| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Reduktion af miljøbelastningen fra tøjvask

7 Scenarier: Potentialer og konsekvenser

7.1 Ionbyttere

7.1.1 Miljømæssige ulemper og fordele

Miljømæssige ulemper

Vandforbruget til tøjvask øges op til 20%, afhængigt af hvor meget skyllevand, der skal blødgøres.

Saltforbruget og saltudledningen bliver gennemsnitligt 2,2 kg/person/år, svarende til en gennemsnitlig øgning af spildevandets indhold af salte på 0,036 promille.

Miljømæssige fordele

Hvis der efter ionbytning af vaskevandet doseres efter doseringsvejledning for dansk blødt vand, nedsættes forbruget af vaskemidler og udledningen af vaskemidler med ca. 23% fra brugere med middelhårdt vand, og ca. 43% fra brugere med hårdt vand. Hvis der efter ionbytning doseres efter vejledninger for 0 - 2,5 °dH, reduceres forbruget og udledningen af vaskemiddelkomponenter yderligere betydeligt, op til 15-30% mere end de 23 og 43% for hhv. middelhårdt og hårdt vand.

Hvis der derudover på det danske marked findes vaskemidler med et indhold af kompleksbindere, tensider m.m., der er beregnet til 2 °dH vand, sker der yderligere en nedsættelse af miljøbelastningen fra transport af vaskemidler, fra emballage til vaskemidler og fra mere eller mindre problematiske komponenter i spildevandet. En lavere dosering vil også mindske risikoen for allergifremkaldende vaskemiddelrester i tøjet

7.1.2 Økonomi

Husholdningens besparelser i udgifter til vaskemidler

I løbet af en maskines minimumslevetid sparer hver person i husholdningen gennemsnitligt 1500 og 3500 kr. på udgifter til vaskemidler ved hhv. middelhårdt og hårdt vand, hvis der efter blødgøring af vaskevandet doseres efter vejledning for dansk blødt vand. Hvis der efter blødgøring doseres efter vejledninger for 0 - 2,5 °dH, er besparelsen betydeligt større.

Husholdningens udgifter til salt og vand

I løbet af en maskines minimumslevetid forbruges ca. 86 kg salt til ionbytning (se beregninger i bilag 3, sammenholdt med 3000 vaske/maskine). Prisen på saltet er 300-600 kr. (1999-priser). Desuden skal der afholdes udgifter til øget vandforbrug, svarende til ca. 1 m³/person/år.

Sammenligning af besparelser med eventuelle prisstigninger for vaskemaskinerne

Om besparelsen i forbruget af vaskemidler modsvarer en evt. prisstigning for vaskemaskinen, samt udgifter til salt og vand, afhænger bl.a. af hvor hurtigt en evt. prisstigning skal afskrives, dvs. det afhænger af antal personer i husholdningen, fordi udgifter til dyrere maskine skal afholdes på købstidspunktet, mens udgifter til vaskemidler afholdes løbende.

Økonomi for producenten af vaskemaskiner

Indbygningen af en ionbytter og de ændringer, dette medfører for konstruktionen af vaskemaskiner, vurderes at medføre en stigning i produktionsprisen på 300-400 kr. De økonomiske og miljømæssige fordele for forbrugeren ved forudgående blødgøring gør det sandsynligt, at der er et marked for vaskemaskiner med ionbyttere, ikke bare i Danmark, men også i de europæiske lande syd for Danmark.

7.1.3 Driftskrav/brugervenlighed

Ulempen ved ionbytning, sammenlignet med nanofiltrering og opvarmning, er behovet for tilsætning af salt, og dermed et behov for brugerens indsigt, opmærksomhed og handlekraft. Servicefolk og forbrugerorganisationer har erfaring for, at ejere af opvaskemaskiner i enkelte tilfælde ikke har været opmærksomme på behovet for tilsætning af salt, hvorved ionbytterens resin ødelægges.

7.2 Nanofiltrering

7.2.1 Miljømæssige fordele og ulemper

Miljømæssige ulemper

Vandforbruget til tøjvask forøges, afhængigt af hvor meget skyllevand, der skal blødgøres, hvor stort tryk der kræves over membranen, og hvor langt udviklingen af membranerne er.

Miljømæssige fordele

Der anvendes intet kemikalie til nanofiltrering, og der er således ingen belastning af spildevandet i driftsfasen. Der kan dog måske blive behov for en pumpe til at skabe tryk over membranen. Derved bliver der et vist energiforbrug forbundet med nanofiltrering.

Forbruget af vaskemidler reduceres som beskrevet i afsnit 7.1.1 om miljømæssige fordele ved ionbytning.

7.2.2 Økonomi

Husholdningens økonomi

Husholdningens besparelser i udgifter til vaskemidler er den samme som beskrevet i afsnit 7.1.1 om husholdningens besparelser i udgifter til vaskemidler ved ionbytning. Der er ingen udgifter til kemikalier i driftsfasen, men stadig en eventuel prisstigning ved køb af vaskemaskinen, afhængig af markedets prisstruktur.

Producentens økonomi

Producentens udgifter i forbindelse med indbygning af nanofiltre er ikke opgjort i dette projekt, fordi der ikke er fundet et egnet filter på markedet. Udviklingen af filtrene går dog så hurtigt, at denne form for blødgøring sandsynligvis bliver et relevant alternativ til ionbytning i nærmeste fremtid. De økonomiske og miljømæssige fordele for forbrugeren ved forudgående blødgøring gør det sandsynligt, at der er et marked for vaskemaskiner med nanofiltre, ikke bare i Danmark, men også i de europæiske lande syd for Danmark.

