegaard skår fra Norge, det undgås) |
-1,6 |
-2,4 |
Transport i hele systemet |
9,7 |
14,3 |
Sum |
67,7 |
100,0 |
Det ses, at det samlede energiforbrug er væsentligt højere for "scenarium B",
end for "scenarium A". Det ses, at det skyldes, at der i scenarium B skal
fremstilles nye flasker i stedet for de flasker, som skylles og genpåfyldes i scenarium
A. Det er dermed tydeligt, at det giver miljøbesparelser at indsamle flasker til skylning
og genpåfyldning også selv om flaskerne eksporteres til lande som Spanien og
Frankrig.
I "scenarium D" i Vinflaskerapporten antages det, indsamlingssystemet fra
"scenarium A" forbedres. Der indsamles mere glas i de kommunale indsamlinger,
dvs. både flere flasker og flere skår. Det er antaget, at disse indsamles ved at sætte
flere kuber op. Glasset hentes fra dagrenovationen. Endvidere forbedres håndteringen af
de indsamlede flasker, således at færre af flaskerne ender som skår. Desuden er det
antaget, at der går færre flasker i stykker på skyllerierne som følge af, at flaskerne
har været håndteret mere skånsomt.
Mængderne i "scenarium D" svarer til, at
 | 12,2 kg vin- og spiritusflasker skylles per dansker per år (mod 10,4 kg i
"scenarium A") samt |
 | 15,2 kg skår per dansker oparbejdes (mod 11,4 kg i "scenarium A") |
(Beregnet ud fra tabel 8.2 i Vinflaskerapporten)
Det betyder, at der skylles 1,8 kg flasker mere i "scenarium D" end i
"scenarium A", og at der sendes 3,8 kg flere skår til omsmeltning i
"scenarium D" end i "scenarium A". Disse mængder glas fjernes fra
dagrenovationen. Det er skønnet, at dette er de absolut højest opnåelige mængder, det
er muligt at forøge indsamlingen med, hvis alle de kommunale systemer optimeres. Tallene
skal derfor ikke ses som "realistiske skøn", men som skøn af "det absolut
maksimalt opnåelige". De ekstra mængder giver en energifordeling som vist i Tabel
16.
Tabel 16
Energiforbruget i "scenarium D" fra Vinflaskerapporten
Forbrug af primær
energi i "scenarium D" fra Vinflaskerapporten) |
MJ per
borger per år |
% |
Indsamling af flasker i
flaskeautomater i detailhandelen |
0,006 |
0,02 |
Sortering af flasker og skår |
2,5 |
6,3 |
Skylning af flasker |
11,1 |
27,9 |
Fremstilling af natriumhydroxid
(bruges til skylning af flasker) |
1,2 |
3,0 |
Fremstilling, brug og bortskaffelse af
polyethylen (til emballering af flasker) |
1,8 |
4,4 |
Fremstilling, brug og bortskaffelse af
papbakker (til emballering af flasker) |
1,1 |
2,7 |
Oparbejdning af skår |
0,5 |
1,2 |
Affaldsforbrænding af glas |
1,4 |
3,6 |
Ekstra kuber (fremstilling og
bortskaffelse) |
0,5 |
1,2 |
Transport i hele systemet |
19,7 |
49,5 |
Totalt energiforbrug i systemet |
39,8 |
100,0 |
Fremstilling af nye flasker (undgået,
derfor negativ) |
-13,8 |
-34,8 |
Udvinding af råstoffer (sand, kalk
etc.) (undgået) |
-17,2 |
-43,3 |
Besparelser på udenlandske
glasværker (fordi de nu får flere skår) |
-1,6 |
-3,9 |
Undgået transport af skår fra Norge
(i scenarium A får Rexam Glass Holmegaard skår fra Norge, det undgås i scenarium D) |
-1,6 |
-4,1 |
Totale energibesparelser på grund
af ekstra skår og flasker: |
-34,3 |
-86,1 |
Sum |
5,5 |
13,9 |
Det ses af Tabel 16, at man kan spare en væsentlig andel af det totale energiforbrug i
systemet, hvis man indsamler flere skår og flasker.
For at kunne forholde sig til størrelsesordenen af tallene kan det nævnes, et
energiforbrug på 1 MJ primær energi svarer til ca. 0,1 kWh dvs. en 100 W pære, der
brænder i 1 time. Det betyder, at energiforbruget til indsamling og håndtering af
flasker og skår er ret beskedent i forhold til alt det andet, danskere bruger i løbet af
et år.
