Miljøstøtte til Østeuropa - Årsberetning 2001
5 Generelt om bevillingenDer blev i 2001 givet tilsagn om tilskud til 248 projekter for et samlet beløb på 631 mill. kr. Der har været udgifter, herunder til tidligere igangsatte projekter, for 532 mill. kr., jf. figur 1.
Figur 1.
Antal nye projekter 1998-2001
I henhold til regeringens overordnede strategi for Øststøtten fra 1997 blev der lagt særligt vægt på at yde støtte til Østersøregionen, som har modtaget 51 pct. af den samlede støtte til Østeuropa, jf. figur 2.
Figur 2.
Geografisk fordeling af tilsagn. Procentvis fordeling 2001
Der blev således i 2001 iværksat projekter for 38 mill. kr. i Letland, 55 mill. kr. i Litauen, 32 mill. kr. i Estland, 63 mill. kr. i Polen og 81 mill. kr. i Rusland. I det øvrige Østeuropa blev der i 2001 især givet tilsagn til projekter i Rumænien (56 mill. kr.) og Ukraine (64 mill. kr.), mens der blev iværksat projekter for 41 mill. kr. i Tjekkiet og Slovakiet, for 35 mill. kr. i Bulgarien, for 22 mill. kr. i Moldova og for 42 mill. kr. på Balkan. De resterende 93 mill. kr. blev anvendt til tværgående aktiviteter, herunder ligeledes i Østersøregionen, bl.a. som tilskud til Nordisk Miljøinvesteringsfacilitet (NEFCO) samt regionale projekter.
Opgjort på indsatsområder tegnede vandområdet sig for ca. 31 pct. af indsatsen i 2001, jf. figur 3. Indsatsen har primært til formål at begrænse forureningen af Østersøen i regi af den internationale aftale om Østersøen, Helsingforskonventionen og til at opfylde EU-direktiverne på vandområdet.
Indsatsen på luftområdet, der tegnede sig for ca. 14 pct. i 2001, jf. figur 3, har ligledes til formål at begrænse den grænseoverskridende forurening samt at reducere udledningen af drivhusgasser. Heri indgår endvidere støtte til nedlukning af usikre atomkraftværker i Østeuropa. Indsatsen på affaldsområdet har bl.a. til formål at gøre op med «fortidens synder« i form af kemikaliedepoter m.v, og støtten til de institutionelle projekter skal især ses i lyset af EU-ansøgerlandenes forberedelse til optagelse i EU.
Indsatsen på naturressourceområdet retter sig mod naturbeskyttelse og forvaltning, bæredygtig skovdrift, miljøundervisning og naturformidling. I EU-ansøgerlandene retter støtten sig i høj grad mod implementering af EU-direktiver herunder Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne samt etableringen af det fælles Natura 2000 netværk af beskyttede naturområder. I både ansøger- og ikke-ansøgerlande er støtte til implementering af internationale konventioner på naturområdet prioriteret højt.
Figur 3.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling 1998-2001
Ved forvaltningen af Miljøstøtteordningen er der som nævnt lagt stor vægt på bistand til EU-ansøgerlandene i Østeuropa. Danmark støtter et stort antal investerings- såvel som institutionsopbygningsprojekter med fokus på implementering, inspektion og gennemførelse af EUs krav til ansøgerlandene på miljøområdet. Hovedparten af disse projekter falder ind under direktiverne om luft, vand, affald og industri, de såkaldte investeringstunge direktiver, samt naturdirektiverne.
Informationsaktiviteter om Miljøstøtteordningen var prioriteret højt i 2001. Der blev udarbejdet et nyt designkoncept for ordningen, der bla. blev brugt i udgivelsen af en række temarapporter og bøger om indsatsen i enkelte østeuropæiske lande. Endvidere afholdt Miljøstyrelsen en jubilæums- konference i anledning af 10-året for miljøstøtten til Østeuropa.