Reduktion af miljøbelastningen fra tøjvask

Bilag 3
Stigningen i spildevandets saltindhold ved blødgøring ved hjælp af ionbytning

Formålet med nedenstående beregninger er at vurdere, hvor meget spildevandets indhold af salte ville stige, hvis alle indbyggere i Danmark gav sig til at blødgøre deres vand til vaskemaskiner vha. ionbytter.

Datagrundlaget er oplysninger fra Danske Vandværkers Forening og GEUS om indbyggerantal og gennemsnitlig vandhårdhed i hver kommune, samt oplysning fra Silhorko om saltforbruget til blødgøring, oplysninger fra NESA om antallet af vaske/person/år og oplysninger fra producenter af vaskemaskiner om vandforbruget/vask. Det er desuden antaget, at det gennemsnitlige vandforbrug er 170 liter/indbygger.

Der skal ca. 70 g salt til at blødgøre 2,4 m3 vand 1 ºdH (Scherfig, 1998).

Når vandforbruget pr. vask er 70 liter (Höjer 1998), og hver person vasker 78 gange om året (NESA 1995), og det vægtede gennemsnit af hårdheden i de danske husholdninger i brugsvand er 16 ºdH, som ionbyttes til 2 ºdH, bliver stigningen i spildevandets indhold af salt:

((70g/2400liter)*70liter*78vaske*(16-2ºdH))/(170liter/dg*365dg) = 0,036 g/l.

Der bruges i gennemsnit ca. 29 g salt (NaCl) pr. vask svarende til 2,3 kg salt pr. person pr. år.

Det årlige forbrug af salt vil blive ca.:

5,2 millioner personer * 29 g/vask * 78 vask/år/person = 11.762 tons pr. år.