Reduktion af miljøbelastningen fra tøjvask
1 Indledning
Når vi i vores husholdninger skal have vasket tøj, er der brug for at fjerne hårdhedsionerne calcium og magnesium fra vandet, således sæbelus i tøjet undgås. Den måde danskerne og de fleste andre i dag får blødgjort deres vand til tøjvask, dvs. fjernet vandets hårdhed, er via de kompleksbindere, der er i vaskemidlerne, evt. koblet med separat tilsætning af kompleksbindere. Husholdningstekstilvaskemidler består af vaskeaktive stoffer (tensider) og kompleksbindere samt en række stoffer, herunder enzymer, blegemidler vaskeforstærkere og duftstoffer.
Dosering af vaskemiddel
Producenterne af vaskemidler til detailhandelen sammensætter, m.h.t. tensider og kompleksbindere, deres produkter ud fra en given hårdhed på det tilsigtede marked ("x" på abscissen i Figur 1.1). Brugere med vand af hårdheden "x" kan dosere korrekt både mht. tensider ("t" på ordinaten i Figur 1.1) og kompleksbindere. Har brugerens vand derimod en lavere hårdhed - og doserer brugeren derefter - underdoseres der tensid. Hvis brugerens vand omvendt er hårdere end "x", overdoseres der tensid. I Danmark er det kun problemet med overdosering af tensid, der miljømæssigt er betydeligt, fordi vaskemidlernes sammensætning og doseringsvejledning tager højde for muligheden for blødt vand.
Figur 1.1
Illustration af doseringsmængdens afhængighed af vandets hårdhed, og deraf
følgende underdosering af tensid ved hårdheder under værdien "x", samt
overdosering af tensid ved alle hårdheder over "x". "x" illustrerer
den hårdhed, vaskemidlets receptur er lavet ud fra. "t" illustrerer den
koncentration af tensid, der er nødvendigt for tilfredsstillende vaskeresultat, i det
omfang tensiderne er uafhængige af hårdheden. Figuren er kun en principskitse, hvorfor
der ikke kan sættes generelt gældende værdier på akserne.
Overdosering af tensid
Når vi i husholdningerne i Danmark blødgør vandet vha. blødgørere i vaskemidlet, sker der således en betydelig overdosering af tensider. Dette er problematisk ud fra et miljømæssigt synspunkt, fordi flere tensider har en toksisk virkning.
Det er derfor relevant at undersøge, om der findes mindre miljøbelastende teknikker til blødgøring af vaskevandet.
Indføring af blødgøring kan skabe behov for vaskemiddel til blødt vand
Hvis muligheden for vask med relativt blødt vand (fx 2 °dH, hvor 1 °dH svarer til 10 mg CaO pr. liter) introduceres i Danmark, medfører det overdosering af kompleksbinder, fordi laveste doseringsgrad iflg. vejledningen er til 0-10 °dH. Derfor bliver der, samtidig med implementering af blødt vand til husholdningsvaskemaskiner, behov for et vaskemiddel til blødt vand.
Uanset om det i dette projekt viser sig, at der findes mindre miljøbelastende metoder til blødgøring af vaskevandet, vil der alligevel opstå en efterspørgsel efter husholdningsvaskemidler til blødt vand i Danmark, da de stigende grundvandspriser og lokal vandmangel medfører øget brug af blødt regnvand til tøjvask. Både udvikling af blødgøringsteknikker til husholdningsvaskemaskiner og anvendelse af regnvand til tøjvask kan således fremme efterspørgslen efter vaskemidler til blødt vand i Danmark. Sådanne vaskemidler findes allerede til industrivaskemaskiner.
En anden mulighed er, at der på de eksisterende vaskemiddelpakninger tilføjes en doseringsvejledning til helt blødt vand (fx 2 °dH), hvis de eksisterende vaskemidler kan vaske rent ved så lav dosering. Der er i projektperioden fundet vaskemidler i de danske supermarkeder, hvor der både er doseringsanvisninger til helt blødt vand (op til 2,5 °dH) og til danske forhold (Neutral Compact Color og koncentreret Bio-tex Color).
Formål
Formålet med dette projekt er at undersøge og sammenligne relevante alternativer til dagens gængse teknik til blødgøring af vaskevand til husholdninger.
Det er desuden formålet at vurdere den potentielle reduktion i forbruget af vaskemidler ved alternativ blødgøring samt eventuelle miljøpåvirkninger, som forårsages af brugen af blødgøringsteknikker.
Rapportens opbygning
I denne rapport gennemgås først, hvilken betydning blødgøring ville have på vaskemiddelforbruget og på mængden af forureningskomponenter i afløbet (kapitel 2 og 3). Da effekten af blødgøring viser sig at være betydelig, fortsættes med en udredning af de tekniske aspekter af blødgøring (kapitel 4). I kapitel 5 og 6 gennemgås muligheden for et marked, samt de økonomiske konsekvenser. I kapitel 7 opstilles en række scenarier, hvor potentialer for hver form for blødgøring sættes over for konsekvenserne af valget af den enkelte form for blødgøring. Til sidst konkluderes i kapitel 8: Er blødgøring realistisk? I positivt fald: Hvilken blødgøring vurderes værende bedst egnet til husholdningsvaskemaskiner, og hvilke tiltag må gøres før implementering af blødgøring i danske husholdningsvaskemaskiner?