Et af de spørgsmål, der har været rejst under gennemgangen af de udvalgte kommuners
indsamlingssystemer, er: "Hvor meget energi kan der spares, hvis en kommune
gennemfører tiltag, der medfører, at kommunen indsamler større mængder glas, dvs.
både flasker og skår?"
For at kunne besvare spørgsmålet, er det nødvendigt at definere, hvor mange kg
indsamlingen øges med af hhv. flasker og skår. Der er foretaget et overslag over,
hvilken konsekvens det vil have, hvis en kommune øger indsamlingen med 1 kg glas per
borger (for en kommune med 40.000 indbyggere svarer det til, at indsamlingen øges med 40
ton glas om året). Det antages, at skårprocenten er 66 procent, svarende til den
gennemsnitlige kommunale skårprocent, dvs. at indsamlingen øges med 0,66 kg skår og
0,34 kg flasker.
For at kunne svare på spørgsmålet, må man også fastsætte, hvor glasset hentes
fra. Det antages, at det er flasker, borgerne ellers ville have kastet i skraldespanden.
Spørgsmålet kan besvares ved at se på forskellen mellem "scenarium A" og
"scenarium D" fra Vinflaskerapporten. Som nævnt tidligere skylles der 1,8 kg
flasker mere i "scenarium D" end i "scenarium A", og der sendes 3,8 kg
flere skår til omsmeltning i "scenarium D" end i "scenarium A". Det
svarer til en skårprocent på ca. 68 procent. Hvis man dividerer forskellen mellem
"scenarium D" og "scenarium A" med 5,6 fås en ekstraindsamling af
glas på 1 kg svarende til ca. 0,32 kg flasker og 0,68 kg skår. Beregningen af
energiforbruget fremgår af Tabel 17.
Af Tabel 17 kan man se, at man kan spare i størrelsesordenen 5 MJ per borger per år
ved at øge den kommunale indsamling med 1 kg glas per borger per år (svarende til ca.
0,34 kg flasker og 0,66 kg skår).
Tabel 17
Forskellen mellem energiforbruget i "scenarium D" og
"scenarium A" fra Vinflaskerapporten. Primær energi.
|
Scenarium D
MJ per borger per år |
Scenarium A
MJ per borger per år |
Difference mellem D og
A (for 5,6 kg glas) MJ per borger per år |
Difference mellem D og
A (for 1 kg glas) MJ per borger per år |
Indsamling af flasker i flaskeautomater i
detailhandelen |
0,006 |
0,006 |
0,0 |
0,0 |
Sortering af flasker og skår |
2,5 |
2,2 |
0,3 |
0,06 |
Skylning af flasker |
11,1 |
9,5 |
1,6 |
0,29 |
Fremstilling af natriumhydroxid (bruges
til skylning af flasker) |
1,2 |
1,0 |
0,2 |
0,03 |
Fremstilling, brug og bortskaffelse af
polyethylen (til emballering af flasker) |
1,8 |
1,7 |
0,1 |
0,01 |
Fremstilling, brug og bortskaffelse af
papbakker (til emballering af flasker) |
1,1 |
1,1 |
0,0 |
0,00 |
Oparbejdning af skår |
0,5 |
0,4 |
0,1 |
0,02 |
Affaldsforbrænding af glas |
1,4 |
3,1 |
-1,6 |
-0,29 |
Ekstra kuber (fremstilling og
bortskaffelse) |
0,5 |
0 |
0,5 |
0,09 |
Transport i hele systemet |
19,7 |
15,9 |
3,8 |
0,68 |
Totalt energiforbrug i systemet |
39,8 |
|
|
|
Fremstilling af nye flasker (undgået,
derfor negativ) |
-13,8 |
|
-13,8 |
-2,5 |
Udvinding af råstoffer (sand, kalk etc.)
(undgået) |
-17,2 |
|
-17,2 |
-3,1 |
Besparelser på udenlandske glasværker
(fordi de nu får flere skår) |
-1,6 |
|
-1,6 |
-0,28 |
Undgået transport af skår fra Norge |
-1,6 |
|
-1,6 |
-0,29 |
Totale energibesparelser på grund af
ekstra skår og flasker: |
-34,3 |
|
|
|
Sum |
5,5 |
34,7 |
-29,2 |
-5,2 |
Et andet spørgsmål, der har været rejst under gennemgangen af de kommunale
indsamlingssystemer er: "Hvor meget energi kan der spares ved at undgå at slå
flasker i stykker?". I det følgende er der regnet på, at der slipper 1 kg hele
flasker mere igennem indsamlingen per borger per år. Det antages, at indsamlingssystemet
er uændret det eneste, der ændres, er, at glasset håndteres mere skånsomt, og
at det giver 1 kg flere flasker og 1 kg færre skår. Mængderne i dagrenovationen er
uændrede.
