|
Håndtering af imprægneret træaffald 5 Anvendelse af imprægneret træ
5.1 Imprægneringsmetoder og -midlerTræimprægnering anvendes til beskyttelse af træet mod mikrobiel nedbrydning (råd, svamp o.lign.) og insektangreb. Det første imprægneringsanlæg i Danmark blev introduceret i 1862 med kobbersulfat som imprægneringsmiddel. Fra 1889 frem til 1950’erne var kreosot (tjæreprodukt) det dominerende træbeskyttelsesmiddel. Herefter overtog andre imprægneringsmidler gradvist markedet, hvor kobber-, krom-, og arsenholdige midler var de dominerende frem til 1990’erne, uden dog at være enerådige. De anvendte imprægneringsmetoder har siden 1960’erne været tryk-, vakuum- og overfladeimprægnering. For en nærmere beskrivelse om brug af imprægneringsmidler og –metoder henvises til Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 57-1997 /38/. Oversigt over forskellige imprægneringsstoffer, det tidsmæssige omfang for brug af disse samt anvendelsesområder og visuelle karakteristika fremgår af tabel 5.2. Trykimprægnering Træ, der er trykimprægneret med kobber, krom og arsen benævnes CCA-træ. Grundet miljøfarlighed er CCA-træ sammen med kreosotbehandlet træ blevet udfaset fra det danske marked i løbet af slut 1980’erne til start 1990’erne samtidigt med en gradvis indførelse af fosfor og borforbindelser, benævnt henholdsvis CCP-midler (krom, kobber og fosfor) og CCB-midler (krom, kobber og bor). I slutningen af 1990’erne stoppede brugen af CCP-midler til trykimprægnering, da midlet viste sig ikke at yde beskyttelse overfor f.eks. hussvamp /50/. Krom er ligeledes blevet udfaset fra det danske marked og siden 1997 har det kun været tilladt at trykimprægnere med kobber, bor og organiske stoffer. De organiske stoffer er fungicider, der er svampedræbende stoffer. De anvendte fungicider er propiconazol, tebuconazol og IPBC (iodopropynylbutylcarbamat). Nogle imprægneringsmidler til overfladebehandling indeholder desuden insekticidet permethrin, der er et organisk insektbekæmpende stof. Kobber, bor og organiske stoffer klassificeres som mindre miljøfarlige end arsen, krom og kreosot. Trykimprægneret træ behandlet med kreosot har hovedsageligt været anvendt til jernbanesveller, elmaster og marine formål. Igennem 1980’erne og 90’erne er gamle kreosotbehandlede sveller blevet genbrugt til bl.a. højbede og sandkasser. CCA-træ har i vid udstrækning været anvendt til bygningskonstruktioner, hvor træ med lang holdbarhed har været påkrævet, til formål i jord og vand samt til almindelig trælast i private husholdninger. Vakuumimprægnering Vakuumimprægnering har foregået siden 1965 med tinforbindelser som mest anvendte imprægneringsmiddel. Metoden har primært været brugt til imprægnering af vinduer og døre. Overfladeimprægnering Overfladeimprægnering ved påføring af træbeskyttelsesmiddel ved strygning, sprøjtning eller dypning indeholder ligesom tryk- og vakuumimprægnering tungmetaller og/eller fungicider. Overfladeimprægneret træ har mange anvendelsesområder bl.a. efterbehandling af trykimprægnerede træflader, behandling af udendørs træværk og skjulte trækonstruktioner. 5.2 Imprægneret træ i bygningerDer har kun været få krav om brug af imprægneret træ i byggeri, f.eks. Bygningsreglementet 1972, 7.6 stk. 1 om brug af trykimprægneret plademateriale og tømmer i vådrum. Men der findes en række områder, hvor det siden 1960’erne har været praksis at anvende imprægneret træ. Nedenstående skema (tabel 5.1) angiver til hvilke anvendelsesområder, der som en tommelfingerregel er blevet brugt imprægneret træ i byggeri siden 1960’erne. Tabel 5.1.
Endvidere er anvendelsen af hårde træarter som lærk steget de senere år. De hårde træarter er uimprægnerede, men til udendørs brug altid overfladebehandlet med træolier /35/. 5.3 Havemøbler af træ5.3.1 InstitutionshavemøblerBord/bænke-sæt blev indtil slut 1990’erne udelukkende lavet i trykimprægneret træ. I dag fremstilles bord/bænke-sæt tillige i oliebehandlet lærk, og disse udgør ca. halvdelen af den samlede produktion i dag /37/. 5.3.2 Almindelige havemøblerDet har aldrig været udbredt at fremstille almindelige havemøbler i trykimprægneret træ. Dette skyldes primært fare for afsmitning fra kobber /36/. Siden ca. 1980 er almindelige havemøbler primært blevet fremstillet i tin-vakuumimprægneret fyrretræ. Møblerne er blevet solgt både som umalede og malede. Fra ca. 1990 har havemøbler af hårdt træ primært teak efterhånden afløst det vakuumimprægnerede fyrretræ, og i slutningen af 1990’erne har andre hårde træsorter tillige indtaget markedet f.eks. ceder /36/. Tabel 5.2.
|
