Håndtering af imprægneret træaffald

4 Håndtering af imprægneret træaffald

4.1 Bekendtgørelser
4.2 Klassifikation
4.2.1 Farligt affald
4.2.2 Ikke-farligt affald

4.1 Bekendtgørelser

Af Affaldsbekendtgørelsen (2000-06-27 nr. 619 /2/) fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal anvise imprægneret træ fra virksomheder og institutioner (offentlige og private) til deponering (§36). Endvidere skal kommunalbestyrelsen etablere en indsamlingsordning for imprægneret træ fra husholdninger (§41). Anvisning og indsamlingsordning skal tilrettelægges således, at imprægneret træ udsorteres til deponering (§36, 41).

Dette krav løses på mange af kommunernes genbrugsstationer ved at opstille containere til imprægneret træ. Typisk skal det imprægnerede træ placeres sammen med andet ikke-brændbart/genanvendeligt affald til deponi såsom ikke-genanvendelig PVC, rockwool, tagpap og asfalt. På enkelte genbrugsstationer er opstillet en særskilt container til imprægneret træ, men dette er ikke et krav i Affaldsbekendtgørelsen.

Alt imprægneret træ skal således deponeres på lossepladser. Dog kan neddelt kreosotbehandlet træ afbrændes i anlæg godkendt til dette (§36, 41).

Virksomheder og institutioner, der frembringer eller håndterer farligt affald, skal ifølge Affaldsbekendtgørelsen sikre, at kategorier af farligt affald ikke blandes med andre kategorier af farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald (§59). Stk 2 i §59 åbner dog mulighed for, at farligt og ikke-farligt affald kan blandes, hvis der er givet tilladelse hertil i medfør af lov om miljøbeskyttelse eller i et regulativ.

Farligt affald må ikke deponeres sammen med ikke-farligt affald i henhold til Bekendtgørelse om deponi /49/. Det betyder, at træ, der er trykimprægneret med arsen og kreosot ikke må deponeres sammen med andet imprægneret træ (jvf. nedenstående klassifikation af imprægneret træ, afsnit 4.2)

4.2 Klassifikation

Affaldsbekendtgørelsen indeholder kriterierne for klassificering af farligt affald. Ved indhold af farlige stoffer over en bestemt koncentration klassificeres træet som farligt affald. Listen over procentgrænser fremgår af Affaldsbekendtgørelsen, bilag 4 (tabel 4.1). EU Kommissionens beslutning af 16/01/2001 om ændring af beslutning 2000/532/EF angående listen over affald ændrer ikke disse retningslinier /46/.

4.2.1 Farligt affald

Arsen

Arsen i imprægneret træ er af formen arsensalt. Arsensalt er på listen over farlige stoffer klassificeret som kræftfremkaldende (kategori1, R45), giftig (R23/25) og miljøfarlig (R50/53) /8/. En undersøgelse af arsenimprægneret træ har vist, at 20-25 % arsen bliver udvasket efter 2-4 års brug, og derefter er koncentrationen af arsen 0,3-0,6 vægt % i form af arsensalte /1/. Arsenbehandlet træ klasssificeres derfor som farligt affald.

Kreosot

Kreosot er på listen over farlige stoffer klassificeret som kræftfremkaldende (kategori2, R45) /8/. Affald, der indeholder mere end 0,1 vægtprocent kræftfremkaldende stof, er farligt affald. En undersøgelse af kreosotimprægnerede stolper, der har været placeret 40 år i naturen, har vist et indhold af kreosot på mellem 15 og 75 vægt % /1/. Kreosotbehandlet træ klassificeres derfor som farligt affald.

Pentachlorphenol (PCP)

PCP er på listen over farlige stoffer klassificeret som giftig (R24), meget giftig (R26), lokalirriterende (R36/37/38), muligvis kræftfremkaldende (Kategori3, R40) samt miljøfarlig (R50/53) /8/. Koncentrationen af PCP i træ behandlet med dette ligger på ca. 5 % /19/. Affald indeholdende stoffer, der er meget giftige, muligvis kræftfremkaldende eller giftige vil udløse klassifikation som farligt ved koncentrationer på henholdsvis 0,1, 1 og 3 vægt %. PCP-behandlet træ klassificeres derved som farligt affald.

Tabel 4.1.
Affald er klassificeret som farligt ved indhold af stoffer, der udviser de i skemaet anførte egenskaber i en koncentration, der er lig med eller overstiger de angivne procentgrænser /2/.