Beregningerne i Tabel 18 er overslag, og der er kun medtaget de processer, som har
størst relativ betydning. De fleste transportprocesser er udeladt (da de skønnes
relativt ubetydelige).
Det ses af Tabel 18, at der kan spares i størrelsesordenen 5 MJ per borger per år,
hvis man under glasindsamlingen håndterer flaskerne mere skånsomt, således at
yderligere 1 kg flasker kan skylles.
Tabel 18
Overslag over, hvor meget energi der kan spares, hvis man kan undgå at slå
flasker itu under indsamlingen, svarende til 1 kg flasker per borger per år.
Skånsom håndtering af
de indsamlede flasker svarende til, at der kommer yderligere 1 kg flasker per borger per
år, og at der kommer 1 kg skår per borger per år mindre. |
MJ per borger per år |
Sortering af flasker og skår
Energiforbruget er ca. 0,37 MJ per kg sorterede flasker (= 0,17 MJ fossile brændsler +
10*0,02 kWh) (Tabel 4.3 i Nejrup og Wesnæs, 2000). For at fremstille 1 kWh skal der
udvindes ca. 3 gange så meget energi, da effektiviteten på et marginalt kulkraftværk
kun er omkring 33%. Det betyder, at 1 kWh svarer til 1 kWh *
3,6MJ/kWh * 3 = ca. 10 MJ primær energi.
1 kg flasker * 0,37 MJ = 0,37 MJ |
0,37 MJ |
Skylning af flasker
Energiforbrug til skylning af flasker er per kg glas: 1 MJ fossile brændsler + 0,04
kWh*10 = ca. 1,4 MJ per kg glas (Tabel 4.4 i Nejrup og Wesnæs, 2000). 1 kg ekstra flasker
= 1,4 MJ |
1,4 MJ |
Fremstilling af natriumhydroxid
(bruges til skylning af flasker)
Energiforbruget er ca. 21,6 MJ per kg NaOH (0,097 kg olie * 42,5 MJ/kg råolie + 0,21 kg
naturgas * 48,5 MJ/kg naturgas + 0,22 kg stenkul * 29,3 MJ/kg stenkul + 0,088 kg brunkul *
10 MJ/kg brunkul (estimat)). Energiforbruget til NaOH er fra tabel 4.5 i Nejrup og Wesnæs
(2000), brændværdierne fra Frees (2000). Der anvendes 4,5 kg NaOH per ton skyllede
flasker (Nejrup og Wesnæs (2000).
1 kg flasker * 0,0045 kg NaOH/kg flasker * 21,6 MJ per kg NaOH = 0,097
MJ |
0,1 MJ |
Fremstilling, brug og bortskaffelse af
polyethylen (folie til emballering af flasker)
Der anvendes 5,5 kg polyethylen (PE)-folie per ton flasker (Nejrup og Wesnæs, 2000). PE
kræver ca. 75 MJ/kg at fremstille fra nyt (Tabel B.2. i bilag 2 fra Håndbog i
miljøvurdering af produkter, Pommer et al., 2001). Det antages her, at det hele afleveres
til genanvendelse. Det betyder, at der kun skal "betales" for 10% af
fremstillingen samt for energi til genvinding (Da der sker en vis nedbrydning af
materialet kræves der tilsætning af 10% nyt PE ved hver genvinding, også kaldet
lødighedstabet, se forklaring i Frees 2002). Energiforbruget til genvinding er beregnet
til ca. 16 MJ per kg ud fra Frees 2002.
1 kg flasker * 0,0055 kg PE/kg flasker * (0,1 * 75 MJ/kg + 16 MJ/kg) =
0,13 MJ |
0,13 MJ |
Fremstilling, brug og bortskaffelse af
papbakker (til emballering af skyllede flasker)
Der anvendes 7 kg papbakker per ton flasker. Det antages, at alle papbakker afleveres til
genanvendelse. Energiforbruget til fremstilling af pap/papir er ca. 40 MJ/kg (Pommer et
al., 2001). Energiforbrug til genvinding af pap ca. 10 MJ/kg (Pommer et al., 2001). Der er
regnet med et lødighedstab på 17% for pap (jf. tabel 21.6 i Wenzel et al, 1996).
