| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kommunale indsamlingssystemer for glasemballage fra husholdninger

9 Diskussion af velfungerende systemer

I dette kapitel sammendrages de kommunale delsystemer, der vurderes at have betydning for, at der i kommunerne indsamles meget glas og glas af en god kvalitet.

Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem kommuner, der indsamler store mængder og kommuner, der opnår en lav skårprocent i indsamlingen. Dette er imidlertid tilfældet for Gentofte, Kalundborg og Fredericia Kommuner, hvor begge dele lykkes.

9.1 Store indsamlede mængder

Set ud fra et miljømæssigt synspunkt er det ikke af betydning, i hvilket system, kommunalt eller andet, glasset indsamles, blot der indsamles store mængder, og at det samtidig sikres, at også andet emballageglas end genbrugelige flasker kommer ind i systemet.

De 15 udvalgte kommuner, med undtagelse af Albertslund, Hundested og Silkeborg, er alle kendetegnet ved, at der samles så meget glas ind i de kommunale indsamlingssystemer, at de ligger på eller over landsgennemsnittet for kommunale indsamlinger.

Der er syv af de valgte kommuner, der skiller sig ud ved at have kommunale indsamlinger, der ligger over gennemsnittet og samtidig have en samlet indsamling, beregnet på grundlag af de data, der har været tilgængelige ved dette projekt, der ligger over landsgennemsnittet på 23,6 kg for alle ordninger tilsammen. Der ville sandsynligvis være flere af de udvalgte kommuner, der ville opnå dette, hvis alle data var til stede. De syv kommuner fremgår af Tabel 21.

Tabel 21
Kommuner, hvor der indsamles glasmængder over landsgennemsnittet

Set ud fra et miljømæssigt synspunkt er det underordnet, om glasset bliver indsamlet via kommunale ordninger eller andre ordninger. Det vigtige er, at flaskerne ikke bliver knust i systemet, så de kan blive skyllet og brugt igen.

Det er derfor muligt, at andre i kommunen – fx detailhandelen – indsamler mange flasker, således at der ikke indsamles så meget glas i den kommunale indsamling. Men hvis de flasker, der bliver indsamlet i det kommunale system, bliver håndteret skånsomt og kan skylles og bruges igen, må systemet karakteriseres som godt.

Der indsamles glas med meget varierende kvalitet i kommunerne. I nogle kommuner samles der glas ind af en væsentlig bedre kvalitet end i andre. Kvaliteten måles som den opnåede skårprocent i indsamlingen.

På baggrund af gennemgangen af de 15 kommuner vurderes det, at husstandsindsamlingssystemerne i Fredericia, Greve og Gentofte Kommuner sikrer, at skårprocenten bliver lav. Skårprocenten ved disse kommuners indsamlinger fremgår af Tabel 22.

Tabel 22
Skårprocenter i Fredericia, Gentofte og Greve Kommune. Bemærk, at skårprocenten i Fredericia er gennemsnit for de tre indsamlingsmetoder, da den ikke kendes for de enkelte indsamlinger.

Herudover kan Kalundborg Kommune også fremhæves for en lav skårprocent ved indsamling via kuber. Skårprocenten er samlet for de forskellige indsamlingssystemer i kommunen på 59, mens den for indsamlingen via kuber, der sorteres på eget sorteringsanlæg, er på 55.

I Hundested Kommune er der en skårprocent på 33. Det må antages delvist at skyldes anvendelsen af pallerammer, hvor der er mulighed for at anbringe flaskerne forsigtigt. Hundested Kommunes indsamlingssystem udmærker sig desuden ved, at der sker en sortering i skår og flasker umiddelbart ved afleveringen.

Omkostninger i forbindelse med et indsamlingssystem skal ses i sammenhæng med, hvilket serviceniveau der ønskes for borgerne i den enkelte kommune.

