Reduktion af miljøbelastningen fra tøjvask 5 Betydningsfulde parametre for udbredelse og salg af blødgøringsanlæg
Forskellige faktorer er betydningsfulde for salg af blødgøringsanlæg. Faktorerne varierer mellem landene og mellem befolkningsgrupper i hvert land. I USA er der fx krav om en hurtig vask, på bekostning af stort vand- og vaskemiddelforbrug. Tidsforbruget er ikke så vigtigt for den europæiske bruger. Her er der krav om lavt forbrug af vaskemidler og vand. Indenfor hvert land er der desuden befolkningsgrupper, for hvem vaskemaskinens eller vaskemidlets pris er afgørende for valget, mens andre grupper går efter opfyldelse af de kvalitetsparametre, der indenfor landet er defineret som væsentlige. Ved implementering af vaskemaskiner med blødgøringsanlæg og vaskemidler til blødt vand, kan salget baseres på en markedsføring af de nye vaskemaskiner og -midler som indeholdende en ny kvalitetsparameter. Der kan desuden lægges vægt på et totaløkonomisk fordelagtigt valg. Salget kan også baseres på ny lovgivning, der fx pålægger blødgøringsanlæg i nye maskiner på det danske marked, med deraf følgende basis for salg af vaskemidler til blødt vand. I dette kapitel gøres dels rede for mulighederne for salg baseret på markedsføring og ændret lovgivning. 5.1 MiljømærkerDe gældende miljømærker giver en mulighed for dokumentation af vaskemidlers og -maskiners kvalitet. 5.1.1 SvanenSvanens krav til vaskemidler Svanen stiller for vaskemidler krav om et defineret, begrænset indhold af stoffer, der er kendt som sundheds- eller miljøskadelige. Enzymer skal være indkapslede eller i væske. Vaskemidlerne må ikke indeholde anaerobt ikkenedbrydelige vaskeaktive stoffer som LAS, alkylfenoletoxylater, reaktive klorforbindelser, EDTA, optisk hvidt og farvestoffer. Emballagen må ikke indeholde klorerede plastforbindelser. Svanens øvrige krav er ikke egentlige kriterier. Der er udarbejdet et pointsystem, hvor der gives point svarende til graden af miljøbelastning fra en lang række parametre:
Mulighed for udvikling Valget af pointsystem "belønner" udvikling ud over eventuelle grænseværdier eller specifikke krav. Når et vist antal point kan opnås, kan det pågældende vaskemiddel mærkes med svanemærket, hvis det i en vasketest har vist, at det vasker tilfredsstillende. Svanemærkede vaskemidlers andel af markedet Andelen af svanemærkede vaskemidler til husholdninger er betydelig i Norge og Sverige. I Danmark har kun 2 producenter fået licens (september 1998). Det skyldes, at svanemærket blev udarbejdet, før Danmark kom med i ordningen, således at svanemærket er udarbejdet til lande, hvor vandet overvejende er meget blødt. Der gives point for lavt indhold af zeolit og fosfor. Producenterne af vaskemidler til det danske marked har meget svært ved at leve op til disse krav, fordi vandet i Danmark generelt er for hårdt til det påkrævede lave indhold af kompleksbinder. Derfor arbejdes der i øjeblikket på muligheden for svanemærkning af midler til enten blødt eller hårdt vand. Der findes danske producenter af vaskemidler til blødt vand Konsekvensen af kriterierne og de opnåede licenser er for dette projekt, at der i Danmark findes producenter, der i skrivende stund producerer relativt miljøvenlige vaskemidler, som er egnede til anvendelse i vaskemaskiner tilkoblet én eller anden form for blødgøring, men som i øjeblikket kun sælges til lande med blødt vand. Hvis disse midler skal sælges i Danmark, er det væsentligt, ud fra et miljøperspektiv, at der på sådanne vaskemiddelpakninger står, at de er fremstillet til blødt vand. Hvis de anvendes til hårdt vand, kræves så stor dosering for at få tilstrækkeligt med kompleksbindere, at der overdoseres med tensider. Prisen for licens Prisen for licens i ét land vil variere, alt afhængig af hvor mange af de krævede oplysninger producenten har - eller kan skaffe uden omkostninger. Når en producent har fået licens til ét land, kræves kun en afgift på 3.500,- kr. for at få licens til et andet nordisk land, f.eks. Danmark. Dertil kommer en afgift på 0,4% af årsomsætningen ab fabrik, dog max. 250.000 kr. Svanens krav til vaskemaskiner Der er også udarbejdet krav til svanemærkning af vaskemaskiner. For at få licens til svanemærkede vaskemaskiner stilles der krav om:
Der er således ikke regler om blødgøring, men hvis nogle producenter begynder at tilbyde muligheden for blødgøring, vil dette måske blive et krav ved næste revision af svanemærkekriterierne (Kristensen, 1998). Kriteriernes livsform er således, at de udformes ud fra de på markedet eksisterende produkter på en sådan måde, at 30% af producenterne skal kunne opnå licens. Således kommer der ikke krav om blødgøring, før én producent tilbyder blødgøring. En umiddelbar fordel ved at foreslå blødgøring inde i maskinen er således, at blødgøring kan indgå i miljømærkekriterierne for vaskemaskiner. I Sverige har 2 producenter pr. november 1998 søgt om licens til vaskemaskiner. Der er ingen ansøgninger eller licenser i de øvrige lande. Begrundelsen kan være følgende:
5.1.2 EU-blomstenDer er også udarbejdet kriteriedokumenter for EU-blomst-mærkning af vaskemidler ogmaskiner. På det danske marked er der dog hverken vaskemidler eller -maskiner med dette mærke. Forklaringen er måske som for svanemærket. Der findes en EN Standard, nr. 60456, udarbejdet på basis af EU's Direktiv nr. 95/12/EG om mærkning af vaskemaskiner. Der stilles krav om mærkning af maskinernes energiforbrug, vaskeeffekt, centrifugeringseffekt, mængde tøj, der kan vaskes/vask, vandforbrug og støjniveau. Energimærket er således ikke frivilligt, det følger med alle vaskemaskiner og indeholder desuden mange oplysninger. 5.2 InformationDa blødgøring er både miljømæssigt fordelagtigt og totaløkonomisk interessant for forbrugerne, er det i høj grad mængden af information, der bestemmer blødgørernes udbredelse. Det er derfor vigtigt at informere om muligheden for teknikkernes anvendelse i husholdningsvaskemaskiner, i både forbrugerblade, pressen og faglige rapporter og artikler. 5.3 LovgivningI Norge findes en forskrift med krav om nedbrydelighed af de tensider, der er i norske vaskemidler, samt krav om maksimalt 2 g fosfor/kg vaskemiddel. Fosforkravet er således strengere end Svanemærkets pointsystem. Den norske forskrift er et eksempel på de muligheder, der i Danmark findes for at regulere vaskemidlernes sammensætning. Det ville have stor betydning for reduktionen i danskernes forbrug af vaskemidler, hvis der blev stillet krav om enten
Produktion af vaskemidler med forskelligt indhold af kompleksbindere og detailhandelens salg af disse vaskemidler i.f.t. oplandets hårdhedsgrader i brugsvandet (uddybes i afsnit 7.5).
|