| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Reduktion af miljøbelastningen fra tøjvask

2 Beregnede besparelser i forbruget af og belastningen fra vaskemidler ved blødgøring af vaskevandet før vask

 
Forudsætning

For at afgøre hvorvidt implementeringen af blødgøringsanlæg kan reducere miljøbelastning og samtidig være økonomisk neutral, har DHI indkøbt 15 forskellige vaskemidler til detailbrug. Både flydende vaskemidler og vaskepulver indgår i undersøgelsen. Pris og dosering er undersøgt, og der er analyseret for fosfor og COD. Disse data er anvendt til beregning af pris og COD- og fosforbelastning pr. vask i blødt, middelhårdt og hårdt vand.

2.1 Beregnede besparelser

Datagrundlag, beregninger, resultater og usikkerheder er samlet i bilag 1. Forskelle fra mærke til mærke kan vurderes ud fra listen over oplyste indholdsstoffer i bilag 5. Herunder (Tabel 2.1) opsummeres resultaterne som gennemsnit af de 15 undersøgte vaskemidler. Vurderingerne bygger på, at doseringen foretages som angivet på brugsanvisningen. Doseringen efter blødgøring er fastsat som dosering for blødt vand, dvs. < 10 °dH.

Tabel 2.1
Forbrug af vaskemidler med deraf følgende belastning af afløbsvandet med fosfor og COD, samt reduktion i udgifter og belastning af afløbsvandet, såfremt middelhårdt eller hårdt vand forudgående blødgøres.

COD-belastning ved tøjvask

COD-belastningen fra en tøjvask betyder ikke meget i forhold til den øvrige COD-belastning fra en person: Hver dag produceres ca. 130 g COD/person (Henze m.fl., 1992). Hver dag produceres 5-10 g COD via tøjvask. Således stammer 4-8% af COD-belastningen fra en persons spildevand fra vaskemidler. COD-belastningen kan nedsættes med op til 4% ved blødgøring af hårdt vaskevand (>20 °dH).

P-belastning ved tøjvask

Sparede udgifter til vaskemidler ved forudgående blødgøring

De årlige udgifter til vaskemidler er, for den enkelte person, lavest ved vask i blødt vand, fordi her er den laveste dosering. Hvis vaskevandet i områder med middelhårdt og hårdt vand blødgøres før vask, sparer hver person hhv. gennemsnitligt 38 og 92 kr. i sine årlige udgifter til vaskemidler. Disse beløb er anvendt i nedenstående vurdering af, hvad blødgøringsanlæg kan koste for at være udgiftsneutrale for forbrugeren. Husholdningsmaskiner er produceret til at holde til minimum 3000 vaske (Höjer, 1998). Danskerne vasker gennemsnitligt 78 gange/person/år (NESA, 1995). I løbet af en maskines minimumslevetid spares således ca. 1500 og 3500 kr. på udgifter til vaskemidler ved blødgøring af hhv. middelhårdt og hårdt vand. Om besparelsen i forbruget af vaskemidler modsvarer en evt. prisstigning for vaskemaskinen, afhænger bl.a. af prisstigningen og antal personer i husholdningen, samt disse personers vaskevaner. Der er desuden bl.a. variationer i vaskemidlernes pris at tage hensyn til. Derfor er besparelserne på hhv. 1500 og 3500 kr. kun grove skøn.

Procentvis reduktion i udgifter og belastning af spildevandet ved forudgående blødgøring

Det ligger ikke indenfor projektets rammer at analysere indholdet af tensider i vaskemidlerne. Derfor kan der kun opgives procentvise mål for reduktionen af vaskemidler i afløbet fra vaskemaskiner, hvis middelhårdt eller hårdt vand blødgøres før vask. Da værdierne er relative, gælder de også for relativ reduktion af pris, fosfor- og COD-belastning. Værdierne er beregnet som % reduktion af dosering ved den givne hårdhed i forhold til dosering for 0-10 ºdH. Således reduceres pris og belastning af afløbsvandet med hhv. 23 og 43% som gennemsnit for middelhårdt og hårdt vand, hvis vandet forudgående blødgøres.

I områder med middelhårdt, og i særdeleshed i områder med hårdt vand, kan en reduktion på op til 43% af tensiderne fra vaskemidler nedsætte mængden af miljøfremmede forbindelser i spildevandet væsentligt. Dette har især betydning i områder, hvor spildevand ledes urenset til recipient, og i renseanlæg, hvor der kun sker en anaerob omsætning af slam.