Egenskab

Procent-grænse

Meget giftig (R26, R27, R28, R39)

0,1

Giftig (R23, R24, R25)

3

Giftig (R48, R39)

1

Sundhedsskadelig (R20, R21, R22)

25

Sundhedsskadelig (R48(

10

Ætsende (R35)

1

Ætsende (R34)

5

Lokalirriterende (R36, R37, R38)

20

Lokalirriterende (R41)

5

Sensibiliserende (R42, R43)

1

Kræftfremkaldende, kategori 1 el. 2 (R45, R49)

0,1

Kræftfremkaldende, kategori 3 (R40)

1

Mutagen, kategori 1 el. 2 (R46)

0,1

Mutagen, kategori 3 (R40)

1

Reproduktionstoksisk, kategori 1 el. 2 (R60, R61)

0,5

Reproduktionstoksisk, kategori 3 (R62, R63)

5

Miljøfarlig, vandmiljøet (R50, R51, R52, R53) og øvrige økosystemer (R54, R55, R56, R57, R58, R59)

ikke
fastsat

Smitsom

Ikke
Fastsat

Øvrige

Ikke
Fastsat

4.2.2 Ikke-farligt affald

Krom

Kromtrioxid er den anvendte kromforbindelse i imprægneret træ. Kromtrioxid, der er en hexavalent forbindelse også benævnt krom(VI)-forbindelser, omdannes i miljøet (træet) til krom(III)oxid, der er en trivalent forbindelse /38/. Indholdet af krom(III)oxid i krombehandlet træ ligger på ca. 0,3 vægt % /1/. Krom(III)oxid er ikke på listen over farlige stoffer, og krombehandlet træ klassificeres ikke som farligt affald.

Kobber

Til kobberimprægnering af træ anvendes flere forskellige kobberforbindelser bl.a. kobber(I)oxid /9, 38/. Kobber(I)oxid er på listen over farlige stoffer klassificeret som sundhedsskadelig (R22) /8/. Øvrige anvendte kobberstoffer er klassificeret som enten sundhedsskadelige (R22) eller ikke klassificeret som farlige /8, 39/. Affald indeholdende sundhedsskadelige stoffer over 25 vægt % klassificeres som farligt affald /8/. Indholdet af kobber i kobberbehandlet træ er ifølge Miljøstyrelsen 0,1 – 0,2 vægt % for nyere midler og ca. 0,3 for ældre midler /1/. Kobberimprægneret træ klassificeres derved ikke som farligt affald.

Bor

Bor i imprægneret træ er af formen borsyre /38/. Borsyre er ikke klassificeret som farligt, men er under klassificering i EU. Danmark har foreslået EU, at borsyre klassificeres som reproduktionstoksisk (kategori1; R60 og kategori3; R63) /39/. Affald som indeholder reproduktionstoksiske stoffer over 0,5 vægt %, er farligt affald. Miljøstyrelsen vurderer, at borindholdet i imprægneret træ er væsentligt lavere and 0,5 vægt % /1/. Træ indeholdende borsyre klassificeres derfor ikke som farligt affald.

Tin

Anvendte tinforbindelser i imprægneret træ er tributyltinforbindelser, som på listen over farlige stoffer er klassificeret som sundhedsskadelige (R21), giftige (R25-48/23/25), lokalirriterende (R36/38) og miljøfarlige (R50/53) /8/. Tinkoncentrationen i træ imprægneret med tinforbindelser (TBTN/TBTO midler) ligger ifølge Miljøstyrelsen almindeligvis på ca. 0,08 vægt % /1/. Hverken indhold af sundhedsskadelige, giftige, lokalirriterende eller miljøfarlige stoffer udløser klassifikation som farligt affald ved en koncentration på 0,08 vægt %. Tinbehandlet træ klassificeres derfor ikke som farligt affald.

Lindan

Lindan er på listen over farlige stoffer klassificeret som giftig (R23/24/25), lokalirriterende (R36/38) og miljøfarlig (R50/53) /8/. Indholdet af lindan i træ behandlet med dette er ca. 0,5 vægt % /19/. Træ behandlet med lindan klassificeres derfor ikke som farligt affald.

Permethrin

Permethrin er på listen over farlige stoffer klassificeret som sundhedsskadelig (R22) /8/. Affald indeholdende sundhedsskadelige stoffer over 25 vægt % er klassificeret som farligt affald /8/. Koncentrationen af permethrin i træ behandlet med dette er ca. 8 x 10-5 vægt % /40/. Denne koncentration gælder kun overfladen af træet, dvs. de yderste 10 mm. Træ behandlet med permethrin klassificerer derfor ikke som farligt affald.

Fungicider

Propiconazol, tebuconazol og IPBC (iodopropynylbutylcarbamat) er ikke på listen over farlige stoffer. Der er ikke fundet oplysning om koncentrationen af de enkelte fungicider i træ behandlet med dette, men i nyproduceret træ fra Supertræ, der udelukkende er imprægneret med propiconazol, tebuconazol og IPBC, er den samlede koncentration af de tre fungicider 0,06-0,09 vægt % /42/. Det fungicidbehandlede træ klassificeres ikke som farligt affald.