1 kg flasker * 0,007 kg papbakker/kg flasker * (0,17 * 40 MJ/kg + 10
MJ/kg) = 0,12 MJ |
0,12 MJ |
Oparbejdning af skår
Udeladt her (relativt ubetydelig jf. tabel 12) |
Udeladt |
Affaldsforbrænding af glas
Uændret i dette scenarium |
Uændret |
Fremstilling af nye flasker (undgået,
derfor negativ)
Indsamling og genbrug af flere flasker betyder, at der kan undgås at blive fremstillet
nye flasker i de vinproducerende lande. Det er forudsat, at den marginale produktion af
flasker i disse lande fremstilles ud fra nye råvarer, da disse lande har en netto-eksport
af glas ud af landet pga. eksport af vin (se uddybning i Nejrup og Wesnæs, 2000).
Energiforbrug til fremstilling af nye flasker ud fra 100% råvarer er
sat til 10,1 MJ/kg glas.
(Fra afsnit 6.3 i Nejrup og Wesnæs, 2000 (estimat): 0,13 kg naturgas
* 48,5 MJ/kg naturgas + 10 * 0,38 kWh). Brændværdien for naturgas er fra Frees (2002).
Der spares energi til fremstilling af nye flasker svarende til 1 kg flasker * 10,1 MJ/kg =
10,1 MJ |
-10,1 MJ |
Udvinding af råstoffer (sand, kalk
etc.) til fremstilling af disse nye flasker (undgået)
Fordi der kan undgås at producere 1 kg nye flasker, kan man undgå at
udvinde råstoffer til disse. Til gengæld indsamles der også 1 kg færre skår, hvilket
stort set går op. Differencen er så lille, at den er uden betydning. |
|
Merforbrug på udenlandske glasværker
(fordi de nu får færre skår)
Energiforbruget på et glasværk er højere, når der bruges 100% nye råstoffer, end hvis
der bruges 85% skår. Forskellen svarer ca. til 25% af det totale energiforbrug på
glasværket.
1 kg ekstra skår svarer til, at der spares ca. 2,4 MJ/kg skår
(Afsnit 6.3 i Nejrup og Wesnæs, 2000 0,03 kg naturgas * 48,5 MJ/kg naturgas +
0,09kWh*10). |
2,4 MJ |
Transport af skyllede og uskyllede
flasker og skår til Europa
Transportafstanden for flasker er sat til i 1500 km (antages Spanien/Frankrig se Nejrup og
Wesnæs, 2000). Transportafstanden for skår er sat til 600 km (antages Tyskland, se
Nejrup og Wesnæs, 2000). Energiforbruget for transporten er sat til 0,00071 MJ per kg per
kørt km (fra Frees og Weidema (1998), tabel 5.7 for en 70% lastet 40 ton lastbil der
kører 10% bykørsel, 30% på landevej og 60% på motorvej, vægtet gennemsnit). Flere
flasker: 1 kg * 1500 km * 0,00071 MJ/kg km = 1,07 MJ. Færre skår: 1 kg * 600 km *
0,00071 MJ/kg km = 0,43 MJ
Ekstra energiforbrug: + 0,64 MJ |
0,64 MJ |
Overslag over ekstra besparelse per
borger per år |
Ca. 5 MJ |
Note: Mellemresultaterne er ikke afrundet og decimalerne afspejler ikke den
usikkerhed, resultaterne er behæftet med.
I Fredericia og Greve Kommuner indsamles glasset i plastsække. Spørgsmålet er:
"Har disse plastsække nogen miljømæssig betydning?"
I Fredericia Kommune indsamles glas fra parcelhuse i klare plastsække. Glasset
afhentes en gang om måneden. Glasset skal sættes sorteret ud til vejen i klare
plastsække. Fredericia Kommune uddeler 60 plastsække per husstand per år til indsamling
af glas og andre fraktioner. Det anslås, at 12 af sækkene bruges til indsamling af glas.
Hver sæk vejer 100 gram. Der er 47.947 indbyggere i Fredericia fordelt på 21.828
husstande, hvilket giver 2,2 personer per husstand i gennemsnit. 12 plastsække * 0,1 kg /
2,2 personer per husstand = 0,55 kg plast per borger for de borgere, som får
plastsækkene, dvs. for parcelhusejerne.