7.2.3 Driftskrav/brugervenlighed

Der er principielt ingen driftskrav for nanofiltre, hvilket gør denne form for blødgøring meget interessant ud fra et brugervenligheds synspunkt. Membranen skal dog udskiftes efter en driftsperiode, hvilket kan registreres som nedgang i produceret nanofiltreret vand.

7.3 Opvarmning

7.3.1 Miljømæssige fordele og ulemper

Miljømæssige ulemper

Der er en række væsentlige ulemper ved opvarmning som blødgøringsmetode: Energiforbruget til opvarmning af op til 70 l vand til min. 70 °C er på ca. 5 kWh (beregninger findes i bilag 4). Dertil kommer kemikalier til afsyring af opvarmningsenheden, hvor magnesium og kalk er udfældet, samt øget vandforbrug til skylning.

Miljømæssige fordele

Fordelen ved opvarmning er, som for de 2 forudgående blødgøringsmetoder, en væsentlig reduktion i forbruget af vaskemidler.

7.3.2 Økonomi

Hvis hver kWh koster forbrugeren 1,2 kr., fordyres hver vask med ca. 6 kr., med mindre vandet efter vask og skyl varmeveksles og bruges til opvarmning af boligen. Der er i projektet ikke regnet på denne mulighed. På grund af de nævnte ulemper ved opvarmning er de økonomiske aspekter af opvarmning for producenten heller ikke undersøgt.

7.4 Separat kompleksbinder

7.4.1 Miljømæssige fordele og ulemper

Miljømæssige ulemper

Ulempen ved anvendelse af separat kompleksbinder til blødgøring af vaskevandet er, at spildevandet og renseanlægget stadig tilføres belastende stoffer.

Miljømæssige fordele

Selvom spildevandet tilføres belastende stoffer, er renseanlæggene tunet til at rense spildevandet for den overvejende del af kompleksbinderne, nemlig fosfor og zeolit. Desuden reduceres risikoen for overdosering af tensid. Anvendelse af separat kompleksbinder medfører således en væsentlig reduktion i belastningen af spildevandet, sammenlignet med dosering efter hårdhed af et vaskemiddel, der er tilpasset et marked med varierende hårdheder.

7.4.2 Økonomi

Husholdningens økonomi

Forbrugerstyrelsen har undersøgt de økonomiske aspekter af anvendelse af separat kompleksbinder (Kraybørre, 1998). Anvendelsen kan betale sig for forbrugeren, hvis en af de 2 billigste af 8 undersøgte separate kompleksbindere udvælges. Ved valg af én af de øvrige mærker er løsningen dyrere end dosering efter hårdhed af et vaskemiddel, der er tilpasset et marked med varierende hårdheder.

7.4.3 Driftskrav/brugervenlighed

Driftskravet er relativt stort ved anvendelse af separat kompleksbinder, fordi brugeren selv tilsætter blødgøringsmidlet ved hver vask, og fordi dette kræver indsigt i både dosering af kompleksbinder og vaskemiddel. Dette er sandsynligvis forklaringen på, at denne form for blødgøring ikke har vundet særlig udbredelse, selvom separate kompleksbindere har været på markedet i bl.a. Danmark, Tyskland og Norge i en årrække.

7.5 Vaskemidler tilpasset et givent interval af hårdhed

I Norge findes, som beskrevet, en forskrift om sammensætning af vaskemidler og mærkning af vaskemiddelemballage. I denne forskrift fastsættes bl.a. kravet om maksimalt 0,2 vægtprocent fosfor i tekstilvaskemidler.

7.5.1 Miljømæssige ulemper og fordele

Vaskemidlernes tilpasning til brugsvandets hårdhed i lokalområderne medfører et nedsat forbrug og transport af, samt forurening med, alle vaskemidlernes indholdsstoffer, undtagen kompleksbindere. Dette medfører selvsagt en betydelig miljømæssig fordel.

Modellen kan derudover komplementere både modellen med ionbytning og modellen med nanofiltrering, idet denne model åbner mulighed for køb af vaskemidler til helt blødt vand.

Modellen understøtter også den stigende anvendelse af regnvand til tøjvask, fordi der ved vask i regnvand også behøves relativt små mængder kompleksbinder. Derved stimuleres til nedsat forbrug af grundvand.

7.5.2 Økonomi

Dette scenarium indebærer flere recepturer og mere administration i produktions- og grossistleddene, hvilket fordyrer varen. Til gengæld ville en tilpasning af vaskemidlernes indhold til lokalområdernes behov nedsætte det totale forbrug af vaskemiddel. Således burde de øgede omkostninger mere eller mindre modvejes af nedsatte udgifter for forbrugerne. Producenterne har også både besparelser (færre råvarer) og udgifter (større arbejdsindsats) i dette scenarium.

7.5.3 Driftskrav/brugervenlighed

Modellen kan implementeres uden ændringer i - eller ved - vaskemaskinen i husholdningen.

Brugervenligheden er relativt stor for denne model, fordi forbrugeren ikke længere behøver bekymre sig om hårdheden i vandet ved dosering. Derudover er der ingen ændringer i driftskravene til forbrugeren i forhold til den eksisterende anvendelse af vaskemidler.

Der er til gengæld et krav til detailhandelens indsigt i hårdheden af lokalområdets brugsvand.