Reduktion af miljøbelastningen fra tøjvask
Bilag 2
Behovet for kompleksbindere til blødgøring af vaskevand
Metoder og resultater
Metode
Standarder laves af tørret CaCl2 i 0,1 M KCl-opløsning. Elektroden kalibreres med 4,00; 10,02; 40,08; 200,4 og 400,8 mg Ca-ioner pr. liter 0,1 M KCl. Kalibrereingen sker ved 40,3 °C +/- 0,1 °C.
Udgangspunktet for forsøgsopstillingen er en opløsning med 200 mg frit Ca++/l. Der tilføres et kendt antal ml 40,3 °C vand indeholdende en kendt mængde opløst vaskemiddel. Koncentrationen af frit Ca++ aflæses efter 5 minutter, hvor blandingens potentiale er rimeligt stabilt. Forsøget gentages med forskellige mængder tilsat vaskemiddel. Deraf dannes en kurve for forholdet mellem tilsat vaskemiddel og koncentration af frit Ca++. Ud fra kurvens hældning kan behovet for vaskemiddel til 10 hårdhedsgraders reduktion af vaskevand beregnes. Tallene sammenlignes med vejledende dosering på vaskemiddelemballagen. Levetiden af den ionselektive elektrodes membran er kort, da vaskemidlet angriber membranen. Når membranen er ødelagt, bliver responstiden pludselig meget lang, og signalet bliver 15-30% lavere end forventet. Hver gang en ny membran anvendes, kontrolleres den sidste måling ved at gentage forsøget med den nye membran.
For yderligere at teste elektrodens stabilitet er forsøget med Green Clean gentaget med en membran, der har været anvendt til 3 andre vaskemidler. Der er 10 dage mellem de 2 forsøg med Green Clean.
Resultatet er det samme med den gamle membran. Elektroden har således her vist sig korttidsstabil.
For på anden vis at teste, hvorvidt elektrodens signal var sikkert, blev reaktionen i standardopløsninger før og efter forsøg med 2 vaskemidler målt og ført ind i kurven herunder:
Også her viser elektroden sig at være stabil i sit signal.
Resultater
Herunder findes eksempler på de kurver, der er fremkommet gennem forsøget. Det ses, at jo lavere dH, des mere vaskemiddel skal bruges for at sænke hårdheden 1 grad. Dette skyldes kompleksbindingskonstanten, en konstant hvori vaskemidlets indhold af kompleksbinder og de stoffer, der skal kompleksbindes, indgår som variable. Deraf ses, at jo mindre hårdhed, des mere kompleksbinder skal der til for at nå kompleksbindingskonstantens værdi.
I forsøget er der målt helt ned til 2 dH, selv om de sidste dH kræver relativt meget vaskemiddel og således hæver gennemsnittet for det målte behov for dosering.
Herunder gives et eksempel på, hvordan resultaterne er omregnet, så de kan sammenlignes med doseringsvejledningerne på vaskemiddelemballagen:
Bluecare:
g sæbe/l opløsning for at komme fra 20 til 2 dH: 1,84g
g sæbe/14 l opløsning for at komme fra 20 til 2 dH: 25,8g
ml sæbe/14 l opløsning for at komme fra 20 til 2 dH: 43,9ml
ml sæbe/14 l opløsning for at sænke hårdheden 10 dH: 24,4ml
Nødvendig mængde for at sænke hårdheden til under 10 dH, angivet på emballagen....
| fra | 10 - 20 dH | over 20 dH |
| 25 ml | 50 ml |
Sammenligningerne er samlet i rapportens tabel 6.1.