I Greve Kommune er der henteordning for emballageglas fra parcelhuse samt nogle
rækkehuse. Glasset skal sættes i klare plastsække udleveret af kommunen og afhentes 2
gange om måneden. Kommunen uddeler 50 plastsække per husstand per år til indsamling af
glas og papir. Det vurderes, at 25 sække går til indsamling af glas. Hver sæk vejer 60
gram. Der er i 47.631 indbyggere i Greve fordelt på 18.876 husstande, hvilket giver 2,5
personer per husstand i gennemsnit. 25 plastsække * 0,06 kg / 2,5 personer per husstand =
0,6 kg plast per borger (for de borgere, som får plastsækkene, dvs. for
parcelhusejerne).
Plasten er polyethylen (PE). PE kræver ca. 75 MJ/kg at fremstille fra nyt (Tabel B.2.
i bilag 2 fra Håndbog i miljøvurdering af produkter, Pommer et al., 2001). Plastsækkene
indsamles i forbindelse med glasindsamlingen og sendes til genvinding. Det betyder, at der
i denne sammenhæng kun skal "betales" for 10 procent af fremstillingen samt for
energi til genvinding (Da der sker en vis nedbrydning af materialet, kræves der
tilsætning af 10 procent nyt PE ved hver genvinding, se forklaring i Frees 2002).
Energiforbruget til genvinding er beregnet til ca. 16 MJ per kg ud fra Frees 2002.
For Fredericia Kommune er energiforbruget (groft regnet):
0,55 kg plast * 0,1* 75 MJ + 0,55 kg * 16 MJ/kg = 12,9 MJ per borger, der får
plastsække.
For Greve Kommune er energiforbruget (groft regnet):
0,6 kg plast * 0,1* 75 MJ + 0,6 kg plast * 16 MJ/kg = 14,1 MJ per borger, der får
plastsække.
Energiforbruget var i størrelsesordenen 35 MJ for hele indsamlings- og
genvindingssystemet i "scenarium A" (se Tabel 13 i foregående afsnit). Det
ekstra energiforbrug fra plastsækkene er derfor af væsentlig betydning.
Som nævnt i forrige afsnit, kan man spare i størrelsesordenen 5 MJ per borger per
år, hvis glasindsamlingen er så skånsom, at man undgår at slå 1 kg flasker itu per
borger. Set i det lys, skal uddelingen af plastsække være den direkte årsag til, at man
i Fredericia kan undgå at knuse 2,6 kg flasker per borger, og at man i Greve kan undgå
at knuse 2,8 kg flasker per borger, før plastsækkene kan opveje det ekstra
energiforbrug, de medfører.
Hvis plastsækkene i Fredericia Kommune genanvendes, vil energiregnskabet se nogenlunde
således ud:
Der indsamles glas i Fredericia Kommune med en specialbil, hvor der anvendes
plastsække. Den glasmængde, der indsamles hos de husstande, hvor denne bil kommer,
kendes ikke, men hvis det antages, at der per person i Fredericia Kommune indsamles lige
store mængder, uanset indsamlingsområde, samles der i gennemsnit 10,8 kg flasker og 9,4
kg skår per borger. Hvis der blev indsamlet med en skårprocent på 66
(landsgennemsnittet) ville der til sammenligning kun blive indsamlet 6,9 kg flasker.
Det vil sige, at der i Fredericia Kommune ved husstandsindsamlingen indsamles 3,9 kg
flere flasker per borger om året end ved den gennemsnitlige skårprocent ved de samlede
kommunale indsamlinger. Derfor spares der ca. 20 MJ per borger ved dette system. Til
sammenligning kostede plastsækkene 12,9 MJ, så der er altså i alt sparet ca. 7 MJ per
borger.
Skårprocenten for de enkelte indsamlingssystemer i Fredericia Kommune kendes ikke. Der
er derfor regnet med den samlede skårprocent i kommunen. Det må vurderes, at
skårprocenten ved indsamlingen i Fredericia Kommune med brug af plastsække ligger
væsentligt under den samlede skårprocent det er tilfældet både i Gentofte
Kommune og i Greve Kommune, hvor der er lignende systemer hvorfor energiregnskabet
formodentlig er betydeligt bedre, end hvad der fremgår af ovenstående.
Energiforbruget ved transporten i forbindelse med indsamlingen ved husstanden
når der samtidigt indsamles andre genbrugsfraktioner, i Fredericia Kommune samles der fem
andre fraktioner er af samme størrelsesorden som ved tømning af kuber. Dette
forbrug er derfor omtrent neutralt ved en vurdering af energiforbruget ved denne ordning.