Udgifterne er som hovedtræk størst i kommuner med hentesystemer, men øges til tilsvarende niveau ved bringesystemer, hvis disse suppleres med fx storskraldsordninger, der øger serviceniveauet. Udgifterne vil ligeledes øges, såfremt kommunerne selv grovsorterer glasset inden salg.

9.4 Miljøvurdering af indsamlingssystemerne

Der er gennemført en miljøvurdering af dele af de kommunale systemer, hvor der fortrinsvis indsamles den bedste kvalitet glas.

Miljøvurderingerne vedrører derfor følgende kommuner:

Fredericia Kommune
Greve Kommune
Gentofte Kommune
Hundested Kommune og
Kalundborg Kommune

Ved miljøvurderingerne er der taget udgangspunkt i de resultater, der blev fundet i det tidligere vinflaskeprojekt, og miljøvurderingerne er gennemført efter det såkaldte MEKA-princip.

Fredericia og Greve Kommune indsamler ved deres husstandsindsamlinger, glasset i plastsække, der af borgeren stilles ud til vejen. Sækkene tømmes herefter enten i pallerammer eller i en specialbil. Skårprocenten ved de enkelte systemer i Fredericia er ikke kendt; der er kun opgjort en samlet gennemsnitlig skårprocent. Erfaringerne fra Greve og Gentofte Kommune tyder imidlertid på, at specielt husstandsindsamlingen giver en lav skårprocent.

Brug af plastsække forringer dog den energigevinst, der ellers kunne være opnået ved husstandsindsamlingen, idet der ved den bedre kvalitet glas, der samles i Fredericia opnås en energibesparelse på ca. 20 MJ per borger, der har husstandsindsamling. Plastsækkene "æder" dog ca. 13 MJ af denne energibesparelse.

Der kunne derfor i Fredericia Kommune indsamles glas med en større energibesparelse, såfremt der ikke blev anvendt de særlige plastsække, men fx papkasser, der alligevel skulle bortskaffes.

Brug af plastsække forringer ligeledes energigevinsten i Greve Kommune. Gevinsten ved ekstra indsamlede hele genbrugelige flasker var godt 18 MJ per borger. Brug af plastsække koster imidlertid godt 14 MJ per borger.

Gentofte Kommune indsamler ved husstandsindsamlingen ikke så store mængder glas. Det kan skyldes, at ordningen er relativ ny, og at der i forvejen indsamles meget glas i det kommunale system. Energibesparelsen ved den lave skårprocent i forhold til den gennemsnitlige skårprocent betyder, at der spares ca. 5 MJ per borger. Det må vurderes, at der samlet er en energibesparelse ved husstandsindsamlingen i Gentofte Kommune, idet der også ved denne indsamling indsamles andre genbrugsfraktioner.

Som nævnt belastes denne indsamling ikke af forbrug af plastsække, men indsamlingen sker fortrinsvis ved brug af papkasser, der alligevel skulle bortskaffes.

Indsamlingen i Hundested Kommune, med brug af pallerammer der dagligt tilses og tilføres nye rammer efter behov, synes at være en fordel energimæssigt, idet der spares ca. 20 MJ per borger per år. Til tilsyn med pallerammerne (og de øvrige indsamlinger af genanvendelige materialer) bruges der kun ca. 2,3 MJ per borger per år. Der indsamles dog tilsyneladende ikke tilstrækkelig mange skår i kommunen, hvorfor energiregnskabet skal tages med forbehold.

I Kalundborg Kommune indsamles en del af glasset i kuber, der transporteres direkte til sorteringsanlægget på genbrugspladsen. Kuberne tømmes forsigtigt ud på sorteringsbordet. Det vurderes, at der ikke kan transporteres så store mængder ad gangen med lastbil, når der transporteres kuber, som hvis glasset blev tømt over i container ved kubepladserne. Det vurderes, at der ved tømningen direkte på sorteringsbordet fremkommer en energibesparelse på ca. 7 MJ per borger per år, mens selve indsamlingen koster omkring 1,4 MJ ekstra i forhold til traditionel tømning i container ved kubepladserne.

