| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Reduktion af miljøbelastningen fra tøjvask

3 Behovet for kompleksbindere til blødgøring af vaskevand

 
Indledning

I kapitel 2 blev reduktionen i forbruget af vaskemidler beregnet ud fra doseringsvejledninger for 3 grupper af vands hårdhed. I dette kapitel undersøges, via analysearbejde, behovet for vaskemiddel for at blødgøre vand af en kendt hårdhed. Det målte behov sammenlignes derefter med de vejledende doseringsmængder. Forsøgene afspejler ikke situationen under en vask, hvor tensider binder smuds, hvorved der er mindre tensid til rådighed for kompleksbinding af calcium.

3.1 Forsøg

Der findes en dansk standard for måling af vandets hårdhed (DS nr. 250). Denne standard er ikke anvendelig i forsøget, fordi den baseres på titrering med EDTA, der vil bryde ind i forholdet mellem kompleksbundne og frie calcium-ioner i en blanding af vaskemiddel og vand af en given hårdhed. Derfor er der i forsøget anvendt en Radiometer calcium selektiv elektrode, der registrerer frie hårdhedsioner i en væske.

Metode og resultater er beskrevet i bilag 2.

Det bør bemærkes, at SPT vurderer, at anvendelsen af Radiometer calcium selektiv elektroden giver misvisende resultater, og at anvendelsen af elektroden ikke umiddelbart kan danne baggrund for de betragtninger, der er anført i dette kapitel.

3.2 Resultater og diskussion

I Tabel 3.1 er resultaterne samlet og sammenlignet med doseringsvejledningerne på emballagen:

Tabel 3.1
Forholdet mellem målt og anbefalet doseringsbehov for blødgøring af rent vand med en given hårdhed.

Forsøgene viser, at 2 ud af de 4 undersøgte vaskemiddelmærkers vejledende dosering betydeligt overstiger behovet for kompleksbinding af vaskevandet ved 10-20 ºdH, mens alle mærkernes vejledende dosering betydeligt overstiger behovet for kompleksbinding for vand mellem 20 og 40 ºdH. I Danmark er det kun Vallensbæk og Rødovre kommune, der har opgivet en gennemsnitlig hårdhed på over 30 °dH (Danske Vandværkers Forening, 1998).

Mange vaskemiddelmærker anbefaler højere ekstra-dosering for at sænke hårdheden fra en høj værdi til en middel end fra en middel til en lav. Forsøgene indikerer derimod, at der skal bruges relativt mindre mængder vaskemiddel til at binde hårdheden fra hårdt til middel hårdt end fra middel hårdt til blødt. En forklaring kan være, at producenten har anbefalet ekstra dosering i hårdt vand, fordi vejledningen gælder alle hårdhedsgrader over 20 dH, dvs. også de meget høje hårdhedsgrader. Denne meget brede doseringsvejledning medfører overdosering ved brug af de 4 vaskemidler, hvis vandet er af en hårdhed mellem 20 og 50 dH.

Der er dog også et vist behov for kompleksbindere til at virke vaskeforstærkende og tage den hårdhed, smudset i tøjet medfører. En vaskemiddelproducent har udtalt, at der ikke findes præcis viden eller litteratur, der beskriver behovet for kompleksbinder for at øge vaskevirkningen og for at blødgøre smudsets hårdhed, (Ramsing, 1998). Da doseringsvejledningen gælder for normalt tilsmudset tøj i en maskine med ca. 14 liter vaskevand, kræver det, at smudset i tøjet forøger hårdheden i de 14 liter vaskevand med de 35 - 85%, der er tilovers efter blødgøring af vaskevandets egen hårdhed.

Det er også fremført (Ramsing), at kalken ved de 43 °C, hvor forsøget foregår, er adsorberet til div. stoffer, og derfor ikke måles med calcium elektroden. Omkring 60 °C udfældes kalken derimod, hvis den ikke er bundet til en kompleksbinder. Derfor kræves et betydeligt overskud af kompleksbinder ved 43 °C.

Forbrugerinstitutioner i Norge, Sverige og Finland, samt Forbrugerstyrelsen i Danmark, har alle jævnligt testet et udsnit af de på markedet eksisterende vaskemiddelmærker mht. vasketekniske egenskaber. Nogle vaskemidler vasker ikke tilfredsstillende. Dette kan have mange andre årsager end underskud af kompleksbindere, men det medfører, at det afhænger af vaskemiddelmærket, hvorvidt der kan opnås et tilfredsstillende vaskeresultat ved lavere dosering end angivet på vaskemidlets emballage.

3.3 Indholdet af kompleksbindere i vaskemidler til lande med blødt vand

Indholdet af kompleksbindere i vaskemidler til det finske detailmarked er undersøgt i 1997 (Teknokemiska Föreningen, 1997). Indholdet er med få undtagelser på 15-30%, ligesom i de vaskemidler til det danske detailmarked, der indgår i dette projekt. Men vandets hårdhed ligger i Finland generelt på ca. 2 ºdH.

I Norge har fabrikken Lilleborg over 75% af markedsandelen af vaskemidler til detailhandelen. Lilleborgs vaskemidler i pulverform indeholder 30-35% kompleksbindere (Baklund, 1998), selvom 99% af de norske husstandes vand er af en hårdhed på under 2,5 dH (Hongve m. fl., 1994).

Brugsvandet til over 80% af de svenske husholdninger har en hårdhed på under 6 ºdH (Farm, 1998). Langt den overvejende del af detailmarkedet for vaskemidler udfyldes af de samme mærker og produkter som i Norge og Danmark. Det er derfor meget sandsynligt, at indholdet af kompleksbindere og tensider i de svenske vaskemidler er lige så højt som i vaskemidlerne i Norge og Danmark.

Er der brug for et indhold på 15 - 30% kompleksbinder i vaskemidler til blødt vand? I Danmark doseres der mere vaskemiddel (med et generelt tilsvarende indhold af kompleksbindere og tensider) for at få blødgjort det forholdsvis hårdere vand. Således doseres også forholdsvis flere tensider, selvom at danskernes tøj ikke kan forventes at være mere smudset end vore naboers. Hvis doseringerne er korrekte mht. behovet for kompleksbindere i både Danmark, Norge og Sverige, ser det ud til, at der i Danmark sker en betydelig overdosering af tensider fra de 86% af Danmarks indbyggere, der vasker deres tøj med middelhårdt eller hårdt vand.

Behov for standarder på markedet for tekstilvaskemidler til husholdninger

Både de betydelige variationer i vaskemidlernes egenskaber, og resultaterne af undersøgelserne af behovet for kompleksbindere indikerer, at der ville være en stor miljømæssig gevinst ved at udarbejde generelt gældende krav til producenterne af vaskemidler om vaskemidlernes egenskaber, svarende til benzins oktantal eller EU's krav om energimærkning af vaskemaskiner (beskrives i kapitel 5). Derved sikres muligheden for korrekt dosering samt muligheden for optimal tilpasning af vaskemaskiner til vaskemidlernes egenskaber, hvorved energi-, vaskemiddel- og vandforbrug kunne bringes til et minimum.

Det vurderes, at der er behov for yderligere undersøgelser for at finde frem til det optimale forhold mellem vandets hårdhed og vaskemidlers indhold af diverse kompleksbindere.