En samlet vurdering er derfor, at energiforbruget til fremstilling af plastsække i
Fredericia Kommune er lidt lavere, end den energi, der spares for flaskerne, men at der
ikke er meget vundet.
Ved vurderingen af energiforbruget ved transporten i forbindelse med
husstandsindsamlingen, er der ikke foretaget en detaljeret miljømæssig sammenligning med
energiforbruget ved ordninger, hvor borgerne selv bringer glasset til indsamlingsøer m.v.
En sådan sammenligning vil kræve mere detaljerede data, end der har været til rådighed
i projektet. Det kan for eksempel formodes, at nogle borgere bruger bilen til at bringe
deres flasker til kuber og containerplads, når der er bringeordninger, og denne transport
i personbil kan have afgørende betydning for sammenligningen, og kan derfor ikke
udelades.
Der er dog foretaget nogle grove overslag over den samlede lastbiltransport i hhv.
hente- og bringeordninger.
Overslagene viser, at ved husstandsindsamlingen blev der kørt ca. 9.100 km (fordelt
på 6 fraktioner, dvs. at glasfraktionen kun skal "betale" for ca. 1.500 km),
mens der ved affaldsøindsamlingen blev kørt i alt 1.100 km. Det skal understreges,
at der er tale om overslag, og ikke om præcise data. Overslagene peger på, at
transporten - og dermed energiforbruget - i de to ordninger umiddelbart ligger i nærheden
af hinanden, og at der ikke på det grundlag kan påvises nogen afgørende forskel.
Omvendt er overslagene for usikre til at bevise, at ordningerne bruger lige meget energi.
Tabel 19
Overslag over kørte kilometer ved husstandsindsamling.
Glasmængde, der skal indsamles |
535 ton |
Afleveres til Genbrugsstation |
55 ton |
Rest, der skal afhentes ved husstande |
480 ton |
|
|
Bilen laster (glas) |
1,2 ton |
Antal kørsler pr. år |
400 |
|
|
Kørsel i indsamlingsområdet |
5.160 km |
Kørsel mellem område og genbrugsplads |
3.960 km |
I alt kørsel |
9.120 km |
Kørsel, der kan tilskrives glas (1/6) |
1.500 km |
Tabel 20
Overslag over kørte kilometer ved kørsel i forbindelse med kubetømning.
Glasmængde, der skal indsamles |
535 ton |
Afleveres til Genbrugsstation |
55 ton |
Rest, der skal afhentes ved kuber |
480 ton |
|
|
Bilen laster |
9 ton |
Antal kørsler pr. år |
55 |
|
|
Kørsel i indsamlingsområdet |
550 km |
Kørsel mellem område og genbrugsplads |
550 km |
I alt kørsel |
1.100 km |
Der er ved overslagene taget udgangspunkt i skønnede afstande mellem husstande. Afstande
mellem affaldsøer er ligeledes skønnet, hvilket også gælder afstanden mellem
indsamlingsområder og genbrugsstation.
Det må vurderes, at der ved indsamling af glasset ved kuber indgår energiforbrug til
privatbiler, der bruges til at bringe glasset til kuberne. Der foreligger dog ikke data
herfor, men det kan energimæssigt belaste kubeindsamlingen.
På samme måde kan man beregne, at Greve Kommunes indsamling betyder, at 3,6 kg
flasker undgås at blive slået i stykker (i forhold til en skårprocent på 66 procent).
Det svarer til et sparet energiforbrug på 18 MJ per borger ved dette system. Disse
flasker opvejer cirka det ekstra energiforbrug, plastsækkene medfører i Greve (14,1 MJ).
Anvendelsen af plastsække til glasindsamling kan derfor ikke umiddelbart anbefales ud
fra et miljømæssigt synspunkt, med mindre plastsækkene er en væsentlig forudsætning
for, at der kan indsamles de relativt store glasmængder af god kvalitet.
Gentofte Kommune indsamler imidlertid også glas direkte ved bopælen. Her anvendes
fortrinsvis for hånden værende papkasser, som alligevel skal bortskaffes. Skårprocenten
ved ordningen i Gentofte er på 43. Mens den samlede skårprocent for alle ordninger i
Fredericia er på 47. Som nævnt ovenfor, må det antages, at skårprocenten ved
husstandsindsamlingen i Fredericia ligger noget under de 47.
Det kan undre, at plastsækkene i Fredericias og Greves system betyder så meget. I
Vinflaskerapporten er det beregnet, at kuberne til indsamling af flasker ikke
(materialemæssigt) havde væsentlig betydning i den store sammenhæng. Kuberne findes i
flere størrelser. I Vinflaskerapporten blev der regnet med en kube af polyethylen på 2,7
m3 med en vægt på 120 kg. Der indsamles ca. 4 ton glas per år i en kube.
