|
Miljøstøtte til Østeuropa - Årsberetning 2001 1 ForordAf miljøminister Hans Christian Schmidt Den nuværende optagelsesproces startede for Polen og Ungarn med, at de underskrev deres Europa Aftaler i 1991, og otte andre central- og østeuropæiske lande har senere underskrevet lignende aftaler. Forhandlingerne med landene blev formelt åbnet i 1998, og krav på miljøområdet indgik som et af 31 områder, hvor landene skulle bedømme egen lovgivning, egne administrative systemer og bemanding samt miljøinfrastruktur i forhold til EU’s krav, og vurdere behovet for overgangsordninger efter optagelse i EU. For otte ud af 10 østeuropæiske ansøgerlande til EU vil miljøområdet ikke være det, der giver problemer i forbindelse med forhandlingerne om medlemskab af EU. Otte ud af 10 Østeuropæiske lande har således foreløbigt lukket miljøkapitlet, med overgangsordninger som primært er begrundet i et stort behov for egne økonomiske midler til etablering af miljøinfrastruktur, især på vand- og affaldsområdet. To lande, Rumænien og Bulgarien, viste fremskridt i forhandlingerne, men mangler stadig en del for at kunne lukke miljøkapitlet Tilnærmelsesprocessen til EU har imidlertid ikke blot været en proces med papirer og møder. De fleste af ansøgerlandene har øget anvendelsen af egne midler på miljøområdet betydeligt, og flere lande ligger nu målt i forhold til bruttonationalproduktet på niveau eller over landene i EU. Men der er også sket betydelige reduktioner i forureningen i ansøgerlande. Dels på grund af nedlukning af meget forurenende industri, dels på grund af investeringer i rensning og forbedret teknologi. Det meget forurenede område - den såkaldte "Black Triangle" mellem Polen, Tjekkiet og Tyskland - har oplevet betydelige reduktioner i luft-, vand- og jordforurening. Reduktioner, som har givet afsmittende effekt på helbredstilstanden af de mange mennesker, som bor og arbejder i denne region. I 2001 støttede Danmark med en særlig indsats, at lande som Litauen, Bulgarien og Slovakiet kunne påbegynde nedlukning af usikre atomkraftværker, hvilket også er blevet et krav for disse landes optagelse i EU. Der er ingen tvivl om, at fastholdelsen af de høje miljøkrav til ansøgerlandene vil medføre en forbedret miljøtilstand og helbredstilstand ikke blot i ansøgerlandene men også samlet for hele Europa. Miljøsamarbejdet med de tidligere Sovjetrepublikker og især Rusland samt med landene i Vestbalkan har yderligere bidraget hertil. Den danske miljøstøtte til Østeuropa startede i 1991 og kunne derfor fejre 10 års jubilæum i 2001. Fra 1991 til og med 2001 har Danmark støttet mere end 1400 projekter i Østeuropa. Den støtte, der er gået til ansøgerlandene - hvilket er størsteparten - har været rettet mod at hjælpe landene i deres optagelsesforhandlinger. Der har gennem årene bl.a. været brug for eksperter i miljølovgivning og i etablering af administrative systemer, økonomer til analyser af finansieringsmuligheder for miljøinfrastruktur, ingeniører til at designe spildevandsanlæg og entreprenører til at opføre disse og endelig for leverandører af miljøudstyr. Det har alt sammen været med til at bringe landene derhen, hvor de er i dag på miljøområdet. I slutningen af 2001 blev der igangsat en analyse af den samlede danske Øststøtte, herunder også Miljøstøtten. Analysen mundede ud i en ny strategi for den danske øststøtte i årene 2002 og 2003. Den samlede ramme for nye øststøtteprojekter blev fastsat til 1,1 mia. kr. i 2002 og 2003, heraf 700 mio. til miljøstøtte. Årsagen til at strategien kun dækker to år, er som nævnt, at en række central- og østeuropæiske lande forventes optaget i EU i 2004. Regeringen har besluttet, at der skal gennemføres en analyse af den internationale indsats efter 2003 i løbet af efteråret 2002-foråret 2003.
|