Denne reduktion af husholdningspildevandets indhold af tensider vil bl.a. afspejles i indholdet af LAS i slammet fra rensningsanlæggene. Det vurderes at "den altdominerende kilde til LAS i spildevand vurderes at være vaskemidler til fx husholdninger, industrien og institutioner. … Tøjvask i private husholdninger og institutioner m.m. vurderes at repræsentere baggrundsniveauet af LAS i spildevand", mens forskellige former for store rengøringsbehov lokalt kan hæve spildevandets indhold af LAS væsentligt (Miljøstyrelsen, 1998).

Beregningerne af besparelserne i forbruget af vaskemidler stemmer overens med et prischeck af kalkbindere, som Forbrugerstyrelsen har foretaget (Kraybørre, 1998). I testen undersøges, hvor meget der spares på vaskemidlet, hvis brugsvandet blødgøres vha. separat, kemisk kalkbinder. Resultatet er, at forbruget af vaskemidler nedsættes afhængigt af brugsvandets hårdhed, og at op mod halvdelen af vaskemidlet kan spares i områder med hårdt vand.

2.2 Samlede besparelser i Danmark

Ud fra oplysninger fra Danske Vandværkers forening, GEUS, samt Frederiksberg og Herlev Kommuner er det blevet muligt at beregne antallet af indbyggere, der bruger hhv. blødt, middelhårdt og hårdt vand ( Tabel 2.2).

Disse data sammenholdes med det i Tabel 2.1 beregnede gennemsnitlige forbrug af vaskemidler ved hhv. blødt, middelhårdt og hårdt vand. Det er igen antaget, at dosering af vaskemiddel sker iht. brugsanvisningen for 0-10 °dH. Heraf fås et omtrentligt mål for det totale forbrug af vaskemidler i Danmark. Deraf beregnes den procentvise besparelse i forbruget af vaskemidler, hvis alle indbyggere med middelhårdt og hårdt vand blødgjorde deres vand før vask.

Kommuner med et samlet indbyggertal på 0,5% af Danmarks indbyggere har ikke indmeldt hårdheden af deres vand. Disse deltager ikke i undersøgelsen, men har selvfølgelig også et vist forbrug af vaskemidler.

Tabel 2.2
Beregninger af privatforbruget af vaskemidler, samt mulige besparelser i forbruget, fordelt på blødt, middelhårdt og hårdt vand.

Beregningerne viser, at besparelserne i privatforbruget af vaskemidler ville være omtrent lige så store, hvis alle indbyggere med middelhårdt vand blødgjorde deres vaskevand, som hvis alle indbyggere med hårdt vand blødgjorde deres vaskevand. Årsagen er, at befolkningsgruppen med middelhårdt vand er relativt stor.

Beregningerne viser desuden, at den totale besparelse i privatforbruget af vaskemidler bliver ca. 9,2 (1998-tal) tusind tons, svarende til ca. 27% af det nuværende privatforbrug af vaskemidler.

Der kan yderligere opnås en betydelig reduktion i forbruget af og belastningen fra vaskemidler, hvis der samtidig med forudgående blødgøring af vaskevandet doseres specifikt til vandets hårdhedsgrad, fx op til 2,5 °dH: Der er indhentet få oplysninger om doseringsvejledninger på emballagen af vaskemidler, der forhandles i både Danmark og Norge og/eller Finland, hvor vandet generelt er op til 2,5 °dH. På produkterne er anvist dosering i Danmark og i Norge. Forskellen i doseringsvejledning for Norge og Danmark skyldes ikke ændring i receptur for produktet, men skyldes derimod forskel i hårdhed. Som eksempel reduceres forbruget af Neutral Compact Color med 12%, hvis middelhårdt vand forudgående blødgøres, hvorefter der doseres efter dansk blødt vand, mens reduktionen er på 52%, hvis der efter blødgøring doseres efter norske forhold.

Det bør bemærkes, at disse besparelser kun gælder, hvis alt vaskevandet, inkl. skyllevand, blødgøres. Hvis der derimod skylles med hårdt vand, vil der udfældes kalk i tøjet, hvilket øger behovet for vaskemiddel i den efterfølgende vask af tøjet.

Det bør desuden bemærkes, at de flydende vaskemidler i stigende grad fungerer uafhængigt af vandets hårdhed, således at den nødvendige doseringsmængde ikke - eller kun i ringe grad - påvirkes af en eventuel blødgøring af vaskevandet før vask.