Kuberne har en levetid på 5-20 år, her regnes med 10 år. Det betyder, at der til
kuberne bruges 120 kg / 10 år = 12 kg plast per år, som skal fordeles på 4000 kg glas =
0,003 kg plast per kg glas. Hvis hver borger afleverer 20 kg glas, svarer det til at hver
borger skal "betale for" 0,06 kg plast (60 gram) fra kuberne.
Til sammenligning uddeler hhv. Fredericia og Greve Kommuner poser svarende til hhv.
0,55 og 0,6 kg plast per borger til glas, altså væsentligt mere.
I Hundested Kommune er der dagligt tilsyn med pallerammerne. Ved dette tilsyn sættes
der om nødvendigt ekstra rammer på pallerne, der ryddes op m.m. "Har den ekstra
transport, som dette tilsyn medfører, nogen miljømæssig betydning?"
I det følgende er denne transport vurderet.
Det daglige tilsyn foregår i en lille lastbil, der medbringer ekstra rammer til
pallerammerne. Lastbilen kører ca. 20 km hver dag for at føre tilsyn med pallerammerne
(kvalificeret estimat ud fra detaljeret kort over Hundested med angivelse af placeringen
af pallerammerne). Det antages, at lastbilen kører ca. 10 km per liter diesel. Diesel har
et energiindhold på ca. 42,7 MJ/kg (Frees, 2002). Det betyder, at det daglige tilsyn
medfører et ekstra energiforbrug på ca.: 20 km/dag * 21 dage per måned * 12 måneder
per år * 0,1 liter diesel per km * 42,7 MJ per liter diesel = ca. 21.500 MJ per år. Hvis
dette energiforbrug fordeles ud på Hundesteds 9.410 borgere svarer det til et
energiforbrug på ca. 2,3 MJ per borger per år.
Der er således tale om et væsentligt energiforbrug, der skal opvejes af, at mindst
0,5 kg flasker skal undgå at blive slået i stykker som følge af tilsynet jf.
beregningerne i Tabel 18.
Der indsamles i Hundested i alt 8,1 kg flasker per borger om året. Såfremt der blev
indsamlet med en skårprocent på 66, ville der blive indsamlet 4,1 kg flasker. Det
betyder, at der indsamles 4 kg flasker mere, end en indsamling med skårprocenten for
gennemsnittet af kommuner ville medføre.
Energimæssigt kan det derfor godt betale sig at gennemføre det omtalte tilsyn, idet
de 4 kg flasker betyder en energibesparelse på ca. 20 MJ per borger, mens der kun
anvendes 2,3 MJ per borger for at gennemføre tilsynet.
I Hundested Kommune tilses ved samme lejlighed indsamlingsmateriellet for andre
genanvendelige materialer, hvorfor energiregnestykket for indsamlingen i pallerammer ser
bedre ud, end det umiddelbart fremgår af ovenstående, idet en del af energiforbruget til
tilsynets transport må tillægges tilsynet med de andre genanvendelige fraktioner.
Der indsamles dog tilsyneladende for lidt skår i kommunen, hvorfor energiberegningerne
skal tages med forbehold.
I Kalundborg hentes kuberne og tømmes på genbrugscentralen, hvilket reducerer
skårprocenten. Det medfører ekstra energiforbrug til transport. "Er dette en
miljøvenlig løsning?"
I modsætning til i de fleste andre kommuner, tømmes kuberne ikke på stedet, men
bringes til genbrugscentralen, hvor de tømmes forsigtigt direkte ud på sorteringsbordet.
Det skønnes, at dette er hovedårsagen til, at skårprocenten i kuberne er 55 procent i
forhold til de 66 procent, som ellers gælder for kuber.
Energiforbruget til tømning af kuber er i størrelsesordenen 1,4 MJ per borger per år
jf. resultaterne fra "scenarium A", Tabel 14. Det vides ikke, hvor meget
energiforbruget øges med i Kalundborg. Det vurderes, at transportafstanden ikke øges
væsentligt, men at der kan være mindre på lastbilens lad, når den transporterer hele
kuber frem for at tømme dem på stedet. Det vurderes, at det maksimalt fordobler
transporten, og at det ekstra energiforbrug derfor er i størrelsesordenen 1,4 MJ per
borger per år. Se herom i nedenstående ramme.