På baggrund af gennemgangen af indsamlingssystemerne i kommunerne, og de vurderinger og beregninger, der er gennemført, kan der opstilles forskellige kombinationer af indsamlingssystemer, der må forventes at imødekomme krav om indsamling af en så stor del af potentialet som muligt samt krav om en god kvalitet af det indsamlede glas.

I det følgende er der opstillet tre (del-) systemer for henholdsvis henteordning, bringeordning til kube og bringeordning til pallerammer/skårbeholder. De tre systemer kan anvendes som skematiske modeller eller som inspiration for glasindsamling i kommunerne. Der er ikke givet opskrift på komplette systemer, men de væsentligste elementer fra den erfaringssamling, der er opnået ved udarbejdelsen af rapporten, er anvendt ved opstilling af systemerne.

Systemerne er kommenteret med hensyn til blandt andet miljøforhold og arbejdsmiljøforhold.

9.5.1 Henteordning

Henteordningerne må på baggrund af de indhentede erfaringer bedømmes som at være den type ordninger, der giver den største indsamlingsmængde. Kvaliteten af det indsamlede glas med hensyn til skårindhold, har imidlertid ikke i alle tilfælde været høj.

Tabel 23
Model for indsamlingssystem, hvor glasset afhentes ved den enkelte husstand.

9.5.2 Bringeordning, kuber

Indsamling af glas ved kubesystemer har vist sig at være en god løsning med hensyn til specielt kvaliteten af det indsamlede glas. Generelt er det kommunernes erfaring, at god vedligeholdelse af kuberne skåner glasset under indkastningen. Ligeledes er det af betydning, at kuberne tømmes efter behov, og helst ikke før de er næsten fyldte. For hyppig tømning betyder, at faldhøjden i kuben og dermed skårprocenten bliver høj.

Kuberne kan være anbragt både på offentligt tilgængelige områder, hvor det er hensigten, at alle kan benytte dem samt ved boligselskaber, hvor det er hensigten, at beboerne skal benytte dem. Funktionen ved de to placeringer er ikke væsensforskellig. Anbringelse ved boligselskaber kan dog formodes at betyde, at de bliver mere brugt, da beboerne alligevel skal af med den øvrige dagrenovation, og det derfor formodentlig ikke opfattes som en ekstra indsats at anbringe flaskerne i kuberne.

Tabel 24
model for indsamlingssystem, hvor glasset bringens til kuber.

9.5.3 Bringeordning, pallerammer

Indsamling af glas ved hjælp af en kombination af brugen af pallerammer og beholder til øvrigt emballageglas har vist sig effektivt i Hundested Kommune med hensyn til kvaliteten af det indsamlede glas. Derimod er der i Hundested ikke indsamlet så store mængder, ligesom der tilsyneladende ikke indsamles den mængde skår, der kunne forventes.

Indsamlede flasker i pallerammer må formodes at kunne være mål for hærværk, hvorfor denne indsamlingsform ikke kan forventes at kunne bruges alle steder. Anvendelse af pallerammer kan eventuelt supplere andre typer indsamlingsudstyr.

Der er ikke identificeret nogen speciel årsag til, at der ikke indsamles så stor en mængde glas i Hundested, hvor der anvendes pallerammer. Muligvis kan det skyldes manglende information eller placeringen af affaldsøerne, og kan formodentlig ikke tillægges selve indsamlingsmateriellet.

9.5.4 Økonomi

Med hensyn til økonomien i systemerne henvises der til kapitel 7. Som det fremgår af dette kapitel, er der meget store variationer mellem kommunerne fx med hensyn til de samlede omkostninger for indsamling af 1 kg glas. Det vurderes, at de aftaler, som kommunerne indgår med entreprenører om indsamling m.v., samt de priser kommunerne forhandler sig til med glashandlere, er af væsentlig betydning for de samlede omkostninger, ligesom det ønskede serviceniveau har en væsentlig rolle.