Transportvurdering for Kalundborg
Kuberne i Kalundborg rummer 1,32 kubikmeter. Det svarer til ca. 450
kg. Der kan være 10 kuber på ladet af lastbilen. Det vil sige, at der hentes ca. 4,5 ton
pr. kørsel.
Hvis kuberne blev tømt over i en container på 30 kubikmeter direkte
på kubepladsen, kunne der med denne container transporteres ca. 9 ton pr. tur.
Det vurderes på denne baggrund, at energiforbruget til transport ved
den valgte løsning i Kalundborg er omkring dobbelt så stort, som det ville have været,
hvis kuberne blev tømt over i en 30 kubikmeter container på kubepladserne.
Der er ikke taget højde for forskelle i lastbil størrelse, men det
vurderes, at der ved den anvendte løsning anvendes en mindre lastbil, end det ville være
tilfældet ved tømning i container. |
I Kalundborg blev der i 1999 indsamlet i alt 12,8 kg glas per borger i de kuber, kommunen
selv sorterer. Heraf var 5,8 kg flasker og 7,0 kg skår. Skårprocenten var således på
55. Hvis skårprocenten i stedet havde været 66 (svarende til den gennemsnitlige
skårprocent for kuber), ville fordelingen af de 12,8 kg glas have været 4,4 kg flasker
og 8,4 kg skår. Det svarer stort set til, at 1,4 kg flasker per borger ikke bliver slået
i stykker. Besparelsen svarer derfor til ca. 7 MJ per borger per år.
Hvis den ekstra transport er direkte årsag til, at flaskerne undgår at blive slået i
stykker, vurderes det, at løsningen samlet set sparer energi.
I Gentofte har indførelsen af en storskraldsordning reduceret skårprocenten (mens den
totalt indsamlede mængde glas er uændret). "Er løsningen miljøvenlig?"
Der blev i 2000 indsamlet 3,1 kg glas per borger via storskraldsordningen, svarende til
1,8 kg flasker og 1,3 kg skår per borger, svarende til en skårprocent på 43 procent.
Hvis dette glas i stedet havde været indsamlet via kuber med en skårprocent på 66
procent, ville der have været indsamlet 1,0 kg flasker og 2,1 kg skår per borger.
Storskraldsordningen forhindrer dermed 0,7 kg flasker i at blive knust.
Flasker og glas indsamles generelt i papkasser i Gentofte Kommune. Disse papkasser
skulle alligevel have været bragt til genbrugspladsen, og gør dermed ingen forskel.
De 0,7 kg flasker ligger ikke langt fra beregningen for 1 kg flasker, og svarer dermed
til en besparelse på højst 5 MJ per borger per år.
Der haves ikke data for, hvor meget ekstra transport storskraldsordningen medfører, og
endvidere indsamles mange andre materialer via storskraldsordningen, hvilket vil gøre det
vanskeligt at afgøre, hvor meget der skal tilskrives glasset.
15 |
Nejrup D og M Wesnæs: Miljøprojekt Nr. 556 2000.
"Genbrug af danske vinflasker. Vurdering af markedet og de miljømæssige
effekter". Miljøstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet, 2000
|
16 |
Ifølge glasstatistikken (Nejrup, 1999)
"forsvinder" ca. 1,2 kg af de indsamlede flasker, dvs. der indsamles flere
flasker, end der siden hen skylles. Disse mængder skyldes både udeladelse af engangsøl-
og vandflasker i nærværende projekt, samt "de forsvundne flasker", som
beskrives i afsnit 4.1 i Nejrup (1999).
|
17 |
Det vides ikke præcist, hvor mange kg glas der totalt set
indsamles via detailhandelen og "andre ordninger", da glasstatistikkerne kun
giver oplysninger om hvor mange hele flasker, der indsamles. Disse oplysninger haves
hverken for 1998, 1999 eller 2000. Det betyder, at man ikke ved, hvor mange skår der
indsamles via detailhandelen og "andre ordninger". I Nejrup og Wesnæs (2000) er
det antaget, at alle skår indsamles via de kommunale ordninger. Dette er ikke helt
korrekt, men det nøjagtige tal var ikke kendt, og det har ingen betydning for
resultaterne, da det kun bruges til en beregning af energiforbruget til transport af skår
og det har ikke stor betydning for de overordnede resultater, om skårene indsamles
via kommunale eller alternative indsamlingssystemer.
|
18 |
De resterende mængder op til de 23,6 kg er
"forsvundet" og deponeret jf. Tabel 1. |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|